Bekendtgørelse om jordemoderuddannelsen

Formålet med jordemoderuddannelsen er at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at fungere selvstændigt som jordemoder og herunder indgå i et tværfagligt samarbejde. Uddannelsen skal kvalificere de studerende til at kunne planlægge, udføre, evaluere og dokumentere jordemoderfaglige opgaver inden for sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, omsorg og behandling med kvinden og familien som udgangspunkt og i samspil med samfundets krav. Uddannelsen skal sikre, at de studerende udvikler såvel faglige som personlige kvalifikationer til at varetage disse opgaver samt til at tage medansvar for og påvirke udvikling og praksis inden for jordemoderprofessionen.

De studerende skal kvalificere sig til at:

1. Arbejde sundhedsfremmende og forebyggende og yde omsorg og behandle i forbindelse med familiedannelse med det formål at styrke og bistå den enkelte kvinde og familie under hele forløbet. De studerende skal fungere i et fagligt og etisk velfunderet samarbejde med kvinden og familien.

1. Udføre jordemoderfaglige, obstetriske samt andre relevante observationer, undersøgelser, vurderinger og behandlinger, herunder nødhandlinger, i overensstemmelse med ansvar og kompetencer inden for virksomhedsområdet.

1. Rekvirere og anvende visse lægemidler i relation til virksomhedsområdet.

1. Dokumentere egne handlinger og indgå i en evalueringsproces af egen praksis i samarbejde med kvinden og kolleger.

1. Relatere faglige overvejelser og virksomhed til det enkelte menneskes sociale, kulturelle, religiøse, etniske og socioøkonomiske situation med baggrund i kendskab til og respekt for den enkeltes samlede ressourcer.

1. Formidle og undervise inden for jordemoderens virksomhedsområde.

1. Indgå i samarbejde med patienten, pårørende, kolleger og andre faggrupper uafhængigt af kulturel og sproglig baggrund.

1. Igangsætte og indgå i arbejdsmæssige sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejde.

1. Fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse.

Uddannelsen til jordemoder foregår ved uddannelsesinstitutioner med godkendt studieordning. Uddannelsesinstitutionerne er ansvarlige for jordemoderuddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teoretiske og kliniske uddannelseselementer.

Jordemoderuddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3½ studenterårsværk eller 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Hvert semester varer 18-24 uger.

Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Uddannelsesinstitutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i jordemoderkundskab. Den engelske betegnelse er Bachelor Degree in Midwifery (B.M.).

Den studerende autoriseres efter bestået eksamen som jordemoder i henhold til lov om jordemødre.

Uddannelsen tilrettelægges i forhold til hovedområderne i jordemoderens virksomhedsfelt, så der etableres en vekselvirkning og kombination mellem teoretisk og klinisk undervisning. Hovedområderne omhandler familiedannelse, svangreomsorg, fødselshjælp og barselsomsorg. Der lægges vægt på de samfundsmæssige, sundhedsmæssige, sociale, fysiske, psykologiske, følelsesmæssige, kulturelle og religiøse forhold samt på kvindens samlede ressourcer.

Uddannelsen tilrettelægges således, at de studerende kan integrere sundhedsfremme, forebyggelse og behandling i forhold til det jordemoderfaglige virksomhedsområde ud fra et helhedssyn og i kontinuerlige forløb.

Uddannelsen tilrettelægges i henhold til gældende EU- direktiver på jordemoderområdet.

Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Fagenes placering, omfang og indhold prioriteres i forhold til jordemoderfaglige problemstillinger.

Nationale og internationale forskningsresultater fra det jordemoderfaglige, obstetriske og andre områder, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.

I uddannelsen indgår tværfaglige elementer svarende til mindst 8 ECTS-point, der skal indgå i såvel den teoretiske som den kliniske undervisning. Hvert element skal arrangeres i samspil med mindst en af de samarbejdsparter, der er relevante for faggruppen.

I uddannelsens teoretiske og kliniske dele indgår undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, evne til refleksion, kritisk analyse samt evne til at skabe faglig fornyelse.

I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Uddannelsen omfatter en teoretisk undervisningsdel svarende til 105 ECTS-point og en klinisk undervisningsdel svarende til 105 ECTS-point.

I uddannelsen indgår en valgfri del svarende til 26 ECTS-point. I den valgfri del indgår det afsluttende bachelorprojekt, der har et omfang på 20 ECTS-point. Gennem arbejdet med bachelorprojektet skal de studerende erhverve sig kvalifikationer inden for jordemoderfagligt udviklingsarbejde. I projektet behandles en selvvalgt problemstilling inden for uddannelsens fagområder og med anvendelse af videnskabelig metode. Problemstillingen godkendes af uddannelsesinstitutionen og udarbejdes så vidt muligt i samarbejde med et klinisk undervisningssted.

Uddannelsen omfatter teoretisk og klinisk undervisning inden for følgende fag, jf. fagenes indholds- og målbeskrivelser i bilag til bekendtgørelsen:

• ECTS-vægtningen i ovenstående angives i forhold til hele uddannelsen. De i parentes angivne tal er den del af uddannelsen, der foregår som klinisk undervisning inden for de forskellige fagområder.

Målet med den kliniske undervisning er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering og praksisnærhed. Den kliniske undervisning tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende inden for det jordemoderfaglige felt.

Den kliniske undervisning, der udgør 105 ECTS-point, foregår på godkendte undervisningssteder, der er relevante for jordemoderens virksomhedsområde, herunder på jordemodercentre og på sygehuse. Den kliniske undervisning er en del af læringstilgangen, der sammen med den teoretiske undervisning giver den studerende mulighed for at nå de i studieordningen beskrevne mål. Det påhviler det kliniske undervisningssted at udarbejde beskrivelse af det kliniske undervisningsforløb. Beskrivelsen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen. De studerende har pligt til at deltage i den kliniske undervisning. Nærmere regler om den kliniske undervisning samt kriterier for godkendelse af kliniske uddannelsessteder fastsættes i studieordningen.

Uddannelsen indeholder 5 eksterne prøver, heraf 3 i jordemoderkundskab, hvoraf en prøve placeres inden udgangen af 2. semester og en prøve i 7. semester, bachelorprojektet. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og præstationen ved prøven. Prøven er individuel. Placeringen af de øvrige eksterne prøver og eventuelle interne prøver fastsættes i studieordningen.

3 kliniske undervisningsperioder, der hver svarer til mindst et halvt semester, bedømmes. Der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Bedømmelsen sker ved intern prøve.

De eksterne og interne prøver, der ligger i studiets tre første år, skal være bestået, før de studerende kan afslutte bachelorprojektet.

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning.

Studieordningen skal indeholde regler om:

Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

1. Mål for samt indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag samt fagenes placering og bedømmelse i studieforløbet. Omfanget af fagene fastsættes i ECTS-point, jf. § 10.

1. Mål, indhold, tidsmæssigt omfang, placering, tilrettelæggelse og bedømmelse af den kliniske undervisning, jf. § 11 og § 12.

1. Godkendelse af kliniske undervisningssteder, jf. § 11.

1. Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen, jf. § 7.

1. Den valgfri del, jf. § 9, stk. 2.

1. Udarbejdelse af bachelorprojektet, jf. § 9, stk. 2.

1. Obligatorisk deltagelse i den kliniske undervisning, jf. § 11, stk. 2.

1. Merit, jf. § 16.

1. Beskrivelse af hovedområderne i virksomhedsfeltet, jf. § 4.

1. Internationalisering.

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Inden en studieordning fastsættes og ved væsentlige ændringer af denne, skal studieordningen godkendes af Undervisningsministeriet efter indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen.

Ved udarbejdelsen af studieordningen deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for de kliniske undervisningssteder. Ved væsentlige ændringer af studieordningen tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. Skoleafdelingernes studieordninger koordineres, således at der opnås ensartet kvalitet af uddannelsen og smidige merit- og overflyttelsesmuligheder. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved studieårets begyndelse og skal indeholde overgangsregler.Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heri.

Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Skift til samme uddannelse ved anden institution kan først ske efter 1. studieår og efter, at 1. eksterne prøve er bestået. Institutionen kan dispensere herfra, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.

Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Uddannelsesinstitutionen kan beslutte, at en studerende skal afbryde eller ophøre med uddannelsen på de kliniske undervisningssteder, hvis det er åbenbart, at den studerende på grund af vedvarende somatisk eller psykisk sygdom eller diagnosticerede personlighedsforstyrrelser, misbrug eller lignende ikke kan fungere forsvarligt i relation til patienten.

Undervisningsministeriet kan godkende fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde der er nævnt i § 2, stk. 3, § 15, og § 16, stk. 2.

Institutionens afgørelser i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører den i § 17 beskrevne situation eller vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen. Institutionen videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til ministeriet.

Fristen for at indgive klage efter stk.1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2001 og har virkning for studerende der begynder på uddannelsen den 1. september 2001 eller senere.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 425 af 17. juni 1987 om jordemoderuddannelsen, jf. dog stk. 3.

Studerende, der er begyndt på jordemoderuddannelsen før den 1. september 2001, har ret til at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 425 af 17. juni 1987.

Institutionen fastsætter overgangsregler for de studerende, der i medfør af stk. 3 har ret til at færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler, men som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i nærværende bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 30. marts 2001, den 30. marts 2001

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Carl Erik Lautrup/

Marts 2001

Bilag 1

Bekendtgørelse om jordemoderuddannelsen

Uddannelsens hovedområder er jordemoderkundskab, som omfatter kvindeliv og familiedannelse, herunder graviditet, fødsel og barsel. Endvidere samfundsforhold og udvikling og forskning inden for jordemoderens virksomhedsområde. Uddannelsen består af en række kurser/studieelementer inden for hvert af hovedområderne. Der er en teoretisk og en klinisk-pædagogisk tilgang til disse områder, og den kliniske undervisning skal således opfattes som en pædagogisk tilgang til opnåelse af målene i forhold til hovedområderne. De eksterne prøver skal være ens på skoleafdelingerne.

Uddannelsen indeholder emner inden for nedenstående fag, der kan indgå i forskellige sammenhænge og med vekslende benævnelser.

Hovedfaget i dette fagområde er jordemoderkundskab, der suppleres af følgende fag:

1. Obstetrik

1. Kirurgiske og medicinske sygdomme i relation til obstetrik

1. Genetik

1. Familieplanlægning/Sexologi

1. Neonatalogi

1. Gynækologi

1. Ernæring og diætlære

1. Farmakologi

1. Anæstesiologi.

Uddannelsen inden for det sundhedsvidenskabelige fagområde skal kvalificere de studerende til at kunne analysere helhed og sammenhæng i såvel den normale som den komplicerede graviditet, fødsel, barsel og nyfødthedsperiode. De studerende skal kunne anvende deres viden i sundhedsfremme og forebyggelse og skal kunne observere, undersøge, vurdere, diagnosticere, pleje, yde fødselshjælp og omsorg, herunder rådgive og vejlede samt behandle inden for virksomhedsområdet og i kontinuerlige og ligeværdige forløb med kvinden og hendes familie.

1. Anatomi/fysiologi

1. Biokemi

1. Embryologi

1. Mikrobiologi.

De studerende skal kunne vurdere kvindens, fostrets og det nyfødte barns anatomiske og fysiologiske forhold i forbindelse med reproduktion, graviditet, fødsel og barsel. Endvidere skal de studerende kunne redegøre for det opsporende og præventive arbejde inden for mikrobiologi og hygiejne.

1. Samfundsmedicin

1. Sociologi

1. Antropologi

1. Social-, sundheds- og arbejdsmiljølovgivning/forvaltningsret

1. Organisationsteori.

De studerende skal kunne analysere samfunds- og arbejdsmedicinske forholds betydning for fertilitet, graviditetens udvikling, fostrets vækst og familiens trivsel, således at de studerende kan rådgive og vejlede om generelle sociale, miljømæssige og arbejdsmæssige faktorers betydning for sundhed og sygdom, specifikt i relation til graviditet, fødsel og barsel.