Bekendtgørelse om beskæftigelse m.v. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner (beskæftigelsesbekendtgørelsen)

En person, der udstår fængselsstraf eller forvaring, har efter straffuldbyrdelseslovens § 38, stk. 1, ret og pligt til at være beskæftiget ved deltagelse i arbejde, uddannelse eller anden godkendt aktivitet, jf. dog stk. 2. Hvis det i det enkelte tilfælde findes formålstjenligt, kan beskæftigelsespligten opfyldes ved egen beskæftigelse, som kan udøves under institutionens tilsyn.

En dømt, der er anbragt i et arresthus, er ikke omfattet af bestemmelsen i § 38, stk. 1, i straffuldbyrdelsesloven. Pågældende skal dog tilbydes beskæftigelse.

Det er en betingelse for at opretholde en tilladelse til eget indtægtsgivende arbejde i eller uden for fængsel eller arresthus, at den indsatte eller dømte betaler for opholdet efter reglerne herom, jf. straffuldbyrdelseslovens § 110, stk. 1 og 2, og bekendtgørelse om betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner.

En varetægtsarrestant skal tilbydes beskæftigelse. Pågældende har adgang til selv at skaffe sig beskæftigelse, som på rimelig måde kan foregå i institutionen. Må en varetægtsfængsling påregnes at blive af længere varighed, skal institutionen i særlig grad tilstræbe, at der tilbydes beskæftigelse, som er egnet til at afbøde manglende skolemæssige kundskaber eller mangel på erhvervsmæssig eller anden uddannelse.

Varetægtsarrestanter, som har været isoleret efter rettens bestemmelse i mere end 14 dage, skal under fortsat isolation tilbydes særlig adgang til eneundervisning og arbejde, herunder anden godkendt aktivitet, som kan medvirke til at mindske den særlige belastning og risiko for forstyrrelse af det psykiske helbred, som er forbundet med isolation.

Den tid, en indsat skal anvende på beskæftigelse, skal holdes inden for de til enhver tid gældende normer på arbejdsmarkedet, herunder eventuelle normer for overarbejde.

Beskæftigelsen skal normalt finde sted på ugens 5 første dage og fordeles med mindst 7 timer på hver af disse dage. I fængslerne kan denne beskæftigelsestid kun ændres efter godkendelse fra Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

En spisepause på ikke over 29 minutter er indeholdt i arbejdstiden. Der kan holdes en kort pause på højst 15 minutter formiddag og eftermiddag, hvis arbejdet tillader det.

Indsatte har normalt fri fra beskæftigelse på helligdage, juleaftensdag og om eftermiddagen grundlovsdag.

Indsatte, hvis religiøse tilhørsforhold forbyder dem at være beskæftiget på visse dage, skal have tilrettelagt beskæftigelsestiden, således at de ikke beskæftiges på disse dage. Institutionen bestemmer, hvorledes de på anden måde skal opfylde arbejdstidsnormen.

For beskæftigelse udbetaler institutionen et grundbeløb pr. time, jf. § 27, medmindre der anvendes akkord eller bonus, jf. § 7, stk. 1, og § 12.

Beskæftiges en indsat ved eget arbejde i eller uden for fængsel eller arresthus udbetaler institutionen normalt ikke vederlag for denne beskæftigelse. Tilsvarende gælder beboere på pensionerne, der beskæftiges ved eget arbejde.

Til beboere på kriminalforsorgens pensioner udbetales ikke vederlag for deltagelse i undervisning uden for kriminalforsorgen, hvis den pågældende modtager offentlig ydelse til underhold. Tilsvarende udbetaler pensionen ikke vederlag for deltagelse i almindelige praktiske gøremål såsom oprydning, havearbejde m.v., hvis beboeren har arbejdsindtægt eller modtager offentlig ydelse til underhold.

Akkord kan alene anvendes til indsatte, der udfører montagearbejde, og til indsatte i arresthuse.

Institutionen skal tilstræbe at fastsætte akkorden således, at der ved en normal arbejdsindsats kan opnås et vederlag, der svarer til vederlaget til de timelønnede uden tillæg, jf. § 6, stk. 1. Der kan ved akkordarbejde højst udbetales et vederlag, der svarer til det dobbelte af vederlaget til de timelønnede uden tillæg.

Indsatte, der af disciplinære grunde er beskæftiget uden fællesskab med andre indsatte, herunder på grund af bortvisning, kan ikke opnå et vederlag, der overstiger vederlaget til de timelønnede uden tillæg, jf. § 6, stk. 1.

Kan institutionen på grund af manglende arbejdsopgaver ikke tilbyde en indsat beskæftigelse, udbetales grundbeløb pr. time uden tillæg, jf. § 6, stk. 1.

Efter 4 ugers beskæftigelse på samme beskæftigelsessted kan institutionen udbetale et stabilitetstillæg pr. time, jf. § 27, under forudsætning af, at den indsatte har ydet en tilfredsstillende arbejdsindsats og udvist arbejdsmæssig stabilitet.

En indsat, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan efter yderligere 8 ugers beskæftigelse på samme beskæftigelsessted få udbetalt et kompetencetillæg pr. time, jf. § 27. Tildeling forudsætter en konkret vurdering af den indsattes arbejdsmæssige kvalifikationer.

Kompetencetillæg kan ikke udbetales til indsatte, der deltager i produktionsskole eller terapiarbejde.

Har en indsat en faglig uddannelse, og beskæftiges den pågældende inden for dette fagområde, kan institutionen uanset det tidsmæssige krav om 12 ugers beskæftigelse i stk. 2 udbetale kompetencetillæg allerede fra beskæftigelsens påbegyndelse.

For særlig påkrævet arbejde, der udføres mellem kl. 17.00 og kl. 6.00 eller på lørdage, søn- og helligdage, juleaftensdag eller halve fridage, udbetales et ulempetillæg pr. time, jf. § 27.

For særlig påkrævet arbejde, som udføres ud over den daglige arbejdstid, der er fastsat for det pågældende arbejdsområde, udbetales et overarbejdstillæg, jf. § 27, der fastsættes som en procentdel af grundbeløbet inklusive eventuelle stabilitets- og kompetencetillæg.

Institutionen kan indgå aftale med grupper af indsatte, der er beskæftiget ved produktionsvirksomhed eller i ganske særlige tilfælde i økonomidriften, om timeforbruget til udførelsen af en given arbejdsopgave.

Bliver produktionstiden mindre end det aftalte timeforbrug, udbetaler institutionen et bonustillæg. Bonustillægget beregnes på baggrund af grundbeløbet og kan optjenes sideløbende med tildelte stabilitets- og kompetencetillæg.

Overstiger produktionstiden det aftalte timeforbrug, reduceres grundbeløbet tilsvarende.

For hver helligdag eller juleaftensdag, der falder på en normal arbejdsdag, jf. § 4, stk. 4, udbetales et søgnehelligdagsvederlag, jf. § 27, hvis den indsatte har været i beskæftigelse de seneste 3 arbejdsdage inden helligdagen. Tilsvarende udbetales halvdelen af beløbet grundlovsdag.

Er en indsat fraværende fra beskæftigelse på grund af sygdom, udbetaler institutionen et sygevederlag pr. dag svarende til 80% af grundbeløbet for en dags beskæftigelse, jf. § 27. Skyldes fraværet tilskadekomst i forbindelse med beskæftigelse, udbetales vederlag svarende til den pågældendes vederlag for en normal beskæftigelsesdag.

Ved sygdom udbetales først vederlag for første hele sygedag, og der udbetales højst vederlag for 5 sygedage om ugen.

Er en indsat indlagt på hospital, herunder Københavns Fængsler, Vestre Hospital, udbetales sygevederlag, jf. § 14, stk. 1, medmindre den pågældende beskæftiges ved kriminalforsorgens foranstaltning eller ved eget arbejde. Tilsvarende udbetales ikke sygevederlag, hvis den pågældende modtager offentlig ydelse til underhold.

Ved indlæggelse på hospital udbetales ikke sygevederlag til pensionister, der modtager et beløb til personlige fornødenheder efter § 5a i lov om sygehusvæsenet.

Er en indsat med institutionens tilladelse af særlige grunde midlertidigt fraværende fra beskæftigelse, uden at fraværet skyldes sygdom, foretages ikke fradrag i vederlaget, jf. dog stk. 2.

Er en varetægtsarrestant midlertidigt fraværende fra beskæftigelse på grund af fremstilling i retten, afhøring hos politiet eller lignende, foretages fradrag i vederlaget.

Ved overførsel mellem fængsler og arresthuse eller mellem disse institutioner indbyrdes udbetaler den institution, hvortil den indsatte overføres, vederlag for ankomstdagen svarende til vederlaget for en normal beskæftigelsesdag.

På løsladelsesdagen udbetales vederlag svarende til en normal beskæftigelsesdag, hvis løsladelsen finder sted efter kl. 12.00. Finder løsladelsen sted før dette tidspunkt, udbetales ikke vederlag.

Møder en indsat for sent, udebliver eller bortgår foretager institutionen fradrag i vederlaget pr. påbegyndt time.

Møder en indsat gentagne gange for sent, eller udebliver eller bortgår den indsatte gentagne gange, og er hvert fravær af under én dags varighed, kan den indsatte bortvises resten af dagen uden vederlag. I grovere tilfælde kan den indsatte bortvises fra beskæftigelsesstedet og henvises til anden beskæftigelse.

Udebliver en indsat en hel dag eller mere, kan den indsatte bortvises fra beskæftigelsesstedet og henvises til anden beskæftigelse. Tilsvarende gælder for indsatte, der ikke yder en tilfredsstillende indsats.

Udebliver en person, der har beskæftigelsespligt, jf. § 1, og er udeblivelsen af én dags varighed eller mere, kan den pågældende ikendes en bøde som disciplinærstraf, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 3.

Tillæg efter § 9 kan bortfalde, hvis en indsat gentagne gange møder for sent, udebliver eller bortgår eller henvises til anden beskæftigelse, fordi den pågældende ikke yder en tilfredsstillende indsats. Tilsvarende bortfalder tillæggene, når en indsat i øvrigt skifter beskæftigelse, medmindre skiftet alene gennemføres af institutionsmæssige grunde eller som led i et planlagt beskæftigelsesmæssigt forløb.

Et tillæg efter § 9, stk. 4, skal bortfalde, hvis en indsat på trods af en faglig uddannelse ikke opfylder betingelserne for at få tillægget.

I stedet for ubetinget at fratage en indsat tillæg efter stk. 1 kan institutionen midlertidigt fratage en indsat et eller begge tillæg i op til to uger.

Ud over de i §§ 18-19 nævnte reaktioner kan institutionen ved længerevarende beskæftigelsesvægring udelukke en person, der har beskæftigelsespligt efter § 1, fra fællesskab, jf. straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 1, nr. 3.

Tilsvarende kan indsatte udelukkes fra fællesskab i overensstemmelse med reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 1, f.eks. ved aktioner mod beskæftigelsen eller i situationer, hvor personer, der har beskæftigelsespligt, kollektivt tilsidesætter beskæftigelsespligten.

Skal den indsatte selv sørge for forplejning, udbetaler institutionen et kostbeløb pr. dag, jf. § 27. Til indsatte på udgang efter kapitel 8-10 og 12 i udgangsbekendtgørelsen udbetales tilsvarende et kostbeløb, medmindre den pågældende får kost af institutionen.

Ved delvis selvforplejning udbetales en procentdel af kostbeløbet efter stk. 1, således at der beregnes 20% til morgenmad, 40% til frokost og 40% til aftensmad.

Institutionen udbetaler ikke kostbeløb efter stk. 1 til

Overstiger arbejdsindtægten eller den offentlige ydelse efter stk. 3, nr. 2 og 3, ikke det vederlag, som udbetales efter kapitel 2 til indsatte eller dømte, der er beskæftiget ved kriminalforsorgens foranstaltning, udbetales dog kostbeløb, jf. § 3, stk. 4 i bekendtgørelse om betaling for ophold i kriminalforsorgens institutioner.

1. indsatte, der er indlagt på hospital,

1. indsatte, der har indtægtsgivende arbejde i eller uden for fængsel eller arresthus, jf. straffuldbyrdelseslovens § 110, stk. 1, og

1. dømte, der under ophold på kriminalforsorgens pensioner har arbejdsindtægt eller modtager offentlig ydelse til underhold, jf. straffuldbyrdelseslovens § 110, stk. 2.

Vurderer institutionen i et konkret tilfælde, at en indsat ikke anvender kostbeløbet til indkøb af mad f.eks. på grund af gæld, kan institutionen udlevere kost til den indsatte i stedet for at udbetale kostbeløbet.

Institutionen udbetaler et selvforvaltningsbeløb pr. opholdsdag, jf. § 27, til indsatte, der ikke af institutionen får udleveret diverse personlige småartikler, artikler til personlig hygiejne, sygeplejeartikler og vaskepulver til vask af privat tøj, betalt frisørregning m.v.

Har en indsat ikke selv mulighed for at vaske privat tøj m.v., fordi der ikke er opsat vaskemaskiner, nedsættes selvforvaltningsbeløbet tilsvarende, jf. § 27.

En indsat, der får udbetalt selvforvaltningsbeløb, skal højst betale et fastsat beløb til frisør, jf. § 27, hvis den indsatte benytter institutionens frisør. Er honoraret til frisøren højere end dette beløb, betaler institutionen differencen.

Institutionen udbetaler ikke selvforvaltningsbeløb i de situationer, der er nævnt i § 21, stk. 3, jf. dog § 21, stk. 4.

Arbejdspenge og sygevederlag udbetales ugevis bagud.

Til personer, der skal udstå fængselsstraf eller forvaring, udbetales ved indsættelsen et forskudsbeløb, jf. § 27, til køb af nydelsesmidler m.v.

Til varetægtsarrestanter kan der ved indsættelsen udbetales et mindre forskudsbeløb.

Udbetalte forskudsbeløb skal så vidt muligt tilbageholdes i de fire efterfølgende udbetalinger af arbejdspenge til den indsatte.

Uden den indsattes samtykke kan der ikke tilbageholdes mere end 50 % af arbejdspengene til dækning af forskudsbeløb. I forbindelse med sidste udbetaling inden løsladelse kan beløbet dog tilbageholdes til dækning af forskudsbeløb.

Beløb til kost og selvforvaltning udbetales ugevis forud.

Der kan ved indsættelsen udbetales yderligere et forskudsbeløb, jf. § 27. Et udbetalt forskudsbeløb skal så vidt muligt tilbageholdes i de to efterfølgende udbetalinger af beløb til kost og selvforvaltning til den indsatte.

Er en indsat ikke berettiget til kost- og selvforvaltningsbeløb efter § 21, stk. 3, nr. 2 og 3 og § 22, stk. 4, jf. § 21, stk. 3, nr. 2 og 3, kan institutionen yde et lån til kost og selvforvaltning til dækning af udgiften, indtil første udbetaling af løn eller offentlig ydelse finder sted.

Personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, og som på den beregnede løsladelsesdato har haft en opholdstid på mere end 60 dage, får udbetalt et løsladelsesbeløb, jf. § 27.

Opholdstiden beregnes fra den dato, hvor

Er den dømte varetægtsfængslet efter dom og frem til fuldbyrdelsen, medregnes tillige den tid, hvor den pågældende har været varetægtsfængslet i arresthus umiddelbart forud for domsdatoen, dog først fra det tidspunkt, hvor der er forløbet 3 måneder fra varetægtsfængslingens påbegyndelse.

Der kan ikke modregnes i løsladelsesbeløbet.

1. den dømte er anbragt i fængsel i henhold til retsplejelovens § 777,

1. den dømte er modtaget med henblik på fuldbyrdelsens iværksættelse,

1. dommen er afsagt, hvis den dømte varetægtsfængsles efter endelig dom, jf. dog stk. 3, eller

1. den dømte indsættes til udståelse af reststraffen.

Reglerne i straffuldbyrdelseslovens §§ 39-42 og reglerne i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse for varetægtsarrestanter, medmindre andet fremgår af den enkelte bestemmelse.

De beløb, der er nævnt i bekendtgørelsens § 6, stk. 1, § 9, stk. 1 og 2, §§ 10-11, § 13, § 14, stk. 1, § 21, stk. 1, § 22, stk. 1-3, § 23, stk. 2, § 24, stk. 2, § 25, stk. 1, og § 29, stk. 1, fastsættes i en bekendtgørelse om satser for vederlag m.v. til indsatte i kriminalforsorgens institutioner.

Beløbene reguleres en gang årligt, første gang den 1. januar 2002.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001.

Personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, og som er indsat før den 1. januar 1993, får indtil denne dato udbetalt et løsladelsesbeløb pr. dag, jf. § 27, beregnet fra den dato, hvor

Har den dømte været varetægtsfængslet efter dom og frem til fuldbyrdelsen, medregnes tillige den tid, hvor den pågældende har været varetægtsfængslet i arresthus umiddelbart forud for domsdatoen, dog først fra det tidspunkt, hvor der er forløbet 3 måneder fra varetægtsfængslingens påbegyndelse.

Skal den indsatte efter stk. 1 og 2 have udbetalt et løsladelsesbeløb, der overstiger løsladelsesbeløbet efter § 25, stk. 1, udbetales alene løsladelsesbeløb efter stk. 1 og 2. I løsladelsesbeløbet kan i givet fald modregnes eventuelle erstatningsbeløb eller bøder, der er pålagt af institutionen før den 1. januar 1993. Ved modregning i løsladelsesbeløbet skal mindst udbetales et beløb svarende til det i § 25, stk. 1, nævnte.

1. den dømte er anbragt i fængsel i henhold til retsplejelovens § 777,

1. den dømte er modtaget med henblik på fuldbyrdelsens iværksættelse,

1. dommen kunne fuldbyrdes, hvis den dømte er varetægtsfængslet efter endelig dom, jf. dog stk. 2, eller

1. den dømte er indsat til udståelse af reststraffen.

Justitsministeriet, den 17. maj 2001, den 17. maj 2001

/Frank Jensen Annette Esdorf/