Bekendtgørelse om uddannelsen til mediegrafiker
BEK nr 51 af 30/01/2001
§ 1
Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som mediegrafiker.
Inden udløbet af det almindelige uddannelsesforløb kan elever, der har indgået uddannelsesaftale herom, afslutte forløbet med kompetence som mediegrafisk assistent, jf. erhvervsuddannelseslovens § 15, stk. 2.
§ 2
Uddannelsen skal sikre mediegrafikeren og den mediegrafiske assistent den teoretiske viden og praktiske erfaring, der er nødvendig for at varetage arbejdsfunktioner på grafiske virksomheder, reklamebureauer, multimedievirksomheder, dagblade, grafiske tegnestuer og øvrige kommunikationsvirksomheder og -afdelinger.
Den uddannede mediegrafikerkan selvstændigt planlægge, gennemføre og kontrollere mediegrafiske arbejdsopgaver, herunder betjene det tekniske udstyr, der sædvanligt forekommer i virksomhederne. Den uddannede har viden om og forståelse af områderne datalære, grafisk teknik og formgivning, billedbehandling, digital udprintning, multimedia samt kommunikation og kundekontakt.
Den uddannede mediegrafiker behersker på avanceret niveau prepress til produktion af trykte medier eller premedia til produktion af digitale/elektroniske medier samt arbejde i team med produktion til trykte og digitale/elektroniske medier.
Den uddannede mediegrafiker kan på rutineniveau udføre design og layout i forbindelse med produktion af trykte og digitale/elektroniske medier samt produktionsstyring af trykte og digitale/elektroniske medier.
Den uddannede mediegrafiker har på begynderniveau kendskab til kundebetjening, marketing, kalkulation og budgetforståelse i forbindelse med produktion af trykte og digitale/elektroniske medier.
Den uddannede mediegrafiske assistent kan på rutineniveau udføre de i stk. 2-4 anførte arbejdsprocesser med henblik på varetagelse af arbejdsfunktioner inden for de områder, der er nævnt i stk. 1.
Der lægges i uddannelsen vægt på at fremme elevens personlige udvikling og give øget kompetence til videre uddannelse samt at give eleven mulighed for at tage del i branchens fortsatte udvikling.
§ 3
Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang for Teknologi og kommunikation, jf. § 14, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
Det faglige udvalg for uddannelsen er Mediegrafisk Uddannelsesudvalg.
§ 4
Uddannelsen varer 4 år. Delkompetence til mediegrafisk assistent varer 3 år.
Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 40 uger, jf. bekendtgørelsen om grundforløb, og et hovedforløb, der omfatter praktikuddannelse og obligatorisk skoleundervisning. Eleven kan indlede uddannelsen på skole med et grundforløb eller i en praktikvirksomhed.
Den obligatoriske skoleundervisning for mediegrafikeruddannelsen er i hovedforløbet opbygget af skoleperioder på 3 gange 5 uger, der omfatter grundfag, bundne specialefag, valgfag samt valgfri specialefag, jf. § 14, der eventuelt kan placeres som særlige skoleperioder.
Delkompetenceforløbet til mediegrafisk assistent omfatter i hovedforløbet skoleperioder på 2 gange 5 uger.
I grundforløbet har eleven mulighed for valgfri undervisning, jf.grundforløbsbekendtgørelsen.Hovedforløbet kan suppleres med valgfri undervisning (påbygning), jf. hovedbekendtgørelsen og erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 4.
Varigheden og strukturen efter stk. 1-4 fraviges ved voksenuddannelsesforløb, jf. §§ 7 og 8 samt ved forløb efter § 9.
§ 5
Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har gennemført grundforløbet, jf. grundforløbsbekendtgørelsens regler om udstedelse af grundforløbsbevis, og således efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger i grundfagene og de fælles områdefag og grundfag i henhold til reglerne om grundforløb samt i de områdefag og grundfag i grundforløbet, der er særlige for hovedforløbet, jf. § 10.
§ 6
Der er fastsat adgangsbegrænsning for elever uden uddannelsesaftale i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 9, stk. 1.
Skolen optager elever uden uddannelsesaftale i de områdefag i grundforløbet, der er særlige for uddannelsen, jf. § 10, i det antal, som undervisningsministeriet, på grundlag af indstilling fra det faglige udvalg, fastsætter hvert år inden den 31. oktober til den enkelte skole. Reglerne i § 3, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse om elevers og praktikvirksomheders retsforhold m.v. i erhvervsuddannelserne finder i øvrigt anvendelse.
De elever, der optages efter stk. 2, har under faglig vejledning fået afprøvet farvesyn og forstår karakteren af vedkommendes personlige farvesyn og den betydning, det har for uddannelsen til og erhvervet som mediegrafiker og mediegrafisk assistent.
§ 7
For personer, der er fyldt 25 år, og som har relevant erhvervserfaring, kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Varigheden af skoleundervisningen inklusive eventuelt suppleringskursus, jf. § 8, må ikke overstige varigheden efter § 4.
Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde efter samråd med den eventuelle praktikvirksomhed dispensere fra alderskravet og kravet til erhvervserfaring efter stk. 1.
Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de fastsatte mål.
§ 8
Det i § 7 nævnte forløb kan begynde med et supplerende kursus, jf. erhvervsuddannelseslovens § 6, på indtil 20 uger, der har til formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet. Skolen kan under kurset foretage afklaring af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsen.
Suppleringskurset og afklaringen kan gennemføres uden uddannelsesaftale.
§ 9
Elever med hf- eller studentereksamen, htx, hhxog tilsvarende kvalifikationerkan fritages for 15 uger af grundforløbet. For elever, der opnår fritagelse, nedsættes den samlede uddannelsestid tilsvarende med 15 uger.
Elever kan i øvrigt fritages for dele af uddannelsen efter bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (meritbekendtgørelsen), jf. anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.
§ 10
Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særlige for hovedforløbet:
De områdefag, der er nævnt i stk. 1, varer i alt 13,5 uger.
- Grafik og billeder
- Niveau: Rutine Eleven kan scanne, behandle og lagre billeder til brug for såvel trykt som digital kommunikation under hensyntagen til de kvalitetsmæssige og tekniske forhold.
- Virksomheden
- Niveau: Begynder
- Eleven kender til de specielle forhold af juridisk, økonomisk og markedsføringsmæssig karakter, der gælder vedrørende trykt og digital kommunikation.
- Tekst og typografi
- Niveau: Rutine
- Eleven kan bearbejde tekstbaseret kommunikation med hensyn til typografiske valg i forhold til læsbarhed, målgruppe og budskab.
- Digital kommunikation
- Niveau: Rutine
- Eleven kan fremstille forskellige former for enkel digital kommunikation under hensyntagen til de gældende kvalitetsnormer.
- Trykt kommunikation
- Niveau: Rutine
- Eleven kan fremstille trykklart materiale til forskellige former for enkel trykt kommunikation.
- Grafisk design
- Niveau: Rutine
- Eleven kan arbejde med design af trykt og digital kommunikation.
- Dansk F.
- Design E.
- Fremmedsprog E, engelsk.
- Reklame, 1 uge.
- Salg og service D.
- Samfundsfag F.
§ 11
Grundforløbet omfatter endvidere følgende grundfag, som træder i stedet for områdefag, der er særlige for hovedforløbet:
De områdefag, der er nævnt i stk. 1, varer i alt 11,5 uger.
§ 12
Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende bundne specialefag:
Undervisningen i de i stk. 1 nævnte specialefag varer i alt 4 uger. Hvert fag varer mindst 1 uge, medmindre andet er særligt angivet.
- Ombrydning og typografi 1
- Niveau: Rutine Eleven kan foretage ombrydning af forskellige former for tryksager, kan arbejde med formgivning, typografi, farvevalg, æstetik m.v. under hensyn til de for branchen anvendte normer og kvalitetskrav.
- Internetproduktion 1
- Niveau: Rutine
- Eleven kan fremstille forskellige former for sider til brug på internettet, tage hensyn til de principper, der gælder for design til skærm samt til de anvendte normer og kvalitetskrav for produktion af sider til internettet.
- Grafik 1
- Niveau: Rutine
- Eleven kan arbejde med at indscanne, udarbejde, bearbejde og arkivere billeder og grafik til trykt og digital kommunikation under hensyntagen til de relevante kvalitetsmæssige og tekniske forhold.
- Layout/design 1
- Niveau: Rutine
- Eleven kan arbejde med layout og design af trykt og digital kommunikation under hensyntagen til de forhold, som gør sig gældende for uddannelsesområdet.
§ 13
Uddannelsen til mediegrafiker omfatter, ud over de i § 12 nævnte fag, yderligere følgende bundne specialefag:
Undervisningen i de i stk. 1 nævnte specialefag varer 4 uger.
- Ombrydning og typografi 2
- Niveau: Avanceret
- Eleven kan foretage ombrydnig af forskellige former for komplekse tryksager med udgangspunkt i rationelle produktionsmetoder, behersker formgivning, typografi, farvevalg, æstetik m.v. og behersker de for branchen anvendte normer og kvalitetskrav.
- Internetproduktion 2
- Niveau: Avanceret
- Eleven kan fremstille forskellige former for komplekse sider til brug på internettet, behersker de principper, der gælder for design til skærm og behersker de anvendte normer og kvalitetskrav for produktion af sider til internettet.
- Grafik 2
- Niveau: Avanceret
- Eleven kan indscanne, udarbejde, bearbejde og arkivere billeder og grafik til trykt og digital kommunikation under hensyntagen til de relevante kvalitetsmæssige og tekniske forhold.
- Layout/design 2
- Eleven behersker arbejde med layout og design af trykt og digital kommunikation og kan udvikle og argumentere for sine ideer under hensyntagen til de forhold, som gør sig gældende for uddannelsesområdet.
§ 14
Undervisningen i hovedforløbet omfatter desuden valgfri specialefag, der giver mulighed for at vælge en faglig specialisering af elevens kvalifikationsprofil, som er tilpasset kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder, og som understøtter væsentlige dele af praktikuddannelsen. Eleven og virksomheden vælger valgfri specialefag efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.
Skolen fastsætter en frist for valg og omvalg af specialefag, jf. hovedbekendtgørelsen.
De valgfri specialefag varer 5 uger.
§ 15
Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfag. Undervisningen følger reglerne for valgfag, jf. hovedbekendtgørelsen.
Valgfag varer i alt 2 uger. For delkompetenceforløbet til mediegrafisk assistent varer valgfag 1 uge.
§ 16
Praktikvirksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen, sådan at eleven opnår rutine og videreudvikler sine færdigheder inden for de almene, personlige og de fagligt erhvervsrettede kompetenceområder. Praktikuddannelsen omfatter de i virksomheden forekommende arbejdsområder, dog mindst 2 af følgende områder:
- Prepress til trykt kommunikation.
- Premedia til digital kommunikation.
- Digital billedbehandling.
- Kreativt design til trykt kommunikation.
- Kreativt design til digital kommunikation.
§ 17
Målene med praktikuddannelsen er:
- Eleven, der uddanner sig til mediegrafiker, skal på avanceret niveau kunne:
a) udføre prepress til produktion af trykte medier eller premedia til produktion af digitale/elektroniske medier og
b) arbejde i team med produktion til digitale/elektroniske medier.
- Eleven, der uddanner sig til mediegrafiker eller mediegrafisk assistent skal på rutineniveau kunne:
a) udføre prepress til produktion af trykte medier,
b) udføre premedia til produktion af digitale/elektroniske medier,
c) udføre layout og design i forbindelse med produktion af trykte og digitale/elektroniske medier,
d) foretage produktionsstyring i forbindelse med produktion af trykte og digitale/elektroniske medier samt
e) arbejde selvstændigt og i team med produktion af digitale/elektroniske medier.
- Eleven, der uddanner sig til mediegrafiker eller mediegrafisk assistent skal desuden have kendskab til kundebetjening, marketing, kalkulation og budgetforståelse i forbindelse med produktion af trykte og digitale/elektroniske medier.
§ 18
De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enkelte praktikophold, skal indgå i elevens uddannelsesbog, jf. hovedbekendtgørelsen og retsbekendtgørelsen. Indholdet af skolevejledningerne og praktikerklæringerne følger reglerne i retsbekendtgørelsen.
§ 19
Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, medmindre andet fremgår af reglerne om det pågældende fag.
Uddannelsesbeviset suppleres med de udtryk for præstationen, der er nævnt i § 27, stk. 3.
§ 20
Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen.
Bedømmelse af valgfag følger reglerne for de pågældende fag, jf. hovedbekendtgørelsen.
Ved en skoleperiodes afslutning afgiver skolen en samlet karakter for de gennemførte områdefag og specialefag.
§ 21
Den afsluttende eksamen til mediegrafikerog den afsluttende prøve til mediegrafisk assistent finder sted i sidste skoleperiode som en del af undervisningen. For mediegrafikeren udgør den afsluttende eksamen samtidig uddannelsens svendeprøve. Bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervsskolerne m.v. finder anvendelse. Eksamen og prøve består af en mundtlig eksamination af 30 minutters varighed, der tager udgangspunkt i to projektopgaver udarbejdet af eleven. Øvrige emner, der relaterer sig til fagområderne, kan indgå i eksaminationen.
Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.
For mediegrafikeren bedømmes elevernes løsning af opgaverne af en lærer udpeget af skolen og to censorer udpeget af det faglige udvalg.
For mediegrafisk assistent bedømmes elevernes løsning af opgaverne af en lærer udpeget af skolen og en censor udpeget af skolen.
Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen eller prøve afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomhed til det faglige udvalg.
§ 22
Projektopgaverne efter § 21 består af et produkt til trykt kommunikation og et produkt til digital kommunikation. Eleven vælger, hvilket af de to produkter, der er hovedproduktet.
Projektopgaverne for mediegrafikeren varer samlet 56 klokketimer.
Projektopgaverne for den mediegrafiske assistent varer samlet 17 klokketimer.
§ 23
Ved bedømmelsen af eksamen og prøve giver lærer og censor(er) en karakter for hver af projektopgaverne.
Ved bedømmelsen lægges vægt på design, ombrydning og typografi, billedbehandling, æstetik, funktionalitet og teknisk udførelse.
Karakteren for hovedproduktet vægtes med faktor 2. Den endelige karakter fremkommer som et gennemsnit af de afgivne karakterer, idet der afrundes til et helt tal efter almindelige regneregler.
Skolen sender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål.
Eleven har bestået den afsluttende eksamen eller prøve, hvis der er opnået mindst karakteren 6 i hver af projektopgaverne.
§ 24
Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv.
Der aflægges kun ny prøve i de delprøver, hvor karakteren i den første prøve er under 6.
§ 25
Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen, når skoleundervisningen er gennemført, og når eleven efter sidste skoleperiode i gennemsnit har opnået mindst karakteren 6 i specialefagene.
Den eksamen eller den prøve, som er omtalt i §§ 21 og 22 skal være bestået.
Hvis betingelsen i stk. 1 ikke er opfyldt, men betingelsen i stk. 2 er opfyldt, udstedes skolebevis, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen..
§ 26
Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. hovedbekendtgørelsen.
§ 27
Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen, jf. § 1.
Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt og afsluttende praktikerklæring(er) for praktikuddannelsen er udstedt.
Uddannelsesbeviset suppleres udover talværdierne efter 13-skalaen med følgende udtryk for præstationen:
- »Antaget med sølvmedalje«, når eleven har opnået eksamenskarakteren 13.
- »Antaget med bronzemedalje«, når eleven har opnået eksamenskarakteren 11.
- »Antaget med ros«, når eleven har opnået eksamenskarakteren 9 eller 10.
- »Antaget«, når eleven har opnået eksamenskarakteren 6, 7 eller 8.
§ 28
Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. februar 2001.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 731 af 5. september 1995 om uddannelsen til grafiker.
Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder dog anvendelse for elever, der på ikrafttrædelsestidspunktet er begyndt på et uddannelsesforhold i henhold til uddannelsesaftale, og som inden 2005 vil kunne afslutte uddannelsen.
Skolen fastsætter efter samråd med det faglige udvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen til grafiker efter bekendtgørelsen nævnt i stk. 2.
Undervisningsministeriet, den 30. januar 2001, den 30. januar 2001
/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Lise Bagge Rasmussen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001