Bekendtgørelse om bortskaffelse af animalske fødevarer og køkkenaffald heraf fra transportmidler, der ankommer fra visse EU-lande
BEK nr 219 af 28/03/2001
§ 1
Fødevarer af animalsk oprindelse, som er bestemt til forplejning af besætning og passagerer, og køkkenaffald heraf, der befinder sig i transportmidler, som ankommer til Danmark fra Det Forenede Kongerige, Frankrig, Nederlandene eller Irland, skal ved fraførslen fra transportmidlet betragtes som højrisikomateriale og skal bortskaffes i henhold til bekendtgørelse om bortskaffelse og forarbejdning af animalsk affald og om fremstilling af dyrefoder med animalsk indhold.
Stk. 1 gælder dog ikke for fødevarer, der har undergået en varmebehandling i hermetisk lukkede beholdere til en Fo-værdi på mindst 3,00 (helkonserves), og som fraføres transportmidlet i den uåbnede beholder.
§ 2
Omkostningerne ved den i § 1, stk. 1 omhandlede destruktion er det offentlige uvedkommende.
§ 3
Overtrædelse af § 1, stk. 1, straffes med bøde.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. marts 2001.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 126 af 1. marts 2001 om bortskaffelse af animalske fødevarer og køkkenaffald heraf fra transportmidler, der ankommer fra Det Forenede Kongerige.
Fødevaredirektoratet, den 28. marts
2001 Per H. Kristiansen /Erik Engelst Petersen
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001