TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om de studerendes råd ved Danmarks Journalisthøjskole

BEK nr 38 af 22/01/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

De studerendes råd ved Danmarks Journalisthøjskole repræsenterer de studerende og er rådgivende for højskolens ledelse.

§ 2

Valg til de studerendes råd afholdes hvert år i oktober måned.

§ 3

De studerendes råd består af 9 - 15 medlemmer.

Stk. 2

Alle ordinære studerende ved Danmarks Journalisthøjskole er valgbare og har valgret til rådet. Disse studerende vælger 7 - 13 medlemmer af rådet.

Stk. 3

De studerende, der er indskrevet til dele af den ordinære uddannelse efter reglerne om åben uddannelse, er valgbare og har valgret til rådet. Disse studerende kan vælge 2 medlemmer af rådet.

§ 4

De studerende udarbejder forslag til vedtægter for rådet. Vedtægterne skal vedtages med simpelt flertal af de stemmeberettigede studerende, jf § 3, stk. 2 og 3.

Stk. 2

Vedtægterne skal mindst indeholde bestemmelser om:

Stk. 3

Det nedsatte råd fastsætter selv sin forretningsorden og vælger en formand blandt medlemmerne.

  1. Antallet af medlemmer.
  1. Regnskabsaflæggelse, herunder om evt. kontingent.
  1. Procedure for ændring af vedtægter.
  1. Afholdelse af et årligt møde for alle stemmeberettigede studerende, jf. § 3, stk. 2 og 3, hvor de faste dagsordenspunkter er: aflæggelse af beretning, fremlæggelse af regnskab og budgetforslag til godkendelse og afholdelse af valg, jf. § 2.

§ 5

De studerendes råd udpeger en repræsentant for de studerende til højskolens bestyrelse.

Stk. 2

Rådet udpeger repræsentanter for de studerende til alle råd og udvalg m.v., der nedsættes ved højskolen, og som behandler spørgsmål, der vedrører de studerende i almindelighed.

Stk. 3

Der skal ikke udpeges repræsentanter for de studerende til organer, hvor de studerendes deltagelse ville stride mod de regler, hvorefter organet er nedsat.

§ 6

Danmarks Journalisthøjskole stiller egnet lokale og adgang til kontorfaciliteter til rådighed for de studerendes råd.

§ 7

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. februar 2001.


Undervisningsministeriet, den 22. januar 2001, den 22. januar 2001

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Niels Due Abrahamsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001