TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens institutioner

BEK nr 374 af 17/05/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Indsatte har ret til lægebehandling og anden sundhedsmæssig bistand, jf. straffuldbyrdelseslovens § 45, stk. 1.

Stk. 2

Indsatte under 18 år har endvidere ret til forebyggende og behandlende tandpleje efter lov om tandpleje m.v., og regler udstedt efter denne.

§ 2

De indsatte behandles af institutionens læge.

Stk. 2

De indsatte skal, hvis institutionens læge finder det nødvendigt, behandles af speciallæge uden for institutionen.

Stk. 3

De indsatte skal søges indlagt på hospital, overføres til Vestre Hospital eller til ligeartet institution under Kriminalforsorgen med henblik på ophold på sygeafdeling, hvis institutionens læge finder det nødvendigt.

Stk. 4

Indsatte med behov for psykiatrisk bistand indlægges på psykiatrisk afdelingellerhospital eller overføres til Anstalten ved Herstedvester.

Stk. 5

Når en varetægtsarrestant indlægges på hospital eller overføres til anden institution efter reglerne i stk. 3 og 4, skal institutionen straks underrette politiet i den politikreds, hvor straffesagen behandles og den indsattes forsvarer.

§ 3

Varetægtsarrestanter har adgang til at tilkalde egen læge. Tilkaldelse af egen læge kan dog nægtes, hvis politiet af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætter sig dette.

Stk. 2

Inden der gives en varetægtsarrestant tilladelse til at tilkalde egen læge, indhentes en udtalelse herom fra politiet.

§ 4

Når en indsat ønsker læge tilkaldt, skal personalet uden ophold underrette institutionens læge eller sygeplejerske.

Stk. 2

Den indsatte skal have lejlighed til uoverværet personlig eller telefonisk kontakt med institutionens læge eller sygeplejerske, medmindre dette undtagelsesvist er uforeneligt med sikkerhedsmæssige hensyn.

Stk. 3

Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at varetægtsarrestanter har uoverværet personlig eller telefonisk kontakt med institutionens læge eller sygeplejerske.

§ 5

Når institutionens læge eller sygeplejerske har tilset en indsat, skal lægen eller sygeplejersken med den indsattes samtykke orientere personalet om eventuel ordination af medicin eller lignende, i det omfang det er nødvendigt, for at behandlingen kan gennemføres.

§ 6

Hvis den indsatte er alvorligt syg, skal institutionen med den indsattes samtykke så vidt muligt underrette pårørende.

§ 7

Institutionen skal snarest muligt efter indsættelsen give den indsatte en generel orientering om sundhedsordningen i institutionen og mundtligt tilbyde den indsatte samtale med institutionens læge eller sygeplejerske. Dette gælder dog ikke, hvis

Stk. 2

Der skal udfærdiges notat om, hvorvidt den indsatte ønsker samtale med læge eller sygeplejerske.

  1. opholdet må antages at blive ganske kortvarigt, eller
  1. den indsatte er overført fra en anden af kriminalforsorgens institutioner, hvor den pågældende har fået tilbud om samtale med læge eller sygeplejerske.

§ 8

Hvis den indsatte ønsker samtale med læge eller sygeplejerske, skal denne finde sted snarest muligt.

Stk. 2

I institutioner, hvor der ikke er læge eller sygeplejerske til stede dagligt, skal samtale så vidt muligt finde sted næste gang, lægen eller sygeplejersken er til stede i institutionen.

Stk. 3

Hvis den indsatte fremsætter ønske om, at læge tilkaldes, jf. § 4, stk. 1, skal personalet uden ophold underrette institutionens læge eller sygeplejerske.

§ 9

Lægen eller sygeplejersken skal ved samtalen vejlede den indsatte nærmere om adgangen til lægeundersøgelse og behandling.

§ 10

Hvis det er oplyst, at en indsat kvinde er gravid, eller personalet formoder, at dette er tilfældet, skal personalet straks orientere institutionens læge og snarest muligt give den pågældende adgang til at tale med lægen.

§ 11

Institutionen skal i videst muligt omfang sikre, at fødsel ikke finder sted i institutionen.

Stk. 2

Hvis der er tre måneder eller mindre til det tidspunkt, hvor en gravid indsat forventes at skulle føde, skal institutionen

  1. i samarbejde med lægen fastsætte, på hvilket hospital eller lignende fødslen skal finde sted, og
  1. snarest etablere kontakt med jordemoder og det hospital eller lignende, hvor fødslen skal finde sted.

§ 12

Lægen må ikke afbryde en iværksat sultestrejke, når den utvivlsomt er iværksat af en voksen habil person, og denne er informeret om sultestrejkens konsekvenser, herunder om at den pågældende ikke vil blive tvangsernæret, hvis den pågældende bliver inhabil.

Stk. 2

Den indsatte skal tilses af en speciallæge i psykiatri, som i samråd med institutionens læge vurderer, om den pågældende er habil.

§ 13

De indsatte behandles af institutionens tandlæge.

Stk. 2

I institutioner, hvor det er foreneligt med ordens- og sikkerhedshensyn samt praktiske hensyn, kan institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, tillade, at indsatte, som udstår fængselsstraf eller forvaring, behandles af egen tandlæge, når forholdene i det enkelte tilfælde taler derfor.

§ 14

Institutionen skal snarest muligt efter indsættelsen give den indsatte en generel orientering om tandlægeordningen i institutionen.

§ 15

Indsatte, som udstår fængselsstraf eller forvaring og skal opholde sig i institution under kriminalforsorgen i 3 måneder eller derover, har ret til

Stk. 2

Andre indsatte har ret til nødbehandling, det vil sige tandbehandling, som ikke kan udsættes til efter den indsattes løsladelse, og som efter en tandlægefaglig vurderinger nødvendig på grund af smerter, andre gener eller af hensyn til den indsattes helbredstilstand.

  1. tandbehandling, hvortil der efter lov om offentlig sygesikring og regler udstedt efter denne, ydes tilskud af den offentlige sygesikring,
  1. tandbehandling omfattende aftagelig protese, og
  1. nødvendig lokalbedøvelse i tilknytning behandling efter nr. 1 og 2.

§ 16

Institutionen afholder udgiften til tandbehandling efter § 15, i det omfang

Stk. 2

Udgiften til tandbehandling dækkes dog kun af institutionen, hvis

  1. udgiften ikke afholdes af den offentlige sygesikring eller lignende, og
  1. den indsatte ikke selv har midler til at afholde udgiften.
  1. tandbehandlingen efter en tandlægefaglig vurdering er rimelig i forhold til den pågældendes tandstatus ved indsættelsen,
  1. det efter en tandlægefaglig vurdering findes påkrævet at udføre behandlingen, og
  1. behandlingen ikke uden ulempe kan afvente den indsattes løsladelse.

§ 17

Institutionen kan helt eller delvist afholde udgiften til behandling i videre omfang, hvis der er tandlægefaglig indikation herfor, og ganske særlige behandlingsmæssige eller pædagogiske grunde i det enkelte tilfælde taler herfor.

§ 18

Varetægtsarrestanter og indsatte, som udstår fængselsstraf eller forvaring og som skal opholde sig i institution under kriminalforsorgen i 3 måneder eller derover, skal tilbydes tandeftersyn, når

Stk. 2

Indsatte tilbydes i øvrigt tandeftersyn, når den behandlende tandlæge vurderer, at der er behov herfor.

  1. den pågældende har været indsat i 3 måneder, og
  1. den pågældende ikke har været til tandeftersyn i 30 måneder.

§ 19

Udgiften til tandeftersyn efter § 18 afholdes af institutionen, i det omfang den ikke afholdes af den offentlige sygesikring eller lignende.

§ 20

Indsatte i kriminalforsorgens pensioner behandles af egen læge og tandlæge.

Stk. 2

For indsatte, som opholder sig i kriminalforsorgens pensioner, finder § 6 og § 17 tilsvarende anvendelse.

§ 21

Afgørelser efter denne bekendtgørelse træffes af institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil.

Stk. 2

Tandbehandling efter § 15, stk. 2, kan umiddelbart iværksættes af tandlægen. Ved tandbehandling i øvrigt forelægger tandlægen et overslag over udgiften for institutionen.

Stk. 3

Institutionens leder kan fastsætte retningslinier, hvorefter tandlægen umiddelbart kan iværksætte tandbehandling i videre omfang end efter stk. 2.

§ 22

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001.


Justitsministeriet, den 17. maj 2001, den 17. maj 2001

/Frank Jensen Annette Esdorf/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001
Bekendtgørelse om sundhedsmæssig bistand til indsatte i kriminalforsorgens institutioner | TheLawyer.sh