TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren

BEK nr 318 af 07/05/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Direktoratet for FødevareErhverv træffer afgørelse om:

Stk. 2

Direktoratet for FødevareErhverv udøver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris beføjelser efter lovens § 13, stk. 2, om fravigelse af tidsfrist og § 16, stk. 2, om eftersyn m.m.

Stk. 3

En afgørelse, der i medfør af denne bekendtgørelse træffes af Direktoratet for FødevareErhverv, kan af den, som afgørelsen er rettet til, indbringes for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen skal indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv.

Stk. 4

Ved afgørelser i henhold til stk. 1, der beror på indstilling fra rådgivende udvalg, og afgørelser truffet af Innovationsudvalget i henhold til kapitel 4 i loven, er det kun retlige spørgsmål, der kan påklages.

  1. tilsagn om tilskud i henhold til lovens kapitel 2, 3 og 5, og
  1. bortfald af tilsagn om tilskud og tilbagebetaling af udbetalt tilskud, jf. lovens §§ 17 og 19.

§ 2

De i lovens § 4 og § 6 nævnte rådgivende udvalg og det i medfør af lovens § 7 nedsatte Innovationsudvalg nedsættes for perioder af 4 år.

Stk. 2

Innovationsudvalget træffer afgørelse om tildeling af tilskud til de i lovens kapitel 4 nævnte projekter.

§ 3

Direktoratet for FødevareErhverv varetager de i lovens § 4 og § 6 nævnte rådgivende udvalgs sekretariatsopgaver.

Stk. 2

Direktoratet for FødevareErhverv varetager sekretariatsopgaver for Det Økologiske Fødevareråd, jf. § 5 i økologiloven.

Stk. 3

Direktoratet for FødevareErhverv varetager sekretariatsopgaver for Innovationsudvalget og gennemfører udvalgets afgørelser.

§ 4

Ansøgninger om tilskud til projekter vedrørende innovation og udvikling inden for økologisk jordbrug og bæredygtigt fiskeri med kommercielt sigte samt økologiske forskningsprojekter behandles efter reglerne i lovens kapitel 2-4. Ansøgningerne forelægges Det Økologiske Fødevareråd til udtalelse, inden der træffes afgørelse om tildeling af tilskud, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Ansøgninger om tilskud til bæredygtigt fiskeri, herunder akvakulturproduktion, forelægges det i lovens § 6 nævnte rådgivende udvalg til udtalelse, inden der træffes afgørelse om tildeling af tilskud.

§ 5

Der kan ved prioritering af ansøgninger i henhold til denne bekendtgørelse tages hensyn til målet om at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, og tilskud kan gøres betinget af vilkår, der medvirker hertil.

§ 6

Tilskud til de i lovens kapitel 2 nævnte områder kan ydes til ejere eller forpagtere af jordbrugsbedrifter, grupper eller sammenslutninger af ejere af jordbrugsbedrifter, private erhvervsvirksomheder, grupper af private virksomheder m.v., selvejende institutioner, organisationer og lignende samt offentlige og private forsknings- og forsøgsinstitutioner, jf. dog § 7, stk. 2 og 5, vedrørende krav om samarbejdsprojekter.

§ 7

Tilskud til de i lovens kapitel 2 nævnte projekter, der gennemføres af små og mellemstore virksomheder ydes med indtil 50 pct. af de meromkostninger, der er forbundet med det pågældende projekt. Små og mellemstore virksomheder defineres i overensstemmelse med Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til små og mellemstore virksomheder (SMV).

Stk. 2

Tilskud til andre virksomheder end de i stk. 1 nævnte kan ydes, såfremt der er tale om projekter, der gennemføres i samarbejde med små- og mellemstore virksomheder og/eller i samarbejde med offentlige og private forsknings- og forsøgsinstitutioner. Tilskuddet til disse virksomheder kan udgøre indtil 40 pct. af meromkostningerne.

Stk. 3

Det i stk. 1 nævnte tilskud vil kun kunne ydes til markedsudvikling i forbindelse med produkter, der har modtaget tilskud til deres udvikling i medfør af produktudviklingsloven eller innovationsloven. Den i første punktum nævnte markedsudvikling omfatter oplysning om videnskabelig viden, undersøgelser af markedsbehov og afsætningsmuligheder, udvikling af markedsføringsstrategier, planlægning af markedsføring, testmarkedsføring og deltagelse i messer og lignende.

Stk. 4

Der kan ydes tilskud til projekter, der gennemføres af forsknings- og forsøgsinstitutioner, såfremt projekterne gennemføres i samarbejde med virksomheder. Tilskud til forsknings- og forsøgsinstitutioner kan udgøre mere end 50 pct. af meromkostningerne, såfremt resultaterne af innovations-, forsknings- og udviklingsarbejdet offentliggøres inden for en tidsfrist, der fastsættes af Direktoratet for FødevareErhverv. Tidsfristen fastsættes i en tilskudsaftale og kan maksimalt udgøre 180 dage.

  1. indtil 90 pct. af meromkostningerne, hvor projektet er forskningstungt og grundlagsskabende,
  1. indtil 70 pct. af meromkostningerne i forbindelse med andre anvendelsesorienterede forskningsprojekter,
  1. indtil 100 pct. af meromkostningerne, hvor det i forbindelse med andre forskningsprojekter er en nødvendig forudsætning for at gennemføre projektet.
Stk. 5

Tilskudsprocenten til de i stk. 4 nævnte projekter udgør

Stk. 6

Tilskud til private forsknings- og forsøgsinstitutioner, jf. stk. 4, kan kun ydes, såfremt betingelserne om offentliggørelse og generel interesse for den berørte sektor og lige adgang for alle interesserede parter m.v. opfyldes, jf. EU-Kommissionens rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling, jf. seneste ændring heraf, EF-Tidende C 48, 13.02.1998, s. 2.

§ 8

Der kan ikke ydes tilskud til projekter, hvor de tilskudsberettigede omkostninger udgør mindre end 40.000 kr.

§ 9

Ved tildeling af tilskud til de i lovens kapitel 2 nævnte projekter lægges især vægt på indsatsområder som:

  1. arbejdsmiljø,
  1. fødevaredokumentation,
  1. fødevare- og ernæringssikkerhed,
  1. eksport,
  1. økologi,
  1. non-food,
  1. anvendelsesorienteret forskning,
  1. dyrevelfærd,
  1. nye produktionsprocesser,
  1. spisekvalitet, sporbarhed og kvalitetssikring og
  1. sikring af miljø, natur og ressourcegrundlag.

§ 10

Tilskud kan ydes til forsøgsfiskeri, akvakultur, innovation, forskning og udvikling m.v. i den primære fiskerisektor med henblik på bl.a.

Stk. 2

Tilskud kan endvidere ydes til de i lovens § 10 nævnte udviklingsprojekter vedrørende bæredygtigt fiskeri, herunder akvakulturproduktion.

  1. undersøgelse af et farvands fiskerimuligheder, udnyttelse af særlige fiskebestande eller omlægning af fiskeri dertil,
  1. forbedring og effektivisering af fiskeredskaber, afprøvning af og træning i alternative fangstteknikker,
  1. forsøg vedrørende bevaringsforanstaltninger og reguleringssystemer, herunder udvikling og afprøvning af mere selektive og skånsomme fiskeredskaber og fiskemetoder, der mindsker uønsket bifangst og uhensigtsmæssig påvirkning af havbund og bundfauna,
  1. videreudvikling eller forbedring af eksisterende produkter og produktionsprocesser med henblik på øget værditilvækst samt udvikling af nye produktioner, der naturligt kan indgå i den fiskerimæssige udnyttelse af havets levende ressourcer,
  1. udvikling af nye eller mere miljøvenlige eller økonomiske produktioner, højere udnyttelsesgrad af fangsten, integreret kvalitetsstyring samt anvendelse af alternative arter til konsum,
  1. udvikling og forbedring af produktionsmetoder inden for akvakultur, herunder optimering af rensningsforanstaltninger og renere teknologi, og
  1. erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af innovations-, forsknings- og udviklingsarbejdet.

§ 11

Tilskud kan ydes til ejere eller forpagtere af danske erhvervsfiskefartøjer, virksomheder, offentlige og private forsknings- og forsøgsinstitutioner, organisationer og lignende, hvis det sandsynliggøres, at resultatet af det pågældende projekt vil blive umiddelbart anvendeligt i den primære fiskerisektor.

Stk. 2

Der kan ydes tilskud til projekter, der gennemføres af offentlige eller private forsikrings- eller forsøgsinstitutioner, såfremt projekterne gennemføres i samarbejde med virksomheder.

§ 12

Tilskud efter kapitel 3 ydes med indtil 50 pct. af meromkostningerne i forbindelse med innovations-, forsknings- og udviklingsarbejdet, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2

Det i stk. 1 nævnte tilskud kan kun ydes til markedsudvikling af produkter, der har modtaget tilskud til deres udvikling i medfør af produktudviklingsloven eller innovationsloven, når projektet gennemføres af små og mellemstore virksomheder (SMV). Den i første punktum nævnte markedsudvikling omfatter oplysning om videnskabelig viden, undersøgelser af markedsbehov og afsætningsmuligheder, udvikling af markedsføringsstrategier, planlægning af markedsføring, testmarkedsføring og deltagelse i messer og lignende.

Stk. 3

Tilskud til forsknings- og forsøgsinstitutioner samt til projekter, der vedrører bæredygtigt fiskeri, herunder akvakulturproduktion, jf. lovens § 10 og § 12, kan udgøre mere end 50 pct. af meromkostningerne.

Stk. 4

Procentgrænserne i stk. 1 kan fraviges, hvis projektet indeholder et betydeligt grundforskningselement, eller hvis særlige omstændigheder foreligger.

§ 13

Der kan ikke ydes tilskud til projekter, hvor de tilskudsberettigede meromkostninger udgør mindre end 40.000 kr.

§ 14

Ved tildeling af tilskud til de i lovens kapitel 3 nævnte projekter lægges vægt på arbejdsmiljøaspektet, samt på at projektet ikke har uhensigtsmæssige konsekvenser for miljø eller dyrevelfærd.

§ 15

Tilskud kan ydes til projekter vedrørende produkt- og markedsudvikling inden for produktionsområder, der henregnes under jordbrugets og fiskeriets forarbejdnings- og forædlingssektorer, samt

Stk. 2

Afgrænsning af hvilke projekter til forarbejdning og forædling af jordbrugs- og fiskeriprodukter, der kan opnå tilskud, foretages med udgangspunkt i bilag I til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Tilskud kan endvidere ydes til projekter til forarbejdning af jordbrugs- og fiskeriprodukter til varer, der ikke er omfattet af bilag I til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, hvis projektet vedrører udvikling af produkter, der

  1. til aktiviteter, som er nødvendige forudsætninger for en erhvervsmæssig udnyttelse af resultaterne af udviklingsarbejdet, jf. de i § 17, stk. 3 nævnte projekter, og
  1. til aktiviteter i forbindelse med forberedelse af et projekt, der har til formål at undersøge mulighederne for at formulere et egentligt innovations, forsknings- og udviklingssprojekt.
  1. er biprodukter opstået ved forarbejdning af basis jordbrugs- eller fiskeriprodukter, og som indebærer en bedre udnyttelse af basisprodukterne, således at indtægterne for producenterne af de pågældende basisprodukter øges,
  1. er nye produkter, der væsentligt øger afsætningsmulighederne for de pågældende basisprodukter, eller
  1. medfører nye afsætningsmuligheder af væsentlig betydning for de pågældende basisprodukter.

§ 16

Tilskud kan ydes til private erhvervsvirksomheder, grupper af private erhvervsvirksomheder m.v., selvejende institutioner samt forsknings- og forsøgsinstitutioner, jf. dog § 17, stk. 2 og 4 vedrørende krav om samarbejdsprojekter.

Stk. 2

Ved tildeling af tilskud lægges især vægt på projekternes nyhedsværdi inden for markedsorienteret videreudvikling, forbedring og nyudvikling, navnlig med hensyn til udvikling og anvendelse af ny teknologi i produktionsprocessen for at fremme produkternes kvalitet.

Stk. 3

Brancheorganisationer, hvor én eller nogle få virksomheder dominerer, kan ikke opnå tilskud til produktudviklingsprojekter, der skønnes at indgå som et almindeligt led i medlemsvirksomhedernes aktiviteter.

§ 17

Tilskud til de i lovens kapitel 4 nævnte projekter, der gennemføres af små og mellemstore virksomheder (SMV) kan ydes med indtil 50 pct. af de meromkostninger, der er forbundet med det pågældende projekt.

Stk. 2

Tilskud til andre virksomheder end de i stk. 1 nævnte kan ydes, såfremt der er tale om projekter, der gennemføres i samarbejde med små- og mellemstore virksomheder og/eller i samarbejde med offentlige eller private forsknings- og forsøgsinstitutioner. Tilskuddet til disse virksomheder kan udgøre indtil 40 af meromkostningerne.

Stk. 3

Det i stk. 1 nævnte tilskud kan kun ydes til markedsudvikling i forbindelse med forarbejdede og forædlede jordbrugs- og fiskeriprodukter, der har modtaget tilskud til deres udvikling i medfør af produktudviklingsloven eller innovationsloven. Den i første punktum nævnte markedsudvikling omfatter oplysning om videnskabelig viden, undersøgelser af markedsbehov og afsætningsmuligheder, udvikling af markedsføringsstrategier, planlægning af markedsføring, testmarkedsføring og deltagelse i messer og lignende.

Stk. 4

Der kan ydes tilskud til projekter, der gennemføres af offentlige eller private forsknings- og forsøgsinstitutioner, såfremt projekterne gennemføres i samarbejde med virksomheder. Tilskud til forsknings- og forsøgsinstitutioner kan udgøre mere end 50 pct. af meromkostningerne, såfremt resultaterne af innovations-, forsknings- og udviklingsarbejdet offentliggøres inden for en tidsfrist, der fastsættes af Direktoratet for FødevareErhverv.

  1. indtil 90 pct. af meromkostningerne, hvor projektet er forskningstungt og grundlagsskabende,
  1. indtil 70 pct. af meromkostningerne i forbindelse med mere anvendelsesorienterede forskningsprojekter,
  1. indtil 100 pct. af meromkostningerne, hvor det i forbindelse med andre forskningsprojekter vurderes nødvendigt for at fremkalde et projekt.
Stk. 5

Tilskudsprocenten til de i stk. 4. nævnte projekter udgør

Stk. 6

Tilskud til private forsknings- og forsøgsinstitutioner, jf. stk. 4, kan kun ydes, såfremt betingelserne om offentliggørelse og generel interesse for den berørte sektor og lige adgang for alle interesserede parter m.v. opfyldes, jf. EU-Kommissionens rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling, jf. seneste ændring heraf, EF-Tidende C 48, 13.02.1998, s. 2. Tilskud til private forsknings- og forsøgsinstitutioner med mere end 50 pct. af meromkostningerne kan ikke ydes til projekter vedrørende forarbejdning af jordbrugs- og fiskeriprodukter til varer, der ikke er omfattet af bilag I til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, hvis projektet vedrører udvikling af biprodukter, jf. § 15, stk. 2.

§ 18

Der kan ikke ydes tilskud til projekter, hvor de tilskudsberettigede omkostninger udgør mindre end 100.000 kr.

§ 19

Ved tildeling af tilskud til de i lovens kapitel 3 nævnte projekter lægges der især vægt på indsatsområder som:

  1. arbejdsmiljø,
  1. fødevaredokumentation,
  1. fødevare- og ernæringssikkerhed,
  1. eksport,
  1. økologi,
  1. non-food,
  1. anvendelsesorienteret forskning,
  1. uddannelse af kvalificeret arbejdskraft,
  1. dyrevelfærd,
  1. nye produktionsprocesser,
  1. spisekvalitet, sporbarhed og kvalitetssikring og
  1. sikring af miljø, natur og ressourcegrundlag.

§ 20

Tilskud kan ydes til markedsføringsaktiviteter, herunder lancering ved brug af massemedier udført af branchesammenslutninger o.l. i forbindelse med brancheorganisationers indsats vedrørende generiske kampagner omfattende jordbrugs- og fiskeriprodukter af generel interesse for hele den pågældende branche.

Stk. 2

Henvisninger til national oprindelse må ikke angives som hovedårsagen til, at man tilråder køb af produktet, jf. Retningslinjer for medlemsstaternes medvirken ved salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter og fiskerivarer - aspekter i forbindelse med Traktatens artikel 28.

Stk. 3

Det i stk. 1 nævnte tilskud vil kun kunne ydes til markedsføring i forbindelse med produkter, der har modtaget tilskud til deres udvikling i medfør af produktudviklingsloven eller innovationsloven. Der vil især blive lagt vægt på produkter med nyhedsværdi i relation til de fødevarepolitiske prioriteringer, herunder kvalitet, fødevaresikkerhed, miljø, ernæring og økologi.

Stk. 4

Brancheorganisationer, hvor én eller nogle få virksomheder dominerer, kan ikke opnå tilskud til markedsføringsprojekter, der skønnes at indgå som et almindeligt led i medlemsvirksomhedernes aktiviteter.

Stk. 5

Direktoratet for FødevareErhverv kan fravige bestemmelsen i stk. 3, såfremt den dominerende virksomhed indgår i et netværkssamarbejde, der rækker ud over den enkelte virksomhed.

§ 21

Tilskud til de i § 20 nævnte aktiviteter ydes med indtil 50 pct. af meromkostningerne.

§ 22

Tilskud kan ydes til informationsvirksomhed, udarbejdelse af undervisnings- og informationsmateriale, undervisning og kursusafholdelse, markforsøg, græsrodsforskning og andre ikke kommercielle foranstaltninger, som er af særlig betydning for udvikling af økologisk jordbrugsproduktion, herunder non-food.

§ 23

Tilskud kan ydes til ejere eller forpagtere af jordbrugsbedrifter, grupper eller sammenslutninger af ejere af jordbrugsbedrifter, organisationer og lignende, offentlige institutioner, selvejende institutioner samt private og offentlige forsknings- og forsøgsinstitutioner.

§ 24

Tilskud kan udgøre indtil 50 pct. af meromkostningerne til projekter vedrørende anvendelse af økologiske fødevarer i institutioner.

Stk. 2

Tilskudsprocenten kan udgøre mere end 50 pct. af meromkostningerne tilaktiviteter i henhold til lovens kapitel 5, når projektet gennemføres af ejere eller forpagtere af jordbrugsbedrifter, grupper eller sammenslutninger af ejere af jordbrugsbedrifter, organisationer og lignende, selvejende institutioner samt offentlige og private forsknings- og forsøgsinstitutioner, hvis

Stk. 3

Tilskud til private forsknings- og forsøgsinstitutioner, jf. stk. 2, kan kun ydes, såfremt betingelserne om offentliggørelse og generel interesse for den berørte sektor og lige adgang for alle interesserede parter m.v. opfyldes, jf. EU-Kommissionens rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling, jf. seneste ændring heraf, EF-Tidende C 48, 13.02.1998, s. 2.

Stk. 4

Direktoratet for FødevareErhverv fastsætter nærmere betingelser for modtagelse af tilskud, herunder vedrørende offentliggørelse af projektets resultater.

  1. projektet alene vedrører udarbejdelse af undervisnings- eller informationsmateriale,
  1. projektet vedrører informationsvirksomhed, undervisning og kursusafholdelse,
  1. projektet omfatter aktiviteter inden for økologisk jordbrugsproduktion, som er samordnet under landboorganisationernes rådgivningstjeneste,
  1. projektet vedrører græsrodsforskning, der omfatter forskningsprægede forsøg, som ikke gennemføres i det etablerede forskningsmiljø,
  1. ydelse af den forhøjede sats må antages at være en forudsætning for at sikre gennemførelsen af et projekt, der skønnes at være af offentlig interesse, og hvor resultaterne af projektet vil blive offentliggjort, så snart de foreligger, eller
  1. særlige grunde i øvrigt taler herfor.
Stk. 5

Direktoratet for FødevareErhverv kan fravige kravet om opgørelse af meromkostninger med fradrag af merværdiafgifter.

§ 25

Der kan ikke ydes tilskud til projekter, hvor de tilskudsberettigede omkostninger udgør mindre end 40.000 kr.

§ 26

Ansøgning om tilskud indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv på et særligt ansøgningsskema, der fås hos direktoratet.

Stk. 2

Fristen for indsendelse af ansøgninger om tilskud i henhold til § 10 (forsøgsfiskeri mv.) er 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november.

§ 27

Projekter skal gennemføres på de vilkår og inden for de tidsfrister, der fastsættes i en tilskudsaftale mellem ansøger og Direktoratet for FødevareErhverv.

Stk. 2

Såfremt projekter gennemføres med deltagelse af flere personer, virksomheder, fartøjer eller forsknings- og forsøgsinstitutioner, kan Direktoratet for FødevareErhverv stille krav om, at der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem parterne, og at der blandt deltagerne udpeges en ansvarlig for projektets gennemførelse og økonomi.

Stk. 3

Tilskud ydes kun, hvis virkningerne af projektet kan påregnes inden for en periode på 5 år fra projektets begyndelse. Direktoratet for FødevareErhverv kan fravige denne frist, når særlige omstændigheder foreligger.

Stk. 4

Tilskud, der ydes i henhold til denne bekendtgørelse, herunder de vilkår som er fastsat for tilskud i tilskudsaftalen, jf. stk. 1, vil blive ydet i overensstemmelse med de til enhver tid gældende EF-rammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling, jf. EF-Tidende C 213 af 23.7 1996, jf. seneste ændring heraf, EF-Tidende C 48, 13.02.1998, Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til reklame for landbrugsprodukter, der henhører under traktatens bilag I, jf. EF-Tidende C 302 af 12.11.1987 og EF-Tidende C 272 af 28.10.86, EF-rammebestemmelser for statsstøtte i landbrugssektoren, jf. EF-Tidende C 28 af 1.2. 2000 samt retningslinjer for statsstøtte til fiskeri og akvakultur, jf. EF-Tidende C 19 af 20.1 2001 og Rådets forordning (EF) nr. 2792/1999, jf. bilag IV vedr. støttesatser.

§ 28

Tilskud udbetales mod dokumentation af de meromkostninger, der er forbundet med projektet. Ved anmodning om udbetaling skal der udfærdiges en opgørelse på et særligt skema, der fås hos Direktoratet for FødevareErhverv, jf. dog stk. 4. For så vidt angår de i kapitel 2 nævnte projekter, skal opgørelsen være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor eller en landøkonomisk konsulent. Opgørelsen af meromkostninger i forbindelse med de i lovens kapitel 3 - 6 nævnte projekter skal være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Hvis tilskudsmodtager er en statslig forskningsinstitution, skal opgørelsen af meromkostningerne være attesteret af den økonomisk ansvarlige for projektet.

Stk. 2

Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at de anførte udgifter er betalt, samt at projektet gennemføres efter de godkendte planer.

Stk. 3

Direktoratet for FødevareErhverv kan dispensere fra kravet om, at udgifter, jf. stk. 2, skal være betalt,

Stk. 4

For så vidt angår de i kapitel 3 nævnte projekter, kan der i stedet stilles krav om, at tilskud udbetales ved indsendelse af originale og kvitterede bilag. Hvis der ikke indsendes originale og kvitterede bilag, skal der ved påtegning af en statsautoriseret eller registreret revisor fremgå, at udgiftsbilagene er kontrollerede, betalte og i overensstemmelse med de aftaler, der lå til grund for leveringen eller det udførte arbejde.

  1. hvor ansøger er en nyetableret virksomhed, og
  1. hvor omstændighederne taler for, at der undtagelsesvis er behov for at stille risikovillig kapital til rådighed.

§ 29

Tilskud kan udbetales i rater.

§ 30

Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at tilskudsmodtageren anviser en konto i et pengeinstitut eller en girokonto, hvortil tilskuddet kan overføres.

§ 31

De i § 28 nævnte meromkostninger, jf. lovens § 12, opgøres med fradrag af merværdiafgift. Meromkostningerne omfatter udgifter til direkte løn, konsulentbistand, materialer, særligt udstyr m.v., der kan henføres til projektet.

Stk. 2

Tilskud kan ikke ydes til

Stk. 3

Direktoratet for FødevareErhverv kan dispensere fra reglen om, at der ikke ydes tilskud til ansøgerens egen arbejdsindsats, hvor ansøger har en unik viden om f.eks. biologiske, veterinærmæssige, regnskabsmæssige eller EDB-mæssige teknikker kombineret med jordbrugs- eller fiskerifaglig viden, der er nødvendig for projektets gennemførelse.

Stk. 4

Når projektet gennemføres af forsknings- og forsøgsinstitutioner, fastsættes de for et projekts gennemførelse nødvendige indirekte fællesudgifter som husleje, bygningsudgifter og administration m.v. til en fast fælles procentsats på 20 pct. af de samlede meromkostninger.

  1. reklamekampagner, jf. dog kapitel 5,
  1. anlægsinvesteringer, bortset fra bygnings- og inventarinvesteringer, der er nødvendige forudsætninger for at gennemføre projektets forsøgs- og udviklingsfaser,
  1. andel i afskrivninger, generelle drifts- og serviceudgifter m.v., bortset fra den andel, der er en nødvendig forudsætning for at gennemføre projektets forsøgs- og udviklingsfaser,
  1. dækning af tabt produktion for ansøger på arealer eller i lokaler, hvor innovations-, forsknings- og udviklingsarbejdet gennemføres,
  1. udgifter, der er afholdt før ansøgning har været behandlet af de i henhold til innovationsloven og økologiloven nedsatte råd og udvalg,
  1. ansøgerens egen arbejdsindsats, jf. dog stk. 3, eller
  1. finansieringsomkostninger.
Stk. 5

Procentsatsen i stk. 4, kan fraviges, når forsknings- og forsøgsinstitutioner i forbindelse med et konkret projekts gennemførelse kan dokumentere indirekte fællesudgifter på et højere niveau end 20 pct.

Stk. 6

Salgsværdien af produkter udviklet som led i projektet fratrækkes ved opgørelsen af omkostningerne.

Stk. 7

Såfremt udstyr eller inventarinvesteringer har en værdi efter projektets afslutning, fastsættes der i forbindelse med bevilling af tilskuddet en scrapværdi. Værdien modregnes i opgørelsen af de i § 28 nævnte meromkostninger, jf. dog § 32, stk. 3.

Stk. 8

Direktoratet for FødevareErhverv kan dispensere fra kravet om opgørelse af meromkostninger med fradrag af merværdiafgift.

§ 32

De tilskudsberettigede meromkostninger i forbindelse med forsøgsfiskeritogter er omkostninger forbundet med driften af fartøjet i den periode, forsøgsfiskeritogtet gennemføres. Omkostningerne omfatter udgifter til olie, proviantering, vedligeholdelse, løn til besætning m.v.

Stk. 2

Tilskud til fiskeredskaber og materiel forudsætter, at disse er nødvendige for forsøgets gennemførelse. Der kan kun i særlige tilfælde ydes tilskud til faste installationer ombord (anskaffelse, montering eller ændringer).

Stk. 3

Tilskud kan i særlige tilfælde ydes i form af lån af et særligt fiskeredskab, som efter forsøget afleveres til Direktoratet for FødevareErhverv eller købes af fiskeren til en af direktoratet fastsat scrapværdi.

Stk. 4

Tilskud kan ved særligt risikobetonede forsøgsfiskeritogter ydes i form af en minimumsgaranti, dvs. et fastsat beløb pr. fiskedag, hvori fratrækkes værdien af fangsten.

Stk. 5

Det kan stilles som betingelse for tilskud, at der ombord på fartøjet under togtet er videnskabelige observatører, som i samarbejde med tilskudsmodtager gennemfører forsøgsfiskeritogtet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. Endvidere kan det stilles som betingelse, at der deltager et videnskabeligt institut i planlægningen og afrapporteringen af togtet.

§ 33

Der kan i forbindelse med tilskud ydet i henhold til lovens kapitel 3 stilles krav om fremlæggelse af projektregnskaber, logbogsblade, afregninger for fangsten m.v. som dokumentation for, at projektet er gennemført i overensstemmelse med aftalen. Projektregnskaber skal være attesterede af statsautoriseret eller registreret revisor. Afregninger for fangsten skal være attesteret af statsautoriseret eller registreret revisor eller af bank.

§ 34

Ved projektets afslutning skal projektet afrapporteres efter retningslinier, der fastsættes af Direktoratet for FødevareErhverv.

§ 35

Direktoratet for FødevareErhverv forestår den kontrol, der er nævnt i lovens § 16.

Stk. 2

Med henblik på at kontrollere gennemførte foranstaltninger efter loven har Direktoratet for FødevareErhverv mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til fiskerfartøjer, jordbrugsbedrifter, eller andre virksomheder, der drives af en fysisk eller juridisk person, som har modtaget tilsagn om tilskud efter loven. På tilsvarende måde har Direktoratet for FødevareErhverv adgang til jordbrugsbedrifternes eller andre virksomheders regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, som opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven eller til regler, der er fastsat i medfør af loven.

Stk. 3

Tilskudsmodtageren har pligt til at ledsage eller lade en stedfortræder ledsage kontrolpersonalet og yde den nødvendige bistand ved kontrollen.

Stk. 4

Tilskudsmodtageren skal i mindst 5 år fra seneste tilskudsudbetaling opbevare skatte-, moms- og driftsregnskaber, der vedrører det tilsagnsår, som udbetalingen sker for.

§ 36

Direktoratet for FødevareErhverv fastsætter en instruks for regnskabsføring af tilskudsberettigede udgifter og for registrering af tilskudsberettigede aktiviteter.

Stk. 2

Direktoratet for FødevareErhverv fastsætter en instruks for gennemførelse af revision af regnskab og regnskabsaflæggelse.

§ 37

Tilskud bortfalder eller nedsættes, hvis der i finansieringen af projektet indgår andre offentlige tilskud. Dette gælder dog ikke tilskud fra EU-ordninger, som forudsætter national medfinansiering, såfremt det samlede offentlige tilskud ikke overstiger det maksimale tilskud efter den pågældende EU-ordning.

Stk. 2

Direktoratet for FødevareErhverv kan dispensere fra kravet om modregning af andre offentlige tilskud til de i stk. 1 nævnte projekter, når

Stk. 3

Til projekter, hvor der ydes tilskud efter § 7, stk. 5, § 12, stk. 3, § 17, stk. 4 og § 24, stk. 2, kan der indgå andre offentlige tilskud, herunder midler ydet i medfør af § 7, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 65 af 9. februar 1996 samt fra andre EU-ordninger, idet det dog er en forudsætning, at tilskuddene supplerer hinanden, og at de samlede nationale tilskud og tilskud fra EU ikke overstiger det maksimale tilskud efter den pågældende EU-ordning.

  1. tilskudsmodtager er en branchesammenslutning, organisation eller lignende, og
  1. projektet vedrører undersøgelse af markedsbehov og afsætningsmuligheder, udvikling af markedsføringsstrategier, planlægning af markedsføring, testmarkedsføring, deltagelse i messer og lignende.

§ 38

Tilskud skal tilbagebetales med tillæg af renter beregnet fra fremsættelsen af kravet om tilbagebetaling med en rentesats, der svarer til diskontoen plus et tillæg på 2 pct., hvis projektet udnyttes kommercielt. Direktoratet for FødevareErhverv fastsætter rentesatsen for 1/2 år ad gangen den 1. oktober og 1. april.

Stk. 2

Kravet om tilbagebetaling bortfalder, hvis

Stk. 3

For hvert projekt fastsætter Direktoratet for FødevareErhverv tilbagebetalingsperioden, der maksimalt kan udgøre 5 år fra projektets afslutning.

Stk. 4

Tilbagebetalingskravet beregnes i form af en afgift på den omsætning, herunder licensindtægter og lignende, som skabes gennem projektet. Direktoratet for FødevareErhverv fastsætter afgiften som en procentdel af denne omsætning, og afgiften beregnes fra det tidspunkt, hvor produktet markedsføres. Tilbagebetalingsprocenten fastsættes således, at det ydede tilskud kan forventes tilbagebetalt inden for den i stk. 3 nævnte tilbagebetalingsperiode. Tilbagebetalingskravet kan ikke overstige det udbetalte tilskud med tillæg af påløbne renter, jf. stk. 1.

  1. det ydede tilskud til projektet er mindre end 750.000 kr., og
  1. projektet vedrører tilskud til små og mellemstore virksomheder (SMV) eller økologiske udviklingsprojekter med et kommercielt potentiale, eller
  1. tilskudsmodtager i forbindelse med tilskud ydet i henhold til kapitel 2 og 3 afstår fra at søge beskyttelse af enerettigheder til de nye produkter og produktionsmetoder, jf. lovens § 19, stk. 2.
Stk. 5

Tilbagebetalingskravet opgøres på baggrund af en opgørelse over den omsætning, som skabes gennem projektet. Opgørelsen skal være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 6

Den i stk. 5 nævnte revisorattesterede opgørelse over omsætningen indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv senest 18 måneder efter, at tilskudsmodtageren første gang udbyder og markedsfører det tilskudsberettigede projekts produkter eller produktionsprocesser.

Stk. 7

Såfremt tilskudsmodtager inden udløbet af de i stk. 6 nævnte 18 måneder standser markedsføringen af det tilskudsberettigede projekts produkter eller produktionsprocesser, fremsættes der ikke tilbagebetalingskrav. Direktoratet for FødevareErhverv kan, når særlige omstændigheder foreligger, forlænge de nævnte 18 måneder til 24 måneder.

Stk. 8

Såfremt det udviklede produkt eller den udviklede proces kun indgår marginalt i det solgte produkt, kan Direktoratet for FødevareErhverv give dispensation til, at det pågældende produkt ikke indgår i opgørelsen af omsætning i henhold til stk. 6.

Stk. 9

Der beregnes ikke rente af tilbagebetalingskrav for projekter, der modtager tilskud i henhold til den fødevareteknologiske forsknings- og udviklingsindsats.

Stk. 10

Det i stk. 1 nævnte krav om tilbagebetaling gælder ikke for tilskud ydet i medfør af lovens kapitel 5.

§ 39

For så vidt angår tilskud ydet til branchesammenslutninger og lignende, kan Direktoratet for FødevareErhverv frafalde kravet om tilbagebetaling, når resultaterne udnyttes kommercielt af en bredere kreds, jf. lovens § 19, stk. 4.

§ 40

Direktoratet for FødevareErhverv kan bestemme, at tilsagn om tilskud bortfalder helt eller delvist, og at udbetalte tilskud skal tilbagebetales med tillæg af rente, jf. renteloven, regnet fra fremsættelse af kravet om tilbagebetaling, hvis

  1. ansøgeren ikke længere opfylder betingelserne for at få tilskud,
  1. ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for tildeling af tilskuddet,
  1. tilsagnsmodtageren tilsidesætter sine pligter efter § 35 eller lovens § 16, stk. 3, jf. lovens § 17, stk. 1, nr. 3, eller pligter i medfør af regler udstedt i henhold til lovens § 16, stk. 1, jf. lovens § 17, stk. 1, nr. 3, eller
  1. forudsætningerne for tilsagn om tilskud i øvrigt efter Direktoratet for FødevareErhvervs skøn er væsentligt forrykket, f.eks. ved en virksomheds ophør, konkurs, afhændelse eller overdragelse af produktions- og salgsrettighederne.

§ 41

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

Stk. 2

Med bøde straffes endvidere den, der overtræder bestemmelser i regler fastsat om forhold, der er omfattet af loven eller denne bekendtgørelse.

Stk. 3

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4

Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Direktoratet for FødevareErhverv tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på tilkendegivelser fra Direktoratet for FødevareErhverv. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

  1. til brug for afgørelser, der træffes i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte regler, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen,
  1. handler i strid med de vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse,
  1. i øvrigt undlader at give oplysninger, som den pågældende har pligt til at give i henhold til loven eller denne bekendtgørelse,
  1. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold,
  1. undlader at give kontrolmyndigheden adgang til fiskefartøjet, jordbrugsbedriften eller virksomheden efter lovens § 16, stk. 2,
  1. undlader at udlevere eller indsende materiale eller at yde kontrolmyndigheden bistand efter lovens § 16, stk. 3.

§ 42

Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. maj 2001.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 440 af 9. juni 1999 om tilskud til produktudvikling af jordbrugs- og fiskeriprodukter samt forsøgsfiskeri m.v., og bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v. ophæves. Bestemmelserne finder dog anvendelse for ansøgninger indgivet inden den 16. maj 2001.


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 7. maj 2001, den 7. maj 2001

/Ritt Bjerregaard Søren Sørensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001
Bekendtgørelse om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren | TheLawyer.sh