Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen

Formålet med sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at kunne fungere selvstændigt som sygeplejerske og herunder indgå i et tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt befolkningens behov for sygepleje, kvalificere de studerende inden for teoretiske og kliniske sygeplejekundskaber.

De studerende skal kvalificere sig til at:

1. Udføre, formidle og lede sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, som behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter.

1. Opnå en kritisk og analytisk kompetence med henblik på at kunne vurdere, begrunde og udvikle deres professionelle virke i forhold til patienten.

1. Indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af etnisk, kulturel, religiøs og sproglig baggrund.

1. Udvikle sygepleje og udføre kvalitets- og udviklingsarbejde samt følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for sundhedssektoren.

1. Fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse.

Uddannelsesinstitutionerne er ansvarlige for sygeplejerskeuddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teoretiske og kliniske uddannelseselementer.

Sygeplejerskeuddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3½ studenterårsværk eller 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Hvert semester varer 18-24 uger.

Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Uddannelsesinstitutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i sygepleje. Betegnelsen på engelsk er Bachelor Degree in Nursing (B.N.).

Den studerende autoriseres efter bestået eksamen som sygeplejerske i medfør af lov om sygeplejersker.

Uddannelsen tilrettelægges i forhold til hovedområderne inden for sygeplejens virksomhedsfelt, så der etableres en vekselvirkning og kombination mellem teori og klinisk undervisning. Teoretisk og klinisk undervisning i fagområderne skal til stadighed sikre et samspil mellem værdier og kundskaber i uddannelsen og professionen og således, at udviklingen inden for professionen er indeholdt i uddannelsens videngrundlag.

Uddannelsens faglighed baseres på kundskaber fra sygeplejefaget i sammenhæng med sundheds-, natur-, og samfundsvidenskabelige samt humanistiske fag. Uddannelsen tilrettelægges ud fra en grundlæggende videnskabsteoretisk forståelse, som gør det muligt at studere teorier, begreber og metoder fra sygeplejefag og andre fag, som bidrager til at beskrive, forklare og forstå de specifikke problemer, fænomener og kontekster, som sygeplejersker arbejder med og i.

Uddannelsen skal gennem deltagelse og øvelse i samt refleksion over sygepleje føre frem til, at de studerende opnår praktisk og personlig handlekompetence i forhold til at udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje.

I uddannelsen indgår studieformer, der understøtter den studerendes udvikling af kompetence i forhold til læring, selvstændighed og samarbejdsevne samt til at skabe faglig fornyelse.

Uddannelsen tilrettelægges i henhold til gældende EU-direktiver på sygeplejerskeområdet.

Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Fagenes placering, omfang og indhold prioriteres i forhold til sygeplejefaglige problemstillinger.

Nationale og internationale forskningsresultater fra det sygeplejefaglige område og andre fagområder, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.

I uddannelsen indgår tværfaglige elementer svarende til mindst 8 ECTS-point, der skal indgå i såvel den teoretiske som den kliniske undervisning. Hvert element skal arrangeres i samspil med mindst en af de samarbejdsparter, der er relevante for faggruppen.

I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Uddannelsen omfatter en teoretisk undervisningsdel svarende til 120 ECTS-point og en klinisk undervisningsdel svarende til 90 ECTS-point.

I uddannelsen indgår en valgfri del svarende til 26 ECTS-point. I den valgfri del indgår det afsluttende bachelorprojekt, der har et omfang på 20 ECTS-point. Gennem arbejdet med bachelorprojektet skal den studerende erhverve sig kvalifikationer inden for sygeplejefagligt udviklingsarbejde. I projektet behandles en selvvalgt problemstilling inden for klinisk sygepleje og med anvendelse af videnskabelig metode. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen og udarbejdes så vidt muligt i samarbejde med et klinisk undervisningssted.

Uddannelsen omfatter teoretisk og klinisk undervisning inden for følgende fag, jf. fagenes målbeskrivelse i bilag til bekendtgørelsen:

Målet med den kliniske undervisning er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering og praksisnærhed. Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende i forbindelse med træning af grundlæggende kompetencer, således at generelle faglige færdigheder beherskes, og at evnen til samt ansvarlighed for at vurdere og træffe kvalificerede valg opøves.

Den kliniske undervisning, der udgør 90 ECTS-point, foregår på godkendte kliniske undervisningssteder og tilrettelægges ud fra lokale muligheder og finder sted i sygehusvæsenet og i social- og sundhedsvæsenet uden for sygehusvæsenet. Det påhviler det kliniske undervisningssted at udarbejde en beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb. Beskrivelsen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. De studerende har pligt til at deltage i den kliniske undervisning efter regler fastsat i studieordningen.

Den kliniske undervisning fokuserer på menneskets oplevelser, vilkår og handlinger i relation til sundhed og sygdom, på sygeplejebehov, sygeplejeydelser og resultater, på interaktion mellem patient og sygeplejerske, den studerendes egen faglige og personlige udvikling samt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Uddannelsen indeholder 3 eksterne prøver, hvoraf en prøve placeres ved udgangen af 2. semester og en prøve i 7. semester, bachelorprojektet. Placeringen af den sidste eksterne prøve og eventuelle interne prøver fastsættes i studieordningen. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og præstationen ved prøven. Prøven er individuel.

Kliniske uddannelsesperioder svarende til 60 ECTS-point bedømmes. Der gives bedømmelsen Bestået/ Ikke bestået. Bedømmelsen sker ved intern prøve.

De eksterne og interne prøver, der ligger i studiets tre første år, skal være bestået, før den studerende kan afslutte bachelorprojektet.

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning.

Studieordningen skal indeholde regler om:

Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

1. Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag samt fagenes placering og bedømmelse i studieforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 10.

1. Mål, indhold, tidsmæssigt omfang, placering, tilrettelæggelse og bedømmelse af den kliniske undervisning, jf. § 11 og § 12.

1. Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen, jf. § 4, stk. 4, og § 7.

1. Godkendelse af kliniske undervisningssteder, jf. § 11.

1. Den valgfri del, jf. § 9.

1. Udarbejdelse af bachelorprojektet, jf. § 9.

1. Obligatorisk deltagelse i den kliniske undervisning, jf. § 11, stk. 2.

1. Merit, jf. § 16.

1. Beskrivelse af hovedområderne i virksomhedsfeltet, jf. § 4.

1. Internationalisering.

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af denne, skal studieordningen godkendes af Undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.

Ved udarbejdelse af studieordningen deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for de kliniske undervisningssteder. Ved væsentlige ændringer af studieordningen tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. Studieordningen koordineres med studieordningerne fra de øvrige uddannelsessteder, så der sikres en ensartet kvalitet af uddannelsen på landsplan. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved studieårets begyndelse og skal indeholde overgangsregler. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heri.

Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Skift til samme uddannelse ved anden institution kan først ske efter 1. studieår og efter, at 1. eksterne prøve er bestået. Institutionen kan dispensere herfra, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.

Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler fastsat af institutionen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Uddannelsesinstitutionen kan beslutte, at en studerende skal afbryde eller ophøre med uddannelsen på de kliniske undervisningssteder, hvis det er åbenbart, at den studerende på grund af vedvarende somatisk eller psykisk sygdom eller diagnosticerede personlighedsforstyrrelser, misbrug eller lignende ikke kan fungere forsvarligt i relation til patienten.

Undervisningsministeriet kan godkende fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, hvor institutionen kan dispensere, jf. § 2, stk. 3, § 15 og §16, stk. 2.

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører den i § 17 beskrevne situation eller vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen. Institutionen videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til ministeriet.

Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2001 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. september 2001 eller senere.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 143 af 2. marts 1990 om sygeplejerskeuddannelsen, jf. dog stk. 3.

Studerende, der er begyndt på sygeplejerskeuddannelsen før den 1. september 2001, har ret til at færdiggøre sygeplejerskeuddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 143 af 2. marts 1990.

Institutionen fastsætter overgangsregler for de studerende, der i medfør af stk. 3 har ret til at færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler, men som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i nærværende bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 30. marts 2001, den 30. marts 2001

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Carl Erik Lautrup/

Bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelsen

Bilag 1

Sygeplejerskeuddannelsens faglighed baseres på teoretiske og praktiske kundskaber fra sygeplejefaget i sammenhæng med kundskaber fra de sundheds-, natur-, og samfundsvidenskabelige fag samt humanistiske fag.

Den teoretiske og kliniske undervisning har hver for sig selvstændig læringsværdi og har som mål at fremme og støtte de studerendes udvikling af refleksiv kompetence, handlekompetence og faglig personlig forståelse af sygeplejeprofessionens og sundhedsvæsenets dimensioner.

Beskrivelse af fagene i sygeplejerskeuddannelsen

Sygeplejefaget omfatter teoretisk og klinisk undervisning. Der er fokus på virksomheden, videnskabsteoretisk forståelse og fagetiske problemstillinger. I undervisningen inddrages sygeplejefagets teorier, begreber, metoder og udvalgte videnskabelige teorier samt begreber og metoder fra andre fag, som kan bidrage til at beskrive, forklare og forstå de specifikke problemer, fænomener og kontekster, som sygeplejersker arbejder med og i.

Faget skal udvikle de studerendes kundskaber inden for centrale områder, teorier, begreber og principper i sygepleje, herunder sygeplejefagets udvikling, etik og videnskabsteoretiske tilgange.

Faget skal udvikle de studerendes teoretiske, metodiske og praktiske kundskaber til at udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter.

Faget skal udvikle de studerendes forståelse af menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg med udgangspunkt i patientens opfattelse af sin livssituation og en sygeplejefaglig vurdering.

Faget skal opøve den studerendes evne til at analysere empiri ved hjælp af teori samt udvikle evnen til refleksion og selvstændig sygeplejefaglig stillingtagen og handlen.

Faget skal udvikle de studerendes faglige identitet og kommunikative kompetence som udgangspunkt for samarbejde med patienter, pårørende, kolleger og andre faggrupper inden for sundhedsvæsenet.

Nedenstående centrale områder bearbejdes teoretisk og klinisk i forhold til børn, unge, voksne og ældre, både som enkeltpersoner, medlemmer af en familie og en befolkningsgruppe. Fokus er rettet mod mennesker over alt i samfundet, hvis sundhedstilstand er truet samt mennesker med akut, kronisk, somatisk og psykisk sygdom.