Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v.

Denne bekendtgørelse omfatter ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. efter lov om sygehusvæsenet og lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp for personer med bopæl eller midlertidigt ophold her i landet.

Ydelserne er vederlagsfri for personer, der har ret til ydelser efter denne bekendtgørelse, jf. dog § 2, § 9 , stk. 3 og § 24.

Ved personer, der har eller tager bopæl her i landet forstås personer, der er eller bliver registreret i Folkeregisteret.

Ved tilflytningstidspunkt forstås det tidspunkt, hvor en person er blevet registreret i Folkeregisteret.

I de tilfælde, hvor Danmark har indgået overenskomst med andre stater, eller der er fastsat rettigheder i Den Europæiske Unions forordninger om ydelse af behandling, som er omfattet af denne bekendtgørelse, træder de deri fastsatte regler i stedet for reglerne i denne bekendtgørelse.

Reglerne i denne bekendtgørelse om amtskommuner gælder også for Hovedstadens Sygehusfællesskab.

En person, der har bopæl her i landet, har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. i den amtskommune, hvor vedkommende har bopæl (bopælsamtskommunen), eller i en anden amtskommune efter henvisning fra bopælsamtskommunen, eller efter reglerne om valgfrihed i § 15.

Hvis personen opholder sig i en anden amtskommune end bopælsamtskommunen (opholdsamtskommunen), har personen endvidere ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. i opholdsamtskommunen i tilfælde af ulykke, pludselig opstået eller forværret sygdom og fødsel, indtil vedkommende tåler at blive flyttet til et sygehus i bopælsamtskommunen, jf. dog § 15.

Når en person, der har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. efter denne bekendtgørelse, med samtykke af sygehusvæsenet i bopælsamtskommunen eller på det midlertidige opholdssted eller efter reglerne i § 15 behandles på et sygehus i en anden amtskommune, skal personen behandles på samme vilkår som ved sygehusvæsenet i bopælsamtskommunen eller på det midlertidige opholdssted.

Følgende personer, der opholder sig uden for bopælsamtskommunen i mere end 3 måneder, har derefter også ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. i opholdsamtskommunen på samme vilkår som personer med bopæl der:

1. elever på kostskole eller efterskole,

1. personer, der er anbragt uden for hjemmet på en døgninstitution, i en plejefamilie eller godkendt opholdssted og lignende,

1. personer, der er værnepligtige på en kaserne,

1. personer, der er indsat i kriminalforsorgens fængsler, eller

1. personer, der er anbragt på psykiatrisk afdeling, har ophold i boform til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer eller er anbragt i forvaring m.v. efter rettens eller justitsministeriets bestemmelse.

En person, der vender tilbage for at tage bopæl her i landet efter ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed, ansat i et dansk firmas filial eller underselskab eller i øvrigt beskæftiget i dansk interesse eller med henblik på uddannelse, har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. straks efter tilflytningen, jf. § 1, stk. 4.

En person, der tager bopæl her i landet efter tilflytning fra Færøerne eller Grønland, har straks efter tilflytningen ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v., jf. § 1, stk. 4.

En person, der tager bopæl her i landet efter tilflytning fra udlandet, har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. 6 uger efter tilflytningen, jf. § 1, stk. 4, medmindre andet følger af overenskomster, som Danmark har indgået med andre stater eller af Den Europæiske Unions forordninger, jf. § 2.

I de første 6 uger efter tilflytningen har vedkommende ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. efter reglerne i § 9, stk. 1.

En person, der ikke har bopæl her i landet, har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. i opholdsamtskommunen i tilfælde af ulykke, pludselig opstået sygdom, fødsel m.v. eller pludselig forværring af kronisk lidelse. Hjælpen ydes på samme vilkår som til personer med bopæl her i landet under ophold i en anden amtskommune end bopælsamtskommunen.

Herudover yder opholdsamtskommunen sygehusbehandling og fødselshjælp m.v., når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes rimeligt at henvise patienten til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller patienten ikke tåler at bliver flyttet til et sygehus i hjemlandet, herunder Færøerne eller Grønland.

For behandling, der ydes efter stk. 2, kan amtskommunen opkræve betaling efter reglerne i § 25 og § 26. Behandlingen kan dog ydes vederlagsfrit, når det under de foreliggende omstændigheder skønnes rimeligt.

Ophold af længere varighed end 3 måneder kan, når det efter omstændighederne skønnes rimeligt, ligestilles med bopæl her i landet, uanset at personen har bevaret fast bopæl i udlandet.

En person med bopæl på Færøerne eller i Grønland, der opholder sig her i landet på skoleophold eller i uddannelsesmæssigt øjemed, har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. på samme vilkår som personer med bopæl her i landet.

En stipendiat fra et udviklingsland, der opholder sig i Danmark, og som efter anbefaling fra Udenrigsministeriet eller Undervisningsministeriet er optaget i sygesikringen uden ventetid, har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. på samme vilkår som personer med bopæl her i landet.

• Personale m.fl. ved diplomatiske og konsulære repræsentationer samt ved NATO- og PfP-styrker

Udsendt personale ved diplomatiske og konsulære repræsentationer her i landet og deres familiemedlemmer har, såfremt de pågældende har ret til sygehjælp under ophold her i landet i følge internationale bestemmelser, ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. på samme vilkår som personer med bopæl her i landet. Ret til ydelser, udover ydelser efter § 9, kan dokumenteres ved et særligt legitimationsbevis for sygesikringsydelser udstedt af en kommune.

Militært eller civilt personale ved NATO- og PfP-styrker (Partnership for Peace) udsendt her i landet og deres familiemedlemmer har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. på samme vilkår som personer med bopæl her i landet.

En person, der er henvist til sygehusbehandling eller fødselshjælp m.v., kan vælge behandling på bopælsamtskommunens eller på andre amtskommuners sygehuse (fritvalgspatient), jf. dog stk. 3 og § 16.

En person, der er henvist til sygehusbehandling, har desuden ret til at vælge behandling på et af følgende private specialsygehuse o.l.: Sankt Lukas Hospice, Diakonissestiftelsens Hospice, Sct. Maria Hospice, Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerosehospitalet i Haslev, Sclerosehospitalet i Ry, Polio- Trafik- og Ulykkesskadedes Fysiurgiske Ambulatorium, Dronning Alexandrines Gigtsanatorium, Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem, Gigtsanatoriet i Skælskør, Institut for Muskelsvind, Vejlefjord og Center for Hjerneskade, jf. § 24.

En sygehusafdeling kan afvise at modtage en person, der er fritvalgspatient fra en anden amtskommune, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager, og hvis væsentlige hensyn til patienter fra eget amt eller til lands- og landsdelspatienter fra andre amter i modsat fald ville blive tilsidesat.

Er en person henvist til ikke-akut behandling på et sygehus, hvor ventetiden til behandling væsentligt overstiger ventetiden til samme behandling på et andet sygehus, påhviler det førstnævnte sygehus snarest muligt at oplyse vedkommende om retten til selv at vælge sygehus efter stk. 1 og at tilbyde henvisning til et sygehus med en kortere ventetid.

For en person, der er psykiatrisk patient, kan retten til at vælge efter § 15, stk. 1, begrænses, hvis hensynet til vedkommende taler herfor.

For en person, der er optaget i kriminalforsorgens institutioner eller som opholder sig i institution i henhold til retsplejeloven, straffeloven eller et farlighedsdekret efter kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, kan retten til at vælge i henhold til § 15, stk. 1, begrænses af sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til retshåndhævelsen. Den myndighed, der meddeler tilladelse til udgang m.v., træffer afgørelse herom.

På forespørgsel fra personer, der er henvist til sygehusbehandling, skal amtskommunerne oplyse om de af Sundhedsministeriet offentliggjorte ventetider på behandlingen på offentlige sygehuse samt på de i § 15, stk. 2, nævnte private specialsygehuse o.l. Endvidere skal amtskommunerne oplyse om antal behandlinger af den pågældende type, som det enkelte sygehus har foretaget, hvor dette er offentligjort af Sundhedsministeriet.

En amtskommune kan tilbyde en person henvisning til behandling i udlandet, jf. dog § 21.

En amtskommune skal tilbyde en person henvisning til behandling i udlandet, hvis personen forinden har været undersøgt eller behandlet på en sygehusafdeling her i landet, der inden for det pågældende sygdomsområde betegner den højeste indenlandske specialkundskab, og personen af denne afdeling er indstillet til en nødvendig behandling på en nærmere angivet specialafdeling m.v. i udlandet, når denne behandling ikke kan ydes på et dansk sygehus, jf. dog § 21.

Henvisningen efter stk. 1 skal forinden forelægges for Sundhedsstyrelsen til godkendelse. Forelæggelsen kan i hastende tilfælde ske mundtligt.

Ved henvisning af personer, der er statsborgere i en EØS-stat, og deres familiemedlemmer til behandling på et offentligt sygehus m.v. i en anden EØS-stat, eller ved henvisning af andre personer til behandling på et offentligt sygehus i et andet nordisk land, kan henvisning foretages efter reglerne i EF-forordning 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, eller efter reglerne i Nordisk Konvention om Social Sikring.

Ved henvisning til behandling efter § 18 kan amtskommunen udstede EF-blanket E-112.

Ved henvisning til behandling efter § 19 udsteder Sundhedsstyrelsen EF-blanket E-112 eller andet kautionsbevis.

Der kan ikke efter § 18 og § 19 henvises til alternativ, forskningsmæssig eller eksperimentel behandling.

En amtskommune kan tilbyde en person henvisning til forskningsmæssig behandling i udlandet, hvis personen forinden har været undersøgt eller behandlet på sygehusafdeling her i landet med lands- eller landsdelsfunktion på det pågældende sygdomsområde, og personen af denne afdeling er indstillet til forskningsmæssig behandling på en nærmere angivet sygehusafdeling m.v. i udlandet, og relevant behandling ikke kan tilbydes på et dansk sygehus.

Den forskningsmæssige behandling efter stk. 1 skal opfylde kravene til almindeligt anerkendte videnskabelige forsøg og foregå i samarbejde med et dansk sygehus.

Amtskommunen skal indberette henvisninger af personer til forskningsmæssig behandling i udlandet efter stk. 1 til Sundhedsstyrelsen.

Bopælsamtskommunen afholder udgifter ved sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. efter denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2 og stk. 3.

Opholdsamtskommunen afholder udgifterne til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. til personer, der ikke har bopæl her i landet.

Staten afholder udgifter til behandling efter § 19.

Amtskommunernes pligt til at yde behandling efter § 15, stk. 2, er begrænset til en årlig økonomisk ramme, som udgør 12,0 mio. kr. for Sankt Lukas Hospice, 12,0 mio. kr. for Diakonissestiftelsens Hospice, 12,0 mio. kr. for Sct. Maria Hospice, 45,0 mio. kr. for Epilepsihospitalet i Dianalund, 21,8 mio. kr. for Sclerosehospitalet i Haslev, 17,0 mio. kr. for Sclerosehospitalet i Ry, 15,9 mio. kr. for Polio- Trafik- og Ulykkesskadedes Fysiurgiske Ambulatorium, 6,5 mio. kr. for Dronning Alexandrines Gigtsanatorium, 7,0 mio. kr. for Gigtsanatoriet Hans Jansens Hjem, 8,3 mio. kr. for Gigtsanatoriet i Skælskør, 7,1 mio. kr. for Institut for Muskelsvind, 8,3 mio. kr. for Vejlefjord og 3,5 mio. kr. for Center for Hjerneskade. Beløbsrammerne er anført i 1992 pris- og lønniveau. De pris- og lønreguleres årligt på tilsvarende måde som bloktilskuddene til amtskommuner.

Når personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland med samtykke af sygehusmyndigheden på Færøerne eller i Grønland modtages til behandling ved en amtskommunes sygehusvæsen, kan amtskommunen afkræve sygehusmyndigheden betaling i overensstemmelse med reglerne i § 26.

Personer, der ikke efter reglerne i denne bekendtgørelse har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v. ved en amtskommunes sygehusvæsen, kan modtages til behandling mod en betaling svarende til de takster, der gælder for amtskommunernes betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen.

Betalingen skal opgøres og afkræves endeligt i forbindelse med eller umiddelbart efter udskrivningen eller den ambulante behandling.

Betalingen pr. sengedag eller pr. ambulant behandling, undersøgelse m.v. eller for den pågældende indlæggelse skal oplyses forud for indlæggelsen eller den ambulante behandling.

Hvor særlige forhold taler derfor, kan der meddeles hel eller delvis fritagelse for betalingen.

Amtskommunen opkræver betaling for behandlinger, undersøgelser og prøver m.v., der udføres til brug for forsikringsselskaber, pensionskasser, trafikselskaber m.fl. I de tilfælde, hvor der er fastsat takster for disse ydelser i Sundhedsministeriets bekendtgørelse om betaling for sygehusbehandling ved en anden amtskommunes sygehusvæsen, anvendes disse.

Amtskommunen kan stille krav om kaution for betalingens rettidige erlæggelse eller krav om depositum, jf. § 26 og § 27.

I aftaler mellem en statslig myndighed og en amtskommune om benyttelse af amtskommunens sygehusvæsen kan der med sundhedsministerens godkendelse fastsættes en særlig betaling for benyttelsen.

Bopælsamtskommunen dækker udgifterne til befordring af personer til og fra behandling i udlandet, jf. § 18 og § 19, med det efter omstændighederne billigste, forsvarlige befordringsmiddel.

Den behandlingssøgende persons bopælsamtskommune dækker også udgifterne til befordring af en ledsager, hvor det på grund af personens alder eller helbredstilstand må anses for påkrævet, at en anden ledsager personen. Endvidere dækker denne amtskommune nødvendige udgifter til fortæring og overnatning for personen og eventuel ledsager.

Afgørelse om, på hvilke vilkår en person har ret til sygehusbehandling og fødselshjælp, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Klage til ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Chefen for ankestyrelsen kan se bort fra, at fristerne ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil. Afgørelser om at se bort fra klagefrister kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2001.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1132 af 16. december 1999 om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v.

Sundhedsministeriet, den 19. januar 2001, den 19. januar 2001

/Arne Rolighed John Erik Pedersen/