TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v.

BEK nr 546 af 14/06/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Direktoratet for FødevareErhverv træffer afgørelse om tilsagn om og ydelse af tilskud for arealer, der drives økologisk.

Stk. 2

Tilsagnsperioden er mindst fem år. Tilsagnsperioden begynder 1. januar efter seneste ansøgningsfrist, jf. § 2, stk. 2, og slutter 5 år efter påbegyndelsen af omlægningen af det sidste areal, jf. § 3, stk. 1, nr. 1.

§ 2

Ansøgning indgives til Direktoratet for FødevareErhverv på et skema, der fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv.

Stk. 2

Ansøgning om tilsagn og ansøgning om ændring af tilsagn skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde inden for perioden 1. november til og med 31. december i året forud for første år i den ansøgte tilsagnsperiode.

§ 3

Tilsagn om ydelse af tilskud er betinget af,

Stk. 2

Ved en jordbrugsbedrift forstås i denne bekendtgørelse en driftsenhed, der anvendes til landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed. Driftsenheden omfatter samtlige ejede og forpagtede arealer, der personligt eller i selskabsform drives af jordbrugeren eller dennes ægtefælle eller samlever.

Stk. 3

Betingelserne i stk. 1 skal være opfyldt i hele tilsagnsperioden.

Stk. 4

Direktoratet for FødevareErhverv kan forlænge tilsagnsperioden, hvis omlægningsplanen, jf. stk. 1, nr. 1, forlænges. Forlængelsen af tilsagnsperioden skal svare til den reviderede omlægningsplan meddelt til Plantedirektoratet.

  1. at jordbrugsbedriften er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, jf. Plantedirektoratets bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion, på grundlag af en omlægningsplan, i overensstemmelse med hvilken jordbrugsbedriftens arealer er påbegyndt omlagt senest den 1. januar i det fjerde kalenderår af tilsagnsperioden,
  1. at jordbrugsbedriften opfylder bestemmelserne i Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordning om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler, og
  1. at ansøgeren som lovlig ejer eller forpagter driver de arealer, der indgår i jordbrugsbedriften. Er arealerne pålagt landbrugspligt, er det endvidere en betingelse, at arealerne drives i overensstemmelse med reglerne i lov om landbrugsejendomme.
Stk. 5

Direktoratet for FødevareErhverv kan i særlige tilfælde fravige bestemmelserne i stk. 2.

§ 4

Det er en betingelse for tilsagn om ydelse af tilskud, at ansøger på tidspunktet for tilsagnsperiodens begyndelse overholder følgende bestemmelser for bedriften:

  1. Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og Plantedirektoratets bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.
  1. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav m.v.
  1. Plantedirektoratets bekendtgørelse om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget.
  1. § 28 i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
  1. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand.
  1. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen).
  1. § 69, stk. 1, i lov nr. 302 af 9. juni 1982 om vandløb.

§ 5

Tilskud ydes for arealer i omdrift, for arealer, der anvendes til frugt- og bærproduktion, og for græsarealer uden for omdrift. Ved græsarealer uden for omdrift forstås i denne bekendtgørelse arealer, der ikke indgår i omdrift, og som i mere end 5 vækstsæsoner udelukkende har været anvendt til græsproduktion, uanset om arealerne er tilsåede eller naturligt etablerede.Til græsarealer uden for omdrift ydes kun tilskud efter § 6, stk. 1 og 3.

Stk. 2

Tilskud ydes kun for arealer, der dyrkes efter den økologiske produktionsmetode, jf. Plantedirektoratets bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion.

Stk. 3

Tilskud ydes ikke for arealer, der det pågældende år er udtaget af produktionen, jf. bekendtgørelse om ydelse af støtte til producenter af visse markafgrøder (Hektarstøtteordningen), herunder udtaget til produktion, der er bestemt til andre formål end foder- og levnedsmiddelfremstilling.

§ 6

Der ydes et årligt grundtilskud på 600 kr. pr. økologisk dyrket ha, jf. dog § 9.

Stk. 2

For arealer, der er under omlægning, ydes et årligt tillæg til grundtilskuddet. Tillægget udgør 450 kr. pr. ha, jf. dog § 9, og kan for et bestemt areal højst ydes i 2 sammenhængende år.

Stk. 3

For arealer, der er beliggende inden for de af amtsrådet udpegede særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder), kan der ydes et årligt tillæg på 500 kr. pr. ha, jf. dog § 9, til grundtilskuddet på betingelse af,

  1. at kvælstoftilførslen til arealerne i tilsagnsperioden ikke overstiger 60 pct. af behovet opgjort efter reglerne i Plantedirektoratets bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække,
  1. at der, uanset jordbrugsbedriftens størrelse, i tilsagnsperioden udarbejdes sædskifte- og gødningsplaner med tilhørende kortskitse, gødningsregnskaber og nøgletal efter reglerne i Plantedirektoratets bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække,
  1. at der for de af ansøgningen omfattede arealer, uanset arealernes udnyttelse, i sædskifte- og gødningsplanerne anføres 60 pct. af behovet for tilførsel af kvælstof, og
  1. at betingelserne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 221 af 28. marts 2001 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, § 39 og § 40, stk. 1, eller § 47 og § 48 er opfyldt for græsarealer uden for omdrift.

§ 7

Der kan ydes et supplerende omlægningstilskud på 2.000 kr. pr. ha, jf. dog § 9, pr. år i indtil 2 år for arealer, der er under omlægning, 1.200 kr. pr. ha, jf. dog § 9, første år efter, at arealet er færdigomlagt, og 500 kr. pr. ha, jf. dog § 9, pr. år i andet og tredje år efter, at arealet er færdigomlagt, hvis

Stk. 2

Skovarealer samt arealer, der ikke anvendes landbrugsmæssigt, medregnes ikke i bedriftens arealer i stk. 1, nr. 2.

Stk. 3

Det supplerende omlægningstilskud på 1.200 kr. pr. ha året efter, at arealet er færdigomlagt, og 500 kr. pr. ha i andet og tredje år efter, at arealet er færdigomlagt, ydes kun for arealer, for hvilke, der er ydet supplerende omlægningstilskud under omlægningen, jf. stk. 1.

Stk. 4

Direktoratet for FødevareErhverv kan i særlige tilfælde fravige bestemmelserne i stk. 1, nr. 2 og 3.

  1. bedriften senest fra 1. april i året forud for autorisationsåret samt fra og med autorisationsåret og frem til udløbet af tilsagnsperioden er uden mælkekvote,
  1. mindst 50 pct. af bedriftens arealer i året forud for tilsagnsperioden dyrkes med afgrøder, der er støtteberettigede efter Hektarstøtteordningen, og
  1. gennemsnitligt mindst 50 pct. af bedriftens omdriftsarealer dyrkes med afgrøder, der er støtteberettigede efter Hektarstøtteordningen, i den periode, der løber fra det første år med tilsagn om supplerende omlægningstilskud til 5 år efter, at det sidste areal omfattet af supplerende omlægningstilskud påbegyndes omlagt. Opfyldelsen af dette krav beregnes dog over en periode på højst 8 år.

§ 8

For en jordbrugsbedrift, hvor en allerede etableret svineproduktion omstilles til økologisk svineproduktion, kan det supplerende omlægningstilskud i henhold til § 7 fra den 1. januar, der følger efter tidspunktet for svineproduktionens omstilling til økologiske produktionsforhold, ydes med yderligere 2.000 kr. pr. ha, jf. dog § 9, pr. år i de tre år, der følger umiddelbart efter, at arealet er færdigomlagt, hvis

Stk. 2

Der kan ikke i samme år for et bestemt areal ydes tilskud efter både § 7 og § 8.

Stk. 3

Direktoratet for FødevareErhverv kan i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 1, nr. 1.

  1. bedriften i perioden fra året forud for autorisationsåret og frem til omlægningstidspunktet for svineproduktionen har en svineproduktion på mindst 0,8 DE pr. ha opgjort i overensstemmelse med reglerne i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.,
  1. bedriftens svineproduktion i tilsagnsperioden er mindre end produktionsniveauet i året forud for autorisationsåret,
  1. svineproduktionen er på mellem 0,5 og 0,7 DE/ha på tidspunktet for omstillingen til økologisk svineproduktion og frem til og med det femte år efter påbegyndelsen af omlægningen af det sidste areal omfattet af tilsagn om supplerende omlægningstilskud til svineproduktion,
  1. mindst 50 pct. af bedriftens arealer er færdigomlagt, og
  1. ansøger på tidspunktet for den første ansøgning om tilsagn i henhold til § 7 oplyser, at svineproduktionen omstilles til økologisk svineproduktion.

§ 9

Tilskud for et areal, der dyrkes efter den økologiske produktionsmetode, kan sammenlagt med tilskud for det pågældende areal, der ydes i henhold til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og støtte i henhold til Hektarstøtteordningen, højst udgøre 5.000 kr. pr. ha pr. år under omlægningen, 4.000 kr. pr. ha i det første år efter, at arealet er færdigomlagt, og 3.500 kr. pr. ha pr. år i de følgende år.

Stk. 2

Ydes der tilskud for et areal i henhold til § 8, kan de i stk. 1 omhandlede tilskud for det pågældende areal højst udgøre 5.000 kr. pr. ha pr. år i de fem første år i tilsagnsperioden.

Stk. 3

Overstiger de i stk. 1 og 2 nævnte tilskud de deri nævnte beløb, reduceres tilskuddet til økologisk jordbrugsproduktion tilsvarende.

Stk. 4

Hvis ansøger er et driftsfællesskab, skal betingelserne i § 7 og § 8 tillige være opfyldt for hver enkelt deltagende jordbrugsbedrift.

Stk. 5

Direktoratet for FødevareErhverv kan i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 4.

Stk. 6

Tilskud kan ikke ydes for arealer, for hvilke der ydes tilskud til andre miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger end udlæg af rajgræs i kornafgrøder m.v., jf. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.

§ 10

Hvis en ansøgning omfatter tilskud, der ikke er omfattet af et tidligere meddelt tilsagn, skal der søges om et nyt tilsagn for hele bedriften. Dette gælder dog ikke ansøgning om tillæg til grundtilskud i SFL-områder, jf. § 2, stk. 2, og § 6, stk. 3.

Stk. 2

Tilskud i henhold til § 6, stk. 2, § 7 og § 8 ydes ikke til arealer, der tidligere er omlagt eller påbegyndt omlagt.

Stk. 3

Til bedrifter, som er autoriseret før den 1. januar 1997, og som har en økologisk svineproduktion, der efter den 1. januar 1997 er omlagt på ny, i henhold til Plantedirektoratets bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion, ydes der ikke tilskud i henhold til § 8.

Stk. 4

Direktoratet for FødevareErhverv kan i særlige tilfælde fravige bestemmelserne i stk. 2.

§ 11

Forøges bedriften i tilsagnsperioden med nye arealer og ønskes tilskud for disse arealer, skal der søges om nyt tilsagn om tilskud for samtlige arealer på bedriften. Forøges arealerne med 2 ha eller mindre, kan Direktoratet for FødevareErhverv efter ansøgning tillade, at de nye arealer indgår i det eksisterende tilsagn.

§ 12

Hvis ejer- eller brugerforholdet ændres for arealer, der er omfattet af et tilsagn om tilskud, kan Direktoratet for FødevareErhverv efter ansøgning tillade, at de pågældende arealer omfattes af den nye ejers eller brugers tilsagn om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion, jf. dog § 11.

Stk. 2

Hvis den nye ejer ikke har et tilsagn, skal der søges om et sådant.

§ 13

Et areal kan efter ansøgning udgå af tilsagnet, hvis arealet indgår i en jordfordeling eller anden udveksling af lodder, hvor bedriftens samlede areal ikke formindskes.

Stk. 2

Et areal kan efter ansøgning udgå af tilsagnet, hvis arealet, der fragår bedriften,

Stk. 3

Et areal kan efter ansøgning udgå af tilsagnet, hvis det pågældende areal omdannes til en ny forpligtelse med en forpligtelsesperiode på mindst 5 år, hvor omdannelsen indebærer klare fordele for miljøet, og den eksisterende forpligtelse skærpes væsentligt, jf. art. 20 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1750/1999 af 23. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og Kommissionens forordning (EF) nr. 2603/1999 af 9. december 1999 om overgangsregler for støtte til udvikling af landdistrikterne, som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1929/2000 af 12. september 2000.

  1. har været omfattet af et tilsagn om tilskud i mindst 5 år, dog mindst 5 år og 9 måneder for så vidt angår tilsagn afgivet i 1997,
  1. har været dyrket efter den økologiske produktionsmetode i den i nr. 1 nævnte periode, og
  1. kun udgør en mindre del af de tilskudsberettigede arealer.

§ 14

Tilskud udbetales årligt senest ved udgangen af januar måned i året efter det år, der er indgivet erklæring for, jf. stk. 2. Omfatter erklæringen non-food-produktion på udtagne arealer under Hektarstøtteordningen, udbetales tilskud dog senest ved udgangen af marts måned i året efter det år, der er indgivet erklæring for, jf. stk. 2.

Stk. 2

Udbetaling af tilskud er betinget af, at tilskudsmodtager årligt har afgivet en skriftlig erklæring om, at alle betingelser er opfyldt. Erklæringen skal indgives på et særligt skema til Direktoratet for FødevareErhverv senest den 21. april i året før, udbetalingen senest finder sted, jf. stk. 1. Falder den 21. april på en lørdag, søn- eller helligdag, skal erklæringen indgives senest på den næstfølgende hverdag. Ændringer til erklæringen skal indgives til Direktoratet for FødevareErhverv inden for de frister, der gælder for ændringer i ansøgning om hektarstøtte, jf. Kommissionens forordning (EØF) nr. 3887/92 af 23. december 1992 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger med senere ændringer.

Stk. 3

Ændrede ejer- eller brugerforhold, hvor en del af arealerne omfattet af et tilsagn om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion overdrages til en anden økolog, og som meddeles Direktoratet for FødevareErhverv efter fristen for meddelelse af ændringer til erklæringen, jf. stk. 2, kan ikke indgå i grundlaget for udbetaling for det pågældende år.

§ 15

Inden for de på de årlige finanslove fastsatte bevillinger til fremme af økologisk jordbrugsproduktion kan der fastsættes selvstændige rammer for de årlige tilsagn om tilskud i henhold til henholdsvis § 7 og § 8.

Stk. 2

Direktoratet for FødevareErhverv kan i øvrigt, eventuelt efter indhentet udtalelse fra Det Økologiske Fødevareråd, fastsætte principper for prioritering af ansøgningerne.

§ 16

Direktoratet for FødevareErhverv træffer afgørelse om tilsagn om og ydelse af tilskud til demonstrationsprojekter af betydning for økologisk jordbrug.

Stk. 2

Ved demonstrationsprojekter forstås i denne bekendtgørelse aktiviteter, hvis primære formål er at fremvise og udbrede interessen for økologisk jordbrugsproduktion. Demonstrationsprojekter kan omfatte en eller flere jordbrugsbedrifter, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, og kan være baseret på forudgående forskning eller pilotprojekter, men må ikke indeholde forskning eller teknologisk udvikling.

Stk. 3

Tilskud efter stk. 1 kan søges af jordbrugere eller sammenslutninger af jordbrugere, der som ejere eller forpagtere driver en jordbrugsbedrift, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion. Tilskud kan endvidere søges af private, faglige sammenslutninger, hvis medlemmer driver sådanne jordbrugsbedrifter.

§ 17

Ansøgning indgives til Direktoratet for FødevareErhverv, der forelægger ansøgningen for Det Økologiske Fødevareråd til udtalelse.

Stk. 2

Det Økologiske Fødevareråd udtaler sig om de tilskudsberettigede omkostninger, jf. § 18.

Stk. 3

Direktoratet for FødevareErhverv fastsætter tilsagnsperioden. Tilsagnsperioden kan højst være 3 år. Tilskud kan ydes for nye tilsagnsperioder efter, at afrapportering af demonstrationsprojektet er foretaget, jf. § 20.

Stk. 4

Direktoratet for FødevareErhverv meddeler tilsagn om tilskud på betingelser, der fastsættes i tilsagnet.

Stk. 5

Direktoratet for FødevareErhverv kan i tilsagnet fastsætte betingelser om, at projektet skal evalueres af en uafhængig part.

§ 18

Tilskud kan ydes med op til 100 pct. af de omkostninger, der er nødvendige for projektets gennemførelse.

Stk. 2

De tilskudsberettigede omkostninger kan omfatte

Stk. 3

Omkostninger efter stk. 2, nr. 5, er tilskudsberettigede i forhold til anvendelsen af udstyret i projektet.

Stk. 4

Udgifter efter stk. 2, nr. 6, omfatter ikke udgifter, der afholdes af staten eller kommunerne.

  1. udgifter til indkøb af varer og tjenesteydelser, opgjort med fradrag af merværdiafgift, herunder konsulentbistand,
  1. udgifter til leje og leasing af udstyr, der er direkte relateret til projektet,
  1. udgifter til uddannelse og instruktion af personale, der er beskæftiget med gennemførelsen af projektet,
  1. udgifter til information og offentlighed, herunder tilrettelæggelse af åbne dage på og fremvisninger af bedriften,
  1. værdiforringelse i projektperioden på investeringer i udstyr, der er direkte relateret til projektet,
  1. udgifter til løn til personale, der er beskæftiget med gennemførelsen af projektet,
  1. udgifter til gennemførelse af projektet, herunder rejseudgifter, leje af lokaler, koordinationsudgifter m.v.,
  1. udgifter til overvågning, afrapportering og evaluering af projektet, og
  1. udgifter til attestation af afholdte udgifter, jf. § 19.
Stk. 5

Udgifter til forskning og teknologisk udvikling er ikke tilskudsberettigede.

§ 19

Tilskud til demonstrationsprojekter udbetales mod dokumentation af de med projektet forbundne, tilskudsberettigede omkostninger. Opgørelsen skal udfærdiges på et særligt skema, der fås ved henvendelse til Direktoratet for FødevareErhverv, og skal være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 2

Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at de anførte udgifter er betalt, og at projektet gennemføres i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i tilsagnet, jf. § 17, stk. 4.

Stk. 3

Direktoratet for FødevareErhverv kan bestemme, at tilskud udbetales i rater, hvis omstændighederne taler herfor.

§ 20

Senest ved udløbet af tilsagnsperioden, jf. § 17, stk. 3, skal demonstrationsprojekter afrapporteres efter retningslinier, der fastsættes af Direktoratet for FødevareErhverv.

Stk. 2

Afrapporteringen skal indeholde en redegørelse for de aktiviteter, der er gennemført i forbindelse med projektet.

Stk. 3

Der kan ikke træffes afgørelse om ydelse af tilskud for en ny tilsagnsperiode, før afrapporteringen er behandlet af Direktoratet for FødevareErhverv og Det Økologiske Fødevareråd.

§ 21

Direktoratet for FødevareErhverv og Plantedirektoratet forestår kontrol af opfyldelse af bekendtgørelsens betingelser for tilsagn og for ydelse af tilskud. Til brug for denne kontrol indhentes fornødne oplysninger hos andre offentlige myndigheder.

Stk. 2

Med henblik på at kontrollere gennemførte foranstaltninger efter loven har Direktoratet for FødevareErhverv og Plantedirektoratet, mod behørig legitimation og uden retskendelse, adgang til jordbrugsbedrifter eller andre virksomheder, der drives af tilsagnsmodtageren. På tilsvarende måde har Direktoratet for FødevareErhverv og Plantedirektoratet adgang til bedrifternes og virksomhedernes regnskaber, forretningsbøger m.v.

Stk. 3

Tilsagnsmodtageren har pligt til at ledsage eller lade en stedfortræder ledsage kontrolpersonalet og yde den nødvendige bistand ved kontrollen.

Stk. 4

Tilskudsmodtageren skal i mindst 5 år fra seneste tilskudsudbetaling opbevare sædskifte- og gødningsplaner med tilhørende kortskitser samt skatte-, moms-, drifts- og gødningsregnskaber, der vedrører det tilsagnsår, som udbetalingen sker for.

§ 22

Direktoratet for FødevareErhverv fastsætter en instruks for regnskabsføring af tilskudsberettigede udgifter og for registrering af tilskudsberettigede aktiviteter.

Stk. 2

Direktoratet for FødevareErhverv fastsætter en instruks for gennemførelse af revision af regnskab og regnskabsaflæggelse.

§ 23

Direktoratet for FødevareErhverv kan bestemme, at tilsagn om tilskud efter denne bekendtgørelse bortfalder helt eller delvist,

Stk. 2

I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan Direktoratet for FødevareErhverv bestemme, at udbetalte tilskud helt eller delvist skal tilbagebetales.

Stk. 3

Stk. 2 finder normalt ikke anvendelse i tilfælde af force majeure, herunder navnlig,

  1. hvis ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
  1. hvis tilsagnsmodtageren tilsidesætter sine pligter efter § 21 eller lovens § 20, stk. 3, eller pligter i medfør af regler udstedt i henhold til lovens § 20, stk. 1,
  1. hvis ejer- eller brugerforholdet ændres for arealer omfattet af et tilsagn om tilskud, medmindre arealerne omfattes af den nye ejers eller brugers tilsagn om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion, jf. § 12,
  1. hvis tilsagnsmodtageren ikke fremsender skriftlig erklæring i henhold til § 14, stk. 2, eller opfylder sin underretningspligt i henhold til § 27, stk. 1,
  1. hvis betingelserne for tilskud ikke opfyldes, eller
  1. hvis forudsætningerne for tilskud i øvrigt efter Direktoratet for FødevareErhvervs skøn er væsentligt forrykket.
  1. at tilskudsmodtager afgår ved døden,
  1. at tilskudsmodtager er uarbejdsdygtig i en længere periode,
  1. at en væsentlig del af bedriften eksproprieres, og ekspropriationen ikke kunne forudses på ansøgningstidspunktet,
  1. at der indtræder en naturkatastrofe, som i væsentlig grad berører bedriftens landbrugsareal,
  1. at bygninger, der på bedriften er bestemt til husdyropdræt, ødelægges ved et ulykkestilfælde,
  1. at en epizooti berører hele tilskudsmodtagerens besætning eller en del af denne, eller
  1. at ejer- eller brugerforholdet ændres, jf. stk. 1, nr. 3, og tilskudsmodtager ophører endeligt med landbrugsvirksomhed, efter at tre år af tilsagnsperioden er afviklet, og en indtræden i tilsagnet af den nye ejer eller bruger, efter Direktoratet for FødevareErhvervs vurdering, ikke er gennemførlig.

§ 24

Tillader Direktoratet for FødevareErhverv, at en ny ejer eller bruger indtræder i et bestående tilsagn, jf. § 12, og bortfalder tilsagnet herefter, jf. § 23, som følge af den nye ejers eller brugers forhold, kan Direktoratet for FødevareErhverv bestemme, at tilskud, der er udbetalt for arealer omfattet af tilsagnet, inden tilladelse er givet, helt eller delvist skal tilbagebetales af den nye ejer eller bruger.

Stk. 2

Hvis der efter ansøgning er givet et nyt tilsagn i henhold til §§ 10-12, og tilsagn herefter bortfalder i henhold til § 23, kan Direktoratet for FødevareErhverv bestemme, at udbetalt tilskud i henhold til tidligere meddelte tilsagn, dog maksimalt 5 år tilbage, helt eller delvist skal tilbagebetales.

Stk. 3

Tillader Direktoratet for FødevareErhverv, at et areal udgår af tilsagnet i henhold til § 13, og bortfalder tilsagn herefter i henhold til § 23, kan Direktoratet for FødevareErhverv bestemme, at udbetalt tilskud for de arealer, som er udgået af tilsagnet, helt eller delvist skal tilbagebetales.

Stk. 4

Stk. 1 finder ikke anvendelse ved tilskudsmodtagerens død eller ved ekspropriation.

§ 25

Hvis en tilskudsmodtager efter kapitel 1 som følge af grov uagtsomhed afgiver en urigtig erklæring, udelukkes den pågældende støttemodtager for det pågældende kalenderår fra alle foranstaltninger, som falder ind under kapitel VI (Miljøvenligt landbrug) i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999. Hvis den urigtige erklæring er afgivet med forsæt, omfatter udelukkelsen tillige det følgende år.

Stk. 2

Hvis en tilskudsmodtager efter kapitel 2 som følge af grov uagtsomhed afgiver en urigtig erklæring, udelukkes den pågældende støttemodtager for det pågældende kalenderår fra alle foranstaltninger, som falder ind under kapitel IX (Fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne) i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999. Hvis den urigtige erklæring er afgivet med forsæt, omfatter udelukkelsen tillige det følgende år.

§ 26

Træffes der afgørelse om hel eller delvis tilbagebetaling efter § 23 eller § 24, tillægges der renter, der beregnes fra udbetalingstidspunktet til tilbagebetaling sker, med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

§ 27

Tilsagnsmodtageren er forpligtet til uden ugrundet ophold skriftligt at give Direktoratet for FødevareErhverv meddelelse om forhold, der kan medføre bortfald af tilsagn eller tilbagebetaling af tilskud, samt om de forhold, der er nævnt i § 11.

Stk. 2

Hvis tilsagnsmodtageren ønsker at påberåbe sig de i § 23, stk. 3, nr. 1-6, nævnte tilfælde af force majeure, skal tilsagnsmodtageren skriftligt give Direktoratet for FødevareErhverv meddelelse herom og indsende fyldestgørende bevismateriale senest 10 arbejdsdage efter det tidspunkt, hvor tilskudsmodtageren er i stand til at gøre det.

§ 28

Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at tilskudsmodtageren anviser en konto i et pengeinstitut, hvortil tilskuddet kan overføres.

§ 29

Efter lovens § 26, stk. 1, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte regler, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, handler i strid med vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse, i øvrigt undlader at give oplysninger, som den pågældende har pligt til at give i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold, undlader at give kontrolmyndigheden adgang til jordbrugsbedriften eller virksomheden efter lovens § 20, stk. 2 eller undlader at udlevere eller indsende materiale eller at yde kontrolmyndigheden bistand efter lovens § 20, stk. 3.

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 3

Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Direktoratet for FødevareErhverv tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Retsplejelovens § 931, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på sådanne tilkendegivelser fra Direktoratet for FødevareErhverv. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 30

Afgørelser truffet af Direktoratet for FødevareErhverv i medfør af denne bekendtgørelse kan påklages til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Stk. 2

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen skal indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv.

§ 31

Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. juni 2001.

Stk. 2

Følgende bekendtgørelser forbliver i kraft, i det omfang de efter deres bestemmelser finder anvendelse på eksisterende tilsagn meddelt før ikrafttrædelsen af denne bekendtgørelse: Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 250 af 11. april 1994 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 226 af 25. marts 1997 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1036 af 17. december 1997, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 548 af 23. juli 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 758 af 21. oktober 1998, samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 797 af 21. oktober 1999, bekendtgørelse nr. 966 af 27. oktober 2000, bekendtgørelse nr. 1046 af 27. november 2000 og bekendtgørelse nr. 28 af 17. januar 2001.

Stk. 3

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 797 af 21. oktober 1999 og bekendtgørelse nr. 966 af 27. oktober 2000, finder anvendelse på ansøgninger om tilsagn om ydelse af tilskud modtaget i Direktoratet for FødevareErhverv i perioden 1. november - 31. december 2000.


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 14. juni 2001, den 14. juni 2001

/Ritt Bjerregaard Søren Sørensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001