Bekendtgørelse om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende og faste brændstoffer

Bekendtgørelsen fastsætter grænser for svovlindholdet i visse mineraloliebaserede flydende brændstoffer og i visse faste brændstoffer.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på

1. mineraloliebaserede flydende brændstoffer, der anvendes af søgående skibe, bortset fra marinegasolie, jf. § 5,

1. gasolie til skibe, der anvendes af skibe, som krydser grænsen mellem Danmark og et tredjeland uden for Den Europæiske Union,

1. mineraloliebaserede flydende brændstoffer, der er bestemt til forarbejdning inden endelig forbrænding, og

1. mineraloliebaserede flydende brændstoffer, der skal forarbejdes i raffinaderiindustrien.

Ved mineraloliebaserede flydende brændstoffer forstås i denne bekendtgørelse fuelolie, gasolie og marinegasolie, jf. §§ 3-5.

Ved faste brændstoffer forstås i denne bekendtgørelse kul, petroleumskoks (pet-coke) og andre fossile faste brændstoffer.

Ved fuelolie forstås

1. ethvert mineraloliebaseret flydende brændstof, som henhører under KN-kode 2710 00 71 til 2710 00 78,

1. ethvert mineraloliebaseret flydende brændstof, bortset fra gasolie som defineret i §§ 4 og 5, som ud fra sine destillationsgrænser henhører under de svære olier, der er bestemt til anvendelse som brændstof, og hvoraf mindre end 65 volumenprocent (incl. tab) destillerer ved 250° C efter ASTM D86-metoden, og

1. ethvert mineraloliebaseret flydende brændstof som beskrevet i nr. 2, uanset om destillationen kan bestemmes efter ASTM D86-metoden.

Ved gasolie forstås

Definitionen i stk. 1 omfatter ikke

• ethvert mineraloliebaseret flydende brændstof, som henhører under KN-kode 2710 00 67 eller 2710 00 68, og

1. ethvert mineraloliebaseret flydende brændstof, som ud fra sine destillationsgrænser henhører under de mellemdestillater, der er bestemt til anvendelse som brændstof, og hvoraf mindst 85 volumenprocent (incl. tab) destillerer ved 350° C efter ASTM D86-metoden.

1. dieselolie som defineret i artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998, og

1. brændstoffer til mobile ikke-vejgående maskiner og landbrugstraktorer.

Ved marinegasolie forstås brændstof til skibe, der svarer til definitionen af gasolie i § 4, eller som har en viskositet eller vægtfylde, der ligger inden for grænserne for viskositeten eller densiteten for skibsdestillater i tabel 1 i ISO 8217:1996.

Ved ASTM-metoden, som nævnt i §§ 3-4, forstås de prøvemetoder, der er fastlagt af American Society for Testing and Materials i 1976-udgaven af standarddefinitioner og specifikationer for mineralolieprodukter og smøremidler.

Ved fyringsanlæg, som nævnt i § 7, stk. 2, nr. 1-2, forstås ethvert teknisk apparatur, hvori brændstoffer forbrændes med henblik på anvendelse af den producerede varme.

Fuelolie, hvis svovlindhold overstiger 1,0 vægtprocent, må ikke anvendes i Danmark.

Energistyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 1 give tilladelse til anvendelse af fuelolier med højere svovlindhold

1. i fyringsanlæg, som er omfattet af Rådets direktiv 88/609/EØF af 24. november 1988, og som betragtes som nye anlæg efter definitionen i artikel 2, stk. 9, i nævnte direktiv, og som overholder de SO2 -emissionsgrænser for sådanne anlæg, der er fastsat i artikel 4 og i bilag IV til nævnte direktiv,

1. i andre fyringsanlæg, som ikke er omfattet af nr. 1, når SO2-emissionerne fra de pågældende anlæg er 1700 mg SO2/Nm3 eller derunder med et iltindhold i røggassen på 3 volumenprocent på tør basis, og

1. til forbrænding i raffinaderier, hvis de gennemsnitlige månedlige SO2-emissioner for alle raffinaderiets anlæg, undtagen fyringsanlæg, der er omfattet af nr. 1, uanset typen af brændstof eller brændstofkombinationer, i gennemsnit ligger inden for en grænse på 1700 mg SO2/Nm3.

Gasolie, herunder marinegasolie, hvis svovlindhold overstiger 0,2 vægtprocent, må ikke anvendes i Danmark. Fra 1. januar 2008 må svovlindholdet ikke overstige 0,1 vægtprocent.

Kul og andre fossile faste brændstoffer, hvis svovlindhold overstiger 0,9 vægtprocent, må ikke anvendes i Danmark og forhandles til dette formål.

Petroleumskoks med et svovlindhold på op til 1,0 vægtprocent må uanset bestemmelsen i stk. 1 anvendes i Danmark og forhandles til dette formål.

Grænseværdierne for svovlindhold i stk. 1-2 gælder for brændstoffer med et vandindhold på 0 vægtprocent og reduceres forholdsmæssigt ved vandindhold over 0 vægtprocent.

Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke

1. kommunal dagrenovation, herunder visse typer erhvervsaffald, samt briketter og lignende fremstillet heraf, og

1. kul, der anvendes i kraftværker med en elektrisk kapacitet på over 25 MW og en indfyret kapacitet på over 50 MW.

Energistyrelsen kan uanset bestemmelserne i stk. 1-2 give tilladelse til anvendelse eller forhandling af kul, petroleumskoks og andre fossile faste brændstoffer med højere svovlindhold, hvis det af produktionstekniske grunde er nødvendigt at anvende sådanne brændstoffer, eller hvis ansøger kan dokumentere, at der ved brug af afsvovlingsanlæg eller på anden måde opnås en reduktion af SO2-emissionen svarende til anvendelse af brændstoffer med et svovlindhold efter stk. 1-2.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at reglerne i §§ 7-9 samt vilkår fastsat i forbindelse med dispensationer efter § 7, stk. 2, og § 9, stk. 5, overholdes.

Det i stk. 1 nævnte tilsyn føres af amtsrådet for virksomheder

I Københavns og Frederiksberg kommuner varetager kommunalbestyrelsen de opgaver og beføjelser, der efter stk. 2 er henlagt til amtsrådet.

1. der er omfattet af amtsrådets godkendelseskompetence i medfør af § 4, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 807 af 25. oktober 1999 om godkendelse af listevirksomhed som ændret ved bekendtgørelse nr. 107 af 1. februar 2000, eller

1. der drives af kommunalbestyrelsen.

Tilsynsmyndigheden foretager en stikprøvevis kontrol med en sådan hyppighed og på en sådan måde, at de udtagne prøver er repræsentative for det undersøgte brændstof.

Som referencemetode til bestemmelse af svovlindholdet i flydende brændstoffer benyttes

Voldgiftsmetoden bliver DS/EN/ISO 14596.

Den statistiske fortolkning af kontrollen med svovlindholdet i de gasolier, der anvendes, foretages i overensstemmelse med DS/EN/ISO 4259.

1. DS/EN/ISO 8754 og DS/EN/ISO 14596 for fuelolie og marinegasolie, og

1. DS/EN 24260, DS/EN/ISO 8754 og DS/EN/ISO 14596 for gasolie.

Tilsynsmyndigheden udarbejder til brug for den årlige rapportering til EU-Kommissionen en kortfattet rapport om tilsynsvirksomheden i henhold til § 10 vedrørende de i §§ 7-8 nævnte brændstoffer, herunder oplysning om der ved prøveudtagning og -analyse er anvendt akkrediterede laboratorier og om de anvendte metoder, jf. § 12. Rapporten skal være Energistyrelsen i hænde senest den 31. maj.

Producenter, importører, forhandlere og forbrugere af de i § 2 nævnte brændstoffer skal efter anmodning give tilsynsmyndigheden alle oplysninger, der er af betydning for tilsynets udøvelse.

Efter anmodning fra en forbruger skal forhandlere af de i § 2 nævnte brændstoffer skriftligt give oplysning om det maksimale svovlindhold i det leverede brændstof.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

1. anvender eller forhandler de i § 2 nævnte brændstoffer i strid med bestemmelserne i §§ 7-9,

1. overtræder vilkår for en dispensation efter § 7, stk. 2, eller § 9, stk. 5, eller

1. undlader at give oplysning efter § 14.

1. voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare derfor, eller

1. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Energistyrelsens afgørelser efter § 7, stk. 2, og § 9, stk. 5, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 580 af 22. juni 2000 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer og §§ 4, 6 og 7, stk. 1-4, samt §§ 8-11 i bekendtgørelse nr. 901 af 31. oktober 1994 om begrænsning af svovlindhold i brændsel til fyrings- og transportformål.3)

Indtil den 31. december 2002 kan beholdninger af fuelolie med et svovlindhold på højst 2,5 vægtprocent uanset reglen i § 7, stk. 1, uden for Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns amtskommune

Indtil den 31. december 2002 kan beholdninger af fuelolie med et svovlindhold på højst 1,5 vægtprocent uanset reglen i § 7, stk. 1, uden for Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns amtskommune

1. forhandles til fyringsformål, hvis beholdningen er modtaget eller produceret her i landet inden 1. januar 1985, eller

1. anvendes af forbrugere til fyringsformål, hvis beholdningen er modtaget af forbrugeren inden 1. oktober 1985, eller hvis olien er omfattet af reglen i nr. 1.

1. forhandles til fyringsformål, hvis beholdningen er modtaget eller produceret her i landet inden 1. november 1988, eller

1. anvendes af forbrugere til fyringsformål, hvis beholdningen er modtaget af forbrugeren inden 1. november 1988, eller hvis olien er omfattet af reglen i nr. 1.

Miljø- og Energiministeriet, den 25. maj 2001, den 25. maj 2001

/Svend Auken Knud Pedersen/