TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik ved handel med visse værdipapirer

BEK nr 429 af 28/05/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Bekendtgørelsen finder anvendelse på handel med værdipapirer (køb, salg og formidling), hvor kun den ene part er en værdipapirhandler.

Stk. 2

Ved en værdipapirhandler forstås et pengeinstitut, et fondsmæglerselskab eller et realkreditinstitut. Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse på værdipapirhandel foretaget af Danmarks Nationalbank og Finansstyrelsen, når modparten ikke er en værdipapirhandler.

§ 2

§ 3 finder anvendelse på værdipapirer som nævnt i § 2 i lov om værdipapirhandel m.v.

Stk. 2

Herudover finder §§ 4-10 anvendelse på følgende værdipapirhandeler:

Stk. 3

Ved aktie- henholdsvis obligationsrelaterede værdipapirer forstås finansielle futures og tilsvarende instrumenter samt optioner, hvor det underliggende værdipapir er en aktie henholdsvis en obligation eller værdipapirer, der kan sidestilles hermed, eller indekser heraf, jf. § 2, stk. 1, nr. 6 og 10, i lov om værdipapirhandel m.v.

Stk. 4

En fysisk eller juridisk person, herunder en institutionel investor, der som led i sin erhvervsmæssige virksomhed regelmæssigt handler værdipapirer over beløbsgrænserne i stk. 2, kan indgå aftale med en værdipapirhandler med den retsvirkning, at §§ 4-10 ikke finder anvendelse, uanset at den konkrete værdipapirhandel er omfattet af stk. 2.

  1. aktier og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse, samt aktierelaterede værdipapirer, når kursværdien pr. handel eller kursværdien af det underliggende instrument pr. handel udgør op til 400.000 kr.,
  1. obligationer og andre omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med disse, samt obligationsrelaterede værdipapirer, når kursværdien pr. handel eller kursværdien af det underliggende instrument pr. handel udgør op til 3 mill. kr., og
  1. andre værdipapirer som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, 4 og 11, i lov om værdipapirhandel m.v., når kursværdien pr. handel udgør op til 400.000 kr.
Stk. 5

En kunde kan ved indgåelse af aftale med en værdipapirhandler vælge, at §§ 4, 9 og 10 skal finde anvendelse, uanset at den konkrete handel ikke er omfattet af stk. 2.

§ 3

Værdipapirhandleren skal ved udførelsen af modtagne ordrer sikre den efter omstændighederne, herunder tid og mængde, bedst mulige pris samt bedste betingelser i øvrigt for sine kunder (»best execution«).

Stk. 2

Kundens forhold er afgørende for, hvad der i den konkrete situation er god værdipapirhandelsskik.

§ 4

Værdipapirhandlerens almindelige forretningsbetingelser skal indeholde en beskrivelse af vilkårene for handel med værdipapirer. Beskrivelsen skal i forbindelse med etablering af kundeforhold vedrørende køb/salg af værdipapirer og inden første ordreafgivelse udleveres til og på foranledning af kunden gennemgås med denne. Tilsvarende gælder i forbindelse med afgivelse af låne- og indfrielsestilbud i forbindelse med realkreditlån, som finder sted efter kundeforholdets etablering. Af beskrivelsen skal fordelingen af rettigheder og forpligtelser mellem værdipapirhandleren og kunden fremgå. Beskrivelsen skal mindst indeholde oplysninger om

Stk. 2

Såfremt handelstypen ikke fremgår af aftalen, antages det, at der handles i kommission.

  1. hvilke handelstyper der tilbydes samt en beskrivelse af disses karakteristika, herunder om der kan handles på grundlag af opsamlede ordrer fra flere ordregivere, og om ordrer, herunder opsamlede ordrer, kan handles delt,
  1. værdipapirhandlerens retningslinier for hurtighed i relation til ekspedering af modtagne ordrer,
  1. principper for kursfastsættelse i de tilfælde, hvor der på handelsdagen ikke er løbende handel,
  1. værdipapirhandlerens beregningsmetode for omkostninger, herunder hvorvidt der anvendes tillæg henholdsvis fradrag til handelskursen, og
  1. hvorvidt der er mulighed for, at værdipapirhandleren kan foretage selvindtræde, hvis der handles i kommission.

§ 5

Ved afregning af handeler med værdipapirer, der er optaget til notering på en dansk fondsbørs eller optaget til handel på en dansk autoriseret markedsplads, skal alle værdipapirhandlere anvende de regler om afregning, der måtte være fastsat af den pågældende fondsbørs henholdsvis autoriserede markedsplads.

Stk. 2

Såfremt en handel med værdipapirer omfattet af stk. 1 gennemføres med værdipapirhandleren som modpart, og der ikke er tale om en gennemsnitskurshandel, skal handelen udføres til en kurs excl. terminstillæg/-fradrag, som på handelstidspunktet ligger inden for eller på det bedst stillede bud henholdsvis udbud i den pågældende fondsbørs henholdsvis markedsplads handelssystem.

Stk. 3

Såfremt handelstypen ikke fremgår af en aftale om handel med værdipapirer omfattet af stk. 1, skal handelen gennemføres over den fondsbørs henholdsvis den autoriserede markedsplads handelssystem, hvor værdipapiret er optaget til notering henholdsvis optaget til handel, med mindre kunden på handelstidspunktet kan opnå den samme mængde til den samme eller en bedre pris ved en anden handelstype.

Stk. 4

Såfremt kunden måtte ønske det, har værdipapirhandleren pligt til at give denne de fornødne oplysninger om faktuelle forhold i relation til den konkrete værdipapirhandel.

Stk. 5

Ved handel med obligationer i forbindelse med belåning af fast ejendom, hvor kunden får en provenu- eller rentesikring, kan værdipapirhandleren afregne efter andre vilkår end angivet i stk. 1. Vilkårene for afregningen skal beskrives i værdipapirhandlerens almindelige forretningsbetingelser, jf. § 4.

§ 6

For værdipapirer, hvori der ikke løbende er handel, eller hvor der i en situation omfattet af § 5, stk. 2, ikke på handelstidspunktet er bud henholdsvis udbud i de nævnte handelssystemer, skal værdipapirhandleren afregne til en kurs, der efter omstændighederne giver den bedst mulige pris samt bedste betingelser i øvrigt for kunden, blandt andet under hensyntagen til rente- og kursudviklingen, viden om udbud og efterspørgsel i markedet, kursen på eventuelt tilsvarende værdipapirer og tilgængelige markedsrelevante oplysninger om udstederen af værdipapiret samt forholdene i øvrigt.

§ 7

For handel uden for et handelssystems åbningstid, skal der, hvis der ved handelssystemets lukketid findes bud/udbud, ved afregningen af handelen anvendes en kurs, der ligger inden for eller på bedste bud/udbud på lukketidspunktet.

Stk. 2

Hvis der umiddelbart før lukketid er sket væsentlige ændringer i forskellen mellem bud/udbud, eller der efter lukketid sker ændring af markedsforholdene, skal afregning ske i henhold til § 6.

§ 8

For værdipapirer, der ikke er optaget til notering på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads, skal værdipapirhandleren afregne til en kurs, der efter omstændighederne giver den bedst mulige pris samt bedste betingelser i øvrigt for kunden, blandt andet under hensyntagen til rente- og kursudviklingen, viden om udbud og efterspørgsel i markedet, kursen på eventuelt tilsvarende værdipapirer og tilgængelige markedsrelevante oplysninger om udstederen af værdipapiret samt forholdene i øvrigt.

§ 9

For værdipapirhandel, der er omfattet af kapitel 3, skal kunden i afregningsnotaen have følgende oplysninger:

Stk. 2

For værdipapirer, der er optaget til notering på en udenlandsk fondsbørs eller til handel på en udenlandsk autoriseret markedsplads, skal kunden have de i stk. 1, nr. 1, 5, 6 og 7, nævnte oplysninger.

  1. hvilken handelstype der er anvendt. Såfremt der er handlet i kommission, skal det fremgå, hvis værdipapirhandleren har foretaget selvindtræde,
  1. hvorvidt der er handlet på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads systemer,
  1. tidspunktet for handelens gennemførelse, med mindre der er tale om en gennemsnitskurshandel. Hvis en ordre eller opsamlede ordrer er delt, oplyses samtlige handelstidspunkter,
  1. handelssystemets bedste bud/udbud på tidspunktet for handelens gennemførelse, såfremt der er tale om en handel, der gennemføres uden for en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads handelssystemer, og der ikke er tale om en gennemsnitskurshandel,
  1. handelskursen. Hvis en ordre eller opsamlede ordrer er delt, oplyses handelskurserne eller den gennemsnitlige handelskurs,
  1. de samlede handelsomkostninger, herunder eventuelle tillæg henholdsvis fradrag til handelskursen, som værdipapirhandleren har beregnet sig, og
  1. principperne for hvorledes kursen er fastsat i de i § 6 omhandlede situationer, samt at kunden ved henvendelse til værdipapirhandleren kan få yderligere oplysninger herom.

§ 10

For værdipapirhandel, der er omfattet af kapitel 4, skal kunden have følgende oplysninger:

  1. hvorvidt der er handlet i kommission eller med værdipapirhandleren som modpart. Såfremt der er handlet i kommission, skal det fremgå, hvis værdipapirhandleren har foretaget selvindtræde,
  1. handelskursen. Hvis en ordre eller opsamlede ordrer er delt, oplyses handelskurserne eller den gennemsnitlige handelskurs, og
  1. de samlede handelsomkostninger.

§ 11

Grov eller gentagen overtrædelse af § 3, stk. 1, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1-3 og 5, 2. pkt., samt §§ 6-10 straffes med bøde.

§ 12

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2001.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001