Bekendtgørelse om uddannelsen til anlægsgartner
BEK nr 253 af 06/04/2001
§ 1
Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som anlægsgartner med et af følgende specialer:
- Anlægsteknik.
- Plejeteknik.
§ 2
Målet er, at den uddannede anlægsgartner selvstændigt kan udføre alle normalt forekommende arbejdsopgaver inden for beskæftigelsesområdet på en ergonomisk, sikkerheds-, sundheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde og i overensstemmelse med gældende forskrifter.
Uddannede med specialet anlægsteknik skal kunne analysere anlægsprojekter med overvejende vægt lagt på planlægning og udførelse af anlægstekniske arbejder på grundlag af kendskab til sten- og flisearbejde og indsigt i nyplantning og plejearbejder.
Uddannnede med specialet plejeteknik skal kunne analysere anlægsprojekter med overvejende vægt på planlægning og udførelse af plejetekniske arbejder på grundlag af kendskab til plejeteknik og nyplantning og indsigt i sten- og flisearbejde.
Den uddannede anlægsgartner skal udvise ansvarlighed og selvstændighed i forhold til sin arbejdssituation og de sociale relationer i virksomheden. Desuden skal den uddannede anlægsgartner kunne samarbejde med andre, kommunikere med kolleger, kunder og ledelsen af virksomheden samt være bevidst om og udvise kvalitet i sit arbejde.
§ 3
Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang Fra jord til bord - hotel, køkken, levnedsmiddel og jordbrug, jf. § 14, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
Det faglige udvalg for uddannelsen er Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug.
§ 4
Uddannelsen varer 3 år og 10 måneder, jf. dog § 7.
Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 20 uger, jf. grundforløbsbekendtgørelsen, og et obligatorisk hovedforløb, der består af praktikuddannelse og 36 ugers skoleundervisning. Eleven kan indlede uddannelsen på skole med et grundforløb eller i en praktikvirksomhed.
Skoleundervisningen i hovedforløbet er opbygget af fire skoleperioder af henholdsvis 13, 10, 10 og 3 ugers varighed, der omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag, valgfri specialefag og valgfag. Undervisningen i valgfri specialefag kan ligge udenfor de normale skoleperioder.
I grundforløbet har eleven mulighed for valgfri undervisning, jf. grundforløbsbekendtgørelsen. Hovedforløbet kan suppleres med valgfri undervisning (påbygning), jf. hovedbekendtgørelsen og erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 4.
Varigheden og strukturen efter stk. 1-3 fraviges ved voksenuddannelsesforløb, jf. § 7.
§ 5
Speciale, jf. § 1, vælges ved indgåelse af uddannelsesaftale eller ved optagelse til skolepraktik.
§ 6
Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har gennemført grundforløbet, jf. grundforløbsbekendtgørelsens regler om udstedelse af grundforløbsbevis, og således efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger i grundfagene og i de fælles områdefag i henhold til reglerne om grundforløb samt i de områdefag i grundforløbet, der er særlige for hovedforløbet, jf. § 10.
Ved påbegyndelsen af skoleundervisning i hovedforløbet skal eleven have gyldigt kørekort til traktor eller bil.
§ 7
Personer, der er fyldt 25 år, og som har mindst 3 års relevant erhvervserfaring som fuldtidsbeskæftelse eller tilsvarende deltidsbeskæftigelse, kan gennemføre uddannelsen på normalt 2 år, herunder op til 56 ugers skoleundervisning. Skoleundervisningen omfatter et obligatorisk grundforløb eller et supplerende kursus, jf. § 8.
Skolen kan endvidere efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge særlige forløb bestående af perioder med henholdsvis praktikuddannelse og skoleundervisning for elever, der opfylder betingelserne i stk. 1, og som derudover har særlige forudsætninger for uddannelsen. Det faglige udvalg skal godkende fastsættelsen af praktikperioder.
Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde efter samråd med den eventuelle praktikvirksomhed dispensere fra alders- og beskæftigelseskravet efter stk. 1.
Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de fastsatte mål, jf. §§ 10-16.
§ 8
Elever, der har de nødvendige forudsætninger, kan gennemføre et supplerende kursus, jf. erhvervsuddannelseslovens § 16, på indtil 8 uger, der har til formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet. Skolen kan herunder foretage afklaring af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsens § 20, stk. 2. Suppleringskurset og herunder afklaringen kan gennemføres uden uddannelsesaftale.
§ 9
Elever kan fritages for dele af uddannelsen efter bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (meritbekendtgørelsen), og efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.
§ 10
Undervisningen i grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særlige for hovedforløbet:
De i stk. 1, nævnte fag varer i alt 5 uger.
- Anlægs- og kulturteknik
- Niveau: Begynder
- Målet er, at eleven:
a) har kørekort til traktor,
b) kan udføre en simpel belægningsopgave under anvendelse af relevante tekniske hjælpemidler,
c) kan redegøre for og udføre grundlæggende plejearbejde på beplantninger og græsarealer, herunder kunne udføre en faglig korrekt sommer- eller vinterbeskæring på en given bevoksning eller beplantning,
d) har kendskab til og efter instruktion kan anvende de almindeligt forekommende tekniske hjælpemidler inden for anlægsgartneri på en miljø og arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde og
e) har kendskab til de normalt anvendte materialer, samt disses egenskaber og anvendelse.
- Plantekendskab på friland
- Niveau: Rutine
- Målet er, at eleven:
a) kan identificere og navngive almindeligt brugte planter inden for grupperne stauder, buske og træer, samt kunne placere planterne i det botaniske system inden for familie, slægt og art og
b) har kendskab til fremkomst af nye sorter samt deres nyhedsbeskyttelse i henhold til lovgivningen.
- Plantesundhedslære 1
- Niveau: Rutine
- Målet er, at eleven har:
a) bestået delprøve 1 og 4 (anlægsgartnerdelen) til erhvervelse af sprøjtecertifikat. jf. Miljøministeriets regler,
b) kendskab til og kan udføre ukrudtsbekæmpelse såvel med kemiske som med mekaniske metoder,
c) kendskab til de almindeligste skadedyrs og svampes udseende og placering på planterne for bedre at kunne vurdere relevante behandlingsteknikker og
d) kendskab til forebyggelse og bekæmpelse af skadedyr og svampe, såvel med konventionelle kemiske bekæmpelsesmidler som med alternative midler og metoder.
§ 11
Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag, jf. bekendtgørelse om grundfag:
Det i stk. 1, nr. 2, nævnte grundfag påbegyndes i grundforløbet.
De i stk. 1, nævnte fag varer i alt 10 uger.
- Fremmedsprog, engelsk, F.
- Informationsteknologi, F, 1,0 uge.
- Matematik, F.
- Naturfag, F.
- Produktudvikling, produktion og service, modul 1, 1,0 uge.
- Virksomhedslære og innovation, F.
- Økonomi, 1,0 uge.
§ 12
Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag:
De i stk. 1, nævnte fag varer i alt 10 uger.
- Anvendt økologi
- Niveau: Begynder
- Målet er, at eleven:
a) kan udføre pleje af grønne områder, således at plejen tilgodeser interesser i de bestående bevoksninger i forhold om genbrug samt animerer til øget diversitet i flora og fauna i bymiljøet,
b) kender økologiske løsningsmuligheder inden for anlægsgartneri,
c) har viden om praktiske og gennemførlige økologiske hensyn i projektfasen, herunder kendskab til metoder vedrørende genbrug, alternativer til og reduktion af materiale- og energiforbrug og
d) har viden om effekten af økologiske fremgangsmåder i anlægsfasen, herunder tekniske løsninger, løsninger som tager hensyn til biodiversitet og løsninger som er skånsomme for et naturnært bymiljø.
- Grundlæggende anlægsteknik
- Niveau: Rutine
- Målet er, at eleven:
a) selvstændigt og i samarbejde med andre kan udføre anlægsgartnertekniske arbejder på en arbejdsmiljømæssig hensigtsmæssig og forsvarlig måde,
b) kan etablere befæstelser, opbygge støtte- og støjmure i de almindeligt forekommende materialer, bruge trappeformlen og udføre andre beregninger ved anlægsarbejder, herunder opbygge trapper i de almindeligt forekommende materialer samt udføre enklere træarbejder og trækonstruktioner i forbindelse med anlæg og
c) har viden om egenskaber og anvendelsesmuligheder for normalt anvendte materialer, teorier bag de normer og minimumskrav, som stilles til udførelse af henholdsvis befæstelser, trapper, afgrænsninger og hegn i træ, samt kvalitetssikring af anlægstekniske arbejder.
- Grundlæggende kulturteknik
- Niveau: Rutine
- Målet er, at eleven:
a) kan udføre normalt plejearbejde på nærmere givne beplantninger og græsarealer,
b) kan lave plantehuller med maskiner og udføre manuel plantningsarbejde, samt afpudse et nytilplantet areal,
c) kan udføre almindeligt forekommende plantnings-, pleje- og vedligeholdelsesarbejde efter anvisning af gældende normer og retningslinier på en miljø og arbejdsmiljømæssig hensigtsmæssig og forsvarlig måde og
d) har kendskab til beskyttelse af særligt udsatte beplantninger samt etablering og opbygning af forskellige typer beplantninger og kvalitetssikring af plante- og kulturtekniske arbejder.
- Opmåling
- Niveau: Rutine
- Målet er, at eleven kan:
a) anvende forskellige afsætningsinstrumenter og udføre simple nivelleringsopgaver, herunder afsætning af lige linier, flader og højder,
b) udføre jordberegninger i forhold til et nærmere givent mindre anlæg og
c) redegøre for grundprincipper for flade- og højdeafsætning og betydningen heraf for det færdige arbejde.
- Plantekendskab
- Niveau: Rutine
- Målet er, at eleven:
a) kan identificere og navngive almindeligt brugte planter i anlægsgartneri,
b) kan foretage et hensigtsmæssigt plantevalg for et anlæg eller et planteareal, og ud fra de givne omstændigheder foretage valg af egnede slægter, arter og sorter og
c) på tværs af det botaniske system kender de vigtigste plantegrupper, deres anvendelsesområder, deres pleje i almindelighed og de enkelte planters krav til vækstforhold.
- Plantesundhedslære 2
- Niveau: Rutine
- Målet er, at eleven:
a) har bestået delprøve 2 og 3 (anlægsgartnerdelen) til erhvervelse af sprøjtecertifikat, jf. Miljøministeriets regler,
b) kan anvende teknikker til biologisk forebyggelse og bekæmpelse i overensstemmelse med gældende miljø- og arbejdsmiljøregler og
c) kan redegøre for principper og metoder til biologisk forebyggelse og bekæmpelse af skadevoldere i grønne anlæg samt principper og metoder for ukrudtsbekæmpelse uden brug af kemikalier.
§ 13
Undervisningen i hovedforløbet omfatter i specialet anlægsteknik følgende bundne specialefag:
De i stk. 1, nævnte fag varer i alt 8,5 uger.
- Anlægsteknik A
- Niveau: Avanceret
- Målet er, at eleven:
a) selvstændigt eller i samarbejde med andre ud fra givent tegnings- og beskrivelsesmateriale korrekt kan udføre anlægstekniske arbejder under overholdelse af gældende miljø- og arbejdsmiljøregler,
b) kan planlægge, beregne materialeforbrug samt afsætte, udføre og opsætte forskellige former for befæstelser,
c) kan redegøre for bearbejdning og vedligeholdelse af de enkelte materialer og
d) kender eksisterende standarder og branchenormer og krav til målfasthed og kontrol.
- Kulturteknik B
- Niveau: Rutine
- Målet er, at eleven:
a) efter anmodning kan udføre plantnings-, pleje- og vedligeholdelsesarbejder på en korrekt måde efter gældende normer og retningslinier og under overholdelse af gældende miljø- og arbejdsmiljøregler,
b) kan udføre forarbejde til plantning og selve plantningsarbejdet, kan etablere og pleje græsarealer og kan udføre plejearbejde i etablerede beplantninger og
c) kan redegøre for planters anvendelsesområder efter en nærmere analyse af et anlægs vækstforhold.
- Anlægsteknik, projektering og projektstyring
- Niveau: Avanceret
- Målet er, at eleven kan:
a) projektere et haveprojekt under hensyntagen til lovgivningens rammer for udformningen af sådanne projekter, samt analysere, registrere og tegne et haveprojekt med anvendelse af anlægsgartnerfagets særlige projektsprog,
b) udføre et haveprojekt og omsætte planlægningsarbejde til praktisk arbejde og
c) forestå projektstyring (fra projektering til afslutning af et haveprojekt) med særlig vægt på materiale- og tidsstyring.
§ 14
Undervisningen i hovedforløbet omfatter i specialet plejeteknik følgende bundne specialefag:
De i stk. 1 nævnte fag varer i alt 8,5 uger.
- Anlægsteknik B
- Niveau: Rutine
- Målet er, at eleven ud fra givent tegnings- og beskrivelsesmateriale kan udføre anlægstekniske arbejder på en korrekt måde efter gældende standarder og branchenormer under overholdelse af gældende miljø- og arbejdsmiljøregler.
- Kulturteknik A
- Niveau: Avanceret
- Målet er, at eleven:
a) selvstændigt eller sammen med andre kan udføre plantnings-, pleje- og vedligeholdelsesarbejder på en korrekt måde efter gældende standarder og branchenormer og under overholdelse af gældende miljø-og arbejdsmiljøregler,
b) kan udføre forarbejdet til plantning og plantningsarbejder, etablere og pleje græsarealer, udføre plejearbejde i etablerede beplantninger og anvende almindelige redskabs- og maskintyper, som anvendes ved kulturtekniske opgaver,
c) kan redegøre for planters anvendelsesområder og plejebehov efter en nærmere analyse af et anlægs vækstforhold og
d) kan redegøre for jordbehandlingens betydning for ukrudtsbekæmpelse, jordstruktur og vækstbetingelser samt grundforberedningens betydning for beplantningstypernes vækstforhold og udvikling.
- Plejeteknik, projektering og projektstyring
- Niveau: Avanceret
- Målet er, at eleven kan:
a) projektere et haveprojekt med tilhørende plejeplan under hensyntaget til lovgivnings rammer for udformningen af sådanne projekter, samt analysere, registrere og tegne et haveprojekt med anvendelse af anlægsgartnerfagets særlige projektsprog,
b) udføre et haveprojekt og omsætte planlægningsarbejde til praktisk arbejde og
c) forestå projektstyring (fra projektering til afslutning af et haveprojekt) med særlig vægt på materiale- og tidsstyring.
§ 15
Undervisningen i hovedforløbet omfatter desuden 2 uger valgfri specialefag med det overordnede mål, at eleven får et større og bredere kendskab til et udvalgt specialområde eller et større kendskab til et mere snævert specialområde.
Eleven og virksomheden vælger specialefag efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen, jf. hovedbekendtgørelsen.
Skolen fastsætter en frist for valg og eventuelt omvalg af specialefag, jf. hovedbekendtgørelsen.
§ 16
Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfag. Undervisningen følger reglerne for valgfag, jf. hovedbekendtgørelsen.
Valgfag varer i alt 5,5 uger.
§ 17
Praktikuddannelsen omfatter følgende arbejdsområder og funktioner:
- vedligeholdelse af grønne områder på både høje og lave plejeniveauer, hækklipning, græspleje, gødningsudbringning, manuel ukrudtsbekæmpelse samt andre arbejder, der normalt forekommer ved vedligeholdelsesarbejde,
- betjening af maskiner, såsom græsslåmaskiner, plantebor, fræsere, motorkædesave, vibratorplader og betjening af almindelige former for håndværktøjer,
- betjening af sprøjter og udførelse af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse samt foretage græsafbrænding af ukrudt,
- vedligeholdelse og indstilling af almindeligt forekommende mindre gartnermaskiner samt til- og afkoble forskellige redskaber,
- almindelige opmålings- og afsætningsopgaver samt simple nivelleringsopgaver,
- almindelige befæstelsesopgaver, bygning af mure og trapper i normalt forekommende materialer og
- normalt forekommende plantnings- og græsarbejder ved etablering af grønne områder.
§ 18
Målet med praktikuddannelsen er, at eleven:
Målet med praktikuddannelsen inden for specialet anlægsteknik er desuden, at eleven:
Målet med praktikuddannelse inden for specialet plejeteknik er desuden, at eleven:
- på avanceret niveau kan udføre arbejdsopgaver ud fra arbejdsplaner og beskrivelser og selvstændigt vurdere opgavernes omfang og tilrettelægge arbejdet,
- på rutineniveau kan udføre arbejdsopgaver efter fornøden instruktion og
- har kendskab til gødningstilførsel, jordberegning og arbejde med træ.
- på avanceret niveau kan udføre arbejde med jord, sten og fliser, herunder belægningsopgaver,
- på rutineniveau kan:
a) indstille og vedligeholde håndredskaber, redskaber samt maskiner,
b) arbejde med planter og
c) udføre almindeligt opmålings- og afsætningsarbejde.
- på avanceret niveau kan:
a) udføre arbejde med jord og planter,
b) udføre plantnings- og vedligeholdelsesopgaver og
c) indstille og vedligeholde håndredskaber, redskaber og
- på rutineniveau kan:
a) udføre almindeligt opmålings- og afsætningsarbejde og
b) arbejde med sten og fliser.
§ 19
I praktikuddannelsen i voksenuddannelsesforløb tages udgangspunkt i elevens forudgående erhvervserfaring, idet praktikuddannelsen især tager sigte på at supplere erfaringer gennem uddannelsestiden og koble denne til den teoretiske undervisning i skoleperioderne.
§ 20
De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enkelte praktikophold, skal indgå i elevens uddannelsesbog, jf. hovedbekendtgørelsen og retsbekendtgørelsen.
§ 21
Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, medmindre andet fremgår af reglerne om det pågældende fag.
I valgfri specialefag, der er fælles for arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser, gives dog alene "gennemført/ikke gennemført" eller "bestået/ikke bestået, hvis det fremgår af de nærmere retningslinier for faget eller kursusplanen.
Efter at have gennemført områdefaget anlægs- og kulturteknik certificeres eleven med traktørkørekort. Efter at have gennemført områdefagene plantesundhedslære 1 og plantesundhedslære 2 certificeres eleven med sprøjtecertifikat.
§ 22
Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen.
Bedømmelse af valgfag følgerne reglerne for de pågældende fag, jf. hovedbekendtgørelsen.
Ved afslutningen af et områdefag eller specialefag gives en afsluttende karakter.Stk. 4. For grundfag med eksamen er den afsluttende karakter et gennemsnit af standpunktskarakteren og eksamenskarakteren, beregnet med 1 decimal.
§ 23
Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv.
Hvis der er flere delprøver i et fag, aflægges kun ny prøve i de delprøver, hvor karakteren i den første prøve er under 6, henholdsvis"ikke bestået" eller ikke godkendt".
§ 24
Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og retsbekendtgørelsen, når skoleundervisningen er gennemført, og betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Følgende betingelser skal være opfyldt for at udstede skolebevis:
Skolebeviset skal indeholde:
Hvis der ikke er grundlag for at udstede skolebevis, udsteder skolen en skolevejledning, jf. retsbekendtgørelsen.
- Eleven har opnået mindst gennemsnitskvotienten 6,0 for grundfag, områdefag og specialefag.
- Eleven har opnået mindst gennemsnitskvotienten 6,0 i områdefagene plantesundhedslære 1 og plantesundhedslære 2.
- Eleven har (afhængigt af speciale) opnået mindst karakteren 6 i specialefaget anlægsteknik, projektering og projektstyring eller specialefaget plejeteknik, projektering og projketstyring.
- Eleven har traktor- eller bilkørekort.
- Betegnelse for uddannelsen og specialet.
- Angivelse af de specialefag, som eleven har gennemført.
- Oplysning om de opnåede karakterer i grundfag, områdefag og specialefag samt gennemsnitskvotienter.
§ 25
Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. hovedbekendtgørelsen.
§ 26
Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen, jf. § 1.
Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, jf. § 24 og afsluttende praktikerklæring for praktikuddannelsen er udstedt, jf. § 25.
Det faglige udvalg opbevarer fortegnelse over udstedte uddannelsesbeviser i 30 år.
§ 27
Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. april 2001 og har virkninger for elever, der har påbegyndt uddannelsen den 1. januar 2001 eller derefter.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 603 af 9. juli 1997 om uddannelsen til anlægsgartner.
Den i stk. 2, nævnte bekendtgørelse finder dog anvendelse for elever, der er begyndt på den hidtidige 3. skoleperiode inden den 1. januar 2001, under forudsætning af, at uddannelsen kan afsluttes senest 31. december 2004.
Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler.
Undervisningsministeriet, den 6. april 2001, den 6. april 2001
/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Nina Topp/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001