TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om landbrugsuddannelsen

BEK nr 252 af 06/04/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som landbruger med et af følgende specialer:

  1. Jordbrugsassistent.
  1. Jordbrugsmaskinfører.

§ 2

Målet er, at den uddannede jordbrugsassistent:

Stk. 2

Målet er, at den uddannede jordbrugsmaskinfører:

Stk. 3

Den uddannede skal udvise ansvarlighed og selvstændighed i forhold til sin arbejdssituation og de sociale relationer i virksomheden samt i forhold til sin personlige udvikling, og have forudsætning for at udbygge kompetencer gennem beskæftigelse og ved efter- og videreuddannelse. Desuden skal den uddannede kunne samarbejde med andre, kommunikere med kolleger og ledelse af virksomheden samt være bevidst om og udvise kvalitet i sit arbejde.

  1. kan udføre alle normalt forekommende arbejdsopgaver inden for den primære landbrugs-produktion på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde,
  1. kan varetage pasning af en produktionsgren i en landbrugsvirksomhed med enten animalsk- eller planteproduktion eller begge dele,
  1. kender økologiske sammenhænge,
  1. kender bygningers miljømæssige og tekniske indretning og
  1. har viden om landbrugsvirksomheders regnskab og økonomi.
  1. kan udføre alle normalt forekommende arbejdsopgaver inden for maskinstationer og den primære landbrugsproduktion med planteproduktion på en miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde,
  1. kan betjene og vedligeholde normalt forekommende maskiner og redskaber på en maskinstation eller i en større landbrugsvirksomhed med planteproduktion,
  1. kender til planteproduktion, herunder jordbehandling, gødskning, plantebeskyttelse og høst,
  1. kender de miljømæssige påvirkninger af natur og dyr og
  1. har viden om virksomhedens regnskab, økonomi og kundebetjening.

§ 3

Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang Fra jord til bord - hotel, køkken, levnedsmiddel og jordbrug, jf. § 14, stk. 2, i erhvervsuddannelsesloven.

Stk. 2

Det faglige udvalg for uddannelsen er Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug.

§ 4

Uddannelsen varer 3 år og 8 måneder, jf. dog § 7. Eleven kan indlede uddannelsen på skole med et grundforløb eller i en praktikvirksomhed.

Stk. 2

Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 20 uger, jf. bekendtgørelse om grundforløb, og et hovedforløb, der omfatter praktikuddannelse og 32 ugers obligatorisk skoleundervisning.

Stk. 3

Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet er opbygget af to skoleperioder på henholdsvis 12 og 20 uger, der omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag, valgfri specialefag og valgfag. De valgfri specialefag kan ligge uden for de normale skoleperioder.

Stk. 4

Eleven har mulighed for valgfri undervisning i grundforløbet, jf. grundforløbsbekendtgørelsen. Hovedforløbet kan suppleres med valgfri undervisning (påbygning), jf. hovedbekendtgørelsen og erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 4.

Stk. 5

Varigheden og strukturen efter stk. 1-3 fraviges ved voksenuddannelsesforløb, jf. § 7.

§ 5

Speciale, jf. § 1, stk. 2, vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale eller ved optagelse til skolepraktik.

Stk. 2

Eventuelt skift af speciale kan normalt kun ske inden påbegyndelsen af første skoleperiode i hovedforløbet.

§ 6

Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har gennemført grundforløbet, jf. grundforløbsbekendtgørelsens regler om udstedelse af grundforløbsbevis, og således efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger i grundfagene og de fælles områdefag i henhold til reglerne om grundforløb samt i de områdefag i grundforløbet, der er særlige for hovedforløbet, jf. § 10.

Stk. 2

Desuden er det en betingelse, at eleven har gyldigt kørekort til traktor eller bil.

§ 7

Personer, der er fyldt 25 år, og som har mindst 3 års relevant erhvervserfaring som fuldtidsbeskæftigelse eller tilsvarende som deltidsbeskæftigelse, kan gennemføre uddannelsen på normalt 2 år. Skoleundervisningen omfatter et obligatorisk grundforløb eller et supplerende kursus, jf. § 8.

Stk. 2

Det faglige udvalg skal godkende fastsættelsen af praktikperioder.

Stk. 3

Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde efter samråd med den eventuelle praktikvirksomhed dispensere fra alders- og beskæftigelseskravet, jf. stk. 1.

Stk. 4

Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de fastsatte mål, jf. §§ 10-16.

§ 8

Elever, der har de nødvendige forudsætninger, kan gennemføre et supplerende kursus, jf. erhvervsuddannelseslovens § 16, på indtil 8 uger, der har til formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet. Skolen kan herunder foretage en afklaring af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsens § 20, stk. 2. Suppleringskurset og herunder den eventuelle afklaring kan gennemføres uden uddannelsesaftale.

§ 9

Elever kan fritages for dele af uddannelsen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (meritbekendtgørelsen), og efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.

§ 10

Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særlige for hovedforløbet:

Stk. 2

De områdefag, der er nævnt i stk. 1, varer i alt 5 uger.

  1. Dyr
  • Niveau: Begynder
  • Målet er, at eleven

a) kan udføre de almindelige arbejdsopgaver inden for forskellige dyregrupper,

b) kan malke,

c) kan forstå og anvende almindelige fagudtryk for forskellige dyregrupper,

d) kan vurdere sikkerhedsaspekter i arbejdet og omgangen med dyr,

e) har kendskab til håndtering og pasning af forskellige dyregrupper.

f) har kendskab til hygiejne og sundhed.

g) har kendskab til fodermidler, fodring og opbevarelse og behandling af fodermidler,

h) har kendskab til formering og fødselsforløb hos de almindeligste dyregrupper og

i) har kendskab til grundlæggende begreber inden for avl.

  1. Planter
  • Niveau: Begynder
  • Målet er, at eleven:

a) kan identificere de almindeligste kulturplanter,

b) har kendskab til jordbundslære, markplaner og sædskifte,

c) har kendskab til ordbehandling og dyrkningsteknik,

d) har kendskab til høst af salgs- og foderafgrøder, samt opbevaring af afgrøderne og

e) kender den grundlæggende forskel på økologisk og konventionel plantedyrkning.

  1. Teknik
  • Niveau: Begynder
  • Målet er, at eleven:

a) har traktorkørekort,

b) kan betjene en traktor med vogn og redskab på en sikker og forsvarlig måde,

c) kan betjene motorsave og buskryddere på en sikker og forsvarlig måde,

d) kan udføre relevante arbejdsopgaver med maskiner, redskaber og tekniske installationer i bedriften på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde.

§ 11

Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag, jf. bekendtgørelse om grundfag:

Stk. 2

Det i stk. 1, nr. 3, nævnte grundfag påbegyndes i grundforløbet.

Stk. 3

De i stk. 1, nævnte fag varer i alt 10 uger.

  1. Arbejdsmiljø, 1,0 uge.
  1. Fremmedsprog, engelsk, F.
  1. Informationsteknologi, F, 1,0 uge.
  1. Naturfag, F.
  1. Produktudvikling, produktion og service, modul 2, 1,0 uge.
  1. Virksomhedslære og innovation, F.
  1. Økonomi, 2 uger.

§ 12

Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag:

Stk. 2

Undervisningen i de i stk. 1, nævnte fag varer i alt 7 uger.

  1. Husdyr, planter og teknik
  • Niveau: Rutine
  • Målet er, at eleven:

a) kan håndtere, fodre og passe kvæg- og svinebesætninger efter instruktion,

b) kan redegøre for produktionsdyrs anatomi og fysiologi,

c) har kendskab til fordøjelsessystemets- og beværeapparatetes opbygning og funktion,

d) har kensskab til sygdomme og smitteforebyggelse,

e) har kensskab til arvelighed og avl,

f) kan redegøre for planters anatomi og fysiologi,

g) kan redegøre for planters behov for næringsstoffer,

h) har kensskab til overordnede strategier for plantedyrkningen,

i) kan udføre dagligt eftersyn og vedligeholdelse af traktorer og landbrugsmaskiner,

j) kan udføre almindelige arbejdsopgaver med mindre komplicerede maskiner og redskaber i marken og i stalden,

k) har kendskab til betjening og indstilling af mindre komplicerede landbrugsmaskiner og

l) har kendskab til betjening af tekniske installationer i stalden.

  1. Plantesundhedslære
  • Niveau: Rutine
  • Målet er, at eleven:

a) har bestået delprøve 1, 2, 3 og 4, jf. Miljøministeriets regler om sprøjtecertficat,

b) kan identificere og registrere skadevoldere og behandlignskrævende forhold i udvalgte lanbrugskulturer,

c) kan vælge plantebeskyttelsesmidler og anvende dem virkningsmæssigt og miljømæssigt optimalt,

d) kan udarbejde og anvende sprøjteplaner for udvalgte landbrugskulturer,

e) kan anvende og udnytte informationsteknologi til udarbejdelse af sprøjteplaner,

f) kan vælge en optimal dyseteknologi og udbringsningsteknik til plantebeskyttelsesopgaver i udvalgte landbrugskulturer,

g) kan vælge optimalt sikkerhedsudstyr til plantebeskyttelsesopgaver,

h) har kendsskab til strategier for planteplejen i landbrugsafgrøde,

i) har kendsskab til beslutningsstøttesystemer,

j) har kendskab til edb-programmer til styring af udbringningsteknik og dosering af plantebeskyttelsesmidler og

k) har kendskab til udbringningsteknik og dyseteknologi samt anvendelse heraf.

  1. Økologiske landbrugsprincipper
  • Niveau: Begynder
  • Målet er, at eleven:

a) kan give forslag til ændringer i en konventionel bedrift til økologiske miljø- og ressourcebesparende produktionsmetoder,

b) har kendskab til idégrundlaget for økologisk jordbrug og økologiske sammenhænge,

c) har kendskab til principielle forskelle mellem økologisk, integreret og konventionelt drevet jordbrug,

d) har kendskab til miljø- og ressourcestyringsredskaber,

e) har kendskab til bæredygtige principper, herunder det naturlige kredsløb inden for plantedyrkning og dyrehold,

f) har kendskab til afsætning af økologiske varer og miljømærkeordninger og

g) har kendskab til hovedtræk af dyrkningsmetoder i økologisk planteavl.

§ 13

Undervisningen i hovedforløbet omfatter for specialet jordbrugsassistent i alt 10 ugers valgfri specialefag, herunder 2 ugers valgfri specialefag, der er fællesmed specialet jordbrugsmaskinfører, jf. § 15.

Stk. 2

Eleven og virksomheden vælger afhængig af praktikvirksomhedens beskaffenhed to specialefag af 4 ugers varighed efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen, jf. hovedbekendtgørelsen.

Stk. 3

Valg af specialefag skal foretages inden afslutningen af 1. skoleperiode i hovedforløbet. Skolen fastsætter en frist for eventuelt omvalg af specialefag, jf. hovedbekendtgørelsen.

§ 14

Undervisningen i hovedforløbet omfatter for specialet jordbrugsmaskinfører følgende bundne specialefag:

Stk. 2

Det i stk. 1, nævnte fag varer i alt 8 uger.

  • Maskiner
  • Niveau: Avanceret
  • Målet er, at eleven:

a) kan betjene og indstille udvalgte landbrugsmaskiner,

b) kan klargøre og foretage daglig og periodisk vedligeholdelse samt rengøring af landbrugsmaskiner,

c) kan betjene almindeligt værkstedsudstyr og håndværktøj,

d) kan foretage mindre komplicerede reparationsaopgaver på lanbrugsmaskiner,

e) kan udføre kundebetjening,

f) kan udføre mindre komplicerede læsse- og gravearbejder med almindelige grave- og læssemaskiner,

g) har kendskab til værkstedsudstyr og almindelige materialer,

h) har kendskab til de vigtigste delkomponenter på landbrugsmaskiner, deres funktion, opbygning og vedligeholdelse,

i) har kendsab til krav til olier og smøremidler,

j) har kendskab til betjening og justering af styreenheder på traktorer og landbrugsmaskiner,

k) har kendskab til jordbehandling og præcisionssåning og

l) etablering, høst og konservering af salgs- og foderafgrøder.

§ 15

Undervisningen i hovedforløbet omfatter for begge specialer 2ugersvalgfri specialefag med det overordnede mål, at eleven enten får kendskab til en af hovedproduktionsgrenene, specialproduktioner, specielle fagområder eller udvalgte maskiner, som anvendes i en lanbrugsproduktion.

Stk. 2

Valg af specialefag skal foretages af eleven og virksomheden inden afslutningen af 1. skoleperiode i hovedforløbet. Skolen fastsætter en frist for eventuelt omvalg af specialefag, jf. hovedbekendtgørelsen.

§ 16

Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfag. Undervisningen følger reglerne for valgfag, jf. hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Valgfag varer i alt 5 uger.

§ 17

Praktikuddannelsen omfatter for elever med specialet jordbrugsassistent følgende arbejdsområder og funktioner:

Stk. 2

Praktikuddannelsen omfatter for elever med specialet jordbrugsmaskinfører følgende arbejdsområder og funktioner:

  1. daglig håndtering, pasning og fodring af produktionsdyr,
  1. løbende registrering og kontrol af dyrene,
  1. etablering, dyrkning og høst af almindelige landbrugsafgrøder og
  1. betjening og vedligeholdelse af landbrugsmaskiner og tekniske hjælpemidler i stald og på mark.
  1. betjening, indstilling og vedligeholdelse af landbrugsmaskiner,
  1. mindre komplicerede reparationsopgaver på landbrugsmaskiner,
  1. etablring, dyrkning og høst af almindelige landbrugsafgrøder,
  1. kundebetjening og dermed forbundne administrative opgaver og
  1. mindre komplicerede læsse- og gravearbejder med almindelige grave- og læssemaskiner.

§ 18

Målet med praktikuddannelsen i specialet jordbrugsassistent er, at eleven:

Stk. 2

Målet med praktikuddannelsen i specialet jordbrugsmaskinfører er, at eleven:

  1. På avanceret niveau kan:

a) udføre normalt forekommende arbejdsopgaver med håndtering, pasning og fodring af produktionsdyr,

b) udføre normalt forkommende arbejdsopgaver med etablering af landbrugsafgrøder,

c) udføre normalt forekommende arbejdsopgaver med næringsstoftilførsel, planteværn og plantepleje i landbrugsafgrøder og

d) betjene og vedligeholde almindeligt forekommende landbrugsmaskiner og tekniske hjælpemidler.

  1. Har kendskab til:

a) etablering og dyrkning af salgs- og grovfoderafgrøder,

b) avl og reproduktionsforhold,

c) fodermidler og fodringssystemer,

d) almindeligt forekommende sygdomme hos produktionsdyr og medicinanvendelse og

e) indretning af stalde og staldsystemer.

  1. På avanceret niveau kan:

a) betjene, indstille og vedligeholde almindelige landbrugsmaskiner,

b) betjene og vedligeholde almindeligt forekommende landbrugsmaskiner og tekniske hjælpemidler,

c) efter instruktion udføre normalt forekommende arbejdsopgaver med større høstmaskiner,

d) udføre normalt forekommende arbejdsopgaver med etablering af landbrugsafgrøder og

e) udføre normalt forekommende arbejdsopgaver med næringstilførsel, plantværn og plantepleje i landbrugsafgrøder.

  1. Har kendskab til:

a) landbrugsmaskiners funktion, opbygning og vedligeholdelse,

b) værkstedsudstyr og anvendelsen heraf og

c) dyrkning, konservering og opbevaring af grovfoderafgrøder.

§ 19

For at give eleven en alsidig uddannelse skal praktiktiden normalt deles mellem to eller flere praktikvirksomheder. Såfremt der ikke på forhånd er indgået en kombinationsaftale, skal den praktikvirksomhed, der har indgået uddannelsesaftalen med eleven, bistå denne med at fremskaffe en ny praktikplads. Kan en ny praktikplads ikke fremskaffes som forudsat, påhviler det praktikvirksomheden at fortsætte uddannelsesforholdet indtil en ny praktikplads er fremskaffet eller uddannelsen er afsluttet.

§ 20

I praktikuddannelsen i voksenuddannelsesforløb tages udgangspunkt i elevens forudgående erhvervserfaring, idet praktikuddannelsen især tager sigte på, at supplere erfaringer gennem uddannelsestiden og koble denne til den teoretiske undervisning i skoleperioderne.

§ 21

De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enkelte praktikophold, skal indgå i elevens uddannelsesbog, jf. hovedbekendtgørelsen og retsbekendtgørelsen.

§ 22

Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen, medmindre andet fremgår af reglerne om det pågældende fag.

Stk. 2

I områdefaget teknik certificeres der med traktorkørekort. I områdefaget plantesundhedslære certificeres med sprøjtecertifikat

Stk. 3

I valgfri specialefag, der er fælles for arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser, gives »gennemført/ikke gennemført« eller »bestået/ikke bestået«, hvis det fremgår af de nærmere retningslinier for faget ellerkursusplanen. I øvrige valgfri specialefag gives tillige »bestået/ikke bestået«, hvis faget varer 2 uger eller derunder.

§ 23

Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen.

Stk. 2

Bedømmelse af valgfag følgerne reglerne for de pågældende fag, jf. hovedbekendtgørelsen.

Stk. 3

Ved afslutningen af områdefag og ved afslutningen af specialefag, der varer over 2 uger, gives en standpunktskarakter.

Stk. 4

For grundfag, der afsluttes med eksamen, er den afsluttende karakter et gennemsnit af standpunktskarakteren og eksamenskarakteren, beregnet med 1 decimal.

§ 24

Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen når skoleundervisningen er gennemført, og betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 2

Følgende betingelser skal være opfyldt for at skolebevis kan udstedes:

Stk. 3

Hvis skolebevis ikke kan udstedes, udsteder skolen en skolevejledning, jf. retsbekendtgørelsen og hovedbekendtgørelsen.

  1. Eleven har opnået mindst gennemsnitskarakteren 6,0 for grundfag, områdefag og specialefag med standpunktskarakterer.
  1. Eleven har bestået hvert specialefag, der varer 2 uger.
  1. Eleven har mindst karakteren 6 i hvert specialefag, der varer over 2 uger.
  1. Eleven har sprøjtecertifikat.
  1. Eleven har traktor- eller bilkørekort.

§ 25

Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. § 36 i hovedbekendtgørelsen.

§ 26

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen, jf. § 1.

Stk. 2

Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, jf. § 24 og afsluttende praktikerklæring(er) for praktikuddannelsen er udstedt, jf. § 25.

Stk. 3

Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 30 år.

§ 27

Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. april 2001 og har virkning for elever, der har påbegyndt uddannelsen den 1. januar 2001 eller derefter.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 596 af 9. juli 1997 om landbrugsuddannelsen.

Stk. 3

Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder dog anvendelse for elever, der på ikraftrædelsestidspunktet er begyndt på uddannelsen med det hidtidige speciale fiskeassistent, under forudsætning af, at uddannelsen kan afsluttes senest 31. december 2005.

Stk. 4

Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder tillige anvendelse for elever, der inden den 1. januar 2001 er begyndt på den hidtidige 3. skoleperiode i uddannelsen med det hidtidige speciale dyreassistent eller henholdsvis specialet jordbrugsassistent og jordbrugsmaskinfører under forudsætning af, at uddannelsen kan afsluttes senest 31. december 2004.

Stk. 5

Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler.


Undervisningsministeriet, den 6. april 2001, den 6. april 2001

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Nina Topp/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001