TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om foder til klovbærende dyr samt om rengøring og desinfektion af transportmidler til klovbærende dyr og af produkter og genstande, der har været i kontakt med klovbærende dyr

BEK nr 207 af 23/03/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Det er ind til videre forbudt at indføre foder, der kan tænkes anvendt til klovbærende dyr, fra medlemsstater i Den Europæiske Union, hvor der er konstateret Mund- og klovesyge efter den 1. januar 2001.

§ 2

Ejeren eller føreren af transportmidler til klovbærende dyr eller andre køretøjer, der har været i kontakt med klovbærende dyr, skal straks ved transportmidlet eller køretøjets ankomst til Danmark sørge for, at det rengøres og desinficeres. Rengøringen og desinfektionen skal ske på den godkendte rengørings- og desinfektionsplads, der er nærmest beliggende i forhold til ankomststedet i Danmark. Ejeren eller føreren skal sikre sig skriftlig dokumentation for rengøringen og desinfektionen og skal på forlangende forevise denne for fødevareregionen.

Stk. 2

Produkter og genstande, der har kunnet være i kontakt med klovbærende dyr, skal ved ankomsten til Danmark rengøres og desinficeres. Ejeren eller brugeren skal på forlangende kunne forevise skriftlig dokumentation herfor for fødevareregionen.

Stk. 3

Det påhviler føreren og andre, der har været i kontakt med de i stk. 1 omhandlede transportmidler og køretøjer og de i stk. 2 omhandlede produkter og genstande at bære rengjort beklædning og rengjort og desinficeret fodtøj.

§ 3

Udgifterne ved den i § 2 nævnte rengøring og desinfektion er det offentlige uvedkommende.

§ 4

Overtrædelse af § 1 eller § 2 straffes med bøde.

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. marts 2001.


Fødevaredirektoratet, den 23. marts

2001 P.D.V. John Larsen /Arne Sunesen

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001