Bekendtgørelse om bekæmpelse af visse fiskesygdomme
BEK nr 226 af 29/03/2001
§ 1
Denne bekendtgørelse vedrører bekæmpelse af følgende fiskesygdomme:
- Infektiøs Lakse Anæmi.
- Hæmorrhagisk Virusseptikæmi ("Egtvedsyge").
- Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose.
§ 2
I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Akvakulturdyr: Alle fisk, krebsdyr og bløddyr uanset udviklingstrin.
- Akvakulturbrug: Virksomhed eller geografisk afgrænset anlæg, hvor der opdrættes eller holdes akvakulturdyr med henblik på afsætning.
- Godkendt akvakulturbrug: Akvakulturbrug, der er godkendt af EU-kommissionen i overensstemmelse med betingelserne i bilag 7 i bekendtgørelse om afsætning af akvakulturdyr og -produkter inden for den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande.
- Godkendt zone: En zone, der er godkendt af EU-kommissionen i overensstemmelse med betingelserne i bilag 6 i bekendtgørelse om afsætning af akvakulturdyr og produkter inden for Den Europæiske Union (EU) samt indførsel heraf fra tredjelande.
- Afsætning: Opbevaring eller udstilling med henblik på salg, markedsføring, levering, overførsel eller enhver anden form for afsætning i EU med undtagelse af detailsalg.
- Sygdomsmistænkte fisk: Fisk, der udviser kliniske symptomer eller post mortem-læsioner eller tvivlsomme reaktioner ved laboratorieprøver, som gør det rimeligt at antage, at der er tale om Infektiøs Lakse Anæmi, Hæmorrhagisk Virusseptikæmi eller Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose.
- Sygdomsangrebne fisk: Fisk, hos hvilke Infektiøs Lakse Anæmi, Hæmorrhagisk Virusseptikæmi eller Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose officielt er konstateret efter en laboratorieundersøgelse eller, når der er tale om infektionsanæmi hos laks, efter en klinisk og en post mortem-undersøgelse.
- Sygdomsmistænkt akvakulturbrug: Akvakulturbrug, hvor der findes sygdomsmistænkte fisk.
- Sygdomsangrebet akvakulturbrug: Akvakulturbrug, hvor der findes sygdomsangrebne fisk samt brug, der er tømt, men endnu ikke desinficeret.
§ 3
Ejeren af eller den ansvarlige for et akvakulturbrug der skal registres i medfør af bekendtgørelse om registrering af akvakulturbrug og betaling for veterinærkontrol m.v., skal føre et register over:
Registeret, der skal ajourføres månedligt, skal opbevares i mindst fire år, og skal på anmodning forevises Fødevaredirektoratet.
- Levende fisk, æg og sæd, der tilgår akvakulturbruget, med detaljerede oplysninger om levering, antal eller vægt, oprindelse og leverandør samt fiskenes størrelse.
- Levende fisk, æg og sæd, der forlader akvakulturbrugene, med detaljerede oplysninger om afsendelse, antal eller vægt, bestemmelsessted og fiskenes størrelse.
- Den konstaterede fiskedød.
§ 4
Ved mistanke om forekomst af Infektiøs Lakse Anæmi, Hæmorrhagisk Virusseptikæmi eller Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose, skal ejeren af eller den ansvarlig for et akvakulturbrug, straks foretage anmeldelse til Fødevaredirektoratet.
§ 5
Ejeren af eller den ansvarlige for et akvakulturbrug, som mistænkes for at være smittet med Infektiøs Lakse Anæmi, kan af Fødevaredirektoratet pålægges et offentligt tilsyn, der kan omfatte:
Fødevaredirektoratet kan påbyde at akvakulturbrug beliggende i samme afvandingsområde eller kystområder som det sygdomsmistænkte akvakulturbrug, sættes under offentligt tilsyn, og at ingen fisk, æg eller sæd må forlade disse akvakulturbrug uden Fødevaredirektoratets tilladelse. Når der er tale om et omfattende afvandingsområde eller kystområde, kan Fødevaredirektoratet beslutte at begrænse denne foranstaltning til et mindre område i nærheden af det sygdomsmistænkte akvakulturbrug.
Ejeren af eller den ansvarlige for et smittemistænkt akvakulturbrug skal indtil de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, er iværksat, træffe forholdsregler for at overholde stk. 1, nr. 1-7.
Foranstaltninger fastsat i medfør af stk. 1, ophæves først, når mistanke om sygdom er afkræftet.
- Påbud om at foretage en opgørelse af bestanden af alle arter og kategorier af fisk, og at det for hver art og kategori registreres, hvor mange fisk der allerede er døde eller angrebet eller mistænkes for at være angrebet eller smittet. Ejeren eller den ansvarlige skal ajourføre tællingen, så det fremgår, om der er en stigning i populationen eller ny dødelighed i den periode, hvor der foreligger mistanke. Oplysningerne fra denne tælling skal opbevares i mindst fire år, og skal på anmodning forevises Fødevaredirektoratet.
- Påbud om at døde eller levende fisk eller æg eller sæd ikke føres til eller fra akvakulturbruget uden tilladelse fra Fødevaredirektoratet.
- Påbud om at døde fisk eller slagteaffald kun bortskaffes under Fødevaredirektoratets tilsyn.
- Påbud om at foder, redskaber, genstande eller andre materialer, såsom affald, der kan tænkes at overføre sygdommen, kun må føres til eller fra akvakulturbruget med tilladelse fra Fødevaredirektoratet. Såfremt tilladelsen gives fastsætter Fødevaredirektoratet de foranstaltninger der er nødvendige for at undgå smittespredning.
- Påbud om at personer ikke har adgang til og ikke må forlade akvakulturbruget uden Fødevaredirektoratets tilladelse.
- Påbud om at køretøjer kun har adgang til eller kun må forlade akvakulturbruget med tilladelse fra Fødevaredirektoratet. Fødevaredirektoratet fastsætter i denne forbindelse de foranstaltninger der er nødvendige for at undgå smittespredning.
- Påbud om at der anvendes passende desinfektionsmidler ved indgang til og udgang fra akvakulturbruget.
- Påbud om foretagelse af en epidemiologisk undersøgelse, jf. § 8, stk. 1.
§ 6
Ejeren af eller den ansvarlige for et akvakulturbrug, hvor der er konstateret Infektiøs Lakse Anæmi, kan af Fødevaredirektoratet pålægges et offentligt tilsyn, der kan omfatte:
Fødevaredirektoratet kan påbyde ejeren af eller den ansvarlige for et akvakulturbrug beliggende i afvandingsområder eller kystzoner hvor der er et sygdomsangrebet akvakulturbrug at disse skal underkastets undersøgelse for Infektiøs Lakse Anæmi. Hvis der ved en sådan undersøgelse påvises Infektiøs Lakse Anæmi finder foranstaltningerne i stk. 1, anvendelse.
Indsættelse af ny bestand på akvakulturbruget må kun finde sted med Fødevaredirektoratets tilladelse og først efter tilfredsstillende kontrol af rengøring og desinfektion, og efter en periode, som Fødevaredirektoratet fastsætter som sikkerhed for, at smitstoffet og andre eventuelle infektioner i afvandingsområdet er udryddet.
- Påbud om at alle fisk fjernes efter en plan udarbejdet af Fødevaredirektoratet og godkendt af Kommissionen.
- Påbud om at alle damme på landjorden tømmes for vand, rengøres og desinficeres.
- Påbud om at æg og sæd, døde fisk og fisk, der har kliniske sygdomstegn, betragtes som højrisikostoffer og destrueres under Fødevaredirektoratets tilsyn og i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om bortskaffelse og forarbejdning af animalsk affald og om fremstilling af dyrefoder med animalsk indhold.
- Påbud om at alle levende fisk aflives og destrueres under Fødevaredirektoratets tilsyn i overensstemmelse med bekendtgørelsen om bortskaffelse og forarbejdning af animalsk affald og om fremstilling af dyrefoder med animalsk indhold. Såfremt der er tale om fisk, som har nået handelsstørrelse, og som ikke viser nogen kliniske sygdomstegn, aflives disse dog under Fødevaredirektoratets tilsyn med henblik på afsætning eller forarbejdning til konsum. Fiskene skal aflives straks og indvoldene tages ud, dette skal ske under sådanne forhold, at spredning af smitstoffer undgås. Fiskeaffaldet og slagteaffaldet skal betragtes som højrisikostoffer og behandles i overensstemmelse med bekendtgørelse om bortskaffelse og forarbejdning af animalsk affald og om fremstilling af dyrefoder med animalsk indhold. Spildevandet skal underkastes en behandling, som inaktiverer eventuelle smitstoffer.
- Påbud om at udstyr og materialer, der kan være kontamineret, efter fjernelse af fisk, æg og sæd, hurtigst muligt renses og desinficeres i overensstemmelse med Fødevaredirektoratets instrukser, således at enhver risiko for, at sygdomsagensen spredes eller overlever, fjernes.
- Påbud om at alt materiale, som kan være kontamineret, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, destrueres eller behandles på en sådan måde, at eventuelle smitstoffer destrueres.
- Påbud om at der foretages en epidemiologisk undersøgelse, jf. § 8, stk. 1, der omfatter prøveudtagning til laboratorieundersøgelse.
§ 7
Fødevaredirektoratet kan påbyde ejeren af eller den ansvarlige for vildtlevende fisk, som ikke tilhører noget akvakulturbrug, fisk i søer, damme eller andre anlæg, der er beregnet til lystfiskeri, eller hvor der holdes akvariefisk, som er sygdomsmistænkte eller angrebet, foranstaltninger som nævnt i § 5 og § 6 for at hindre smittespredningen.
§ 8
En epidemiologisk undersøgelse foretaget i medfør af denne bekendtgørelse skal omfatte:
Fremgår det af den epidemiologiske undersøgelse, at Infektiøs Lakse Anæmi kan være indført fra et andet afvandingsområde eller et andet kystområde eller overført til at andet afvandingsområde eller et andet kystområde som følge af kontakt med fisk, æg eller sæd, dyr, køretøjer eller personer eller på nogen anden måde, skal akvakulturbrugene i disse afvandingsområder og kystområder betragtes som akvakulturbrug under mistanke, og de i § 5 omhandlede foranstaltninger finder anvendelse. Såfremt sygdommen bekræftes finder de i § 6 omhandlede foranstaltninger anvendelse.
- Foranstaltninger til bekæmpelse af Hæmorrhagisk Virusseptikæmi og Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose.
- Angivelse af det tidsrum, hvori det er sandsynligt, at sygdommen har været til stede på akvakulturbruget, inden den blev anmeldt, eller der var mistanke om sygdommen.
- Oplysninger om den mulige kilde til sygdommen på akvakulturbruget og identifikation af andre akvakulturbrug, hvor der er fisk, æg eller sæd af modtagelige arter, som kan være blevet smittet.
- Oplysninger om fisk, æg eller sæd, køretøjer, materiale eller personer, der kan have overført smitstoffer til eller fra de pågældende akvakulturbrug.
- Oplysninger om eventuelle forekomster af sygdomsbærere og disses udbredelse.
§ 9
Fødevaredirektoratet kan påbyde ejeren af eller den ansvarlige for et akvakulturbrug beliggende i en godkendt zone eller et godkendt akvakulturbrug, beliggende i en ikke-godkendt zone, at få foretaget en epidemiologisk undersøgelse, jf. § 8, stk. 1, såfremt der opstår mistanke om, eller bekræftes forekomst af Hæmorrhagisk Virusseptikæmi eller Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose.
Fremgår det af den epidemiologiske undersøgelse, at sygdommen kan være indført fra en godkendt zone eller fra et andet godkendt akvakulturbrug, eller at den kan være overført til et andet godkendt akvakulturbrug af fisk, æg eller sæd, køretøjer eller personer eller på nogen anden måde, skal disse zoner eller akvakulturbrug betragtes som værende under mistanke. Fødevaredirektoratet kan i denne forbindelse påbyde ejeren af eller den ansvarlige for disse områder de i § 5 omhandlede foranstaltninger. Såfremt sygdommen bekræftes finder de i § 6 omhandlede foranstaltninger anvendelse.
Fødevaredirektoratet kan dog give tilladelse til, at fisk der skal aflives, i stedet opfedes, indtil de når handelsstørrelse.
§ 10
Ejeren af eller den ansvarlige for et ikke-godkendt akvakulturbrug beliggende i en ikke-godkendt zone, som mistænkes for at være angrebet af Hæmorrhagisk Virusseptikæmi eller Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose, kan af Fødevaredirektoratet pålægges følgende:
- Påbud om umiddelbar iværksættelse af undersøgelser for at bekræfte eller afkræfte sygdommens forekomst, eventuelt ved udtagning af prøver til laboratorieundersøgelse på et godkendt laboratorium.
- Påbud om optælling på de smitteramte akvakulturbrug. Tællingen, der skal ajourføres regelmæssigt, skal opbevares i mindst fire år og skal på anmodning forevises Fødevaredirektoratet.
- Påbud om at de smitteramte akvakulturbrug stilles under offentligt tilsyn, hvorved flytning kun er tilladt, såfremt der af Fødevaredirektoratet er givet tilladelse til flytning af levende fisk, æg og sæd, der er bestemt til andre akvakulturbrug, som er ramt af samme sygdom, eller til aflivning med henblik på konsum.
§ 11
Det er ikke tilladt at vaccinere mod Infektiøs Lakse Anæmi, jf. dog stk. 2. Det er ikke tilladt at vaccinere mod Hæmorrhagisk Virusseptikæmi eller Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose i de godkendte zoner, i godkendte akvakulturbrug, der er beliggende i ikke-godkendte zoner samt i zoner og akvakulturbrug for hvilke der allerede er indledt godkendelsesprocedurer.
Fødevaredirektoratet kan dog tillade vaccination ved udbrud af Infektiøs Lakse Anæmi under forudsætning af, at der er fastsat vaccinationsprocedurer i en godkendt beredskabsplan, og at kriterierne i bilag 1 overholdes.
§ 12
Med bøde straffes den, der
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
- overtræder § 3, § 4, § 5, stk. 3, § 11, stk. 1,
- tilsidesætter vilkår i medfør af § 6, stk. 3, § 9, stk. 3, § 11 stk. 2, eller
- undlader at efterkomme påbud efter § 5, stk. 1 eller 2, § 6, stk. 1 eller 2 , § 7, § 9, stk. 1 eller 2 eller § 10.
§ 13
Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. april 2001.
Kriterier for vaccinationsprogrammerne
Bilag 1
Vaccinationsprogrammerne skal mindst indeholde følgende oplysninger:
- Den sygdomssituation, som begrunder anmodningen om vaccination.
- Oplysninger om kystzoner, fastlandszoner, steder og brug, hvor vaccinationen kan foretages; disse zoner må under ingen omstændigheder overskride den angrebne zones grænser eller, i givet fald, grænserne for stødpudezonen rundt om den angrebne zone.
- Detaljerede oplysninger om, hvilken vaccine der skal anvendes, herunder den eller de vaccinetype/r, som kan anvendes.
- Detaljerede oplysninger om vaccinens anvendelsesbetingelser, vaccinationsfrekvens og grænser, inden for hvilke der kan vaccineres (hvilke fisk, hvilke bure etc.).
- Kriterier for vaccinationsstop.
- Der skal vedtages bestemmelser om registrering af vaccinationsforløbet (kronologi, steder og brug, hvor der er blevet vaccineret, oprettelse af en stødpudezone etc.).
- Der skal vedtages bestemmelser om begrænsning af fiskenes bevægelser inden for vaccinationszonen for at sikre, at fiskene kun kan fjernes fra vaccinationszonen for at blive aflivet med henblik på konsum eller om fornødent for at blive destrueret.
- Enhver anden bestemmelse, som er nødvendig i tilfælde af vaccination.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001