Bekendtgørelse om persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed samt om klagevejledning i statsamterne
BEK nr 544 af 14/06/2001
§ 1
Den faglige virksomhed, der udøves af de i §§ 2 og 3 omtalte persongrupper, er omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed.
§ 2
De ved særlige lovgivning autoriserede personer inden for sundhedsvæsenet omfatter følgende uddannelseskategorier:
Den faglige virksomhed, der udøves af de i stk. 1, nr. 2, 6, 8, 9 og 11 nævnte persongrupper i perioden fra bestået afsluttende eksamen til erhvervelse af autorisationsbevis, dvs. den supplerende praktiske uddannelse, er også omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed.
- læger, jf. bekendtgørelse nr. 272 af 19. april 2001 af lov om udøvelse af lægegerning,
- tandlæger, jf. lov nr. 276 af 26. maj 1976 om tandlæger med senere ændringer,
- sygeplejersker, jf. bekendtgørelse nr. 759 af 14. november 1990 af lov om sygeplejersker,
- jordemødre, jf. lov nr. 671 af 13. december 1978 om jordemødre med senere ændringer,
- terapiassistenter (ergoterapeuter og fysioterapeuter), jf. bekendtgørelse nr. 631 af 30. august 1991 af lov om terapiassistenter,
- kliniske tandteknikere, jf. lov nr. 100 af 14. marts 1979 om kliniske tandteknikere med senere ændringer,
- fodterapeuter, jf. lov nr. 142 af 26. april 1972 om fodterapeuter med senere ændringer,
- kiropraktorer, jf. lov nr. 415 af 6. juni 1991 om kiropraktorer m.v.,
- autoriserede psykologer for virksomhed inden for sundhedsvæsenet, jf. § 13 i lov nr. 494 af 30. juni 1993 om psykologer m.v.,
- optikere, jf. lov nr. 379 af 18. maj 1994 om optikere m.v.,
- kliniske diætister, jf. lov nr. 307 af 24. april 1996 om kliniske diætister, eller
- tandplejere, jf. lov nr. 498 af 12. juni 1996 om tandplejere.
§ 3
Persongrupper, som ikke har autorisation efter særlig lovgivning og som umiddelbart deltager i behandling og/eller pleje af patienter inden for sundhedsvæsenet, omfatter følgende uddannelseskategorier:
- grønlandske tandplejere, jf. Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 47 af 1. maj 1986 om uddannelse til grønlandsk tandplejer (kigutigissasoq) i Grønland,
- grønlandske sundhedsmedhjælpere (fødselshjælpere), jf. Sundhedsstyrelsens cirkulære af 17. juni 1980 om uddannelse til sundhedsmedhjælper i Grønland,
- plejere, jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer af juli 1977 for uddannelse af plejere,
- sygehjælpere, jf. Sundhedsstyrelsens cirkulære af 20. januar 1978 om uddannelse af sygehjælpere,
- plejehjemsassistenter, jf. Sundhedsstyrelsens cirkulære af 26. juni 1980 om plejehjemsassistenter,
- social- og sundhedsassistenter for så vidt angår sundhedsfaglige opgaver, jf. Undervisningsministeriets lov nr. 343 af 16. maj 2001 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser,
- radiografer, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 233 af 30. marts 2001 om radiografuddannelsen,
- apotekere, apoteksansatte farmaceuter, apoteksmedhjælpere, apoteksassistenter (farmakonomer) og farmaceutstuderende, der har gennemgået studieophold på apotek, jf. bekendtgørelse nr. 309 af 6. maj 1997 om apoteker og apotekspersonale,
- bioanalytikere, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 235 af 30. marts 2001 om bioanalytikeruddannelsen, eller
- ambulancebehandlere og ambulancebehandlere med særlig kompetence, jf. bekendtgørelse nr. 1039 af 24. november 2000 om planlægning af den præhospitale indsats og uddannelse af ambulancepersonale m. v.
§ 4
Statsamterne vejleder personer, som ønsker at klage over forhold i sundhedsvæsenet. Statsamterne fremsender klager til rette myndighed. Klager anses for indgivet på det tidspunkt, hvor de modtages i statsamtet.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 520 af 14. juni 2000 om persongrupper inden for sundhedsvæsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed samt om klagevejledning i statsamterne.
Sundhedsministeriet, den 14. juni 2001, den 14. juni 2001
/Arne Rolighed Barbara Erlich-Eriksen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001