TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om behandlingen af sager om modregning af erstatningsbeløb over for indsatte i kriminalforsorgens institutioner

BEK nr 387 af 17/05/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Kriminalforsorgens krav på erstatning for skade på ting, som en indsat i kriminalforsorgens institutioner forvolder under fuldbyrdelse af straf m.v. ved en erstatningspådragende adfærd, kan kun benyttes til modregning over for den indsattes vederlag for beskæftigelse efter straffuldbyrdelseslovens § 74, stk. 1, hvis erstatningskravet er utvivlsomt.

§ 2

Straffuldbyrdelseslovens § 74, stk. 1, om modregning af erstatningsbeløb og reglerne i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse for modregning af kriminalforsorgens krav på erstatning for skade på ting, som forvoldes af varetægtsarrestanter under opholdet i en af kriminalforsorgens institutioner, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2

Det er en yderligere betingelse for modregning over for en varetægtsarrestant, at denne har givet samtykke til, at erstatningsbeløbet modregnes over for vederlaget for beskæftigelse.

Stk. 3

Inden en varetægtsarrestant giver samtykke til modregning, skal denne vejledes om, at modregningen ikke kan foretages, hvis erstatningsspørgsmålet forlanges behandlet af domstolene.

§ 3

Sager om modregning af erstatningsbeløb jf. §§ 1-2, behandles efter disciplinærstrafbekendtgørelsens §§ 5-9.

§ 4

Er erstatningskravet ikke utvivlsomt, jf. § 1, eller giver en varetægtsarrestant ikke samtykke til modregningen, jf. § 2, stk. 2, kan erstatningsspørgsmålet indbringes for domstolene.

Stk. 2

Alle spørgsmål om indbringelse af erstatningsspørgsmål for domstolene behandles af den institution, hvor tingsskaden er forvoldt.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001.


Justitsministeriet, den 17. maj 2001, den 17. maj 2001

/Frank Jensen Annette Esdorf/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001