Bekendtgørelse om tilladelse til strafafbrydelse

Udstår en indsat fængselsstraf i et år eller derunder, kan fængslets eller arresthusets leder eller den, der bemyndiges dertil, tillade, at straffuldbyrdelsen efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 76, stk. 1-2, midlertidigt afbrydes i til og med 3 måneder.

I andre tilfælde afgøres spørgsmålet af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Det er i almindelighed en forudsætning for strafafbrydelse, at den indsatte tilvejebringer fornøden dokumentation for de omstændigheder, der begrunder strafafbrydelsen.

Tilladelse til strafafbrydelse gives for et bestemt tidsrum og for mindst 1 døgn.

Før der gives tilladelse til strafafbrydelse, skal institutionens muligheder for at tillade udgang efter reglerne herom være udtømte. Strafafbrydelsen regnes i givet fald først fra udløbet af det tidspunkt, hvor den indsatte har fået tilladelse til udgang.

Eventuelle rejseudgifter afholdes af den indsatte efter tilsvarende retningslinier som ved udgang.

Institutionen udleverer et bevis for strafafbrydelsen til den indsatte og underretter Kriminalregistret om afgørelsen.

En tilladelse til strafafbrydelse kan tilbagekaldes i overensstemmelse med bestemmelserne i straffuldbyrdelseslovens § 76, stk. 3.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001.

Justitsministeriet, den 17. maj 2001, den 17. maj 2001

/Frank Jensen Annette Esdorf/