TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om omsætning m.v. af lægemidler m.v.

BEK nr 548 af 18/06/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Apotekere, sygehusapotekere, private sygehusapotekere, Statens Seruminstitut og statens veterinære serumlaboratorier skal til Lægemiddelstyrelsen månedsvis inden den 10. i den efterfølgende måned indsende oplysninger i maskinlæsbar stand om omsætning m.v. af lægemidler og frihandelsvarer, jf. stk. 2.

Stk. 2

Lægemiddelstyrelsen fastsætter regler om indberetning af de i stk. 1 nævnte oplysninger, der kan omfatte:

  1. ekspeditionsdato og ekspeditionstidspunkt,
  1. ekspeditionsnummer,
  1. ekspeditionstype m.v.,
  1. identifikation af indberetteren,
  1. udleveringssted,
  1. identifikation af modtageren, herunder et eventuelt barns alder,
  1. identifikation af receptudsteder eller rekvirent, herunder eventuelt CPR-nummer i forbindelse med ordination af euforiserende stoffer,
  1. receptens dato,
  1. receptens løbenummer,
  1. varenummer,
  1. antal pakninger,
  1. reiterationsnummer,
  1. anvendelse af substitution,
  1. ekspeditionsbeløb,
  1. fordeling af ekspeditionsbeløbet mellem patient, offentlige myndigheder og andre,
  1. identifikation af refusions- og tilskudsgivende offentlige myndigheder,
  1. identifikation af de regler, hvorefter der er ydet refusion eller tilskud fra offentlige myndigheder,
  1. identifikation af ikke offentlige refusions- eller tilskudsgivere samt øvrige oplysninger, der kan karakterisere apotekets salg og distribution af lægemidler og frihandelsvarer, og
  1. identifikation af dyreart, aldersgruppe og ordinationsgruppe.

§ 2

Med bøde straffes den, der overtræder § 1.

Stk. 2

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 72, stk. 3, i lov om apoteksvirksomhed og efter § 44, stk. 3, i lov om lægemidler pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

Stk. 3

Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der efter § 44, stk. 3, i lov om lægemidler pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 198 af 24. marts 1995 om indberetning af oplysninger om omsætning m.v. af lægemidler m.v. ophæves.


Sundhedsministeriet, den 18. juni 2001, den 18. juni 2001

/Arne Rolighed J. Bartels Petersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001
Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om omsætning m.v. af lægemidler m.v. | TheLawyer.sh