TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl.

BEK nr 40 af 18/01/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Lov om sikring mod følger af arbejdsskade gælder for følgende grupper af uddannelsessøgende eller andre personer, der opholder sig på et uddannelsessted eller på en arbejdsplads som led i et uddannelses- eller praktikforløb m.v.1):

  • Deltagere, der udløser statstilskud på produktionsskoler, hvis skaden opstår som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. § 19, stk. 1, i lov om produktionsskoler.
  1. Uddannelses- og erhvervsvejledningssøgende, herunder skoleelever, der deltager i praktisk erhvervsorientering.
  1. Kursister, der er indskrevet på og deltager i undervisning udbudt af AMU-centre efter lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre.
  1. Elever, der som led i en søfartsuddannelse, er på togt med et skole- eller øvelsesskib, der drives af Søfartsstyrelsen, eller er på brandkursus etableret af Søfartsstyrelsen, jf. § 15 i lov om søfartsuddannelser.
  1. Uddannelsessøgende, hvis uddannelse er godkendt som støtteberettiget efter lov om statens uddannelsesstøtte, der på en offentlig eller privat arbejdsplads som led i en erhvervsrettet uddannelse deltager i praktik, hvori de pågældende skal deltage efter uddannelsesplanen, og som skolen eller uddannelsesinstitutionen formidler eller godkender inden for rammerne af uddannelsen.
  1. Elever på erhvervsuddannelser er under skolepraktik eller skoleophold, som ikke er omfattet af en uddannelsesaftale, for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. § 66, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
  1. Elever på landbrugsuddannelser er under skoleophold, som ikke er omfattet af en uddannelsesaftale, for så vidt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. § 19, stk. 2, i lov om landbrugsuddannelser.
  1. Elever på de erhvervsgymnasiale uddannelser, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. § 22 i lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen.
  1. Elever under skoleophold efter lov om erhvervsgrunduddannelser, hvis skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. § 9 i lov om erhvervsgrunduddannelser.
  1. Forsikrede ledige, som modtager tilbud om uddannelse efter reglerne herom i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvis skaden skyldes værkstedsundervisning på erhvervsskoler eller videregående uddannelsesinstitutioner.
  1. Kursister, der ikke har en arbejdsgiver, og som er på efteruddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, hvis skaden skyldes værkstedsundervisning på erhvervsskoler eller videregående uddannelsesinstitutioner.
  1. Erhvervsskoleelever efter lov om erhvervsuddannelser og landbrugselever efter lov om landbrugsuddannelser, der modtager løn under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale.

§ 2

Praktikværter/arbejdsgivere for de i § 1, nr. 2, 4 og 12 samt de i noten nævnte personer er sikringspligtige arbejdsgivere, jf. §§ 5-7 i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. februar 2001.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1127 af 15. december 1992 om forsikring efter lov om forsikring mod følger af arbejdsskade af uddannelsessøgende, der opholder sig på en arbejdsplads som led i uddannelsen.

Stk. 3

Bekendtgørelsen finder anvendelse på ulykkestilfælde og kortvarige skadelige påvirkninger, der indtræder på ikrafttrædelsesdagen eller senere, og pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, der anmeldes på ikrafttrædelsesdagen eller senere.


Socialministeriet, den 18. januar 2001, den 18. januar 2001

/Henrik Dam Kristensen Ole Pontoppidan/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001