Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse

Det samlede medlemsbidrag, jf. lovens § 77, består af medlemsbidraget og det frivillige efterlønsbidrag. Medlemsbidraget består af 3 dele:

1. et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen,

1. et bidrag til ATP og

1. et administrationsbidrag.

A-kassen opkræver efterlønsbidrag af ethvert medlem, der ikke skriftligt har givet a-kassen besked om, at man ikke ønsker at betale bidraget, jf. § 3. A-kassen må dog ikke opkræve bidrag, hvis man er omfattet af lovens § 77, stk. 5.

Man skal ikke betale mere i administrationsbidrag, fordi man betaler efterlønsbidrag.

• Fra- og tilvalg af efterlønsbidragetFramelding af efterlønsbidraget

Man kan altid vælge efterlønsbidraget fra. Fravalget har virkning fra den dato, hvor a-kassen modtager skriftlig besked om, at man vælger bidraget fra.

A-kassen opkræver bidrag med virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen skriftligt har modtaget besked om, at man igen vil betale bidrag. Man kan ikke efterbetale bidraget for den periode, hvor man har valgt bidraget fra, jf. dog stk. 3.

Indtil 3 måneder efter, at a-kassen har modtaget besked om fravalget, kan man vælge at efterbetale efterlønsbidrag for perioden.

Har man ikke valgt bidraget fra, og betaler man det ikke til tiden, træffer a-kassen afgørelse om, at man frameldes betaling af efterlønsbidrag, jf. § 12.

Man kan altid vælge efterlønsordningen fra, jf. § 14, stk. 1. Fravalget har virkning fra den dato, hvor a-kassen modtager skriftlig besked om, at man vælger ordningen fra. Hvis man vælger efterlønsordningen fra, kan man ikke medregne den tid, man har betalt bidrag i, til at opfylde kravet om anciennitet for ret til efterløn.

A-kassen bestemmer, hvornår man skal betale medlems- og efterlønsbidrag. A-kassen kan bestemme, at der skal betales for en uge, en måned eller et kvartal ad gangen. Det kan enten være forud eller bagud. Det skal fremgå af opkrævningen, hvilken periode man betaler for.

Man skal betale bidraget, når det forfalder. Bidraget kan tidligst forfalde den første dag i den periode, bidraget gælder for.

Det skal tydeligt fremgå af opkrævningen, hvad man skal betale i bidrag til henholdsvis arbejdsløshedsforsikringen, ATP, administrationsudgifter og efterløn. Hvis a-kassen ikke sender en opkrævning, skal den sende et brev om, hvad man skal betale i bidrag. Brevet skal sendes hvert år inden udgangen af januar måned. A-kassen skal sende et nyt brev, hvis bidragene ændres i løbet af året.

Hvis der sker samlet opkrævning af medlemsbidrag til a-kassen og kontingent til den faglige organisation, skal det fremgå af opkrævningen, hvad der skal betales til a-kassen alene.

Hvis man ikke betaler hele det opkrævede beløb, afskrives indbetalingen først på medlemsbidraget og derefter på efterlønsbidraget. Har man meddelt a-kassen, hvordan beløbet skal fordeles på de enkelte bidrag, skal den rette sig efter det. Man kan kun betale bidrag til efterløn, hvis man også betaler medlemsbidrag. Dette gælder dog ikke, hvis man er omfattet af § 7 eller § 25.

A-kassen skal modregne forfaldne medlems- og efterlønsbidrag, hvis man har dagpenge eller andre ydelser til gode i a-kassen.

A-kassen kan modregne medlemsbidrag i efterløn eller overgangsydelse.

Man kan blive fritaget for at betale medlemsbidraget, bortset fra administrationsbidraget, jf. stk. 2, hvis man:

Man skal skriftligt anmode a-kassen om fritagelse. Man bliver fritaget fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget anmodningen. Er man blevet frihedsberøvet, gælder fritagelsen fra frihedsberøvelsens start, hvis a-kassen har modtaget anmodningen senest 8 uger efter.

Er man ledig, jf. stk. 1, nr. 2, kan man højst blive fritaget for 6 måneder ad gangen.

Uddannelsessøgende, jf. stk. 1, nr. 4, kan højst blive fritaget for en periode på sammenlagt 5 år. Fritagelsen gives for 1 år ad gangen, hvis

• Fritagelsen ophører, når man afslutter eller ophører med uddannelsen.

1. Er blevet frihedsberøvet i mere end 30 dage.

1. Er ledig, tilmeldt arbejdsformidlingen, og retten til dagpenge er ophørt, jf. dog stk. 3 og 6.

1. Er voksenlærling, betaler efterlønsbidrag og

a) er omfattet af en uddannelsesaftale, der er indgået i henhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 560 af 2. juli 1999 om tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler med voksne, eller,

b) er omfattet af en elevkontrakt, der er indgået i henhold til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1209 af 18. december 2000 om forsøg med tilskud til (amts)kommuner, der indgår elevkontrakt med voksne.

1. Følger en erhvervsmæssig uddannelse, der giver ret til at blive optaget i en a-kasse efter lovens § 41, jf. dog stk. 6, og betaler efterlønsbidrag.

1. de samlede indtægter fra beskæftigelse, SU eller lignende under uddannelsen ikke overstiger det maksimale dagpengeniveau eller elevlønnen, og

1. beskæftigelseskravet ved uddannelsens start enten er opfyldt eller har været opfyldt på grundlag af beskæftigelse, jf. lovens § 53, stk. 2 og 5, og dagpengeretten består, jf. lovens § 55, stk. 1 og 2.

Man kan ikke blive fritaget, hvis man modtager hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Man kan ikke blive fritaget, hvis man ønsker at gøre brug af muligheden for efterløn, selv om dagpengeretten er udløbet, jf. lovens § 74 a, stk. 5.

Man kan ikke få ydelser fra a-kassen i den periode, hvor man er fritaget for at betale bidrag.

Betaler man ikke medlemsbidraget til tiden, skal a-kassen sende et rykkerbrev.

A-kassen skal sende brevet, når den konstaterer, at man ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt hele det bidrag, der skulle betales i denne måned. Opkræver a-kassen et restancegebyr, skal dette pålægges alle medlemmer, der ikke har betalt bidraget, inden brevet sendes. Restancegebyret må ikke fremstå som en del af medlemsbidraget.

A-kassen skal i brevet klart skrive, at man vil blive slettet, hvis medlemsbidraget til a-kassen ikke bliver betalt senest 3 uger efter, at brevet er sendt, jf. dog § 9, stk. 3, om genoprettelse af medlemskabet.

Betaler man medlemsbidraget til a-kassen, kan man ikke slettes som medlem af denne, selvom man ikke betaler det faglige kontingent.

A-kassen skal kunne dokumentere, at brevet er sendt.

Betaler man ikke medlemsbidraget inden udløbet af betalingsfristen på 3 uger, jf. § 8, stk. 3, skal a-kassen straks sende et brev om, at man slettes som medlem af a-kassen. Man slettes fra det tidspunkt, hvortil man har betalt.

A-kassen skal skrive i slettebrevet, at medlemskabet bliver genoprettet, hvis man senest 4 uger efter at brevet er sendt, betaler det opkrævede bidrag, samt de bidrag, der senere skulle have været betalt.

Betaler man, hvad man skylder senest 4 uger efter, at a-kassen har sendt brevet, genoprettes medlemskabet. Betaler man det opkrævede bidrag senest den dag, brevet sendes, genoprettes medlemskabet.

Betaler man bidraget efter udløbet af betalingsfristen på 3 uger i rykkerbrevet, og får man sit medlemskab genoprettet, får man en karantæne, jf. § 10, stk. 1.

A-kassen skal kunne dokumentere, at brevet er sendt.

A-kassen skal træffe afgørelse om, at man får 7,4 timers effektiv karantæne, hvis man betaler for sent, jf. § 9, stk. 1. Karantænen omfatter ikke feriedagpenge og godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Karantænen løber fra dagen efter, at betalingsfristen på 3 uger er udløbet. Den falder bort, hvis den ikke er udstået senest 2 år fra denne dato, eller man udmelder sig af a-kassen.

Betaler man ikke efterlønsbidraget til tiden, skal a-kassen sende et rykkerbrev.

A-kassen skal sende brevet, når den konstaterer, at man ved den forudgående måneds afslutning ikke har betalt hele det bidrag, der skulle betales i denne måned. Opkræver a-kassen et restancegebyr, skal dette pålægges alle medlemmer, der ikke har betalt bidraget, inden brevet sendes. Omfatter brevet også det almindelige medlemsbidrag, jf. § 8, stk. 2, skal det stå i brevet, hvad der skal betales henholdsvis i medlemsbidrag og i efterlønsbidrag.

A-kassen skal i brevet klart skrive, at man bliver frameldt betaling af efterlønsbidrag, hvis det opkrævede bidrag ikke bliver betalt senest 3 uger efter, at brevet er sendt. Det skal også fremgå af brevet, at man kan risikere at miste sin ret til efterløn.

A-kassen skal kunne dokumentere, at brevet er sendt.

Betaler man ikke efterlønsbidraget inden udløbet af betalingsfristen på 3 uger, jf. § 11, stk. 3, skal a-kassen straks sende et brev om, at man er blevet frameldt betaling af bidraget. Man frameldes fra det tidspunkt, hvortil man har betalt.

A-kassen skal skrive i frameldebrevet, at man ikke får nogen afbrydelse i sin anciennitet, hvad angår efterlønsbidraget, hvis man senest 4 uger efter at brevet er sendt, betaler det opkrævede bidrag, samt de bidrag, der senere skulle have været betalt. Det skal fremgå af brevet, at man kan vælge igen at betale efterlønsbidrag, jf. § 3, stk. 2. Er frameldebrevet også et slettebrev, skal det stå i brevet, hvad der skal betales henholdsvis i medlemsbidrag og i efterlønsbidrag, jf. § 9, stk. 2.

Betaler man det opkrævede bidrag senest den dag, brevet sendes, får man ikke nogen afbrydelse i sin anciennitet, når det drejer sig om efterlønsbidraget.

A-kassen skal kunne dokumentere, at brevet er sendt.

Medlemsbidraget og efterlønsbidraget, bortset fra administrationsbidraget, skal betales tilbage, hvis man:

1. Slettes på grund af svig med tilbagevirkende kraft.

1. Får annulleret sit medlemskab, fordi man ikke opfylder betingelserne for at blive optaget i en a-kasse, jf. lovens § 41.

1. Uretmæssigt har været forsikret i en dansk a-kasse, jf. bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland og bekendtgørelse om medlems- og dagpengeret efter arbejde eller ophold på Færøerne.

Man skal skriftligt give a-kassen besked, hvis man vælger efterlønsordningen fra. A-kassen betaler efterlønsbidraget tilbage, hvis man skriftligt anmoder herom.

Bidraget overføres enten til en pensionsordning, jf. § 15, eller betales kontant tilbage, jf. §§ 16-18. Opgørelse af bidraget sker efter § 20.

Er man ikke fyldt 60 år, kan man skriftligt anmode a-kassen om, at efterlønsbidraget overføres til en dansk pensionsordning eller en tilsvarende udenlandsk pensionsordning, jf. dog §§ 16-17.

Ønskes bidraget overført til en dansk pensionsordning, skal ordningen være led i et ansættelsesforhold (arbejdsmarkedspension) og omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1, jf. dog 3. pkt. Bidraget kan også overføres til en tilsvarende udenlandsk pensionsordning. Bidraget kan ikke overføres til en tjenestemandspension eller en pension, der modtager statsstøtte, herunder en tjenestemandspensionslignende ordning, eller til ATP, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 1-3.

Er man ikke omfattet af en pensionsordning, som nævnt i stk. 2, 1. pkt., eller kan der ikke indbetales til en sådan ordning, og har man ikke benyttet sig af muligheden i stk. 2, 2. pkt., skal bidraget overføres til en privat pensionsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1. Bidraget kan også overføres til en tilsvarende udenlandsk pensionsordning.

Man skal dokumentere, at den pensionsordning, man ønsker bidraget overført til, er omfattet af pensionsbeskatningslovens kap. 1, eller at den udenlandske pensionsordning opfylder tilsvarende betingelser.

Fylder man60 år, dør, eller får tilkendt førtidspension, efter at man har anmodet om overførsel til en pensionsordning, men inden efterlønsbidraget er blevet overført til en sådan, tilbagebetales bidraget kontant, jf. § 17.

Efterlønsbidraget tilbagebetales kontant, hvis man:

Retten til tilbagebetaling fra a-kassen bortfalder, hvis man først anmoder herom, når man er fyldt 65 år, jf. dog § 18, stk. 3.

Afgår et medlem ved døden før det fyldte 65. år, kan dødsboet få bidraget tilbagebetalt kontant.

Era-kassen klar over, at et medlem, der har betalt efterlønsbidrag, er død, skal den straks opgøre bidraget og skriftligt give skifteretten besked om beløbets størrelse.

1. Har betalt et bidrag, der ikke overstiger 7 dagpengesatser for fuldtidsforsikrede, når det opgøres efter § 20.

1. Er fyldt 60 år.

1. Får tilkendt førtidspension i henhold til lov om social pension eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, inden man er fyldt 65 år.

Beløbet opgøres efter § 20 og udbetales af a-kassen.

Hvis man enten

Man kan få indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant, hvis man opfylder en af betingelserne i § 17 og skriftligt anmoder a-kassen herom.

Er registreringen overført til direktoratet, kan man efter det fyldte 60. år skriftligt anmode direktoratet om at få indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt kontant. Retten bortfalder, når man er fyldt 66 år, jf. dog § 24, stk. 2.

Hvis man ved senere indbetalinger kan få ret til efterløn, skal direktoratet tilbageføre registreringen til a-kassen, hvis den anmoder om det. Dette gælder også, hvis man har været omfattet af fleksydelsesordningen i lov om fleksydelse, og man kan anvende de bidrag, man tidligere har indbetalt, samt den tid man har været omfattet af fleksydelsesordningen, til at kunne opnå ret til efterløn.

1. er ophørt med at indbetale efterlønsbidrag, eller

1. har valgt efterlønsordningen fra, jf. § 14, stk. 1, uden at der er sket overførsel til en pensionsordning,

§§ 14-18 omfatter også personer, der ikke længere er medlemmer af en a-kasse. Er man ikke længere medlem af en a-kasse, skal man fremsætte krav om tilbagebetaling m.v. over for sin seneste a-kasse, medmindre registreringen er overført til direktoratet, jf. § 18.

Det beløb, der skal betales tilbage, jf.§§ 14-18, skal opgøres efter lovens § 77 a, stk. 5-7.

Tilbagebetaling sker efter eventuelt fradrag for skat eller afgift i henhold til skattelovgivningens regler.

Skylder man en a-kasse penge, skal den a-kasse, der tilbagebetaler beløbet kontant, modregne gælden, efter at der er foretaget fradrag for skat eller afgift.

Har a-kassen truffet afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn, jf. § 5 i lov nr. 446 af 7. juni 2001, skal den tilbagebetale efterlønsbidraget kontant.

Det beløb, der skal betales tilbage, jf. stk. 1, skal opgøres efter lovens § 77 a, stk. 5 og 7.

Tilbagebetaling sker efter fradrag af en afgift på 30%.

Skylder man en a-kasse penge, skal den a-kasse, der tilbagebetaler beløbet kontant, modregne gælden, efter at der er foretaget fradrag for skat eller afgift.

Klager man over a-kassens afgørelse, kan man først få beløbet udbetalt, når Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn har truffet afgørelse om, at man ikke kan opnå ret til efterløn.

Vælger man efterlønsordningen fra, før a-kassen har afgjort, om man kan opnå ret til efterløn, og anmoder man om at få bidraget:

Får man tilkendt førtidspension, eller dør medlemmet, inden a-kassen har truffet afgørelse, om man kan opnå ret til efterløn, træffer a-kassen straks afgørelse om kontant tilbagebetaling efter § 17.

1. overført til en pensionsordning, jf. § 15, eller

1. kontant tilbagebetalt, fordi man er fyldt 60 år, jf. § 17,

Beløbet udbetales af den a-kasse, man er medlem af, når der træffes endelig afgørelse om tilbagebetaling, jf. § 21, stk. 1. Er man ikke længere medlem, udbetales beløbet af den a-kasse, man sidst var medlem af.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i ganske særlige tilfælde give tilladelse til, at man kan få efterlønsbidraget tilbagebetalt kontant, hvis man uden egen skyld mister retten til at overgå til efterløn.

Direktøren kan i ganske særlige tilfælde se bort fra aldersgrænsen på 66 år i § 18, stk. 3.

Beløbet opgøres efter § 20 og udbetales af a-kassen.

Har man været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land eller på Færøerne, kan man efterbetale efterlønsbidrag, når man på ny er blevet medlem af en dansk a-kasse. Efterbetalingen sker for perioder fra den 1. april 1999, hvor man har været forsikret i et andet EØS-land eller på Færøerne.

Efterbetalingsbeløbet udgør det antal dagpengesatser efter lovens § 47 og § 70, som man skulle have betalt i efterlønsbidrag, hvis man havde været forsikret i Danmark. Beløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på det tidspunkt, hvor man bliver optaget i a-kassen.

Efterbetaling af bidraget skal ske senest 3 måneder efter, at man har fået en opkrævning fra a-kassen, jf. stk. 1 og 2.

En a-kasse skal vejlede medlemmerne om, hvilken betydning betaling af efterlønsbidrag har for muligheden for at opnå ret til efterløn.

A-kassen skal i god tid, før et medlem fylder 30 år, vejlede om:

• Det samme gælder, hvor a-kassen opkræver bidrag for første gang.

Når man vælger bidraget fra, jf. § 3, stk. 1, skal a-kassen vejlede om:

Når man vælger efterlønsordningen fra, jf. § 4 og § 14, stk. 1, skal a-kassen vejlede om:

• A-kassen skal også vejlede om, at man kun kan opnå ret til efterløn, hvis anciennitetskravet på ny kan opfyldes, jf. § 4.

1. muligheden for at vælge bidraget fra, og

1. muligheden for at få eventuelt indbetalte bidrag betalt tilbage, jf. §§ 14 17 og § 20.

1. konsekvenserne for retten til efterløn, når man ikke betaler bidraget,

1. at man kan fortryde sit fravalg, jf. § 3, stk. 3, og

1. muligheden for at få det indbetalte bidrag betalt tilbage, jf. §§ 14-17.

1. muligheden for at få indbetalte bidrag overført til en pensionsordning, jf. § 15, og

1. muligheden for at få indbetalte bidrag udbetalt kontant, jf. § 17.

Bliver man optaget i en a-kasse, efter man er fyldt 35 år, skal a-kassen før opkrævningen af bidraget undersøge, om man kan opnå ret til efterløn, jf. lovens § 77, stk. 5, nr. 5. Kan man opnå ret til efterløn, skal a-kassen senest, når den sender en opkrævning, vejlede om, i hvor lang en periode man kan opnå ret til efterløn.

Bliver man genoptaget i en dansk a-kasse efter ophold i et andet EØS-land eller på Færøerne, skal a-kassen vejlede om, at det er muligt at efterbetale efterlønsbidrag, jf. § 25.

Bliver a-kassen bekendt med, at man får tilkendt førtidspension, jf. § 17, stk. 1, nr. 3, skal a-kassen vejlede om, at man kan få indbetalte bidrag tilbagebetalt.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 873 af 2. december 1999 om betaling af medlemsbidrag til en a-kasse.1)

Hvis man første gang har fået en opkrævning på efterlønsbidrag, der forfalder senest den 30. juni 2001, kan man få det indbetalte bidrag tilbage uden fradrag for skat eller afgift. Man skal skriftligt give a-kassen besked om, at man vælger bidraget fra og ønsker at få det tilbagebetalt. Meddelelsen herom skal være modtaget i a-kassen senest 3 måneder efter, at det første bidrag forfaldt til betaling.

Arbejdsministeriet, den 7. juni 2001, den 7. juni 2001

/Lisbeth Lollike Jeanette Nielsen/