Bekendtgørelse om adgangen til brevveksling for indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (brevbekendtgørelsen)

Indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring, har ret til brevveksling efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens §§ 55-56.

De indsatte afholder selv udgifterne til brevpapir, konvolutter og porto, jf. dog § 10. Til indsatte, der hverken får udbetalt selvforvaltningsbeløb, har indtægt ved eget arbejde eller modtager offentlig ydelse til underhold, udleveres brevpapir og konvolutter af institutionen.

Brevpapir og konvolutter, som udleveres af institutionen, må ikke være forsynet med stempel eller mærke, hvoraf det fremgår, at brevskriveren opholder sig i en institution under kriminalforsorgen. Ved institutionens ekspedition af breve til og fra indsatte skal der tages de fornødne diskretionshensyn.

Breve skal ekspederes uden ugrundet forsinkelse.De indsatte skal underrettes om tidspunktet for normal postafsendelse. Når der er truffet afgørelse om, at gennemlæsning skal finde sted, skal den indsatte gøres opmærksom på, at meget omfattende brevveksling kan medføre forsinkelse af postbesørgelsen.

Institutionen åbner og lukker breve til og fra indsatte med henblik på at hindre ind- og udsmugling. Dette kan dog fraviges

Efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 2, jf. stk. 3, sker åbning og lukning af breve til og fra indsatte i den indsattes påsyn, medmindre der er truffet afgørelse om, at der skal ske gennemlæsning.

1. i åbne fængsler og pensioner, hvor forholdene gør en lempeligere ordning forsvarlig, og

1. i lukkede institutioner, når det i det enkelte tilfælde skønnes forsvarligt ud fra sikkerheds- og ordenshensyn og hensynet til den forurettede ved lovovertrædelsen.

Når der træffes afgørelse om gennemlæsning af breve efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 3, skal den indsatte gøres bekendt hermed. Orientering af den indsatte kan dog undlades i indtil 4 uger i det omfang, formålet med gennemlæsningen ellers ville forspildes.

Når der træffes afgørelse om gennemlæsning og tilbageholdelse m.v. af breve efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 3-6, skal der gøres notat om grunden hertil og resultatet af gennemlæsningen. Det skal endvidere fremgå af notatet, at den, som afgørelsen retter sig imod, er orienteret om muligheden for at påklage afgørelsen til justitsministeren og fristen for at indgive klage, jf. straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2. Når der træffes afgørelse om tilbageholdelse af et brev efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 4, af hensyn til beskyttelse af den forurettede ved lovovertrædelsen, skal notatet tillige indeholde oplysning om, at den indsatte er vejledt om, at den endelige administrative afgørelse om tilbageholdelse kan kræves indbragt for retten efter straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 2.

Breve, der tilbageholdes efter straffuldbyrdelseslovens § 55, stk. 4 og 5, opbevares af institutionen. Hvis indholdet af et tilbageholdt brev må antages at give politiet eller en anden af kriminalforsorgens myndigheder anledning til videre foranstaltning, afleveres det til vedkommende myndighed.

Udover de i straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, nævnte myndigheder m.v., har indsatte ret til ukontrolleret brevveksling med

En udenlandsk indsat har tillige ret til ukontrolleret brevveksling med hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter.

Breve til en offentlig myndighed eller en enkeltperson, som den indsatte efter stk. 1 og 2 eller straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1 har ret til at brevveksle ukontrolleret med, skal være adresseret til den pågældende myndighed eller enkeltperson.

1. andre offentlige myndigheder og

1. forsvareren i en verserende sag om prøveudskrivning fra forvaring.

Breve, som udveksles mellem en indsat og offentlige myndigheder m.fl., som den indsatte efter § 7 eller straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, har ret til ukontrolleret brevveksling med, må ikke åbnes, gennemlæses eller tilbageholdes, men kan gennemlyses af institutionen med henblik på at hindre indsmugling.

Hvis der er begrundet tvivl om, hvorvidt et tilsendt brev hidrører fra en offentlig myndighed m.v., som er omfattet af § 7 eller straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, kan institutionen rette henvendelse til vedkommende myndighed m.v. med henblik på at klarlægge, om brevet hidrører fra denne, eller tilbagesende brevet til den angivne afsender for at få bekræftet, at brevet hidrører fra denne.

Institutionen afholder udgiften til porto fra indsatte til justitsministeren, direktøren for kriminalforsorgen, domstolene, herunder Den Særlige Klageret, Procesbevillingsnævnet, anklagemyndigheden og politiet, Folketingets Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, FN s Torturkomité, andre offentlige myndigheder og udgift til porto til udenlandske indsattes breve til hjemlandets diplomatiske eller konsulære repræsentanter.

Hvis særlige forhold i det enkelte tilfælde taler derfor, kan institutionen afholde udgiften til porto til den indsattes breve til andre, som den indsatte efter § 7 eller straffuldbyrdelseslovens § 56, stk. 1, har ret til ukontrolleret brevveksling med.

Hvis tilbageholdelse af et brev til eller fra en varetægtsarrestant, der er anbragt i afsoningsinstitution efter retsplejelovens § 777, skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedshensyn, herunder for at forebygge strafbart forhold, overgives brevet til politiet.

Når institutionen overgiver et brev til politiet efter stk. 1, finder retsplejelovens § 772 tilsvarende anvendelse.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001.

Justitsministeriet, den 17. maj 2001, den 17. maj 2001

/Frank Jensen Annette Esdorf/