Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. for misligholdte statsgaranterede lån m.m., statstilskud og statslån inden for boligområdet
BEK nr 238 af 02/04/2001
§ 1
Finansstyrelsen afgiver pålæg om indeholdelse i løn m.v. for statskassens tilgodehavende med tillæg af renter og omkostninger hidrørende fra misligholdte statsgaranterede lån m.m., statstilskud og statslån, ydet i henhold til:
Pålæg afgives efter forudgående vurdering af skyldnerens personlige og økonomiske forhold, jf. kildeskattelovens § 73, stk. 3.
Pålægget skal være skriftligt og angive indholdet af § 2, § 3, § 5, stk. 4, og § 6, jf. kildeskattelovens § 73, stk. 1.
- lov om byfornyelse,
- tidligere lovgivning om sanering,
- tidligere byggestøtte- og kollegiestøttelovgivning og den tidligere lovgivning om boligbyggeri, eller
- lov om statsgaranti til lån til forsøgsbyggeri m.v.
§ 2
Den, der har modtaget pålæg om indeholdelse, skal indbetale indeholdte beløb til Finansstyrelsen. Indbetaling skal ske, efterhånden som indeholdelse finder sted. Beløbene forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter indeholdelsen med sidste rettidige indbetalingsdag den 15. i forfaldsmåneden. Er sidste rettidige indbetalingsdag en lørdag, søndag eller en helligdag, forlænges fristen til den nærmest følgende hverdag.
Ved indbetalingen skal den indeholdelsespligtige give Finansstyrelsen skriftlig meddelelse om skyldnerens CPR-nummer, navn og adresse, størrelsen af det indeholdte beløb og størrelsen af det indkomstbeløb, hvoraf indeholdelsen er beregnet.
§ 3
Den, der har modtaget pålæg om indeholdelse i løn m.v., skal, hvis skyldneren ikke er eller ophører med at være beskæftiget hos den pågældende, eller udbetaling af indeholdelsespligtige ydelser i øvrigt ophører, inden 5 dage give Finansstyrelsen skriftlig underretning herom.
Den indeholdelsespligtige skal ligeledes efter anmodning give Finansstyrelsen alle oplysninger om skyldnerens arbejdsforhold og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen. Besvarelse skal ske inden 14 dage efter modtagelse af anmodningen.
§ 4
Skyldneren skal give Finansstyrelsen alle nødvendige oplysninger om personlige og økonomiske forhold af betydning for indeholdelsen og for spørgsmålet om, hvorvidt der kan foretages indeholdelse.
§ 5
Fremsætter skyldneren indsigelse mod beslutningen om lønindeholdelse, afgøres spørgsmålet af Finansstyrelsen. Indsigelsen skal være Finansstyrelsen i hænde inden 4 uger efter, at beslutningen er meddelt skyldneren.
Hvis Finansstyrelsen efter en fornyet vurdering kan give skyldneren medhold i indsigelsen, træffer Finansstyrelsen afgørelse i sagen.
Hvis den oprindelige beslutning om lønindeholdelse ikke ændres, eller hvis skyldneren fastholder sin indsigelse, fremsendes sagen af Finansstyrelsen til Finansministeriet, som træffer den endelige administrative afgørelse i sagen.
Iværksættelse af en beslutning om lønindeholdelse udsættes ikke ved skyldnerens indsigelse.
§ 6
Reglerne i kildeskatteloven om fortrinsret for skatterestancer berøres ikke af krav efter denne bekendtgørelse. Træffer skattemyndighederne beslutning om indeholdelse, går skattekravet forud.
§ 7
Med bøde straffes den, der overtræder §§ 2 og 3.
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. april 2001.
Bekendtgørelse nr. 823 af 19. september 1994 om fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. for misligholdte statsgaranterede lån m.m. og statslån inden for boligområdet finder fortsat anvendelse, for så vidt angår § 1, stk. 1, nr. 1, der er udstedt med hjemmel i § 85 a i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer, § 1, nr. 3, der er udstedt med hjemmel i § 13 e i lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 1994, og § 1, stk. 1, nr. 5, der er udstedt med hjemmel i § 11 a, stk. 2 og 5, i lov om statstilskud til forbedringsarbejder m.v. i helårsboliger og fritidsboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 391 af 17. maj 1994.
By- og Boligministeriet, den 2. april 2001, den 2. april 2001
/Margrete pump Allan Pedersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001