TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet

BEK nr 513 af 06/06/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Denne bekendtgørelse fastsætter rammerne for Telestyrelsens udstedelse af tilladelser til etablering og drift af 3. generations mobilnet i frekvensbåndene 1900 1980 MHz, 2020 2025 MHz og 2110 2170 MHz på grundlag af resultatet af en af Telestyrelsen afholdt auktion efter reglerne i kapitel 3-8.

§ 2

Telestyrelsen fastsætter auktionsvilkårene og gennemfører auktionen.

Stk. 2

Enhver juridisk person er berettiget til at tilmelde sig auktionen. Vedkommende forpligter sig ved sin tilmelding til at deltage i auktionen på de af Telestyrelsen fastsatte auktionsvilkår, jf. § 19, stk. 1, nr. 9.

§ 3

Ved befolkningsmæssig dækning forstås den andel af Danmarks befolkning, der bor i et område med udendørs dækning. Et område anses for udendørs dækket, hvis den simulerede (beregnede) middelfeltstyrke på en enkelt 12,2 kbit/s trafikkanal (DPCH (Dedicated Physical Channel)) på kanten af dækningsområdet 1,5 m over jordoverfladen med 50 % sandsynlighed er mindst 38 dBµV/m. Beregningerne skal baseres på, at der er tale om taletrafik med datahastighed på 12,2 kbit/s, og at sendestyrken fra basisstationen er højst 2 W pr. kanal. Beregningerne skal tage udgangspunkt i de seneste befolkningsmæssige oplysninger fra Danmarks Statistik.

Stk. 2

Ved budgiver forstås en juridisk person, jf. stk. 9, som agter eller overvejer at indgive en tilmelding til auktionen, eller som har indgivet en tilmelding til auktionen.

Stk. 3

Ved budgivergruppe forstås en budgiver samt alle personer, som er forbundne personer, jf. stk. 5, med budgiveren.

Stk. 4

Ved deltagelse forstås

  • Ved beregningen af deltagelsen, som den første person besidder gennem én eller flere mellemliggende juridiske personer i den anden person, multipliceres andelene, som besiddes af hvert led i den kæde, hvorved deltagelsen er etableret. Såfremt et led i kæden kontrollerer, jf. stk. 10, næste led i kæden, anses førstnævnte dog for at have en andel på 100%.
  1. en persons (den første person) besiddelse, formelt eller reelt, af ejerandele i en juridisk person, jf. stk. 9, (den anden person) enten direkte eller gennem én eller flere mellemliggende juridiske personer,
  1. ret til at erhverve eller tegne de i nr. 1 nævnte ejerandele,
  1. besiddelse eller ret til at udøve stemmerettigheder vedrørende de i nr. 1 nævnte ejerandele, eller
  1. ret til at erhverve stemmerettigheder vedrørende de i nr. 1 nævnte ejerandele.
  1. som kontrollerer, jf. stk. 10, budgiveren,
  1. som besidder en deltagelse på 10% eller mere i budgiveren, og

a) som har fortrolig information, jf. stk. 6, om budgiveren, eller

b) som har en aftale om at finansiere eller på anden vis assistere budgiveren i forbindelse med auktionsforløbet,

  1. som kontrollerer en person, som omfattes af nr. 2,
  1. som kontrolleres af en person, som omfattes af nr. 1 eller 2,
  1. som kontrolleres af en person, der kontrollerer en person omfattet af nr. 2, eller
  1. som budgiveren kontrollerer.
  1. information, som er blevet offentliggjort af en budgiver, dennes forbundne personer eller insidere, jf. stk. 8, som følge af forpligtelser i henhold til børsetiske regler, lov eller anden offentlig regulering,
  1. information, som er opnået af en budgivers medarbejdere, direktion eller bestyrelse eller af en forbundet person i relation til budgiveren (første budgivergruppe) før det tidspunkt, hvor budgiveren indgav sin tilmelding, og som vedrører en anden budgiver eller en forbundet person i relation til en anden budgiver (en anden budgivergruppe), i hvilken den pågældende person også er medarbejder eller medlem af direktion eller bestyrelse, hvis informationen er meddelt med det formål at beslutte, hvorvidt et medlem af den første budgivergruppe også skulle deltage som et medlem af den anden budgivergruppe, eller
  1. information meddelt af den første budgivergruppe eller dennes insidere alene for at gøre det muligt for et medlem af den anden budgivergruppe at beslutte, hvorvidt den pågældende ville deltage som et medlem af den første budgivergruppe.
  1. CDMA Direct Spread (UMTS) (3GPP UTRA Wideband CDMA (WCDMA)),
  1. Multi-Carrier (CDMA 2000),
  1. CDMA TDD (UMTS) (3GPP UTRA (TD SCDMA)),
  1. TDMA Single Carrier (UWC-136), og
  1. FDMA/TDMA (DECT).
  1. som har modtaget fortrolig information fra et medlem af en budgivergruppe, eller
  1. som i forbindelse med auktionsforløbet har påtaget sig at finansiere eller på anden vis assistere et medlem af en budgivergruppe.
  1. besidder eller har ret til at erhverve 50% eller mere af ejerandelene i denne anden person,
  1. besidder eller har ret til at råde over halvdelen eller mere af stemmerettighederne i denne anden person,
  1. har ret til at udnævne eller afsætte halvdelen eller mere af denne anden persons øverste ledelse,
  1. har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over denne anden person på grundlag af vedtægter eller aftale, eller
  1. i øvrigt kan udøve bestemmende indflydelse over denne anden person.
  1. kontrollerer budgiveren,
  1. har en deltagelse i budgiverens kapital,
  1. har stemmerettigheder i budgiveren,
  1. besidder fortrolig information vedrørende budgiveren eller
  1. forud for tilmeldingsfristens udløb, jf. § 13, har indgået aftale om eller tilkendegivet at ville finansiere eller på anden vis assistere budgiveren eller en med budgiveren forbundet person i forbindelse med auktionsforløbet.
  1. den ene budgiver har en deltagelse på 20% eller mere i den anden budgiver,
  1. en med den ene budgiver forbundet person har en deltagelse på 20% eller mere i den anden budgiver,
  1. en person, som ikke er forbundet person med nogen af de pågældende budgivere, har en deltagelse på 20% eller mere i begge budgivere, eller
  1. den ene budgiver eller en med denne forbunden person eller en person, som har en deltagelse på 20 % eller mere i denne budgiver, og den anden budgiver eller en med denne forbunden person eller en person, som har en deltagelse på 20 % eller mere i denne budgiver, har hver en deltagelse på 20 % eller mere i samme indehaver af en tilladelse til etablering og drift af et offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark (en »2G-tilladelsesindehaver«) eller personer, som kontrollerer 2G-tilladelsesindehaveren.
Stk. 5

Ved forbundet person forstås i relation til en budgiver en person

Stk. 6

Ved fortrolig information forstås information af enhver art, som direkte eller indirekte vedrører et bud, som en budgiver har afgivet eller overvejer at afgive, og uanset på hvilket medie informationen måtte befinde sig, hvis informationen, om den blev gjort tilgængelig for en anden budgivergruppe, ville være egnet til at påvirke den pris, som en sådan anden budgivergruppe ville byde. Fortrolig information omfatter enhver information om en budgivers strategi i forbindelse med auktionen, herunder det bud, som en budgiver er villig til at give. Fortrolig information omfatter dog ikke

Stk. 7

Ved IMT-2000 standarder (standarder for 3. generations mobilnet) forstås følgende standarder angivet i anbefaling ITU-R M.1457 DETAILED SPECIFICATIONS OF THE RADIO INTERFACES OF INTERNATIONAL MOBILE TELECOMMUNICATIONS-2000 (IMT-2000) udstedt af den Internationale Telekommunikationsunion (ITU):

Stk. 8

Ved insider forstås en person

Stk. 9

Ved juridisk person forstås et selskab, interessentskab eller lignende.

Stk. 10

En person anses for at kontrollere og have kontrol over en anden person, hvis den pågældende direkte eller indirekte, alene eller i fællesskab med en tredjemand

Stk. 11

Ved relevant forbundet person forstås en forbundet person i forhold til en budgiver, som

Stk. 12

Ved tilknyttede budgivere forstås budgivere, som har en af følgende relationer til hinanden:

Stk. 13

Ved tilknyttet person forstås i relation til en budgiver en person, som har en deltagelse på 20% eller mere i budgiveren.

Stk. 14

Ved UMTS-budgiver forstås en budgiver, som i sin tilmelding i henhold til § 19, stk. 1, nr. 15, har valgt en UMTS-standard, jf. stk. 15,

Stk. 15

Ved UMTS-standarder forstås CDMA Direct Spread (UMTS) (3GPP UTRA Wideband CDMA (WCDMA)) eller CDMA TDD (UMTS) (3GPP UTRA (TD SCDMA)) som angivet i anbefaling ITU-R M.1457 DETAILED SPECIFICATIONS OF THE RADIO INTERFACES OF INTERNATIONAL MOBILE TELECOMMUNICATIONS-2000 (IMT-2000) udstedt af den Internationale Telekommunikationsunion (ITU).

Stk. 16

Ved 2G-operatør forstås en person, som er indehaver af en tilladelse til etablering og drift af et offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark (en »2G-tilladelsesindehaver«), samt personer, som kontrollerer en 2G-tilladelsesindehaver, som kontrolleres af en 2G-tilladelsesindehaver, eller som kontrolleres af en person, der kontrollerer en 2G-tilladelsesindehaver.

§ 4

I relation til definitionerne af deltagelse, forbundet person, relevant forbundet person og kontrol skal betingede rettigheder medregnes, uanset om betingelsen eller betingelserne efterfølgende opfyldes eller frafaldes.

Stk. 2

Stk. 1 gælder ikke betingede rettigheder, som vedrører en fusion eller virksomhedsovertagelse, når

Stk. 3

I de i stk. 2 nævnte situationer medregnes betingede rettigheder, når godkendelse foreligger, henholdsvis den pågældende parts bestyrelse ikke længere modsætter sig fusionen eller virksomhedsoverdragelsen.

Stk. 4

Ved beregning af ejerandele eller antal stemmerettigheder eller ved bedømmelsen af, om der foreligger kontrol, hvor beregningen henholdsvis bedømmelsen kan ske på flere måder, herunder som følge af tegningsoptioner eller bemyndigelse til at fravige fortegningsretten med henblik på at udføre en rettet emission, skal beregningen henholdsvis bedømmelsen foretages på den vis, der medfører den højeste ejerandel, det højeste antal stemmerettigheder henholdsvis største indflydelse.

  1. fusionen eller virksomhedsovertagelsen skal godkendes af Konkurrencerådet, en tilsvarende offentlig konkurrencemyndighed eller Europa-Kommissionen, eller
  1. den pågældende parts bestyrelse modsætter sig fusionen eller virksomhedsovertagelsen.

§ 5

Telestyrelsen afholder auktion over følgende tilladelser:

Stk. 2

Hver tilladelse, jf. stk. 1, består af en tilladelse til anvendelse af radiofrekvenser til etablering og drift af et 3. generations mobilnet i Danmark og en tilladelse til etablering og drift af et 3. generations mobilnet i Danmark.

Stk. 3

Tilladelserne skal udnyttes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende standarder og specifikationer for IMT-2000 som anerkendt af den Internationale Telekommunikationsunion. Mindst én af tilladelserne skal om muligt udnyttes i overensstemmelse med de til enhver til gældende UMTS-standarder.

Stk. 4

Hver tilladelse har en varighed på 20 år fra udstedelsen af tilladelsen, jf. § 32, stk. 1. Ved udløb bortfalder tilladelserne uden yderligere varsel.

  1. Tilladelse I omfattende frekvensbånd 1920 1935 MHz, 2110 2125 MHz og 1915 1920 MHz.
  1. Tilladelse II omfattende frekvensbånd 1935 1950 MHz, 2125 2140 MHz og 1900 1905 MHz.
  1. Tilladelse III omfattende frekvensbånd 1950 1965 MHz, 2140 2155 MHz og 1905 1910 MHz.
  1. Tilladelse IV omfattende frekvensbånd 1965 1980 MHz, 2155 2170 MHz og 1910 1915 MHz.

§ 6

§ 7 i lov om offentlig mobilkommunikation om overdragelse finder tilsvarende anvendelse på tilladelserne.

§ 7

§§ 7 10 i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser om administrativ omfordeling, inddragelse, krav om overgang til mere frekvenseffektive udnyttelsesmetoder eller teknologier og krav om begrænsninger i anvendelsen finder tilsvarende anvendelse på tilladelserne.

Stk. 2

Anvendelse af de i stk. 1 nævnte bestemmelser kan ikke ske i de første ti år fra tilladelsernes udstedelse, jf. § 32, stk. 1, medmindre det er nødvendigt for at opfylde de til enhver tid gældende relevante EU-regler eller andre relevante vedtagelser truffet i det internationale samarbejde på telekommunikationsområdet.

§ 8

Telestyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse,

Stk. 2

Telestyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse, hvis tilladelsesindehaveren træder i betalingsstandsning, i likvidation eller kommer under konkurs.

  1. hvis tilladelsesindehaveren ikke opfylder påbud meddelt af Telestyrelsen i henhold til § 14, stk. 2, i lov om offentlig mobilkommunikation eller § 28, stk. 3, i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser, eller
  1. hvis tilladelsesindehaveren ikke betaler dagbøder pålagt af Telestyrelsen i medfør af § 14, stk. 4, i lov om offentlig mobilkommunikation eller § 28, stk. 4, i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser.

§ 9

Indehaveren af en tilladelse skal

  1. sikre en befolkningsmæssig dækning på minimum 30% med det af tilladelsen omfattede mobilnet ved udgangen af 2004, og
  1. sikre en befolkningsmæssig dækning på minimum 80% med det af tilladelsen omfattede mobilnet ved udgangen af 2008.

§ 10

Telestyrelsens offentliggørelser i henhold til denne bekendtgørelse sker på dansk på hjemmesiden: http://www.3G-auction.dk og kan ledsages af en engelsk oversættelse.

Stk. 2

Ved uoverensstemmelse mellem den danske udgave og en engelsk oversættelse gælder den danske udgave.

§ 11

Meddelelser i henhold til § 24, stk. 1 og 2, og § 34, stk. 2, fra en budgiver til Telestyrelsen skal ske ved brev mærket »3G-auktion« til: Telestyrelsen, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø.

Stk. 2

Meddelelser i henhold til stk. 1 skal ske på dansk.

§ 12

Enhver juridisk person er berettiget til at indgive en tilmelding til auktionen.

§ 13

Tilmelding til auktionen kan alene indgives til Telestyrelsen, jf. § 18, den 5. september 2001, mellem kl. 10.00 og kl. 16.00 (dansk tid).

Stk. 2

Telestyrelsen kan indtil 24 timer før udløbet af den til enhver tid gældende frist forlænge fristen. Telestyrelsen offentliggør den nye frist uden ugrundet ophold.

Stk. 3

Uanset stk. 2 kan Telestyrelsen inden udløbet af den til enhver tid gældende frist forlænge fristen, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder såsom strømsvigt, nedbrud af Telestyrelsens hjemmeside, strejker eller lignende. Telestyrelsen offentliggør den nye frist uden ugrundet ophold.

§ 14

Budgivere er berettigede til indtil otte dage før udløbet af den til enhver tid gældende tilmeldingsfrist, jf. § 13, at stille spørgsmål til Telestyrelsen vedrørende tilmeldingsproceduren eller auktionen. Spørgsmål skal af spørgeren vedlægges en dansk og engelsk version af spørgsmålet, som ikke gør det muligt at identificere, hvem der har stillet spørgsmålet.

Stk. 2

Telestyrelsen offentliggør senest 48 timer før udløbet af den til enhver tid gældende tilmeldingsfrist, jf. § 13, spørgsmål, som er stillet i henhold til stk. 1, og svar. Spørgsmål og svar offentliggøres i en form, som ikke angiver, hvem der har stillet spørgsmålet.

§ 15

En budgiver skal betale et depositum på minimum 200.000.000 kroner. Betaling af depositum skal være ubetinget, skal ske til Danmarks Nationalbank på konto nr. 8082-6 og skal være indgået inden udløbet af tilmeldingsfristen, jf. § 13. Indbetalingen skal angive, at den er sket af budgiveren.

Stk. 2

Depositum forrentes over for budgiveren med den af Danmarks Nationalbank til enhver tid fastsatte diskonto fra og med dagen, hvor indbetalingen er sket, og indtil, men eksklusiv, den dag, hvor depositummet eller den resterende del deraf frigives, jf. stk. 4. Renter af depositum fra og med den dag, hvor Telestyrelsen giver meddelelse til budgiveren i henhold til § 30, stk. 1, 3. pkt., tilfalder staten.

Stk. 3

Depositum med tilskrevne renter i henhold til stk. 2, 1. pkt., kan anvendes til hel eller delvis dækning af tilladelsesprisen, jf. § 32, stk. 2, konventionalbod, jf. § 38, stk. 1 4, eller erstatning, jf. § 38, stk. 5.

Stk. 4

Depositummet eller den resterende del deraf samt renter deraf frigives til en budgiver,

  1. når en budgiver meddeles, at budgiverens tilmelding er afvist, jf. § 21, stk. 2,
  1. når en budgiver meddeles, at budgiveren ikke vil blive tildelt en tilladelse, jf. § 30, stk. 1, 4. pkt., eller
  1. når en budgiver meddeles, at budgiveren vil blive tildelt en tilladelse, jf. § 30, stk. 1, 3. pkt., i det omfang depositum med tillæg af renter i henhold til stk. 2, 1. pkt., overstiger 25% af tilladelsesprisen.

§ 16

Telestyrelsen opkræver et gebyr på 1.000 kroner for udlevering af et sæt materiale vedrørende auktionen.

§ 17

En budgiver skal som en del af sin tilmelding afgive mindst ét bud. Ethvert bud skal afgives ved anvendelse af en af Telestyrelsen udarbejdet formular. Formularen skal indeholde oplysning om budgiverens navn, skal angive budgiverens bud, jf. stk. 2, og skal bære originale underskrifter af de personer, som er tegningsberettigede eller på anden vis bemyndigede til at forpligte budgiveren, jf. § 19, stk. 1, nr. 2. Der må ikke foretages ændringer eller tilføjelser i formularen.

Stk. 2

Et bud skal være ubetinget, uigenkaldeligt, udtrykt i kroner med op til to decimaler, og på minimum 500.000.000 kroner. Bud er bindende i ni måneder fra udløbet af tilmeldingsfristen, jf. § 13, medmindre Telestyrelsen forinden har meddelt en budgiver, at budgiveren er afvist, jf. § 21, stk. 2, eller at budgiveren er frigjort fra sit bud, jf. § 30, stk. 1.

Stk. 3

Ethvert bud skal afgives i en uigennemsigtig, lukket kuvert mærket »3G-bud« påført budgiverens navn.

§ 18

En tilmelding skal være skriftlig, skal være indeholdt i en anonym, uigennemsigtig, lukket kuvert eller kasse mærket »3G auktion« og skal være indgivet i overensstemmelse med § 13 til Telestyrelsen, Holsteinsgade 63, 2100 København Ø, eller til en anden adresse, som Telestyrelsen måtte offentliggøre.

Stk. 2

Telestyrelsen udsteder kvittering for modtagelsen af tilmeldingen.

Stk. 3

En tilmelding skal være på dansk og skal indgives i ét originalt eksemplar underskrevet af personer, som er tegningsberettigede for budgiveren eller på anden vis er bemyndigede til at forpligte budgiveren, jf. § 19, stk. 1, nr. 2. Der skal vedlægges ti kopier af tilmeldingen med bilag. Der skal dog ikke vedlægges kopier af det i § 19, stk. 1, nr. 16, nævnte bud.

Stk. 4

En budgiver er ikke berettiget til at indgive flere tilmeldinger. Indgiver en budgiver flere tilmeldinger, anses alene den først indgivne tilmelding for at være gældende. Alle bud, som er afgivet af en budgiver, herunder bud afgivet i henhold til § 20, indgår dog ved vurderingen i henhold til § 27, stk. 2.

§ 19

Tilmeldingen skal indeholde følgende:

Stk. 2

Alle de i tilmeldingen med bilag indeholdte oplysninger og erklæringer, jf. stk. 1, skal være korrekte og præcise.

Stk. 3

Telestyrelsen kan ved fastsættelse af yderligere regler vedrørende form og indhold for en tilmelding ændre eller supplere de i stk. 1 indeholdte regler.

  1. Budgiverens navn samt en adresse i Danmark, telefonnummer, faxnummer og e-postadresse, hvor budgiveren kan kontaktes på hverdage mellem 9.00 og 17.00 (dansk tid).
  1. Oplysning om samt dokumentation for navn, stilling og underskrift for mindst tre personer, som er tegningsberettigede eller på anden vis er bemyndigede til at forpligte budgiveren enten hver for sig eller to i fællesskab i enhver henseende vedrørende tilmeldingen og auktionen.
  1. Bekræftet kopi af budgiverens vedtægter eller hvis der ikke gælder vedtægter for budgiveren et tilsvarende dokument.
  1. En erklæring på tro og love underskrevet af en eller flere personer, som er tegningsberettigede eller på anden vis bemyndigede til at forpligte budgiveren, jf. nr. 2, om, at budgiveren, eller, hvis budgiveren er et interessentskab, joint venture eller lignende, de pågældende interessenter eller deltagere

a) ikke er i betalingsstandsning, likvidation eller under konkurs, og

b) er behørigt etableret i henhold til lovgivningen i det land, hvori budgiveren har hjemsted.

  1. En erklæring på tro og love underskrevet af en eller flere personer, som er tegningsberettigede eller på anden vis bemyndigede til at forpligte budgiveren, jf. nr. 2, om, at budgiveren, eller, hvis budgiveren er et interessentskab, joint venture eller lignende, de pågældende interessenter eller deltagere ikke er eller forventes involveret i tvister, som væsentligt og negativt kan påvirke budgiverens mulighed for at opfylde tilladelsen, hvis budgiveren tildeles en sådan.
  1. En, i det omfang forholdene er budgiveren bekendt, under iagttagelse af forpligtelsen i § 25, stk. 8, udtømmende liste over budgiverens insidere.
  1. En, i det omfang forholdene er budgiveren bekendt, under iagttagelse af forpligtelsen i § 25, stk. 8, og i henhold til en af Telestyrelsen udarbejdet instruks, detaljeret, klar og udtømmende oversigt over ejerstrukturen for budgiveren, herunder

a) en liste over forbundne personer samt for hver af dem en angivelse af, hvorfor personen er en forbundet person, og, såfremt personen er 2G-operatør, oplysning herom,

b) en liste over relevante forbundne personer samt for hver af dem en angivelse af, hvorfor personen er en relevant forbunden person, og om personen ligeledes er relevant forbunden person med en anden budgiver, og

c) en liste over tilknyttede personer samt for hver af dem en angivelse af, hvorfor personen er en tilknyttet person, og om personen ligeledes er tilknyttet person med en anden budgiver.

  • Det er dog ikke nødvendigt i oversigten at angive personer, som er forbundne personer til en budgiver alene som følge af en stats kontrol over den pågældende person.
  1. En, i det omfang forholdene er budgiveren bekendt, under iagttagelse af forpligtelsen i § 25, stk. 8, kortfattet gengivelse af enhver aftale, ifølge hvilken en eller flere personer har kontrol over budgiveren.
  1. To eksemplarer af de af Telestyrelsen fastsatte auktionsvilkår underskrevet af en eller flere personer, som er tegningsberettigede eller på anden vis bemyndigede til at forpligte budgiveren, jf. nr. 2. Telestyrelsen underskriver begge eksemplarer og beholder det ene eksemplar. Det andet eksemplar udleveres eller returneres til budgiveren.
  1. Et eksemplar af en af Telestyrelsen udarbejdet budgivererklæring underskrevet af en eller flere personer, som er tegningsberettigede eller på anden vis bemyndigede til at forpligte budgiveren, jf. nr. 2.
  1. Bevis for instruks om betaling af det i § 15, stk. 1, anførte depositum.
  1. Bevis for eventuel godkendelse i henhold til § 23, stk. 2 eller 3.
  1. Angivelse af, til hvilken bankkonto eventuel tilbagebetaling af depositum eller en del deraf samt renter deraf skal ske.
  1. En udtømmende liste over navn, stilling og bopæl for medlemmer af budgiverens direktion og bestyrelse eller, hvis sådanne ikke findes, tilsvarende organer.
  1. Angivelse af, hvilken af IMT-2000 standarderne budgiveren vil benytte, hvis budgiveren tildeles en tilladelse.
  1. Budgiverens bud for en tilladelse, jf. § 17.
  1. En angivelse af hvilken tilladelse, jf. § 5, stk. 1, budgiveren ønsker tildelt som henholdsvis første, anden, tredje og fjerde prioritet.

§ 20

Efter indgivelse af en tilmelding, men inden udløbet af tilmeldingsfristen, jf. § 13, er en budgiver berettiget til at indgive et eller flere yderligere bud til Telestyrelsen i henhold til § 17. § 18, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 21

Telestyrelsen træffer afgørelse om, at en tilmelding accepteres, hvis tilmeldingen er i overensstemmelse med §§ 12 og 13, § 15, stk. 1, § 17, stk. 3, § 18, stk. 1, 3 og 4, § 19, stk. 1 og 2, eventuelle regler udstedt i medfør af § 19, stk. 3, samt § 23, stk. 1. Telestyrelsens afgørelse om at acceptere en tilmelding meddeles til budgiveren.

Stk. 2

Hvis en tilmelding ikke accepteres efter stk. 1, anmoder Telestyrelsen budgiveren om inden for en frist på fem dage at supplere, korrigere eller præcisere tilmeldingen med bilag, at fremskaffe relevant dokumentation, eller at indbetale depositum, jf. § 15, samt renter deraf i henhold til lov om renter ved forsinket betaling fra udløbet af tilmeldingsfristen, jf. § 13, til betaling sker. Hvis tilmeldingen efter fristens udløb ikke accepteres efter stk. 1, afviser Telestyrelsen tilmeldingen eller meddeler en yderligere frist i henhold til 1. punktum.

Stk. 3

Hvis en budgivers tilmelding er accepteret af Telestyrelsen, jf. stk. 1, og hvis Telestyrelsen konstaterer, at budgiveren er en tilknyttet budgiver med en eller flere andre budgivere, jf. § 27, stk. 4, skal Telestyrelsen give meddelelse herom til budgiveren og den eller de berørte budgivere med angivelse af en af Telestyrelsen fastsat frist til at bringe tilknytningen til ophør. Hvis budgiveren og den eller de øvrige berørte budgivere inden fristens udløb dokumenterer at have gennemført sådanne transaktioner eller dispositioner, at budgiveren og den eller de øvrige berørte budgivere ikke længere er tilknyttede budgivere, eller hvis budgiveren og den eller de øvrige berørte budgivere har opnået en dispensation i henhold til § 22, finder § 27, stk. 4, ikke anvendelse.

Stk. 4

Hvis en budgivers tilmelding er accepteret af Telestyrelsen, jf. stk. 1, hvis budgiveren er omfattet af § 27, stk. 3, og hvis der ikke er meddelt budgiveren dispensation i henhold til § 22, skal Telestyrelsen meddele budgiveren, at budgiveren er omfattet af § 27, stk. 3.

§ 22

Indtil tilladelserne er udstedt, kan Telestyrelsen dispensere fra § 27, stk. 3 eller 4, hvis det over for Telestyrelsen er godtgjort:

Stk. 2

Telestyrelsen kan knytte vilkår til en dispensation i henhold til stk. 1.

  1. at forbindelsen eller tilknytningen er midlertidig,
  1. at forbindelsen eller tilknytningen ikke er etableret på grund af auktionen eller tilladelserne,
  1. at ingen af budgiverne har bestemt eller kan bestemme over en anden budgiver eller dennes relevante forbundne personer, således at budgivernes ledelser har foretaget og vil foretage beslutninger om deltagelse og budgivning i forbindelse med auktionen med hensyn til tilmeldingen uafhængigt af hinanden,
  1. at ingen af de med en budgiver forbundne personer for to eller flere budgivere har bestemt eller kan bestemme ledelsernes beslutninger om deltagelse og budgivning i forbindelse med auktionen, og
  1. at ingen budgiver eller en med denne forbundet person har modtaget eller vil modtage fortrolig information vedrørende to eller flere budgivere.

§ 23

En budgiver må ikke være under to eller flere 2G-operatørers fælles kontrol.

Stk. 2

Uanset stk. 1 må en budgiver være under to eller flere 2G-operatørers fælles kontrol, hvis budgiveren har opnået Konkurrencerådets godkendelse af den fælles kontrol i form af en afgørelse efter Konkurrenceloven, jf. Lovbekendtgørelse nr. 687 af 12. juli 2000, hvori budgiveren,

Stk. 3

Såfremt Konkurrencerådet har truffet en afgørelse, hvorefter to eller flere 2G-operatørers fælles kontrol over en budgiver ikke opnår en godkendelse, jf. stk. 2, og denne afgørelse påklages til Konkurrenceankenævnet i medfør af Konkurrencelovens § 19, kan en godkendelse, jf. stk. 2, fra Konkurrenceankenævnet træde i stedet for en godkendelse, jf. stk. 2, fra Konkurrencerådet. Telestyrelsen er dog ikke forpligtet til i henhold til § 13, stk. 2, at forlænge tilmeldingsfristen som følge af en påklage til Konkurrenceankenævnet.

  1. opnår fritagelse fra forbudet i Konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. Konkurrencelovens § 8, stk. 1 og 3,
  1. opnår en ikke-indgrebserklæring, jf. Konkurrencelovens § 9, eller
  1. opnår en godkendelse, jf. Konkurrencelovens § 12c, stk. 2, og § 12e.

§ 24

Efter tilmeldingens indgivelse og indtil en budgiver er blevet afvist, er blevet frigjort fra sit bud, jf. § 30, stk. 1, eller har fået udstedt en tilladelse, jf. § 32, stk. 1, er budgiveren forpligtet til øjeblikkeligt at meddele Telestyrelsen enhver ændring vedrørende de i § 19, stk. 1, nr. 1 8 og 14, nævnte forhold. Meddelelsen skal være underskrevet af de personer, som er tegningsberettigede eller på anden vis bemyndigede til at forpligte budgiveren, jf. § 19, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2

Efter tilmeldingens indgivelse og indtil en budgiver er blevet afvist, er blevet frigjort fra sit bud, jf. § 30, stk. 1, eller har fået udstedt en tilladelse, jf. § 32, stk. 1, er budgiveren forpligtet til øjeblikkeligt at meddele Telestyrelsen, hvis budgiveren konstaterer, at § 19, stk. 2, var overtrådt ved tilmeldingens indgivelse, eller at eventuelle meddelelser i henhold til stk. 1 var ukorrekte eller upræcise. Meddelelsen skal være underskrevet af de personer, som er tegningsberettigede eller på anden vis bemyndigede til at forpligte budgiveren, jf. § 19, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3

Telestyrelsen kan anmode en budgiver, hvis tilmelding er accepteret, om inden for en frist på fem dage at supplere, korrigere eller præcisere tilmeldingen med bilag eller at fremskaffe relevant dokumentation.

Stk. 4

Efter modtagelsen af en meddelelse i henhold til stk. 1 eller 2 eller efter udløbet af en frist i henhold til stk. 3 træffer Telestyrelsen afgørelse om, at tilmeldingen fortsat er accepteret, hvis den fortsat er i overensstemmelse med de i § 21, stk. 1, nævnte bestemmelser. I modsat fald kan Telestyrelsen afvise tilmeldingen.

§ 25

En budgiver, dennes forbundne personer og insidere skal såvel forud for som efter en tilmeldings indgivelse, og indtil tilladelserne er udstedt, afstå fra

Stk. 2

Uanset stk. 1, nr. 1, er en budgiver berettiget til at videregive fortrolig information, dog ikke til medlemmer af en anden budgivergruppe. I forbindelse med en videregivelse skal budgiveren tage alle rimelige tiltag med henblik på at sikre, at den person, som modtager den fortrolige information, overholder stk. 1, 6, 7 og 9.

Stk. 3

Uanset stk. 1, nr. 1, er en budgivers forbundne personer og insidere berettigede til at videregive fortrolig information til andre personer, som allerede forud for videregivelsen er insidere i forhold til samme budgiver.

Stk. 4

En budgiver skal sikre, at en person, som er medlem af bestyrelsen for eller ansat hos en budgiver eller en af dennes forbundne personer eller insidere, og som også er medlem af bestyrelsen for eller ansat hos en anden budgiver eller en af dennes forbundne personer eller insidere,

  1. at videregive fortrolig information, eller
  1. at indgå aftaler med andre budgivere eller andre budgiveres forbundne personer vedrørende auktionen.
  1. ikke for begge budgivere eller deres forbundne personer på nogen måde er involveret i udarbejdelsen af tilmelding eller bud, og
  1. ikke er i besiddelse af eller opnår fortrolig information vedrørende begge budgivere eller deres respektive forbundne personer eller insidere.
  1. regulerer leverandørens mulighed for at levere udstyr eller software til en anden budgiver eller en anden budgivers forbundne personer vedrørende planlægning, etablering eller drift af et 3. generations mobilnet i Danmark, eller
  1. regulerer de priser eller andre vilkår, som leverandøren kan tilbyde en anden budgiver eller dennes forbundne personer vedrørende planlægning, etablering eller drift af et 3. generations mobilnet i Danmark.
Stk. 5

Hvis en person, der er insider i relation til en budgiver, er medlem af bestyrelsen for eller ansat hos en juridisk person, der er en forbunden person i forhold til budgiveren, og hvis et andet medlem af bestyrelsen for eller en anden ansat hos den pågældende juridiske person er insider i relation til en anden budgiver, skal budgiverne sikre, at den pågældende juridiske person underretter budgiverne herom, og budgiverne skal tage alle rimelige tiltag med henblik på at sikre overholdelsen af stk. 1, 6, 7 og 9.

Stk. 6

En budgiver, dennes forbundne personer og insidere må hverken forud for eller efter en tilmeldings indgivelse, og indtil tilladelserne er udstedt, indgå aftaler eller etablere en forståelse med en udstyrs- eller softwareleverandør, som

Stk. 7

En budgiver, dennes forbundne personer og insidere må ikke forud for eller under auktionen indgå aftaler eller etablere en forståelse med tredjemand om adgang til eller anvendelse af budgiverens 3. generations mobilnet i Danmark, hvis aftalen eller forståelsen pålægger denne tredjemand ikke at deltage i auktionen eller begrænser denne tredjemands mulighed for at deltage i auktionen.

Stk. 8

En budgiver skal forud for tilmeldingens indgivelse foretage alle rimelige undersøgelser med henblik på at identificere sine forbundne personer, relevante forbundne personer, tilknyttede personer og insidere.

Stk. 9

En budgiver, dennes forbundne personer og insidere skal såvel forud for som efter en tilmeldings indgivelse, og indtil tilladelserne er udstedt, afstå fra enhver handling, der negativt kan påvirke auktionen. En fusion eller virksomhedsovertagelse, som ikke sker på grund af eller af hensyn til auktionen eller tilladelserne, anses ikke for en handling, der negativt kan påvirke auktionen, jf. dog stk. 10. Videregivelse af oplysninger under omstændigheder som beskrevet i § 3, stk. 6, nr. 1, 2 eller 3, anses ikke for en handling, der negativt kan påvirke auktionen.

Stk. 10

En budgiver og dennes forbundne personer skal efter tilmeldingens indgivelse afstå fra gennem deres handlinger eller undladelser at etablere en forbindelse til en anden budgiver, der vil medføre, at § 27, stk. 3, finder anvendelse.

§ 26

Når Telestyrelsen for samtlige budgiveres vedkommende har accepteret eller afvist tilmeldingerne, åbner Telestyrelsen bud afgivet af de budgivere, hvis tilmeldinger er accepteret. Åbningen kan først finde sted, efter at eventuelle frister meddelt af Telestyrelsen i henhold til § 21, stk. 3, er udløbet.

Stk. 2

Telestyrelsen afgør resultatet af auktionen ved at anvende de i §§ 27 og 28 indeholdte bestemmelser i den anførte rækkefølge, dog skal § 27, stk. 4, anvendes før § 27, stk. 3, hvis dette medfører, at antallet af budgivere, som udelukkes, begrænses.

§ 27

Telestyrelsen konstaterer, om buddene er i overensstemmelse med § 17, stk. 1 og 2. Telestyrelsen ser bort fra bud, som ikke er i overensstemmelse med § 17, stk. 1 og 2.

Stk. 2

Har en budgiver afgivet flere bud, gælder kun det højeste.

Stk. 3

Hvis en person, der er relevant forbunden person i forhold til én budgiver, også er relevant forbundet person i forhold til en eller flere andre budgivere, eller hvis en budgiver er forbundet person med en eller flere andre budgivere, gælder kun det højeste af de pågældende budgiveres bud, og de øvrige berørte budgiveres bud udelukkes, medmindre Telestyrelsen har meddelt dispensation i henhold til § 22. Hvis flere end to budgivere er omfattet af 1. pkt., skal 1. pkt. anvendes på en sådan måde, at antallet af budgivere, som udelukkes, begrænses.

Stk. 4

Hvis to eller flere budgivere er tilknyttede budgivere, gælder kun det højeste af de tilknyttede budgiveres bud, og de øvrige tilknyttede budgiveres bud udelukkes, medmindre Telestyrelsen har meddelt dispensation i henhold til § 22. Hvis flere end to budgivere er omfattet af 1. pkt., skal 1. pkt. anvendes på en sådan måde, at antallet af budgivere, som udelukkes, begrænses.

Stk. 5

Hvis to eller flere bud er ens, lader Telestyrelsen afgørelsen af disses indbyrdes rangfølge ske ved lodtrækning.

Stk. 6

Telestyrelsen fastslår på baggrund af resultatet af den procedure, som er gennemført i henhold til stk. 1 5, rangfølgen af buddene i faldende orden efter buddenes størrelse, således at højestbydende er den budgiver, der har afgivet det højeste bud og så fremdeles.

§ 28

Hvis der blandt de fire højestbydende, tilbageværende budgivere eller hvis antallet af tilbageværende budgivere er fire eller færre blandt samtlige de tilbageværende budgivere ikke er mindst én UMTS-budgiver, og hvis der blandt de øvrige budgivere, hvis tilmeldinger er accepteret, og hvis bud er i overensstemmelse med § 17, stk. 1 og 2, herunder budgivere, som er udelukket i henhold til § 27, stk. 3 eller 4, er mindst én UMTS-budgiver, finder stk. 2 5 anvendelse.

Stk. 2

Hvis der blandt UMTS-budgiverne er én eller flere,

  • anses den højestbydende af disse UMTS-budgivere for at være fjerdehøjestbydende, og den hidtidige fjerdehøjestbydende udelukkes.
Stk. 3

Hvis betingelsen i stk. 2 ikke er opfyldt, og der blandt UMTS-budgiverne er én eller flere, som ikke ville være blevet udelukket i henhold til § 27, stk. 3 eller 4, hvis højestbydende, næsthøjestbydende og fjerdehøjestbydende havde været de eneste andre budgivere, anses den højestbydende af disse UMTS-budgivere for at være tredjehøjestbydende, og den hidtidige tredjehøjestbydende udelukkes.

Stk. 4

Hvis betingelserne i stk. 2 og 3 ikke er opfyldt, og der blandt UMTS-budgiverne er én eller flere, som ikke ville være blevet udelukket i henhold til § 27, stk. 3 eller 4, hvis højestbydende, tredjehøjestbydende og fjerdehøjestbydende havde været de eneste andre budgivere, anses den højestbydende af disse UMTS-budgivere for at være næsthøjestbydende, og den hidtidige næsthøjestbydende udelukkes.

  1. som ikke er blevet udelukket i henhold til § 27, stk. 3 eller 4, eller
  1. som ikke ville være blevet udelukket i henhold til § 27, stk. 3 eller 4, hvis højestbydende, næsthøjestbydende og tredjehøjestbydende i henhold til rangfølgen efter § 27, stk. 6, havde været de eneste andre budgivere,
Stk. 5

Hvis betingelserne i stk. 2 4 ikke er opfyldt, og der blandt UMTS-budgiverne er én eller flere, som ikke ville være blevet udelukket i henhold til § 27, stk. 3 eller 4, hvis næsthøjestbydende, tredjehøjestbydende og fjerdehøjestbydende havde været de eneste andre budgivere, anses den højestbydende af disse UMTS-budgivere for at være højestbydende, og den hidtidige højestbydende udelukkes.

§ 29

Tilladelsesprisen for hver tilladelse udgør et beløb svarende til det bud, som i henhold til § 27, stk. 6, er fjerdehøjest.

Stk. 2

Tilladelsesprisen for en tilladelse til en UMTS-budgiver, som er placeret på rangfølgen i henhold til § 28, er dog et beløb svarende til det bud, den pågældende har afgivet, dog højst et beløb svarende til det bud, der i henhold til § 27, stk. 6, anses for at være fjerdehøjest. Den i stk. 1 fastsatte tilladelsespris for de øvrige tilladelser ændres ikke.

Stk. 3

Uanset det i stk. 1 og 2 anførte udgør tilladelsesprisen for hver tilladelse 500.000.000 kroner, hvis antallet af budgivere i henhold til § 27, stk. 6, jf. § 28, er tre eller færre.

§ 30

Tilladelserne vil blive tildelt de budgivere, som efter gennemførelsen af den i §§ 26 28 nævnte procedure er de fire højestbydende. En tilladelse vil blive tildelt med den af IMT-2000 standarderne, som er angivet i budgiverens tilmelding, jf. § 19, stk. 1, nr. 15, og med den ejerstruktur, som er angivet i tilmeldingen, jf. § 19, stk. 1, nr. 7, og som er ajourført i henhold til § 24, stk. 1 og 2, indtil den i §§ 26 - 28 nævnte procedures indledning. Telestyrelsen meddeler hver budgiver, der vil få tildelt en tilladelse, at budgiveren vil blive tildelt en tilladelse, tilladelsesprisen og størrelsen af det beløb, der skal betales i henhold til stk. 2, nr. 1. Telestyrelsen meddeler de resterende budgivere, hvis tilmeldinger er accepteret, at de ikke vil blive tildelt en tilladelse, og at de er frigjort fra deres bud. Telestyrelsen offentliggør, hvem der vil få tildelt en tilladelse og tilladelsesprisen.

Stk. 2

En budgiver, som har modtaget en meddelelse i henhold til stk. 1, 3. pkt., skal senest 15 dage derefter

Stk. 3

Den i stk. 2, nr. 1, anførte betaling skal være ubetinget, skal ske til Danmarks Nationalbank på konto nr. 8082-6, og skal angive, at den er sket af budgiveren.

  1. som delvis betaling af tilladelsesprisen kontant betale et beløb, der svarer til det beløb, hvormed 25% af tilladelsesprisen overstiger depositummet eller den tilbageværende del deraf, med tillæg af renter i henhold til § 15, stk. 2, 1. pkt., og
  1. indgive til Telestyrelsen en anfordringsgaranti i overensstemmelse med § 34.

§ 31

Hvis en budgiver ikke opfylder betingelserne i § 30, stk. 2 og 3, rettidigt, vil budgiveren ikke blive tildelt en tilladelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Hvis en budgiver ikke opfylder betingelserne i § 30, stk. 2 og 3, rettidigt, kan Telestyrelsen meddele budgiveren en frist til at berigtige forholdet. Opfylder budgiveren betingelserne i § 30, stk. 2 og 3, inden fristens udløb, udsteder Telestyrelsen en tilladelse til budgiveren i henhold til § 32. Det i § 30, stk. 2, nr. 1, nævnte beløb forrentes i henhold til lov om rente af forsinket betaling fra forfaldsdagen, til betaling sker.

Stk. 3

Hvis en budgiver efter udløbet af en frist i henhold til stk. 2 fortsat ikke opfylder betingelserne i § 30, stk. 2 og 3, vil budgiveren ikke blive tildelt en tilladelse.

§ 32

Efter at den i §§ 30 og 31 beskrevne procedure er gennemført, udsteder Telestyrelsen til den højestbydende af de budgivere, som har opfyldt betingelserne i § 30, stk. 2 og 3, den tilladelse, der har budgiverens første prioritet, jf. § 19, stk. 1, nr. 17, til den næsthøjestbydende af de budgivere, som har opfyldt betingelserne i § 30, stk. 2 og 3, den tilladelse, der har budgiverens første prioritet, jf. § 19, stk. 1, nr. 17, medmindre tilladelsen er udstedt til den højestbydende, i hvilket fald Telestyrelsen til budgiveren udsteder dennes anden prioritet, jf. § 19, stk. 1, nr. 17, og så fremdeles til og med den fjerdehøjestbydende af de budgivere, som har opfyldt betingelserne i § 30, stk. 2 og 3.

Stk. 2

Når en budgiver har opfyldt de i § 30, stk. 2 og 3, nævnte betingelser, tilfalder budgiverens depositum eller den resterende del deraf med tillæg af renter i henhold til § 15, stk. 2, 1. punktum, dog højst 25% af tilladelsesprisen, staten som delvis betaling af tilladelsesprisen.

§ 33

En tilladelsesindehaver skal afvikle de resterende 75% af tilladelsesprisen ved betaling af ti lige store årlige afdrag. Hvert afdrag forfalder på årsdagen for Telestyrelsens meddelelse i henhold til § 30, stk. 1, første gang ét år efter Telestyrelsens meddelelse. Betaling af afdrag skal være ubetinget, skal ske til Danmarks Nationalbank på konto nr. 8082-6, medmindre andet anvises af Telestyrelsen, jf. § 36, og skal angive, at den er sket af tilladelsesindehaveren.

Stk. 2

Betales et afdrag ikke rettidigt, påløber der renter efter lov om renter ved forsinket betaling fra forfaldsdagen, til betaling sker.

§ 34

Budgiveren skal foranledige, at der til enhver tid er stillet en anfordringsgaranti over for staten udstedt af et pengeinstitut eller forsikringsselskab, som ikke kontrollerer budgiveren, kontrolleres af budgiveren eller er under samme kontrol som budgiveren, som har hjemsted i Det Europæiske Økonomiske Samarbejde, og hvis langsigtede gæld har en rating fra Standard & Poors på mindst A eller fra Moody's Investors Service Limited på mindst A2. Garantien skal til enhver tid mindst lyde på et beløb svarende til summen af de afdrag på tilladelsesprisen, som forfalder de følgende 36 måneder, og skal til enhver tid være gældende i de følgende 36 måneder, dog ikke længere end til udløbet af afdragsperioden og således, at garantien nedskrives de sidste 36 måneder af afdragsperioden med de afdrag, der erlægges. Telestyrelsen fastsætter garantiens øvrige vilkår.

Stk. 2

Budgiveren skal uden ugrundet ophold give Telestyrelsen meddelelse, hvis det pengeinstitut eller forsikringsselskab, der har stillet den i stk. 1 nævnte garanti, ikke længere har den anførte rating.

§ 35

Telestyrelsen opkræver hos de budgivere, der har fået udstedt en tilladelse, jf. § 32, stk. 1, en betaling til dækning af de omkostninger, som er forbundet med Telestyrelsens forberedelse og afholdelse af auktionen og udarbejdelse af tilladelser m.v.

Stk. 2

Telestyrelsen fastsætter forfaldstidspunktet for den i stk. 1 anførte betaling.

§ 36

Alle betalinger, som en budgiver eller tilladelsesindehaver skal foretage i henhold til §§ 33, 35, 37 og 38, skal ske til det af Telestyrelsen anviste betalingssted.

§ 37

En budgiver, som omfattes af § 31, stk. 1 eller 3, er efter påkrav forpligtet til at betale et beløb svarende til den del af det i § 30, stk. 2, nr. 1, anførte beløb, som ikke måtte være betalt, samt 22,5% af tilladelsesprisen.

Stk. 2

En tilladelsesindehaver, hvis tilladelse er tilbagekaldt af Telestyrelsen i henhold til § 39, stk. 2 4, er efter påkrav forpligtet til at betale et beløb svarende til 22,5% af tilladelsesprisen, eller, hvis der resterer betaling af et lavere beløb af tilladelsesprisen, så dette lavere beløb.

Stk. 3

En tilladelsesindehaver er berettiget til ved tilbagelevering af sin tilladelse til Telestyrelsen at bringe fremtidige rettigheder og uforfaldne forpligtelser vedrørende tilladelsen til ophør mod senest samtidig at betale et beløb svarende til 22,5% af tilladelsesprisen, eller, hvis der resterer betaling af et lavere beløb af tilladelsesprisen, så dette lavere beløb.

Stk. 4

I tilfælde af tilbagekaldelse eller tilbagelevering af en tilladelse sker der ingen tilbagebetaling af betalt tilladelsespris, og forpligtelsen til at betale forfaldne afdrag samt renter deraf består.

§ 38

Telestyrelsen kan pålægge budgiveren en konventionalbod på 200.000.000 kroner,

Stk. 2

Telestyrelsen kan pålægge budgiveren en konventionalbod på 100.000 kroner,

Stk. 3

Telestyrelsen kan pålægge en tilladelsesindehaver en konventionalbod på 200.000.000 kroner, hvis Telestyrelsen efter udstedelse af tilladelsen konstaterer, at tilladelsesindehaveren har overtrådt de i stk. 1 nævnte regler.

Stk. 4

I de i § 38, stk. 1, nr. 1, nævnte tilfælde kan Telestyrelsen nedsætte konventionalboden eller undlade at pålægge konventionalboden, hvis det overfor Telestyrelsen godtgøres, at budgiveren har taget alle rimelige tiltag med henblik på at sikre overholdelsen af § 25, stk. 1, 6, 7, 9 og 10, og den pågældende overtrædelse ikke negativt har påvirket auktionen eller konkurrencen på 3G mobilmarkedet.

  1. hvis budgiverens forbundne personer eller insidere overtræder § 25, stk. 1, 6, 7, 9 eller 10,
  1. ved budgiverens overtrædelse af § 23, stk. 1, § 25, stk. 1 eller 4 10, § 30, stk. 2 eller 3, eller vilkår knyttet til en dispensation, jf. § 22, stk. 2,
  1. hvis oplysninger i henhold til § 19, stk. 1, nr. 5 8 og 10, ikke er korrekte og præcise, jf. § 19, stk. 2, eller ved overtrædelse af § 24, stk. 1 eller 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 5 8 og 10, eller
  1. hvis Telestyrelsen kan afvise budgiverens tilmelding i henhold til § 24, stk. 4, 2. pkt., uanset om afvisning finder sted eller ej.
  1. hvis budgiveren har undladt at afgive oplysninger og erklæringer i henhold til § 19, stk. 1,
  1. hvis oplysninger i henhold til § 19, stk. 1, nr. 1 4 og 11 15, ikke er korrekte og præcise, jf. § 19, stk. 2, eller
  1. ved overtrædelse af § 24, stk. 1 eller 2, jf. § 19, stk. 1, nr. 1 4 og 11 15, § 34, stk. 2, eller regler udstedt af Telestyrelsen i henhold til § 19, stk. 3.
Stk. 5

Såfremt statens tab ved en budgivers henholdsvis en tilladelsesindehavers overtrædelse af de i § 38, stk. 1 eller 2, nævnte bestemmelser overstiger en pålagt konventionalbod, kan staten tillige kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler.

§ 39

Hvis Telestyrelsen før udstedelse af tilladelse, jf. § 32, konstaterer, at de i § 38, stk. 1, nr. 1 eller 2, nævnte bestemmelser er overtrådt, kan Telestyrelsen afvise tilmeldingen.

Stk. 2

Telestyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse, hvis Telestyrelsen efter udstedelsen konstaterer, at de i § 38, stk. 1, nr. 1, 2 eller 3, nævnte bestemmelser er overtrådt.

Stk. 3

Telestyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse, hvis tilladelsesindehaveren undlader rettidigt at opfylde de i §§ 33 eller 35 indeholdte betalingsforpligtelser, eller hvis tilladelsesindehaveren ikke overholder § 34.

Stk. 4

Telestyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse, hvis det pengeinstitut eller forsikringsselskab, som har stillet den i § 34 nævnte garanti, ikke længere har den i § 34 anførte rating, medmindre tilladelsesindehaveren inden to måneder efter Telestyrelsens påkrav derom foranlediger en ny garanti stillet i overensstemmelse med § 34.

§ 40

Enhver tvist mellem staten, herunder Telestyrelsen, og en budgiver eller tilladelsesindehaver vedrørende kapitel 3 9 afgøres efter dansk ret og er undergivet de danske domstoles jurisdiktion.

Stk. 2

Hvis en budgiver eller tilladelsesindehaver ikke har værneting i Danmark, har budgiveren eller tilladelsesindehaveren aftalt værneting ved Østre Landsret.

§ 41

Klager over Telestyrelsens afgørelser truffet i medfør af kapitel 2 kan indbringes for Teleklagenævnet.

Stk. 2

Telestyrelsens afgørelser truffet i medfør af kapitel 3 9 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 42

Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. juni 2001.


IT- og Forskningsministeriet, den 6. juni 2001, den 6. juni 2001

/Birte Weiss Sune Rahn/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001
Bekendtgørelse om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet | TheLawyer.sh