Bekendtgørelse om radiografuddannelsen

Formålet med radiografuddannelsen er at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt som radiograf og herunder indgå i et tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal give de studerende indsigt i radiograffaglige problemkomplekser, således at de kan anvende teorier og metoder, der er knyttet til udøvelse og udvikling af radiografens profession. Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere radiografiske opgaver inden for diagnostik, behandling, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, herunder strålebeskyttelse, så de studerende herved opnår handlekompetence inden for radiografiens professionsområde.

De studerende skal kvalificere sig til at:

1. Udvikle og tilegne sig teoretiske og kliniske kundskaber inden for centrale områder i radiografien, der kvalificerer til selvstændig, etisk og fleksibel udøvelse af radiografi i overensstemmelse med den teknologiske, videnskabelige, organisatoriske og samfundsmæssige udvikling såvel nationalt som internationalt.

1. Udvikle og tilegne sig faglige og personlige kompetencer som forudsætning for selvstændig ledelse af radiografiske procedurer samt forudsætning for at indgå i samarbejde med andre faggrupper.

1. Udvikle og tilegne sig kritisk analytiske og refleksive kompetencer med henblik på at kunne beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger til gavn for faget, arbejdsstedet og dermed den enkelte borger.

1. Indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af kulturel og sproglig baggrund.

1. Igangsætte og indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejde.

1. Fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse.

Uddannelsen til radiograf foregår ved uddannelsesinstitutioner med godkendt studieordning. Uddannelsesinstitutionerne er ansvarlige for radiografuddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teoretiske og kliniske uddannelseselementer.

Radiografuddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3 1/2 studenterårsværk eller 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Hvert semester varer 18-24 uger.

Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Uddannelsesinstitutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i radiografi. Betegnelsen på engelsk er Bachelor Degree in Radiography.

Uddannelsen tilrettelægges i forhold til det radiografiske virksomhedsfelt, så der etableres en vekselvirkning og kombination mellem teori og klinisk uddannelse.

Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Fagenes placering, omfang og indhold prioriteres i forhold til de radiografiske problemstillinger i uddannelsen.

Nationale og internationale forskningsresultater fra det radiografiske område og andre fagområder, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.

I uddannelsen indgår tværfaglige elementer svarende til mindst 8 ECTS-point, der skal indgå i såvel den teoretiske som den kliniske undervisning. Hvert element skal arrangeres i samspil med mindst en af de samarbejdsparter, der er relevante for faggruppen.

I uddannelsens teoretiske og kliniske dele indgår undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse.

I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Uddannelsen omfatter en teoretisk undervisningsdel svarende til 105 ECTS-point og en klinisk undervisningsdel svarende til 105 ECTS-point.

I uddannelsen indgår en valgfri del svarende til 30 ECTS-point. I den valgfri del indgår det afsluttende bachelorprojekt, der har et omfang på 20 ECTS-point. Gennem arbejdet med bachelorprojektet skal den studerende erhverve sig kvalifikationer inden for radiografisk udviklingsarbejde. I projektet behandles en selvvalgt problemstilling inden for radiografi og med anvendelse af videnskabelig metode. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen.

Uddannelsen omfatter teoretisk og klinisk undervisning inden for følgende fagområder, jf. fagenes målbeskrivelse i bilag til bekendtgørelsen:

Målet med den kliniske undervisning er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering og praksisnærhed. Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende.

Den kliniske undervisning, der udgør 105 ECTS-point, foregår på godkendte kliniske undervisningssteder med radiografisk relevant virksomhed. Det påhviler det kliniske undervisningssted at udarbejde beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb. Beskrivelsen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen.De studerende har pligt til at deltage i den kliniske undervisning efter regler fastsat i studieordningen.

Den kliniske undervisning er nærmere beskrevet i bilaget til bekendtgørelsen.

Uddannelsen indeholder 3 eksterne prøver i radiografi, hvoraf en prøve placeres ved udgangen af 2. semester og en prøve i 7. semester, bachelorprojektet. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og præstationen ved prøven. Prøven er individuel. Placeringen af den 3. eksterne prøve og eventuelle interne prøver fastsættes i studieordningen.

Kliniske undervisningsperioder bedømmes. Der gives bedømmelsen Bestået/ Ikke bestået. Bedømmelsen sker ved intern prøve.

De eksterne og interne prøver, der ligger i studiets tre første år, skal være bestået, før den studerende kan afslutte bachelorprojektet.

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen ), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning.

Studieordningen skal indeholde regler om:

Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

1. Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag samt fagenes placering og bedømmelse i studieforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 10.

1. Mål, indhold, tidsmæssigt omfang, placering, tilrettelæggelse og bedømmelse af den kliniske undervisning, jf. § 11 og § 12.

1. Godkendelse af kliniske undervisningssteder, jf. § 11.

1. Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen, jf. § 7.

1. Den valgfri del, jf. § 9, stk. 2.

1. Udarbejdelse af bachelorprojektet, jf. § 9, stk. 2.

1. Obligatorisk deltagelse i den kliniske undervisning. jf. § 11, stk. 2.

1. Merit, jf. § 16.

1. Beskrivelse af hovedområderne i virksomhedsfeltet, jf. § 4.

1. Internationalisering.

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Ved udarbejdelsen af studieordningen deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for det kliniske undervisningssted. Ved væsentlige ændringer af studieordningen tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. Studieordningen koordineres med studieordningerne fra de øvrige uddannelsessteder, så der sikres en ensartet kvalitet af uddannelsen på landsplan. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved studieårets begyndelse og skal indeholde overgangsregler. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heri.

Gældende studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Skift til samme uddannelse ved anden institution kan først ske efter 1. studieår og efter, at 1. eksterne prøve er bestået. Institutionen kan dispensere herfra, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.

Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

• Stk . 2. Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler fastsat af institutionen godkende, at uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Uddannelsesinstitutionen kan beslutte, at en studerende skal afbryde eller ophøre med uddannelsen på de kliniske undervisningssteder, hvis det er åbenbart, at den studerende på grund af vedvarende somatisk eller psykisk sygdom eller diagnosticerede personlighedsforstyrrelser, misbrug eller lignende ikke kan fungere forsvarligt i relation til patienten.

Undervisningsministeren kan godkende fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, hvor institutionen kan dispensere, jf. § 2, stk. 3, § 15 og § 16, stk. 2.

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører den i § 17 beskrevne situation eller vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen. Institutionen videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til ministeriet.

Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2001 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen den 1. september 2001 eller senere.

Samtidig ophæves Sundhedsstyrelsens retningslinier for uddannelse af radiografer af 31. maj 1985, jf. dog stk. 3.

Studerende, der er begyndt på radiografuddannelsen før den 1. september 2001, har ret til at færdiggøre radiografuddannelsen efter reglerne i Sundhedsstyrelsens retningslinier.

Institutionen fastsætter overgangsregler for de studerende, der i medfør af stk. 3 har ret til at færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler, men som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i nærværende bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 30. marts 2001, den 30. marts 2001

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Carl Erik Lautrup/

Marts 2001

Bilag 1

Bekendtgørelse om radiografuddannelsen

Samspillet mellem kernefagene synliggøres løbende i koblingen mellem teoretisk og klinisk uddannelse, hvor kernefagene giver de studerende mulighed for at tilegne sig et teoretisk og metodisk grundlag for observation og analyse af data i relation til det enkelte undersøgelses- og behandlingsforløb som grundlag for selvstændig udøvelse af faget.

Beskrivelse af fagområder i radiografuddannelsen:

Samspillet mellem teoretisk og klinisk undervisning er tilrettelagt med fælles fokus betegnet fokusområde.

Grundlæggende radiografi : 1. og 2. semester (60 ECTS-point)

Målet for fokusområde 1 er, at de studerende tilegner sig viden om grundlæggende begreber og metoder fra alle radiografiens kerneområder og udvikler grundlæggende praktiske kvalifikationer. Den kliniske undervisning finder sted på en billeddiagnostisk afdeling, hvor de studerende har mulighed for selvstændigt at udføre almindeligt forekommende undersøgelser og den dertil hørende observation, omsorg og pleje.

Mennesket : 3. semester (30 ECTS-point)

Målet for fokusområde 2 er, at de studerende tilegner sig viden om mennesket belyst fra et sundhedsvidenskabeligt, samfundsvidenskabeligt og humanistisk perspektiv, således at de studerende selvstændigt er i stand til at foretage individuelle bedømmelser af den enkelte borgers tilstand og situation. Den kliniske undervisning finder sted på en medicinsk eller kirurgisk afdeling, hvor de studerende har mulighed for at udvikle kvalifikationer, der sætter dem i stand til selvstændigt at kommunikere og vejlede patienter samt udføre omsorg og pleje i relation til disses grundlæggende behov.

Modaliteter : 4. og 5. semester (60 ECTS-point)

Målet for fokusområde 3 er, at de studerende tilegner sig viden om undersøgelsesmodaliteter og deres forskellige muligheder og begrænsninger set fra et naturvidenskabeligt og sundhedsvidenskabeligt perspektiv. Den kliniske undervisning afvikles på billeddiagnostisk afdeling, hvor de studerende skal udvikle kvalifikationer, der sætter dem i stand til at udføre mere komplicerede undersøgelser, som foregår både i og uden for billeddiagnostisk afdeling, dels under vejledning dels selvstændigt. Som en del af det kliniske uddannelsesforløb indgår en studiepraktik fra 4 til 6 ugers varighed på et undersøgelses- eller behandlingsafsnit, hvor radiografen udfører radiograffaglige opgaver som et led i det daglige arbejde. Det kan være skadestue, modtageafdeling, operationsafdeling, intensivafdeling eller neonatalafdeling.