Bekendtgørelse om tandpleje
BEK nr 205 af 22/03/2001
§ 1
Den vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje omfatter alle børn og unge under 18 år, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen.
Børn og unge, der flytter til en anden kommune, men bevarer skolegangen i fraflytningskommunen, kan vælge fortsat at modtage det kommunale tandplejetilbud i fraflytningskommunen. For børn og unge, der vælger at modtage tandpleje i skolekommunen, refunderer bopælskommunen et beløb, der svarer til skolekommunens gennemsnitlige udgift pr. barn i den kommunale børne- og ungdomstandpleje.
I tilfælde, hvor det må anses for hensigtsmæssigt, at der tilbydes børn og unge under 18 år forebyggende og behandlende tandpleje uden for bopælskommunen (folkeregisterkommunen), kan en anden kommune yde den af loven omfattede tandpleje samt efter aftale med bopælskommunen afkræve denne refusion for de hermed forbundne udgifter.
Indgås der aftale mellem 2 kommuner i henhold til stk. 3, kan der ikke rejses krav om at modtage den af aftalen omfattede vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje i bopælskommunen, jf. dog § 2, stk. 3.
Børn og unge under 18 år, der har ophold på døgninstitutioner omfattet af § 51 i lov om social service, er omfattet af tandplejeordningen i den kommune, hvor institutionen er beliggende, jf. dog stk. 6.
Børn og unge under 18 år, der har behov for et specialiseret tandplejetilbud, der ikke kan tilbydes i den kommunale børne- og ungdomstandpleje, skal visiteres til behandling i den amtskommunale tandpleje, jf. §§ 11 og 15.
Den kommunale børne- og ungdomstandpleje skal samarbejde med amtskommunen vedrørende den odontologiske specialbehandling, der af amtskommunen i henhold til § 15 skal tilbydes børn og unge.
Unge over 18 år, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i voksentandplejen, men som ikke har behov for et specialiseret amtstandplejetilbud, jf. § 11, kan visiteres direkte til den kommunale omsorgstandpleje, når de forlader børne- og ungdomstandplejen.
§ 2
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde børne- og ungdomstandpleje på offentlige klinikker eller hos praktiserende tandlæger, med hvilke kommunalbestyrelsen indgår aftale. Kommunalbestyrelsen ansætter leder, tandlæger samt hjælpepersonale ved den kommunale tandplejeklinik.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilrettelægge sin børne- og ungdomstandpleje således, at kommunen både anvender offentlige klinikker og praktiserende tandlæger.
Unge på 16 og 17 år kan vælge at modtage det kommunale tandplejetilbud hos praktiserende tandlæge, selv om kommunalbestyrelsen har besluttet at tilrettelægge ungdomstandplejen på offentlige klinikker. Udgifterne til de unges tandpleje hos praktiserende tandlæge afholdes af kommunen. Tandregulering samt andre særligt kostbare behandlingsydelser kan dog ikke påbegyndes i privat praksis, medmindre kommunalbestyrelsen har godkendt iværksættelsen samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud.
Uanset at kommunalbestyrelsen har besluttet at tilrettelægge tandplejen for unge på 16 og 17 år hos praktiserende tandlæger, kan disse unge i stedet vælge at modtage det kommunale tandplejetilbud på offentlig klinik, såfremt kommunen har oprettet en sådan.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at færdiggøre påbegyndte behandlinger, jf. dog § 15, stk. 3. I tilfælde af flytning mellem kommuner påhviler det den nye bopælskommune at færdiggøre påbegyndte behandlinger.
I de tilfælde, hvor unge på 16 og 17 år vælger at skifte fra kommunal klinik til praktiserende tandlæge, jf. stk. 3, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at færdiggørelsen af påbegynd- te behandlinger skal ske ved den kommunale klinik.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at oplyse alle 16 årige og deres forældre om, hvorledes kommunen har tilrettelagt sin ungdomstandpleje, samt om de valgmuligheder der foreligger for de 16 og 17 årige, jf. stk. 3-6.
§ 3
Den kommunale børne- og ungdomstandpleje skal omfatte:
Reglerne for omfanget af og kravene til børne- og ungdomstandplejen er de samme, hvad enten tandpleje ydes på offentlig klinik eller hos praktiserende tandlæge.
Særlige behandlingsopgaver kan efter nærmere af sundhedsministeren fastsatte regler være undtaget fra den kommunale tandplejeforpligtelse.
- Almen forebyggelse, herunder oplysningsvirksomhed m.v.
- Undersøgelser af tand-, mund- og kæberegionens udvikling og sundhedstilstand med individuelt fastsatte intervaller.
- Individuel forebyggelse, herunder oplysning af den enkelte samt forældre.
- Behandling af anomalier, læsioner og sygdomme i tand-, mund- og kæberegionen og tandregulering i overensstemmelse med de i bilaget til bekendtgørelsen angivne regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer.
§ 4
Deltagelse i den kommunale tandpleje er frivillig. Udmeldelse skal foretages skriftligt af forældremyndighedens indehaver til lederen af børne- og ungdomstandplejen.
Udmeldelse kan kun ske for det samlede tandplejetilbud.
§ 5
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der er tilmeldt folkeregistret i kommunen, og som på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud (omsorgstandpleje).
Kommunalbestyrelsen kan aftale med amtsrådet, at amtskommunen (amtstandplejen) varetager tandplejen for de af stk. 1 omfattede personer.
Kommunalbestyrelsen og amtsrådet træffer aftale vedrørende betaling af den tandpleje, som amtskommunen varetager i henhold til stk. 2.
Personer, der er visiteret til omsorgstandpleje i henhold til stk. 1, men som efter tandlægefaglig vurdering skønnes at have behov for et specialiseret tandplejetilbud, skal visiteres til amtstandpleje, jf. kapitel 4.
§ 6
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde omsorgstandpleje ved hjælp af offentligt ansatte tandlæger eller praktiserende tandlæger, evt. i samarbejde med kliniske tandteknikere. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at indgå aftale med en eller flere praktiserende tandlæger/kliniske tandteknikere om varetagelse af omsorgstandplejen.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilrettelægge sin omsorgstandpleje således, at kommunen både anvender offentligt ansatte tandlæger/kliniske tandteknikere og praktiserende tandlæger/kliniske tandteknikere.
Personer, der ikke ønsker at modtage kommunens tilbud om omsorgstandpleje, bevarer retten til tilskud til tandpleje efter reglerne i lov om offentlig sygesikring.
§ 7
Personer, der får tilbudt tandpleje ved kommunal klinik, kan vælge i stedet at modtage tandplejetilbuddet hos praktiserende tandlæge/klinisk tandtekniker med hvilke, kommunalbestyrelsen har indgået aftale.
Udgiften til tandpleje hos praktiserende tandlæge/klinisk tandtekniker afholdes af kommunen. Påbegyndelse af særligt kostbare behandlinger kan dog ikke ske, medmindre kommunalbestyrelsen har godkendt iværksættelsen samt det af tandlægen/den kliniske tandtekniker afgivne behandlingstilbud.
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af kommunens forhåndsgodkendelse.
§ 8
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager omsorgstandpleje, selv skal betale en del af udgiften. Patientens egenbetaling i omsorgstandplejen kan dog maximalt udgøre 350 kr. årligt. For forebyggende og behandlende tandpleje, der er omfattet af overenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Tandlægeforening, og som der ydes tilskud til i medfør af § 8 i lov om offentlig sygesikring, kan kommunalbestyrelsen maximalt afkræve en betaling svarende til patientens egenbetaling i sygesikringstandplejen.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at oplyse de personer, der får tilbudt omsorgstandpleje i henhold til § 5, om de valgmuligheder, de har efter § 7.
§ 9
Omsorgstandplejen skal omfatte:
Kommunalbestyrelsen har pligt til at færdiggøre påbegyndte behandlinger. I tilfælde af flytninger mellem kommuner påhviler det den nye bopælskommune at færdiggøre påbegyndte behandlinger og videreføre tilbuddet om omsorgstandpleje.
Reglerne for omfanget af og kravene til omsorgstandplejen er de samme, hvad enten tandpleje ydes ved hjælp af offentligt ansat personale eller praktiserende tandlæge/klinisk tandtekniker.
- Almen og individuel forebyggelse inklusive hjælp til mundhygiejne, herunder oplysning om samt instruktion i tandpleje til den enkelte patient og til relevant omsorgspersonale.
- Undersøgelser af tand-, mund- og kæberegionens sundhedstilstand med individuelt fastsatte intervaller.
- Behandlinger af symptomer, sygdomme og funktionsforstyrrelser i tand-, mund- og kæberegionen, således at denne bevares i god funktionsdygtig stand under hensyntagen til den enkeltes samlede tilstand.
§ 10
Kommunalbestyrelsen yder støtte til tandproteser til personer i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger af ulykkesbetingede skader på tænder, mund og kæber.
Der ydes kun støtte i henhold til stk. 1, i det omfang tandskaden ikke er dækket af en forsikring.
Hjælpen ydes til behandling, der er i god overensstemmelse med tandsættets status og vedligeholdelsesniveau.
Ønsker patienten en anden behandling end den, der er bevilget støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som kommunen har godkendt støtte til.
Der ydes ikke hjælp til reparation eller udskiftning af tidligere bevilget tandprotese.
§ 11
Amtsrådet skal tilbyde et specialiseret tandplejetilbud (amtstandpleje) til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, voksentandplejen eller i omsorgstandplejen.
Amtsrådet træffer beslutning om den nærmere organisering af amtstandplejen. Amtsrådet og kommunalbestyrelsen kan aftale, at kommunen varetager opgaver for amtstandplejen. Amtsrådet og kommunalbestyrelsen træffer aftale vedrørende betaling for opgaven.
Personer, der ikke ønsker at modtage tilbuddet om amtstandpleje, bevarer retten til tilskud til tandpleje efter reglerne i lov om offentlig sygesikring.
§ 12
Personer, der er omfattet af § 11, som har ophold i amtskommunale boformer efter serviceloven eller i boliger efter lov om almene boliger m.v., der er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen, vil kunne henvises direkte til amtstandpleje.
Personer, der er omfattet af § 11, som er indlagt på eller tilknyttet psykiatriske hospitalsafdelinger, herunder distrikspsykiatriske ordninger, vil kunne henvises direkte til amtstandpleje.
Personer, der er henvist til amtstandpleje efter stk. 1 og 2, og som efter tandlægefaglig visitation og rådgivning i amtstandplejen ikke skønnes at have behov for specialiseret behandling, henvises til behandling i den kommunale omsorgstandpleje eller i sygesikringstandplejen.
§ 13
Amtsrådet kan beslutte, at personer, der modtager et særligt amtstandplejetilbud i henhold til § 11, selv skal betale en del af udgiften, jf. dog stk. 2. Patientens egenbetaling i amtstandplejen kan dog maksimalt udgøre 1.300 kr. årligt. For forebyggende og behandlende tandpleje, der er omfattet af overenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Dansk Tandlægeforening, og som der ydes tilskud til i medfør af § 8 i lov om offentlig sygesikring, kan amtsrådet maksimalt opkræve en betaling svarende til patientens egenbetaling i sygesikringstandplejen. For øvrige ydelser, herunder ydelser, der gives i tillæg til de i 3. pkt. nævnte ydelser, fastsættes prisen af amtsrådet.
Børn og unge under 18 år, der modtageramtstandpleje i henhold til § 11, kan ikke afkræves betaling for behandlingen.
§ 14
Amtstandpleje i henhold til § 11 skal omfatte:
Amtsrådet har pligt til at færdiggøre påbegyndte behandlinger. I tilfælde af flytning mellem amtskommuner, påhviler det den nye bopælsamtskommune at færdiggøre påbegyndte behandlinger og videreføre tilbudet om amtstandpleje.
- Individuel og kollektiv forebyggelse inklusive hjælp til og instruktion i tandpleje for den enkelte patient samt systematisk undervisning, oplysning m.v. til nøglepersoner omkring patienten.
- Undersøgelser af tand-, mund- og kæberegionens sundhedstilstand med individuelt fastsatte intervaller.
- Behandling af læsioner, sygdomme og funktionsforstyrrelser i tand-, mund- og kæberegionen, således at denne bevares i god funktionsdygtig stand under hensyntagen til den enkeltes samlede tilstand.
§ 15
Amtsrådet skal tilbyde børn og unge under 18 år med odontologiske lidelser, der ubehandlede medfører varig funktionsnedsættelse, et vederlagsfrit specialiseret tandplejetilbud.Herudover skal amtsrådet tilbyde vederlagsfri højt specialiseret behandling til de børn og unge, der har behov for det, jf. § 16.
Det amtslige specialtilbud skal tilrettelægges i samarbejde med den kommunale børne- og ungdomstandpleje, der har ansvaret for den almindelige forebyggende og behandlende tandpleje til børn og unge under 18 år, jf. § 1. Udgifterne til tandbehandling, der udføres i den kommunale tandpleje som led i et amtsligt specialtilbud, herunder et højt specialiseret tilbud, påhviler den kommunale tandpleje indtil barnet fylder 18 år.
Amtsrådet skal til børn og unge, der er omfattet af stk. 1, tilbyde vederlagsfri specialbehandling efter det fyldte 18. år, indtil fysisk modenhed hos den enkelte muliggør, at den pågældende behandling kan færdiggøres. Amtsrådet kan beslutte at indgå aftale med praktiserende tandlæger eller den kommunale tandpleje om varetagelse af opgaver, der kan løses af disse.
Børn og unge, der modtager tilbud om vederlagsfri specialbehandling i henhold til stk. 3, kan ikke vælge at modtage det amtskommunale tilbud hos praktiserende tandlæger eller i den kommunale tandpleje, hvis amtsrådet har besluttet, at opgaven skal varetages i amstkommunalt regi.
Almindelig forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der modtager vederlagsfri specialbehandling efter det fyldte 18. år, jf. stk. 3, ydes hos praktiserende tandlæger efter reglerne i lov om offentlig sygesikring.
§ 16
Børn og unge, der har behov for højt specialiseret rådgivning eller behandling, skal af bopælsamtet (amtsspecialfunktionen) visiteres til ét af de 2 odontologiske landsdels- og videnscentre ved henholdsvis Rigshospitalet eller Århus Universitetshospital, jf. kapitel 6.
Bopælsamtskommunen betaler (omkostningsbestemt takst) for behandling af børn og unge, der i henhold til stk. 1 henvises til rådgivning og behandling på Rigshospitalet eller Århus Universitetshospital.
§ 17
Amtsspecialtandpleje i henhold til § 15 skal omfatte:
Indholdet af det højt specialiserede tandplejetilbud i henhold til § 15, stk. 1, 2. pkt. fremgår af § 19.
I tilfælde af flytning mellem amtskommuner, påhviler det den nye bopælsamtskommune at videreføre tilbuddet samt færdiggøre den pågældende behandling.
Reglerne for omfanget af og kravene til amtsspecialtandplejen er de samme, hvad enten tandpleje ydes ved hjælp af offentligt ansat personale eller praktiserende tandlæger.
- Konsultativ virksomhed i forbindelse med henvendelser og henvisninger fra børne- og ungdomstandplejen.
- Undersøgelse og behandlingsplan i specialiseret odontologisk team for henviste patienter med behov for odontologisk specialbehandling.
- Behandling af særligt vanskelige tilfælde henvist fra børne- og ungdomstandplejen, hvor behandlingen kræver et nært samarbejde mellem de forskellige dele af det odontologiske amtsspecialteam (pædodonti, ortodonti, protetik, kirurgi).
- Behandling af patienter over 18 år, hvor den endelige behandling (f.eks. med implantater) først kan færdiggøres, når patienten er udvokset (i 20-25 års alderen), jf. § 15, stk. 3. Behandlingen sker i henhold til den behandlingsplan, der er lagt i samarbejde mellem den kommunale tandpleje og amtsspecialfunktionen.
§ 18
Amtsrådet skal tilbyde højt specialiseret odontologisk rådgivning, udredning og behandling af patienter med sjældne sygdomme og handicap, hos hvem den tilgrundliggende tilstand giver anledning til specielle problemer i tænder, mund eller kæber samt højt specialiseret rådgivning eller behandling af børn med odontologiske lidelser, jf. § 16.
Opgaven i henhold til stk. 1 varetages af 2 odontologiske landsdels- og videnscentre ved henholdsvis Rigshospitalet og Århus Universitetshospital. Opgaven skal løses i tæt samarbejde med tandlægeskolerne i København og Århus.
Bopælsamtskommunen betaler (omkostningsbestemt takst) for patienter, der i henhold til stk. 1 henvises til rådgivning, udredning og behandling på Rigshospitalet eller Århus Universitetshospital.
§ 19
Landsdels- og videnscenterfunktionen skal omfatte:
- Konsultativ virksomhed over for den kommunale og amtskommunale tandpleje ved odontologisk udredning, diagnostik og behandlingsplanlægning for patienter med sjældne sygdomme og handicap, hos hvem der er vidtgående odontologiske problemer.
- Undersøgelse og behandlingsplan for patienter henvist fra amtsspecialtandplejen samt patienter med sjældne sygdomme og handicap kombineret med vidtgående odontologiske problemer, hvor der er behov for højt specialiseret behandling.
- Behandling eller deltagelse i behandling af patienter henvist fra amtsspecialtandplejen samt patienter med sjældne sygdomme og handicap kombineret med vidtgående odontologiske problemer i de tilfælde, hvor der er behov for højt specialiseret behandling.
- Udvikling af informationsmateriale til patienter og pårørende om sjældne sygdomme eller handicap kombineret med vidtgående odontologiske problemer.
- Oprettelse af videndatabase, udarbejdelse af behandlingsprotokoller (referenceprogrammer) samt deltagelse i referencegruppe.
§ 20
Amtsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der efter strålebehandling i hoved- eller halsregionen har betydelige dokumenterede tandproblemer.
Behandlingsbehovet som følge af strålebehandling, jf. stk. 1, skal dokumenteres overfor amtet via hospitalsjournaler, røntgenbilleder m.v. fra onkologiske afdelinger samt erklæring fra egen tandlæge. Amtsrådet udsteder en tilskudsbevilling til patienter, der visiteres til det særlige tandplejetilbud.
Der ydes støtte til tandproteser samt til forebyggende og behandlende tandpleje tilpasset den enkeltes behov på det pågældende tidspunkt. Der ydes ikke hjælp til reparation eller udskiftning af tidligere bevilget protese.
Patientens egenbetaling til tandpleje hos praktiserende tandlæge kan maksimalt udgøre 1.300 kr. årligt. Når patienten kan dokumentere en egenbetaling inden for 12 måneder regnet fra bevillingsansøgningen der overstiger 1.300 kr., betaler amtskommunen den fremtidige patientandel for tandplejeydelser omfattet af amtets tilskudsbevilling.
Påbegyndelse af særligt kostbare behandlinger kan dog ikke ske, før amtsrådet har godkendt behandlingsforslaget samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud.
Amtsrådet kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af tilskudsbevilling uden forhåndsgodkendelse.
Udgifter til behandling, der ikke er omfattet af tilskudsbevillingen, jf. stk. 5 og 6, betales af patienten. Ønsker patienten en dyrere behandling end den, der kan bevilges støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som amtsrådet har godkendt støtte til.
§ 21
Amtsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der på grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer.Den særlige støtte ydes kun, så længe der som følge af kemoterapien fortsat er behov for en særlig indsats.
Behandlingsbehovet som følge af kemoterapi, jf. stk. 1, skal dokumenteres via journaloptegnelser samt erklæring fra egen tandlæge. Amtsrådet udsteder en tilskudsbevilling til patienter, der visiteres til det særlige tandplejetilbud.
Der ydes støtte til tandproteser samt til forebyggende og behandlende tandpleje tilpasset den enkeltes behov på det pågældende tidspunkt. Der ydes ikke hjælp til reparation eller udskiftning af tidligere bevilget protese.
Patientens egenbetaling til tandpleje hos praktiserende tandlæge kan maksimalt udgøre 1.300 kr. årligt. Når patienten kan dokumentere en egenbetaling inden for 12 måneder regnet fra bevillingsansøgningen der overstiger 1.300 kr., betaler amtskommunen den fremtidige patientandel for tandplejeydelser omfattet af amtets tilskudsbevilling.
Påbegyndelse af særligt kostbare behandlinger kan dog ikke ske, før amtsrådet har godkendt behandlingsforslaget samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud.
Amtsrådet kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af tilskudsbevillingen uden forhåndsgodkendelse.
Udgifter til behandling, der ikke er omfattet af tilskudsbevillingen, jf. stk. 5 og 6, betales af patienten. Ønsker patienten en dyrere behandling end den, der kan bevilges støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som amtsrådet har godkendt støtte til.
§ 22
Amtsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til personer, der kan dokumentere betydelige tandproblemer som følge af Sjøgrens Syndrom.
Behandlingsbehovet som følge af Sjøgrens Syndrom, jf. stk. 1, skal dokumenteres viajournaloptegnelser samt erklæring fra egen tandlæge. Amtsrådet udsteder en tilskudsbevilling til patienter, der visiteres til det særlige tandplejetilbud.
Der ydes støtte til tandproteser samt til forebyggende og behandlende tandpleje tilpasset den enkeltes behov på det pågældende tidspunkt.
Patientens egenbetaling til tandpleje hos praktiserende tandlæge kan maksimalt udgøre 1.300 kr. årligt. Når patienten kan dokumentere en egenbetaling inden for 12 måneder regnet fra bevillingsansøgningen der overstiger 1.300 kr., betaler amtskommunen den fremtidige patientandel for tandplejeydelser omfattet af amtets tilskudsbevilling.
Påbegyndelse af særligt kostbare behandlinger kan dog ikke ske, før amtsrådet har godkendt behandlingsforslaget samt det af tandlægen afgivne behandlingstilbud.
Amtsrådet kan fastsætte hvilke ydelser, der er omfattet af tilskudsbevillingen uden forhåndsgodkendelse.
Udgifter til behandling, der ikke er omfattet af tilskudsbevillingen, jf. stk. 5 og 6, betales af patienten. Ønsker patienten en dyrere behandling end den, der kan bevilges støtte til, kan patienten få refunderet et beløb svarende til prisen på den behandling, som amtet har godkendt støtte til.
§ 23
Amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal sikre en koordination af den offentlige tandpleje og tandplejen i privat praksis.
Amtsrådet nedsætter efter drøftelse med Kommuneforeningen i amtet samt den lokale Tandlægekredsforening et koordinationsudvalg, der sammensættes, så det repræsenterer de forskellige interesser, der er på tandplejeområdet i det enkelte amt. Koordinationsudvalget udpeger et af medlemmerne som koordinator/kontaktperson.
Koordinationsudvalgethar bl.a. til opgave:
Spørgsmål vedrørende koordination, visitation og henvisning kan af udvalgets medlemmer forelægges til drøftelse i koordinationsudvalget.
- At sikre en hensigtsmæssig visitation og koordinering mellem den kommunale tandpleje, sygesikringstandplejen og den amtskommunale tandpleje.
- At sikre, at der etableres effektive overførselsprocedurer mellem børne- og ungdomstandplejen og sygesikringstandplejen samt medvirke til at fastholde de unge i en regelmæssig tandplejeadfærd.
- At sikre, at der etableres vagtordninger i området til ydelse af fornøden tandlægehjælp uden for sædvanlig behandlingstid.
Koordinationsudvalget kan nedsætte samarbejds-/koordinationsorganer til varetagelse af opgaver og koordination på de enkelte funktionsområder.
§ 24
Udgifter til tandpleje i henhold til kapitel 1-3 afholdes af kommunerne.
Udgifter til tandpleje i henhold til kapitel 4-7 afholdes af amtskommunerne.
§ 25
Det i §§ 8, 13, 20, 21 og 22fastsatte loft for egenbetaling reguleres én gang årligt den 1. januar. Reguleringen foretages på grundlag af satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
§ 26
Når de af §§ 20, 21 og 22 omhandlede patienter har nået det årlige loft for egenbetaling, sender tandlægen regningen til amtet på den del af patientens egenbetaling, der overstiger 1.300 kr.
§ 27
Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere retningslinier for omfanget af og kravene til den kommunale og amtskommunale tandpleje.
§ 28
Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om kommunernes og amtskommunernes indberetning om sundhedsforhold og ressourceforbrug i den kommunale og amtskommunale tandpleje.
§ 29
Denne bekendtgørelses regler finder tilsvarende anvendelse på kommunale og amtskommunale tandplejeordninger, der omfatter flere kommuner eller amtskommuner.
§ 30
I Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune varetages amtsrådets opgaver efter denne bekendtgørelse af henholdsvis borgerrepræsentationen og kommunalbestyrelsen.
§ 31
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2001. Dog får bekendtgørelsens kapitel 4 vedrørende amtstandpleje først virkning fra den 1. januar 2002, idet § 6 a i lov nr. 1315 af 20. december 2000 om ændring af lov om tandpleje m.v. først får virkning fra denne dato.
Bekendtgørelse nr. 493 af 8. juni 1994 om kommunal tandpleje ophæves med virkning fra den 1. april 2001.
Sundhedsministeriet, den 22. marts 2001, den 22. marts 2001
/Arne Rolighed Ulla Kallestrup/
Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer(Reglerne i dette bilag er fastsat i henhold til bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 4)
Bilag
Ortodontiområdet
Tandstillingsfejl dækker et stort spektrum, lige fra f.eks. tænder der ikke er anlagt, eller der bryder forkert frem, over fejlstillinger i den enkelte kæbe, til forkert sammenbid af kæberne som følge af en ugunstig vækstform.
Målet for den kommunale tandplejes ortodontiske service er at forebygge og behandle de tandstillingsfejl, der indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og/ eller psykosociale belastninger.
Forebyggelsen består primært i tidlig indgriben (interceptiv behandling) overfor en udvikling, der vil medføre alvorlige tandstillingsfejl senere. Dette kan ofte gøres med relativt enkle midler. Herudover kan den ortodontiske service have et forebyggende aspekt derved, at den træder i stedet for dyrere og biologisk mindre hensigtsmæssige behandlinger. Som eksempel kan nævnes manglende tænder, hvor sammenføring af de resterende tænder eller transplantation af ikke-færdigdannede tænder fra et sted i kæben til et andet kan være et alternativ til bekostelig brorekonstruktioner.
Ortodontisk visitation
Den ortodontiske visitation har til formål at diagnosticere tandstillingsfejl, der indebærer ovennævnte risici, at oplyse barnet og dets forældre herom, og tage stilling til, om der foreligger indikation for behandling.
Da tandstillingsfejl kan udvikle sig, indtil barnets vækst og fysiske modning er afsluttet, er ortodontisk undersøgelse og behandling en integreret del af den kommunale tandpleje gennem barnets hele opvækstperiode.
Ortodontisk undersøgelse indgår derfor som en del af den kommunale tandplejes regelmæssige, generelle undersøgelser. Formålet hermed er at sikre en rettidig udvælgelse af børn, der bør behandles tidligt, dvs. før nedennævnte systematiske screening. Dette sikres ved et snævert samarbejde mellem den tandlæge, der er ansvarlig for barnets generelle tandpleje, og den kommunale tandplejes specialtandlæge.
De regelmæssige undersøgelser bør suppleres med en systematisk screening/visitation foretaget af specialtandlæge i ortodonti sammen med barnets sædvanlige tandlæge. Formålet hermed er en så vidt muligt ensartet og rettidig udvælgelse af de børn, der har indikation for behandling af betydelige afvigelser i kæbernes sammenbid eller tandbuernes pladsforhold.
Det gælder generelt, når der er diagnosticeret tandstillingsfejl med de nævnte risici (tandlægefaglig behandlingsindikation), at der må foretages en afvejning i forhold til det udtrykte behandlingsønske (behandlingsbehov) hos barnet og dettes forældre. Ligeledes må der tages hensyn til det individuelle barns fysiske og psykiske resistens.
Det kan forventes at nogle børn selv med udpræget ortodontisk behandlingsindikation ikke ønsker behandling. Her må dog tages i betragtning, at barnets vurdering kan være påvirket af, at tandstillingsfejlen på visitationstidspunktet ikke er særlig generende eller påfaldende, men at den af visitator vurderes til at ville udvikle sig i en sådan grad, at den senere vil forvolde skader. Endvidere må man være opmærksom på, at visse tandstillingsfejl skal behandles tidligt, for at et tilfredsstillende resultat kan opnås, og at det derfor ikke vil være muligt at udsætte behandlingen. Det kan omvendt forventes, at nogle børn med mindre alvorlige tandstillingsfejl udtrykker et meget stærkt ønske om behandling. Disse forhold vil variere i de forskellige egne af landet.
Inden den kommunale tandplejes ophør bør ekstreme vækstbetingede kæbedeformiteter med så alvorlige afvigelser i kæbevæksten (f.eks. ekstremt saksbid, underbid eller åbent bid), at såvel ortodontiske som kirurgiske indgreb er nødvendige, være diagnosticerede og fornødne henvisninger være foretaget. Det tilføjes, at behandlingsindikation indiskutabelt er til stede i tilfælde af alvorlige ansigtsmisdannelser (f.eks. Iæbe-ganespalte) og medfødte eller erhvervede kraniofaciale misdannelser (f.eks. visse syndromer).
Risici
I det følgende gives en summarisk oversigt over indikationerne for ortodontisk indgriben inddelt i fire kategorier efter de risici, som kan sættes i relation til tandstillingsfejl. Under hver kategori er disse risici anført på baggrund af den viden, der i dag foreligger, og de relevante tandstillingsfejl er beskrevet.
I. Risiko for skader på tænder og omgivende væv
(1) Caries er kun sjældent en relevant risikofaktor i denne forbindelse.
(2) Parodontale skader (skader på tandkød, rodhinde, knogle) kan forårsages af ekstremt dybt bid, der beskadiger parodontiet bag overkæbens eller foran underkæbens fortænder, og af udpræget invertering (omvendt fortandssammenbid). Udpræget trangstilling vanskeliggør mundhygiejnen, hvilket disponerer for tandkødsbetændelse.
(3) Ulykkesskader forekommer hyppigt i tilfælde af ekstremt overbid, især når tænderne ikke beskyttes af læberne.
(4) Ekstremt slid på tænder kan forekomme, når enkelte tænder eller tandgrupper overbelastes, f.eks. ved tvangsføring eller ved tæt og dybt bid.
(5) Rodresorption af overkæbefortænder, der herved kan mistes, kan forårsages af ikke-frembrudte, fejllejrede hjørnetænder.
II. Risiko for funktionsforstyrrelser
(1) Kæbeleds- og muskelsmerter kan udløses af tvangsføring af underkæben. Tvangsføring kan være rettet bagud, som ved dybt bid med bagudrettede overkæbefortænder, fremad som ved underbid, og til siden ved udpræget krydsbid. Endvidere kan disse forstyrrelser udløses af manglende stabilitet i sammenbiddet.
(2) Tygge- og/eller afbidningsbesvær kan skyldes udpræget åbent bid mellem fortænder og/eller kindtænder og underbid og kan endvidere forekomme i tilfælde af bidlåsning p.g.a. omfattende saks- eller krydsbid, og udpræget invertering.
(3) Talefejl berettiger kun undtagelsesvis ortodontisk behandling.
III. Risiko for psykosociale belastninger
Risiko for psykosocial belastning indebærer i denne sammenhæng, at personens udseende afviger i en sådan grad, at det må anses for invaliderende. Der er bred enighed om, at ansigtsdeformiteter som f.eks. Iæbespalte er invaliderende, og disse bliver derfor altid behandlet her i landet. Imidlertid opfattes også visse tandstillingsfejl af befolkningen som så grelle, at de tangerer begrebet invaliderende. Der er her tale om variationer, der ligger så langt ud over den normale variation, at det medfører konstant drilleri, mobning og mindreværdskomplekser blandt børn og lav selvværdsfølelse blandt voksne i forbindelse med daglig social kontakt (f.eks. ved jobsøgning). Der er dokumentation for, at ekstremt overbid og udpræget trangstilling, især af fortænder og hjørnetænder i overkæben, og endvidere underbid samt udpræget spredtstilling af overkæbens fortænder, f.eks. i tilfælde af manglende anlæg af blivende fortænder kan medføre psykosociale belastninger af den nævnte karakter.
IV. Risiko for senskader
(I) Fremadvandringer af overkæbefortænderne kan forårsages af et ekstremt overbid, hvis fortænder fanger underlæben, fordi trykket fra læben med tiden kipper overkæbefortænderne frem (jf. I,3 og III).
(2) Sen udvikling af ekstremt dybt bid kan forårsages af ekstrem kæbevækst i forbindelse med manglende kontakt mellem fortænderne. Afvigelsen kan føre til så alvorlige fejl i sammenbiddet, at ortodontisk/kirurgisk behandling bliver nødvendig (jf. I,2; I,4 og II,1).
(3) Skæv kæbeudvikling kan forårsages af udpræget krydsbid eller saksbid med tvangsføring af underkæben (jf. I,4; II,1 og II,2).
Ortodontiske indikationer
I det følgende er anført en liste over tandstillingsfejl, der så godt som altid i sig selv er behandlingskrævende (i parentes er henvist til de pågældende tandstillingsfejls risiko):
- ikke-frembrudte, fejllejrede tænder, hvor ekstraktion alene ikke er indiceret (I,5);
- ekstremt overbid, hvor fortænderne ikke beskyttes af læberne (I,3; III; IV,1);
- udpræget trangstilling, især af overkæbens fortænder og hjørnetænder (I,2; III);
- dybt bid med påbidning af tandkød eller bagudrettede overkæbefortænder i forbindelse med ugunstig kæbevækst (I,2; I,4; II, 1; IV,2);
- underbid eller invertering med tvangsføring eller bidlåsning (I,2; II,1; II,2; III);
- visse manglende tandanlæg (III), behandling kan være alternativ til anden nødvendig/bekostelig behandling;
- omfattende krydsbid og saksbid forårsaget af tvangsføring eller bidlåsning (II,1; II,2; IV,3);
- åbent bid, der ikke skyldes ekstrem vækst (II,2);
- kombinationer af tandstillingsfejl, der hver især er mindre alvorlig, men hvis alvorlighedsgrad i kombinationen svarer til ovenstående (I/II/III/IV).
Inden for listen kan prioritering ud fra faglige kriterier af de enkelte tandstillingsfejl ikke foretages, fordi der ikke findes målemetoder, der eksempelvis kan afgøre, hvorvidt det er alvorligere at mangle en fortand i overkæben med de heraf følgende psykologiske belastninger end at bide sig i ganen med de fysiske skader, som det medfører.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001