TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udbetaling af forskud og refusion til de anerkendte arbejdsløshedskasser

BEK nr 407 af 21/05/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Arbejdsdirektoratet kan yde forskud til dækning af en a-kasses løbende udgifter til dagpenge og andre ydelser, hvortil a-kassen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har ret til forskud eller refusion fra staten.

Stk. 2

Direktoratet kan ligeledes yde forskud til dækning af en a-kasses udbetaling af en skattefri præmie efter lovens § 74 k eller § 75 c, stk. 10-15, samt til dækning af en a-kasses renteudgifter efter lovens § 46, stk. 2 og 4.

Stk. 3

Direktoratet kan desuden yde forskud til dækning af en a-kasses tilbagebetaling eller overførsel af efterlønsbidrag efter lovens § 77 a.

Stk. 4

Direktoratet kan endelig yde forskud til dækning af en a-kasses udlæg til sikring af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter lovens § 84, stk. 6.

Stk. 5

Forskuddet kan højst svare til a-kassens nettoanvisninger.

§ 2

En a-kasse har kun ret til at modtage forskud, hvis

Stk. 2

En a-kasse, der ikke er i stand til at levere ét sæt edb-behandlet materiale, jf. stk. 1, pkt. 1), kan søge direktoratet om midlertidig dispensation.

  1. a-kassen udbetaler dagpenge mv. på grundlag af ét sæt edb-behandlet materiale fra ét centralt udbetalingssystem på a-kassens hovedkontor,
  1. a-kassens udbetalinger sker via StatensKoncernBetalinger (SKB) til den enkelte modtagers konto i et pengeinstitut, og
  1. a-kassens administration sker efter reglerne i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om tilsynet med de anerkendte a-kassers økonomi og regnskabsvæsen mv.

§ 3

Ved udbetalinger af beløb efter § 1 skal a-kassen overholde SKBs gældende forretningsgang for udbetaling og refusion af dagpenge, efterløn mv. A-kassens UK-konto i SKB må ikke anvendes til andre formål.

Stk. 2

Beløb, der tilbageholdes til Den Særlige Pensionsopsparing, og beløb, der skal tilbageholdes i ydelser til dækning af krav fra offentlige myndigheder eller skal modregnes til dækning af krav fra a-kassen, skal overføres direkte til modtageren fra UK-kontoen.

Stk. 3

Udbetaling af efterløn eller overgangsydelse til en modtagers konto i et pengeinstitut i et andet EØS-land, skal overføres direkte til modtagerens konto fra UK-kontoen via JyskeNetbankErhverv.

§ 4

A-kassen skal afregne skat af dagpenge mv. i henhold til kildeskattelovens bestemmelser.

Stk. 2

Direktoratet anviser på baggrund af a-kassens anmodning skatten på forfaldsdagen via Danmarks Nationalbank til den told- og skatteregions konto i Danmarks Nationalbank, som a-kassen er registreret hos.

Stk. 3

A-kassens anmodning skal være direktoratet i hænde senest kl. 12.00 på den sidste hverdag før forfaldsdagen. Hvis direktoratet på grund af for sen anmodning fra a-kassen ikke kan overføre skat fra denne a-kasse rettidigt, har a-kassen ansvaret for betaling af renter for forsinket indbetaling.

§ 5

En a-kasse, der ikke har ret til at modtage forskud efter § 2, kan få udbetalt refusion af udgifter, som er dokumenteret afholdt til udbetaling af dagpenge mv. Refusionen kan udbetales som acontorefusion.

Stk. 2

A-kassen kan én gang om måneden rekvirere refusion via direktoratet. Refusionsanmodningen skal være påtegnet af a-kassens statsautoriserede revisor.

Stk. 3

Refusionen kan højst svare til a-kassens nettoudbetalinger.

§ 6

En a-kasse, der i øvrigt opfylder betingelserne for ret til forskud, kan rekvirere acontorefusion via SKB af edb-behandlede manuelle udbetalinger.

Stk. 2

Anmodning om acontorefusion af dokumenterede reguleringer og manuelle udbetalinger, der ikke er edb-behandlede, kan fremsendes til direktoratet én gang om måneden.

§ 7

En a-kasse, der udbetaler dagpenge, efterløn eller overgangsydelse som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes Garantifond, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 57, stk. 2, kan rekvirere refusion via SKB, hvis udbetalingerne er edb-behandlede.

Stk. 2

Hvis udbetalingerne ikke er edb-behandlede, fremsendes anmodningen om refusion sammen med anmodningen efter § 6, stk. 2.

Stk. 3

Refusionen for lånene kan højst svare til et beløb, der svarer til ydelserne med fradrag for skat efter de gældende regler. A-kassen skal ikke afregne skat af lånene til Told- og Skattestyrelsen.

§ 8

En a-kasse, der har ret til bidrag til administration efter lovens §§ 74 m, stk. 2, 75 f, stk. 3, og 75 m, stk. 3, skal opgøre det årlige bidrag ultimo hvert år. Bidraget ydes for hver påbegyndt måned, pågældende har været omfattet af ordningen om udbetaling af efterløn eller overgangsydelse til personer, der på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land eller Færøerne ikke kan bevare medlemskab af en dansk a-kasse.

Stk. 2

Anmodning om udbetaling af det opgjorte bidrag fremsendes til direktoratet senest den 20. januar i det følgende år.

§ 9

Dagpenge udbetales bagud for 14 dage eller for 4 henholdsvis 5 uger. Øvrige løbende ydelser udbetales bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver 4/5-ugers-udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned.

Stk. 2

Udbetaling kan tidligst ske efter en udbetalingsperiodes udløb. Den enkelte a-kasse fastsætter, bortset fra de i stk. 3 nævnte tilfælde, tidspunktet for, hvornår dagpenge og andre ydelser skal være til disposition for medlemmet.

Stk. 3

Efterløn og seniorydelse kan dog udbetales månedsvis bagud, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 75 f, stk. 1. Beløbet skal være til disposition for medlemmet på månedens sidste bankdag. For indsendere af ydelseskort fra andre EØS-lande, Færøerne eller Grønland skal beløbet dog først være til disposition efter, at kortet er modtaget og behandlet i a-kassen.

Stk. 4

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor.

§ 10

Hvis a-kassen uretmæssigt har modtaget forskud eller refusion til dagpenge mv., skal a-kassen betale renter af beløbet fra tidspunktet for udbetalingen, og indtil tilbagebetaling til staten har fundet sted. Renten pr. påbegyndt måned er 1/12 af den på hævetidspunktet gældende morarente, som fastsat efter rentelovens § 5.

Stk. 2

Hvis dagpenge mv. er udbetalt for tidligt, jf. § 3, stk. 2, og § 9, skal a-kassen betale renter af de for tidligt hævede beløb indtil det retmæssige hævetidspunkt, eller indtil tilbagebetaling til staten har fundet sted. Renten er den aktuelt gældende morarente, der er fastsat efter rentelovens § 5.

Stk. 3

Hvis direktoratet på grund af fejl i a-kassens indberetning af tilbageholdte ATP-bidrag får anvist for store beløb til Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal a-kassen betale renter af det for meget anviste fra anvisningstidspunktet og indtil tilbagebetaling til staten har fundet sted. Renten er den aktuelt gældende morarente, der er fastsat efter rentelovens § 5.

§ 11

A-kassen er ansvarlig for, at udbetalingen af dagpenge mv. administreres under fornøden hensyntagen til sikkerheden i forbindelse med datatransmissionen til SKB.

Stk. 2

A-kassen skal bemyndige mindst 2 personer til ved deres egenhændige underskrift at stå inde for rigtigheden af a-kassens anmodninger om udbetaling af acontorefusion via direktoratet.

Stk. 3

A-kassen skal bemyndige mindst 2 personer til ved deres egenhændige underskrift at stå inde for rigtigheden af a-kassens anmodninger om overførsel af a-skat/afgift.

Stk. 4

A-kassen skal bemyndige mindst 2 personer til ved deres egenhændige underskrift at stå inde for rigtigheden af a-kassens kvartalsvise indberetninger om tilbageholdte ATP-bidrag efter Arbejdsministeriets bekendtgørelse om indbetaling af ATP-bidrag for medlemmer af arbejdsløshedskasser m.fl.

Stk. 5

A-kassen skal bemyndige mindst 2 personer til ved deres egenhændige underskrift at stå inde for rigtigheden af a-kassens årlige anmodning om udbetaling af bidrag til administrationen efter § 8.

§ 12

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001.1)

Stk. 2

Samtidig ophæves Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 585 af 23. juni 2000 om udbetaling af forskud og refusion til de anerkendte arbejdsløshedskasser.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001