Bekendtgørelse om elevråd i gymnasiet og kursistråd på kursus til højere forberedelseseksamen og studieforberedende enkeltfagsundervisning
BEK nr 27 af 15/01/2001
§ 1
I nærværende bekendtgørelse dækker betegnelsen "elever" både elever i gymnasieskolen og kursister på studenterkurser, hf-kurser og kurser til studieforberedende enkeltfagsundervisning. Betegnelsen "elevråd" dækker både elevråd i gymnasieskolen og studenterkurser og kursistråd på hf-kurser og kurser til studieforberedende enkeltfagsundervisning.
For kursister, der deltager i studieforberedende enkeltfagsundervisning på voksenuddannelsescentre i henhold til lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, finder bekendtgørelse om kursistråd mv. ved voksenuddannelsescentre anvendelse.
§ 2
Ved hver gymnasieskole og ved hvert kursus har eleverne ret til at danne et elevråd.
Elevrådet varetager gennem samarbejde med ledelse, lærere og øvrige personalegrupper elevernes fælles interesser på skolen/kurset.
Skolens/kursets rektor/forstander er forpligtet til at opfordre eleverne til at danne elevråd, hvis eleverne ikke selv tager initiativ hertil.
§ 3
Alle elever på skolen/kurset har valgret og er valgbare til elevrådet.
Elevrådets medlemmer er ulønnede.
Valg til elevråd afholdes én gang årligt.
Et elevråd fungerer, indtil nyt elevråd er valgt.
§ 4
Elevrådet udpeger en repræsentant til skolens/kursets bestyrelse.
Elevrådet udpeger endvidere repræsentanter til alle råd, udvalg, arbejdsgrupper samt beslægtede fora, som skolen/kurset har nedsat, og som behandler spørgsmål, der har betydning for eleverne i almindelighed, jf. dog stk. 3.
Der udpeges ikke repræsentanter til organer, hvor elevernes deltagelse ikke vil være i overensstemmelse med de regler, hvorefter organet er nedsat.
§ 5
Forslag til vedtægter udarbejdes af elevrådet og vedtages på et møde, hvortil alle elever har adgang med stemmeret jf. § 3.
Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om
Vedtægterne kan indeholde yderligere bestemmelser.
- elevrådets størrelse,
- hvordan og hvornår medlemmer af elevrådet vælges, valgperiodens længde, samt hvordan de enkelte klassetrin er repræsenteret i rådet,
- valg af suppleanter,
- elevrådets økonomi og regnskabsaflæggelse,
- fremgangsmåden ved senere vedtægtsændringer, og
- afholdelse af et fast årligt møde, hvortil alle elever har adgang med stemmeret, med faste dagsordenpunkter såsom aflæggelse af beretning, regnskabsgodkendelse, valg m.v.
§ 6
Elevrådet fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 7
Skolen/kurset kan anvende en del af sin samlede bevilling som et årligt tilskud til elevrådsarbejdet. Rektor/forstander fastsætter efter drøftelse med elevrådet de nærmere vilkår for ydelse af tilskud, herunder eventuel ansøgningsprocedure og vilkår vedrørende aflevering af regnskab for anvendelsen af det modtagne tilskud.
§ 8
Skolen/kurset stiller et egnet lokale og adgang til kontorfaciliteter til rådighed for elevrådet. Skolen/kurset stiller endvidere et egnet lokale til rådighed for elevrådet til brug ved kulturelle, oplysende og organisatoriske møder.
§ 9
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2001.
Undervisningsministeriet, den 15. januar 2001, den 15. januar 2001
/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Troels Robert Breindal/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001