TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om standardvedtægter i netvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder

BEK nr 559 af 18/06/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Virksomheder, der ønsker at drive netvirksomhed eller forsyningspligtig virksomhed, skal opfylde kravet om forbrugerindflydelse, jf. elforsyningslovens §§ 40-43.

§ 2

Vedtægterne for netvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder skal udformes inden for rammerne af de i bilag 1-5 anførte standardvedtægter.

Stk. 2

Vedtægterne for en juridisk person, der ejer en netvirksomhed eller en forsyningspligtig virksomhed, for hvilken lovens § 40, stk. 3, finder anvendelse, skal udformes inden for rammerne af de i bilag 1-5 anførte standardvedtægter for så vidt disse finder anvendelse for holdingvirksomheder.

Stk. 3

Vedtægter for netvirksomheder, forsyningspligtige virksomheder og holdingvirksomheder, jf. stk. 1 og 2, samt ændringer heri skal godkendes af Energistyrelsen.

§ 3

Energistyrelsen kan i en overgangsperiode, hvis særlige hensyn tilsiger det, dispensere fra de i bilagene omhandlede krav om lige indflydelse for alle forbrugere uanset forbrug.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 238 af 31. marts 2000 om standardvedtægter.

§ 8

definerer begrebet forbruger. Kravet om direkte eller indirekte tilslutning indebærer, at dette også omfatter f.eks. ejere og lejere i flerfamiliehuse. Selskabets elnet er ikke begrænset til elnet, som selskabet ejer, men kan også være elnet, som selskabet har rådighed over som lejer. For holdingselskaber ændres bestemmelsen under hensyn til, at det ikke er selskabet, men den af selskabet ejede virksomhed, der driver netvirksomhed i henhold til bevilling.

Stk. 6

udelukker ikke en bestemmelse om, at hver forbruger har én stemme for hvert repræsentantskabsmedlem, der skal vælges, forudsat at der i den forbindelse anvendes en model til sikring af minoritetsbeskyttelse, f.eks. den d Hondtske metode.

Stk. 6

udelukker ej heller en bestemmelse om, at der vælges et forudbestemt antal repræsentantskabsmedlemmer pr. region, såfremt det sikres, at antallet af medlemmer, der vælges i hver region, er forholdsmæssigt fordelt efter antallet af forbrugere. Kravet om forholdsmæssig fordeling kan kun fraviges under ganske særlige omstændigheder, f.eks. hensynet til repræsentation af særligt tyndt befolkede områder, og navnlig hvor dette er begrænset til en overgangsperiode.


Miljø- og Energiministeriet, den 18. juni 2001, den 18. juni 2001

/Svend Auken Ib Larsen/

Standardvedtægter for aktieselskaber (netvirksomhed)

Bilag 1

Bestemmelserne i §§ 3-8 finder anvendelse med fornødne tilpasninger for aktieselskaber, der ejer en netvirksomhed, jf. elforsyningslovens § 44, stk. 3.

Standardvedtægterne finder ikke anvendelse for selskaber/holdingselskaber, hvis flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i selskabet/holdingselskabet vælges af kommuner/amtskommuner eller af kommuner/amtskommuner og forbrugere i forening, jf. elforsyningslovens § 40, stk. 1.

§ 1

§ 1

Selskabets formål

  1. Selskabets formål er at drive netvirksomhed [og transmissionsvirksomhed] i henhold til bevilling efter elforsyningsloven.
  1. Selskabet kan herudover drive virksomhed med ........, såfremt aktiviteten udøves i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar.

§ 2

§ 2

Aktier

  1. Selskabets aktier skal udstedes på navn. Aktionærerne har pligt til at lade aktierne notere i aktiebogen med oplysning om aktionærens eget navn, bopæl og antallet af aktier.

§ 3

§ 3

Forbrugerrepræsentantskabet

  1. Forbrugerrepræsentantskabet består af 11 medlemmer valgt af forbrugerne i selskabets forsyningsområde. Herudover vælges 3 suppleanter.
  1. Som forbruger anses enhver, som aftager el og har rådighed over en installation i selskabets bevillingsområde, der direkte eller indirekte er tilsluttet selskabets elnet.
  1. Valg af medlemmer til forbrugerrepræsentantskabet sker på et forbrugermøde eller ved udsendelse af skriftligt afstemningsmateriale. Forbrugermøde kan gennemføres ved afholdelse af regionale forbrugermøder i selskabets forsyningsområde.
  1. Forbrugerne skal skriftligt underrettes om tid og sted for forbrugermødet senest 8 dage før mødet. Indkaldelse til forbrugermøde kan ske ved bekendtgørelse i dagspressen tidligst 4 uger og senest 8 dage før mødet. Ved afstemning uden afholdelse af forbrugermøde, skal afstemningsmateriale udsendes til forbrugerne senest 8 dage før fristen for afgivelse af stemme.
  1. Valgret tilkommer enhver, som på tidspunktet for indkaldelse til forbrugermøde eller udsendelse af afstemningsmateriale er forbruger. Valgbar er enhver, som har valgret eller tilhører dennes husstand. Forbrugerrepræsentantskabsmedlemmer skal være myndige og må ikke være under værgemål eller samværgemål.
  1. Hver forbruger har én stemme uanset størrelsen af elforbrug. Det skal ved tilrettelæggelse af afstemningen sikres, at hver forbruger har samme indflydelse på forbrugerrepræsentantskabets sammensætning. Det samme gælder ved anvendelse af regionale forbrugermøder.
  1. En forbruger kan stemme ved fuldmagt til et medlem af dennes husstand eller en anden stemmeberettiget forbruger. Ingen kan udøve stemmeret for mere end indtil 5 forbrugere. Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt givet for højst 12 måneder.
  1. Forbrugerrepræsentantskabsmedlemmerne vælges for højst 4 år. Genvalg kan finde sted.
  1. Hvervet som forbrugerrepræsentantskabsmedlem ophører, såfremt vedkommende ikke længere opfylder betingelserne for at være valgbar.
  1. Ophører hvervet som forbrugerrepræsentantskabsmedlem før valgperiodens udløb, og er der ingen suppleant til at indtræde i den pågældendes sted, skal selskabet foranledige valg af et nyt medlem for det afgående medlem samt nye suppleanter for den resterende del af valgperioden. Suppleringsvalg kan dog undlades, såfremt forbrugerrepræsentantskabet er beslutningsdygtig med de tilbageværende medlemmer.

§ 4

§ 4

Forbrugerrepræsentantskabets opgaver

  1. Forbrugerrepræsentantskabet vælger flertallet af bestyrelsens medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for samme periode som selskabets generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.
  1. Forbrugerrepræsentantskabet fører tilsyn med bestyrelsens og direktionens forvaltning af selskabets anliggender.
  1. Bestyrelsen skal så vidt muligt på forhånd gøre forbrugerrepræsentantskabet bekendt med dispositioner, der efter selskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning.
  1. Ethvert medlem af forbrugerrepræsentantskabet kan forlange at få oplysning om, hvorvidt et bestemt emne har været optaget på dagsordenen for bestyrelsens møde, samt at modtage oplysning om bestyrelsens beslutning herom. Dette gælder dog ikke oplysning om privatpersoners økonomiske eller personlige forhold, eller hvis væsentlige økonomiske hensyn til selskabet nødvendiggør, at oplysningerne hemmeligholdes over for forbrugerrepræsentantskabets medlemmer.

§ 5

§ 5

Forbrugerrepræsentantskabets beslutninger

  1. Forbrugerrepræsentantskabet er beslutningsdygtig, når mindst 6 af samtlige medlemmer er til stede. Samtlige medlemmer skal så vidt muligt have haft adgang til at deltage i forbrugerrepræsentantskabets beslutning.
  1. De af forbrugerrepræsentantskabet behandlede anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
  1. Ved valg af medlemmer til selskabets bestyrelse kan et mindretal på mindst en fjerdedel af forbrugerrepræsentantskabets medlemmer forlange, at de udpeger en forholdsmæssig andel af de bestyrelsesmedlemmer, som skal vælges.
  1. Ved udpegning af to medlemmer til andre bestyrelser, repræsentantskaber, udvalg m.v. kan et mindretal på mindst en tredjedel af forbrugerrepræsentantskabets medlemmer forlange, at de udpeger det ene medlem. Ved udpegning af tre eller flere medlemmer kan et mindretal på mindst en fjerdedel af forbrugerrepræsentantskabets medlemmer forlange, at de udpeger en forholdsmæssig andel af de medlemmer, som skal udpeges.
  1. Forbrugerrepræsentantskabet vælger selv sin formand. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.
  1. Formanden skal sørge for, at forbrugerrepræsentantskabet holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Forbrugerrepræsentantskabet skal indkaldes, såfremt dette forlanges af en tiendedel af forbrugerrepræsentantskabets medlemmer eller af to bestyrelsesmedlemmer i forening, der er valgt af forbrugerrepræsentantskabet.
  1. Over forhandlingerne i forbrugerrepræsentantskabet skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige forbrugerrepræsentantskabets medlemmer. Et medlem, der ikke er enig i forbrugerrepræsentantskabets beslutning eller har supplerende bemærkninger hertil, har ret til at få ført sin mening til protokollen.
  1. Forbrugerrepræsentantskabet skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udførelsen af sit hverv.

§ 6

§ 6

Bestyrelsens beslutningsdygtighed

  1. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
  1. Ved udpegning af to medlemmer til andre bestyrelser, repræsentantskaber, udvalg m.v. kan et mindretal på mindst en tredjedel af bestyrelsens medlemmer forlange, at de udpeger det ene medlem. Ved udpegning af tre eller flere medlemmer kan et mindretal på mindst en fjerdedel af bestyrelsens medlemmer forlange, at de udpeger en forholdsmæssig andel af de medlemmer, som skal udpeges.
  1. Bestyrelsen vælger selv sin formand. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.
  1. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen kan forlange, at bestyrelsen indkaldes.
  1. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige bestyrelsens medlemmer. Et medlem, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning eller har supplerende bemærkninger hertil, har ret til at få ført sin mening til protokollen.
  1. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udførelsen af sit hverv.

§ 7

§ 7

Information af forbrugere

  1. Selskabet skal vederlagsfrit fremsende selskabets årsregnskab samt dagsorden og referat vedrørende selskabets generalforsamling [og forbrugerrepræsentantskabets møder] til forbrugere, som skriftligt har anmodet herom.
  1. Har en forbruger fremsat anmodning efter stk. 1, skal årsregnskabet fremsendes senest 2 uger før generalforsamlingen, hvor årsregnskabet behandles. Dagsorden for generalforsamling [og forbrugerrepræsentantskabets møder] skal fremsendes senest 8 dage før mødet. Referat af generalforsamlingen [og forbrugerrepræsentantskabets møder] skal fremsendes senest 4 uger efter mødets afholdelse.

§ 8

§ 8

Vedtægtsændringer

Ændringer i selskabets vedtægter skal godkendes af Energistyrelsen.

BEMÆRKNINGER

TIL

STANDARDVEDTÆGTER FOR AKTIESELSKABER

(Netvirksomhed)

Almindelige bemærkninger

I henhold til § 44 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning har miljø- og energiministeren fastsat ovenstående standardvedtægter for aktieselskaber, der driver netvirksomhed, og aktieselskaber, der ejer en netvirksomhed (i det følgende benævnt holdingselskaber).

Standardvedtægterne indeholder en række særlige krav på baggrund af selskabets karakter af netvirksomhed. Det er forudsat, at standardvedtægterne kan omformuleres og suppleres med yderligere bestemmelser i det omfang, det er nødvendigt i henhold til anden lovgivning eller hensigtsmæssigt i det enkelte selskab, for så vidt dette sker inden for rammerne af standardvedtægterne og lov om elforsyning.

Bemærkninger til enkelte bestemmelser

Ad § 1

Bestemmelsen i § 1 angiver selskabets formål. Såfremt selskabet ønsker at drive såvel netvirksomhed som transmissionsvirksomhed, skal dette fremgå af selskabets vedtægter. Bestemmelsen i § 1, stk. 2, finder kun anvendelse, såfremt selskabet har datterselskaber eller ejerandele i andre selskaber.

Ad § 3

Forbrugerrepræsentantskab, som beskrevet i §§ 3-5 skal kun oprettes, såfremt selskabet ikke opfylder kravet om forbrugerindflydelse i elforsyningslovens § 40, stk. 1 og 3.

Såfremt flertallet af bestyrelsens medlemmer vælges af forbrugerne i selskabets forsyningsområde, jf. § 40, stk. 1, finder vedtægternes § 3, stk. 2-7, om indkaldelse til valgmøde, stemmeret m.v. anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Stk. 2 definerer begrebet forbruger. Kravet om direkte eller indirekte tilslutning indebærer, at dette også omfatter f.eks. ejere og lejere i flerfamiliehuse. Selskabets elnet er ikke begrænset til elnet, som selskabet ejer, men kan også være elnet, som selskabet har rådighed over som lejer. For holdingselskaber ændres bestemmelsen under hensyn til, at det ikke er selskabet, men den af selskabet ejede virksomhed, der driver netvirksomhed i henhold til bevilling.

Stk. 6 udelukker ikke en bestemmelse om, at hver forbruger har én stemme for hvert repræsentantskabsmedlem, der skal vælges, forudsat at der i den forbindelse anvendes en model til sikring af minoritetsbeskyttelse, f.eks. den d Hondtske metode.

Stk. 6 udelukker ej heller en bestemmelse om, at der vælges et forudbestemt antal repræsentantskabsmedlemmer pr. region, såfremt det sikres, at antallet af medlemmer, der vælges i hver region, er forholdsmæssigt fordelt efter antallet af forbrugere. Kravet om forholdsmæssig fordeling kan kun fraviges under ganske særlige omstændigheder, f.eks. hensynet til repræsentation af særligt tyndt befolkede områder, og navnlig hvor dette er begrænset til en overgangsperiode.

Ad § 4

Den i stk. 4 anførte ret til oplysninger om selskabets forhold forudsættes at være videregående end efter offentlighedsloven.

Ad § 5

Som alternativ til den i stk. 4 anførte valgmetode kan godkendes andre modeller til sikring af minoritetsbeskyttelse, f.eks. den d'Hondtske metode.

Ad § 6

Som alternativ til den i stk. 2 anførte valgmetode kan godkendes andre modeller til sikring af minoritetsbeskyttelse, f.eks. den d'Hondtske metode. Efter omstændighederne kan også godkendes bestemmelser om regionvis udpegning af bestyrelsesmedlemmer, jf. bemærkningerne ad § 3, stk. 6.

Standardvedtægter for andelsselskaber (netvirksomhed)

Bilag 2

Bestemmelserne i §§ 2-8 finder anvendelse med fornødne tilpasninger for andelsselskaber, der ejer en netvirksomhed, jf. elforsyningslovens § 44, stk. 3.

Standardvedtægterne finder ikke anvendelse for selskaber/holdingselskaber, hvis flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i selskabet/holdingselskabet vælges af kommuner/amtskommuner eller af kommuner/amtskommuner og forbrugere i forening, jf. elforsyningslovens § 40, stk. 1.

§ 1

§ 1

Selskabets formål

  1. Selskabets formål er at drive netvirksomhed [og transmissionsvirksomhed] i henhold til bevilling efter elforsyningsloven.
  1. Selskabet kan herudover drive virksomhed med ........, såfremt aktiviteten udøves i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar.

§ 2

§ 2

Andelshavere

  1. Som andelshaver kan optages enhver, som aftager el og har rådighed over en installation i selskabets bevillingsområde, der direkte eller indirekte er tilsluttet selskabets elnet.

§ 3

§ 3

Repræsentantskabet

  1. Repræsentantskabet er selskabets højeste myndighed.
  1. Repræsentantskabets medlemmer kan vælges på et andelshavermøde eller ved udsendelse af skriftligt afstemningsmateriale. Andelshavermøde kan gennemføres ved afholdelse af regionale andelshavermøder i selskabets forsyningsområde.
  1. Andelshaverne skal skriftligt underrettes om tid og sted for andelshavermødet senest 8 dage før mødet. Indkaldelse til andelshavermøde med angivelse af dagsorden kan ske ved bekendtgørelse i dagspressen tidligst 4 uger og senest 8 dage før mødet. Ved afstemning uden afholdelse af andelshavermøde, skal afstemningsmateriale udsendes til andelshaverne senest 8 dage før fristen for afgivelse af stemme.
  1. Valgret tilkommer enhver, som på tidspunktet for indkaldelse til andelshavermøde eller udsendelse af afstemningsmateriale er andelshaver. Valgbar er enhver, som har valgret eller tilhører dennes husstand. Repræsentantskabsmedlemmer skal være myndige og må ikke være under værgemål eller samværgemål.
  1. Hver andelshaver har én stemme uanset størrelsen af andelshaverens elforbrug eller anden samhandel med selskabet. Det skal ved tilrettelæggelse af afstemningen sikres, at hver andelshaver har samme indflydelse på repræsentantskabets sammensætning. Det samme gælder ved anvendelse af regionale andelshavermøder.
  1. En andelshaver kan stemme ved fuldmagt til et medlem af andelshavers husstand eller en anden stemmeberettiget andelshaver. Ingen kan udøve stemmeret for mere end indtil 5 andelshavere. Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt givet for højst 12 måneder.
  1. Repræsentantskabsmedlemmerne vælges for højst 4 år. Genvalg kan finde sted.
  1. Hvervet som repræsentantskabsmedlem ophører, såfremt vedkommende ikke længere opfylder betingelserne for at være valgbar.
  1. Ophører hvervet som repræsentantskabsmedlem før valgperiodens udløb, og er der ingen suppleant til at indtræde i den pågældendes sted, skal selskabet foranledige valg af et nyt medlem for det afgående medlem samt eventuelle nye suppleanter for den resterende del af valgperioden. Suppleringsvalg kan dog undlades, såfremt repræsentantskabet er beslutningsdygtig med de tilbageværende medlemmer.

§ 4

§ 4

Repræsentantskabets beslutninger

  1. Repræsentantskabet er beslutningsdygtigt vedrørende spørgsmål om selskabets opløsning, fusion og andre vedtægtsændringer samt valg af bestyrelsesmedlemmer, når mere end halvdelen af samtlige medlemmer er til stede. Samtlige medlemmer skal så vidt muligt have haft adgang til at deltage i repræsentantskabets beslutning.
  1. Ved valg af medlemmer til selskabets bestyrelse kan et mindretal på mindst en fjerdedel af repræsentantskabets medlemmer forlange, at de udpeger en forholdsmæssig andel af de bestyrelsesmedlemmer, som skal vælges.
  1. Ved udpegning af to medlemmer til andre bestyrelser, repræsentantskaber, udvalg m.v. kan et mindretal på mindst en tredjedel af repræsentantskabets medlemmer forlange, at de udpeger det ene medlem. Ved udpegning af tre eller flere medlemmer kan et mindretal på mindst en fjerdedel af repræsentantskabets medlemmer forlange, at de udpeger en forholdsmæssig andel af de medlemmer, som skal udpeges.
  1. Repræsentantskabet vælger selv en eventuel formand. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.
  1. Formanden skal sørge for, at repræsentantskabet holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. En tiendedel af repræsentantskabets medlemmer eller to bestyrelsesmedlemmer i forening kan forlange, at repræsentantskabet indkaldes.
  1. Over forhandlingerne i repræsentantskabet skal der føres en protokol, der udsendes i kopi til samtlige repræsentantskabets medlemmer. Et medlem, der ikke er enig i repræsentantskabets beslutning eller har supplerende bemærkninger hertil, har ret til at få ført sin mening til protokollen.
  1. Repræsentantskabet skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udførelsen af sit hverv.

§ 5

§ 5

Selskabets bestyrelse

  1. Bestyrelsen er selskabets øverste ledelsesorgan.
  1. Bestyrelsens medlemmer vælges af repræsentantskabet.
  1. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for højst 4 år. Genvalg kan finde sted.

§ 6

§ 6

Bestyrelsens beslutningsdygtighed

  1. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede. Samtlige medlemmer skal så vidt muligt have haft adgang til at deltage i bestyrelsens beslutning.
  1. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
  1. Ved valg af to medlemmer til andre bestyrelser, repræsentantskaber, udvalg m.v. kan et mindretal på mindst en tredjedel af bestyrelsens medlemmer forlange, at de udpeger det ene medlem. Ved valg af tre eller flere medlemmer kan et mindretal på mindst en fjerdedel af bestyrelsens medlemmer forlange, at de udpeger en forholdsmæssig andel af de medlemmer, som skal vælges.
  1. Bestyrelsen vælger selv sin formand, medmindre formanden udpeges af repræsentantskabet. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.
  1. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert bestyrelsesmedlem kan forlange, at bestyrelsen indkaldes.
  1. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige bestyrelsens medlemmer. Et medlem, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning eller har supplerende bemærkninger hertil, har ret til at få ført sin mening til protokollen.
  1. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udførelsen af sit hverv.

§ 7

§ 7

Information af andelshavere

  1. Selskabet skal vederlagsfrit fremsende selskabets årsregnskab samt dagsorden og referat vedrørende repræsentantskabets møder til andelshavere, som skriftligt har anmodet herom.
  1. Har en andelshaver fremsat anmodning efter stk. 1, skal årsregnskabet fremsendes senest 2 uger før repræsentantskabsmødet, hvor årsregnskabet behandles. Dagsorden for repræsentantskabsmøde skal fremsendes senest 8 dage før mødet. Referat af repræsentantskabsmøde skal fremsendes senest 4 uger efter mødets afholdelse.

§ 8

§ 8

Vedtægtsændringer

Ændringer i selskabets vedtægter skal godkendes af Energistyrelsen.

BEMÆRKNINGER

TIL

STANDARDVEDTÆGTER FOR ANDELSSELSKABER

(Netvirksomhed)

Almindelige bemærkninger

I henhold til § 44 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning har miljø- og energiministeren fastsat ovenstående standardvedtægter for andelsselskaber, der driver netvirksomhed, og andelsselskaber, der ejer en netvirksomhed (i det følgende benævnt holdingselskaber).

Standardvedtægterne indeholder en række særlige krav på baggrund af selskabets karakter af netvirksomhed. Det er forudsat, at standardvedtægterne kan omformuleres og suppleres med yderligere bestemmelser i det omfang, det er nødvendigt i henhold til anden lovgivning eller hensigtsmæssigt i det enkelte selskab, for så vidt dette sker inden for rammerne af standardvedtægterne og lov om elforsyning.

Bemærkninger til enkelte bestemmelser

Ad § 1

Bestemmelsen i § 1 angiver selskabets formål. Såfremt selskabet ønsker at drive såvel netvirksomhed som transmissionsvirksomhed, skal dette fremgå af selskabets vedtægter. Bestemmelsen i § 1, stk. 2 finder kun anvendelse, såfremt selskabet har datterselskaber eller ejerandele i andre selskaber

Ad § 2

Indirekte tilslutning indebærer, at f.eks. ejere og lejere i flerfamiliehuse kan optages som andelshavere.

Selskabets elnet er ikke begrænset til elnet, som selskabet ejer, men kan også være elnet, som selskabet har rådighed over som lejer.

For holdingselskaber ændres bestemmelserne under hensyn til, at det ikke er selskabet, men den af selskabet ejede virksomhed, der driver netvirksomhed i henhold til bevilling.

Ad § 3

I overensstemmelse med almindelig praksis er det forudsat, at selskabet har et repræsentantskab, men dette er ingen betingelse. Bestemmelserne om indkaldelse til andelshavermøde, stemmeret m.v., jf. stk. 2-6, finder anvendelse med de fornødne tilpasninger, såfremt i stedet en generalforsamling er selskabets højeste myndighed.

Stk. 5 udelukker ikke en bestemmelse om, at hver andelshaver har én stemme for hvert repræsentantskabsmedlem, der skal vælges, forudsat at der i den forbindelse anvendes en model til sikring af minoritetsbeskyttelse, f.eks. den d Hondtske metode.

Stk. 5 udelukker ej heller en bestemmelse om, at der vælges et forudbestemt antal repræsentantskabsmedlemmer pr. region, såfremt det sikres, at antallet af medlemmer, der vælges i hver region, er forholdsmæssigt fordelt efter antallet af forbrugere. Kravet om forholdsmæssig fordeling kan kun fraviges under ganske særlige omstændigheder, f.eks. hensynet til repræsentation af særligt tyndt befolkede områder, og navnlig hvor dette er begrænset til en overgangsperiode.

Ad § 4

Quorumkravet i stk. 1 kan eventuelt modificeres ved en bestemmelse om, at et forslag kan vedtages uden opfyldelse af quorumkravet ved to på hinanden følgende repræsentantskabsmøder, der afholdes indenfor en måned.

Som alternativ til den i stk. 2 og 3 anførte valgmetode kan godkendes andre modeller til sikring af minoritetsbeskyttelse, f.eks. den d'Hondtske metode. Efter omstændighederne kan også godkendes bestemmelser om regionvis udpegning af bestyrelsesmedlemmer, jf. bemærkningerne ad § 3, stk. 5.

Ad § 5

Efter stk. 2 vælges bestyrelsens medlemmer af repræsentantskabet. Der er ikke herved fastsat begrænsninger i kredsen af personer, der kan vælges som bestyrelsesmedlem. Der vil også kunne godkendes vedtægtsbestemmelser, der tillægger selskabets medarbejdere ret til at vælge medlemmer til bestyrelsen.

Ad § 6

Som alternativ til den i stk. 3 anførte valgmetode kan godkendes andre modeller til sikring af minoritetsbeskyttelse, f.eks. den d'Hondtske metode. Efter omstændighederne kan også godkendes bestemmelser om regionvis udpegning af bestyrelsesmedlemmer, jf. bemærkningerne ad § 3, stk. 6.

Standardvedtægter for fonde (netvirksomhed)

Bilag 3

Bestemmelserne i §§ 2-7 finder anvendelse med fornødne tilpasninger for fonde, der ejer en netvirksomhed, jf. elforsyningslovens § 44, stk. 3.

Standardvedtægterne finder ikke anvendelse for fonde/holdingfonde, hvis flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i fonden/holdingfonden udpeges af kommuner/amtskommuner eller af kommuner/amtskommuner og forbrugere i forening, jf. elforsyningslovens § 40, stk. 1.

§ 1

§ 1

Fondens formål

  1. Fondens formål er at drive netvirksomhed [og transmissionsvirksomhed] under anvendelse af egne anlæg i henhold til bevilling efter elforsyningsloven.
  1. Fonden kan herudover drive virksomhed med ........, såfremt aktiviteten udøves i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar.

§ 2

§ 2

Forbrugerrepræsentantskabet

  1. Forbrugerrepræsentantskabet består af 11 medlemmer valgt af forbrugerne i fondens forsyningsområde. Herudover vælges 3 suppleanter.
  1. Som forbruger anses enhver, som aftager el og har rådighed over en installation i fondens bevillingsområde, der direkte eller indirekte er tilsluttet fondens elnet.
  1. Valg af medlemmer til forbrugerrepræsentantskabet sker på et forbrugermøde eller ved udsendelse af skriftligt afstemningsmateriale. Forbrugermøde kan gennemføres ved afholdelse af regionale forbrugermøder i fondens forsyningsområde.
  1. Forbrugerne skal skriftligt underrettes om tid og sted for forbrugermødet senest 8 dage før mødet. Indkaldelse til forbrugermøde kan ske ved bekendtgørelse i dagspressen tidligst 4 uger og senest 8 dage før mødet. Ved afstemning uden afholdelse af forbrugermøde, skal afstemningsmateriale udsendes til forbrugerne senest 8 dage før fristen for afgivelse af stemme.
  1. Valgret tilkommer enhver, som på tidspunktet for indkaldelse til forbrugermøde eller udsendelse af afstemningsmateriale er forbruger. Valgbar er enhver, som har valgret eller tilhører dennes husstand. Forbrugerrepræsentantskabsmedlemmer skal være myndige og må ikke være under værgemål eller samværgemål.
  1. Hver forbruger har én stemme uanset størrelsen af elforbrug. Det skal ved tilrettelæggelse af afstemningen sikres, at hver forbruger har samme indflydelse på forbrugerrepræsentantskabets sammensætning. Det samme gælder ved anvendelse af regionale forbrugermøder.
  1. En forbruger kan stemme ved fuldmagt til et medlem af dennes husstand eller en anden stemmeberettiget forbruger. Ingen kan udøve stemmeret for mere end indtil 5 forbrugere. Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt givet for højst 12 måneder.
  1. Forbrugerrepræsentantskabsmedlemmerne vælges for højst 4 år. Genvalg kan finde sted.
  1. Hvervet som forbrugerrepræsentantskabsmedlem ophører, såfremt vedkommende ikke længere opfylder betingelserne for at være valgbar.
  1. Ophører hvervet som forbrugerrepræsentantskabsmedlem før valgperiodens udløb, og er der ingen suppleant til at indtræde i den pågældendes sted, skal fonden foranledige valg af et nyt medlem for det afgående medlem samt nye suppleanter for den resterende del af valgperioden. Suppleringsvalg kan dog undlades, såfremt forbrugerrepræsentantskabet er beslutningsdygtig med de tilbageværende medlemmer.

§ 3

§ 3

Forbrugerrepræsentantskabets opgaver

  1. Forbrugerrepræsentantskabet vælger flertallet af bestyrelsens medlemmer blandt kandidater, der er opstillet af medlemmerne af forbrugerrepræsentantskabet. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for samme periode som fondens øvrige bestyrelsesmedlemmer.

§ 4

§ 4

Forbrugerrepræsentantskabets beslutninger

  1. Forbrugerrepræsentantskabet er beslutningsdygtig, når mindst 6 af samtlige medlemmer er til stede. Samtlige medlemmer skal så vidt muligt have haft adgang til at deltage i forbrugerrepræsentantskabets beslutning.
  1. De af forbrugerrepræsentantskabet behandlede anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
  1. Ved valg af medlemmer til fondens bestyrelse kan et mindretal på mindst en fjerdedel af forbrugerrepræsentantskabets medlemmer forlange, at de udpeger en forholdsmæssig andel af de bestyrelsesmedlemmer, som skal udpeges.
  1. Ved udpegning af to medlemmer til andre bestyrelser, repræsentantskaber, udvalg m.v. kan et mindretal på mindst en tredjedel af forbrugerrepræsentantskabets medlemmer forlange, at de udpeger det ene medlem. Ved udpegning af tre eller flere medlemmer kan et mindretal på mindst en fjerdedel af forbrugerrepræsentantskabets medlemmer forlange, at de udpeger en forholdsmæssig andel af de medlemmer, som skal udpeges.
  1. Forbrugerrepræsentantskabet vælger selv sin formand. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.
  1. Formanden skal sørge for, at forbrugerrepræsentantskabet holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Forbrugerrepræsentantskabet skal indkaldes, såfremt dette forlanges af en tiendedel af forbrugerrepræsentantskabets medlemmer eller af to bestyrelsesmedlemmer i forening, der er valgt af forbrugerrepræsentantskabet.
  1. Over forhandlingerne i forbrugerrepræsentantskabet skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige forbrugerrepræsentantskabets medlemmer. Et medlem, der ikke er enig i forbrugerrepræsentantskabets beslutning eller har supplerende bemærkninger hertil, har ret til at få ført sin mening til protokollen.
  1. Forbrugerrepræsentantskabet skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udførelsen af sit hverv.

§ 5

§ 5

Bestyrelsens beslutningsdygtighed

  1. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
  1. Ved udpegning af to medlemmer til andre bestyrelser, repræsentantskaber, udvalg m.v. kan et mindretal på mindst en tredjedel af bestyrelsens medlemmer forlange, at de udpeger det ene medlem. Ved udpegning af tre eller flere medlemmer kan et mindretal på mindst en fjerdedel af bestyrelsens medlemmer forlange, at de udpeger en forholdsmæssig andel af de medlemmer, som skal udpeges.
  1. Bestyrelsen vælger selv sin formand. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.
  1. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen kan forlange, at bestyrelsen indkaldes.
  1. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige bestyrelsens medlemmer. Et medlem, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning eller har supplerende bemærkninger hertil, har ret til at få tilført sin mening til protokollen.
  1. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udførelsen af sit hverv.

§ 6

§ 6

Information af forbrugere

  1. Fonden skal vederlagsfrit fremsende fondens årsregnskab [samt dagsorden og referat vedrørende forbrugerrepræsentantskabets møder] til forbrugere, som skriftligt har anmodet herom.
  1. Har en forbruger fremsat anmodning efter stk. 1, skal årsregnskabet fremsendes senest 2 uger før bestyrelsesmødet, hvor årsregnskabet behandles. [Dagsorden for forbrugerrepræsentantskabets møder skal fremsendes senest 8 dage før mødet. Referat af forbrugerrepræsentantskabets møder skal fremsendes senest 4 uger efter mødets afholdelse].

§ 7

§ 7

Vedtægtsændringer

Ændringer i fondens vedtægter skal godkendes af Energistyrelsen.

BEMÆRKNINGER

TIL

STANDARDVEDTÆGTER FOR FONDE

(Netvirksomhed)

Almindelige bemærkninger

I henhold til § 44 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning har miljø- og energiministeren fastsat ovenstående standardvedtægter for selvejende institutioner (fonde), der driver netvirksomhed og fonde, der ejer en netvirksomhed (i det følgende benævnt holdingfonde).

Standardvedtægterne indeholder en række særlige krav på baggrund af fondens karakter af netvirksomhed. Det er forudsat, at standardvedtægterne kan omformuleres og suppleres med yderligere bestemmelser i det omfang, det er nødvendigt i henhold til anden lovgivning eller hensigtsmæssigt i den enkelte fond, for så vidt dette sker inden for rammerne af standardvedtægterne og lov om elforsyning.

Bemærkninger til enkelte bestemmelser

Ad § 1

Bestemmelsen i § 1 angiver selskabets formål. Såfremt selskabet ønsker at drive såvel netvirksomhed som transmissionsvirksomhed, skal dette fremgå af selskabets vedtægter. Bestemmelsen i § 1, stk. 2 finder kun anvendelse, såfremt selskabet har datterselskaber eller ejerandele i andre selskaber

Ad § 2

Bestemmelserne i §§ 2-4 finder kun anvendelse, såfremt fonden ikke opfylder kravet om forbrugerindflydelse i elforsyningslovens § 40, stk. 1, jf. stk. 2.

Såfremt flertallet af bestyrelsens medlemmer udpeges af forbrugerne i fondens forsyningsområde, jf. § 40, stk. 2, finder vedtægternes § 2, stk. 2-6, om indkaldelse til valgmøde, stemmeret m.v. anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Stk. 2 definerer begrebet forbruger. Kravet om direkte eller indirekte tilslutning indebærer, at dette også omfatter f.eks. ejere og lejere i flerfamiliehuse. Fondens elnet er ikke begrænset til elnet, som fonden ejer, men kan også være elnet, som fonden har rådighed over som lejer. For holdingfonde ændres bestemmelsen under hensyn til, at det ikke er fonden, men den af fonden ejede virksomhed, der driver virksomhed i henhold til bevilling.

Stk. 6 udelukker ikke en bestemmelse om, at hver forbruger har én stemme for hvert repræsentantskabsmedlem, der skal vælges, forudsat at der i den forbindelse anvendes en model til sikring af minoritetsbeskyttelse, f.eks. den d Hondtske metode.

Stk. 6 udelukker ej heller en bestemmelse om, at der vælges et forudbestemt antal repræsentantkabsmedlemmer pr. region, såfremt det sikres, at antallet af medlemmer, der vælges i hver region, er forholdsmæssigt fordelt efter antallet af forbrugere. Kravet om forholdsmæssig fordeling kan kun fraviges under ganske særlige omstændigheder, f.eks. hensynet til repræsentation af særligt tyndt befolkede områder, og navnlig hvor dette er begrænset til en overgangsperiode.

Ad § 4

Som alternativ til den i stk. 4 anførte valgmetode kan godkendes andre modeller til sikring af minoritetsbeskyttelse, f.eks. den d'Hondtske metode.

Ad § 5

Som alternativ til den i stk. 2 anførte valgmetode kan godkendes andre modeller til sikring af minoritetsbeskyttelse, f.eks. den d'Hondtske metode. Efter omstændighederne kan også godkendes bestemmelser om regionvis udpegning af bestyrelsesmedlemmer, jf. bemærkningerne ad § 2.

Standardvedtægter for foreninger (netvirksomhed)

Bilag 4

Bestemmelserne i §§ 2-7 finder anvendelse med fornødne tilpasninger for foreninger, der ejer en netvirksomhed, jf. elforsyningslovens § 44, stk. 3.

Standardvedtægter finder ikke anvendelse for foreninger/holdingforeninger, hvis flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i foreningen/holdingforeningen vælges af kommuner/amtskommuner eller af kommuner/amtskommuner og forbrugere i forening, jf. elforsyningslovens § 40, stk. 1.

§ 1

§ 1

Foreningens formål

  1. Foreningens formål er at drive netvirksomhed [og transmissionsvirksomhed] i henhold til bevilling efter elforsyningsloven.
  1. Foreningen kan herudover drive virksomhed med ........, såfremt aktiviteten udøves i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar.

§ 2

§ 2

Foreningens medlemmer

  1. Som medlem af foreningen kan optages enhver, som aftager el og har rådighed over en installation i foreningens bevillingsområde, der direkte eller indirekte er tilsluttet foreningens elnet.

§ 3

§ 3

Generalforsamlingen

  1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
  1. Medlemmerne skal skriftligt underrettes om tid og sted for generalforsamlingen senest 8 dage før afholdelsen. Indkaldelse til generalforsamling kan ske ved bekendtgørelse i dagspressen tidligst 4 uger og senest 8 dage før afholdelsen. Ved afstemning uden afholdelse af generalforsamling, skal afstemningsmateriale udsendes til medlemmerne senest 8 dage før fristen for afgivelse af stemme.
  1. Hvert medlem har én stemme, uanset størrelsen af elforbrug eller anden samhandel med foreningen.
  1. Stemmeret tilkommer enhver, som på tidspunktet for indkaldelse til generalforsamling eller udsendelse af afstemningsmateriale er medlem af foreningen.
  1. Det skal ved tilrettelæggelse af afstemning om valg af bestyrelsesmedlemmer, sikres at alle medlemmer har samme indflydelse på bestyrelsens sammensætning. Det samme gælder ved anvendelse af regionale medlemsmøder.
  1. Et medlem kan stemme ved fuldmagt til et medlem af dennes husstand eller et andet stemmeberettiget medlem. Ingen kan udøve stemmeret for mere end indtil 5 medlemmer. Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt givet for højst 12 måneder.
  1. Bestyrelsen og direktionen skal på generalforsamlingen besvare ethvert spørgsmål fra medlemmerne om foreningens forhold, medmindre meddelelse af sådanne oplysninger vil medføre væsentlig skade for foreningen. Hvis besvarelsen kræver oplysninger, der ikke er tilgængelige på generalforsamlingen, skal oplysningerne fremlægges hos foreningen for medlemmerne senest 2 uger efter generalforsamlingen.

§ 4

§ 4

Foreningens bestyrelse

  1. Bestyrelsen er foreningens øverste ledelsesorgan.
  1. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen.
  1. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for højst 4 år. Genvalg kan finde sted.
  1. Hvervet som bestyrelsesmedlem ophører, såfremt vedkommende ikke længere opfylder betingelserne for at være valgbar.
  1. Ophører hvervet som bestyrelsesmedlem før valgperiodens udløb, og er der ingen suppleant til at indtræde i den pågældendes sted, skal foreningen foranledige valg af et nyt medlem for det afgående medlem samt eventuelle nye suppleanter for den resterende del af valgperioden. Suppleringsvalg kan dog undlades, såfremt bestyrelsen er beslutningsdygtig med de tilbageværende medlemmer.

§ 5

§ 5

Bestyrelsens beslutningsdygtighed

  1. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af samtlige medlemmer er til stede. Samtlige medlemmer skal så vidt muligt have haft adgang til at deltage i bestyrelsens beslutning.
  1. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
  1. Ved udpegning af to medlemmer til andre bestyrelser, repræsentantskaber, udvalg m.v. kan et mindretal på mindst en tredjedel af bestyrelsens medlemmer forlange, at de udpeger det ene medlem. Ved udpegning af tre eller flere medlemmer kan et mindretal på mindst en fjerdedel af bestyrelsens medlemmer forlange, at de udpeger en forholdsmæssig andel af de medlemmer, som skal udpeges.
  1. Bestyrelsen vælger selv sin formand. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.
  1. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Et medlem af bestyrelsen kan forlange, at bestyrelsen indkaldes.
  1. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige bestyrelsens medlemmer. Et medlem, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning eller har supplerende bemærkninger hertil, har ret til at få ført sin mening til protokollen.
  1. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udførelsen af sit hverv.

§ 6

§ 6

Information af medlemmer

  1. Foreningen skal vederlagsfrit fremsende foreningens årsregnskab samt dagsorden og referat vedrørende foreningens generalforsamling til medlemmer, som skriftligt har anmodet herom.
  1. Har et medlem fremsat anmodning efter stk. 1, skal årsregnskabet fremsendes senest 2 uger før generalforsamlingen, hvor årsregnskabet behandles. Dagsorden for generalforsamling skal fremsendes senest 8 dage før mødet. Referat af generalforsamlingen skal fremsendes senest 4 uger efter mødets afholdelse.

§ 7

§ 7

Vedtægtsændringer

Ændringer i foreningens vedtægter skal godkendes af Energistyrelsen.

BEMÆRKNINGER

TIL

STANDARDVEDTÆGTER FOR FORENINGER

(Netvirksomhed)

Almindelige bemærkninger

I henhold til § 44 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning har miljø- og energiministeren fastsat ovenstående standardvedtægter for foreninger, der driver netvirksomhed og foreninger, der ejer en netvirksomhed (i det følgende benævnt holdingforeninger).

Standardvedtægterne indeholder en række særlige krav på baggrund af foreningens karakter af netvirksomhed. Det er forudsat, at standardvedtægterne kan omformuleres og suppleres med yderligere bestemmelser i det omfang, det er nødvendigt i henhold til anden lovgivning eller hensigtsmæssigt i den enkelte forening, for så vidt dette sker inden for rammerne af standardvedtægterne og lov om elforsyning.

Bemærkninger til enkelte bestemmelser

Ad § 1

Bestemmelsen i § 1 angiver foreningens formål. Såfremt foreningen ønsker at drive såvel netvirksomhed som transmissionsvirksomhed, skal dette fremgå af foreningens vedtægter. Bestemmelsen i § 1, stk. 2 finder kun anvendelse, såfremt foreningen har datterselskaber eller ejerandele i andre selskaber

Ad § 2

Indirekte tilslutning indebærer, at f.eks. ejere og lejere i flerfamiliehuse kan optages som medlemmer.

Selskabets elnet er ikke begrænset til elnet, som selskabet ejer, men kan også være elnet, som selskabet har rådighed over som lejer. For holdingforeninger ændres bestemmelsen under hensyn til, at det ikke er foreningen, men den af foreningen ejede virksomhed, der driver netvirksomhed i henhold til bevilling.

Ad § 3

Stk. 3 udelukker ikke en bestemmelse om, at hvert medlem har én stemme for hvert repræsentantskabsmedlem, der skal vælges, forudsat at der i den forbindelse anvendes en model til sikring af minoritetsbeskyttelse, f.eks. den d Hondtske metode.

Stk. 5 udelukker ikke en bestemmelse om, at der vælges et forudbestemt antal repræsentantskabsmedlemmer pr. region, såfremt det sikres, at antallet af medlemmer, der vælges i hver region, er forholdsmæssigt fordelt efter antallet af forbrugere. Kravet om forholdsmæssig fordeling kan kun fraviges under ganske særlige omstændigheder, f.eks. hensynet til repræsentation af særligt tyndt befolkede områder, og navnlig hvor dette er begrænset til en overgangsperiode.

Ad § 4

Efter stk. 2 vælges bestyrelsens medlemmer af generalforsamlingen. Der er ikke herved fastsat begrænsninger i kredsen af personer, der kan vælges som bestyrelsesmedlem. Der vil også kunne godkendes vedtægtsbestemmelser, der tillægger foreningens medarbejdere ret til at vælge medlemmer til bestyrelsen.

Ad § 5

Som alternativ til den i stk. 3 anførte valgmetode kan godkendes andre modeller til sikring af minoritetsbeskyttelse, f.eks. den d'Hondtske metode. Efter omstændighederne kan også godkendes bestemmelser om regionvis udpegning af bestyrelsesmedlemmer m.fl., jf. bemærkningerne ad § 3, stk. 5.

Standardvedtægter for aktieselskaber (forsyningspligtvirksomhed)

Bilag 5

Bestemmelserne i §§3-8 finder anvendelse med fornødne tilpasninger for aktieselskaber, der ejer en forsyningspligtvirksomhed, jf. elforsyningslovens § 44, stk. 3.

Standardvedtægterne finder ikke anvendelse for selskaber/holdingselskaber, hvis mindst en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne i selskabet/holdingselskabet vælges af kommuner/amtskommuner, jf. elforsyningslovens § 43.

§ 1

§ 1

Selskabets formål

  1. Selskabets formål er at drive forsyningspligtvirksomhed i henhold til bevilling efter elforsyningsloven.
  1. Selskabet kan herudover drive virksomhed med ........, såfremt aktiviteten udøves i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar.

§ 2

§ 2

Aktier

  1. Selskabets aktier skal udstedes på navn. Aktionærerne har pligt til at lade aktierne notere i aktiebogen med oplysning om aktionærens eget navn, bopæl og antallet af aktier.

§ 3

§ 3

Forbrugerrepræsentantskabet

  1. Forbrugerrepræsentantskabet består af 11 medlemmer valgt af forbrugerne i selskabets forsyningsområde. Herudover vælges 3 suppleanter.
  1. Som forbruger anses enhver, som har rådighed over en installation i selskabets bevillingsområde og som aftager el fra selskabet.
  1. Valg af medlemmer til forbrugerrepræsentantskabet sker på et forbrugermøde eller ved udsendelse af skriftligt afstemningsmateriale. Forbrugermøde kan gennemføres ved afholdelse af regionale forbrugermøder i selskabets forsyningsområde.
  1. Forbrugerne skal skriftligt underrettes om tid og sted for forbrugermødet senest 8 dage før mødet. Indkaldelse til forbrugermøde kan ske ved bekendtgørelse i dagspressen tidligst 4 uger og senest 8 dage før mødet. Ved afstemning uden afholdelse af forbrugermøde, skal afstemningsmateriale udsendes til forbrugerne senest 8 dage før fristen for afgivelse af stemme.
  1. Valgret tilkommer enhver, som på tidspunktet for indkaldelse til forbrugermøde eller udsendelse af afstemningsmateriale er forbruger. Valgbar er enhver, som har valgret eller tilhører dennes husstand. Forbrugerrepræsentantskabsmedlemmer skal være myndige og må ikke være under værgemål eller samværgemål.
  1. Hver forbruger har én stemme uanset størrelsen af elforbrug. Det skal ved tilrettelæggelse af afstemningen sikres, at hver forbruger har samme indflydelse på forbrugerrepræsentantskabets sammensætning. Det samme gælder ved anvendelse af regionale forbrugermøder.
  1. En forbruger kan stemme ved fuldmagt til et medlem af dennes husstand eller en anden stemmeberettiget forbruger. Ingen kan udøve stemmeret for mere end indtil 5 forbrugere. Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt givet for højst 12 måneder.
  1. Forbrugerrepræsentantskabsmedlemmerne vælges for højst 4 år. Genvalg kan finde sted.
  1. Hvervet som forbrugerrepræsentantskabsmedlem ophører, såfremt vedkommende ikke længere opfylder betingelserne for at være valgbar.
  1. Ophører hvervet som forbrugerrepræsentantskabsmedlem før valgperiodens udløb, og er der ingen suppleant til at indtræde i den pågældendes sted, skal selskabet foranledige valg af et nyt medlem for det afgående medlem samt nye suppleanter for den resterende del af valgperioden. Suppleringsvalg kan dog undlades, såfremt forbrugerrepræsentantskabet er beslutningsdygtig med de tilbageværende medlemmer.

§ 4

§ 4

Forbrugerrepræsentantskabets opgaver

  1. Forbrugerrepræsentantskabet vælger en tredjedel af bestyrelsens medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for samme periode som selskabets generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer.
  1. Forbrugerrepræsentantskabet fører tilsyn med bestyrelsens og direktionens forvaltning af selskabets anliggender.
  1. Bestyrelsen skal så vidt muligt på forhånd gøre forbrugerrepræsentantskabet bekendt med dispositioner, der efter selskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning.
  1. Ethvert medlem af forbrugerrepræsentantskabet kan forlange at få oplysning om, hvorvidt et bestemt emne har været optaget på dagsordenen for bestyrelsens møde, samt at modtage oplysning om bestyrelsens beslutning herom. Dette gælder dog ikke oplysning om privatpersoners økonomiske eller personlige forhold, eller hvis væsentlige økonomiske hensyn til selskabet nødvendiggør, at oplysningerne hemmeligholdes over for forbrugerrepræsentantskabets medlemmer.

§ 5

§ 5

Forbrugerrepræsentantskabets beslutninger

  1. Forbrugerrepræsentantskabet er beslutningsdygtig, når mindst 6 af samtlige medlemmer er til stede. Samtlige medlemmer skal så vidt muligt have haft adgang til at deltage i forbrugerrepræsentantskabets beslutning.
  1. De af forbrugerrepræsentantskabet behandlede anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
  1. Ved valg af medlemmer til selskabets bestyrelse kan et mindretal på mindst en fjerdedel af forbrugerrepræsentantskabets medlemmer forlange, at de udpeger en forholdsmæssig andel af de bestyrelsesmedlemmer, som skal vælges.
  1. Ved udpegning af to medlemmer til andre bestyrelser, repræsentantskaber, udvalg m.v. kan et mindretal på mindst en tredjedel af forbrugerrepræsentantskabets medlemmer forlange, at de udpeger det ene medlem. Ved udpegning af tre eller flere medlemmer kan et mindretal på mindst en fjerdedel af forbrugerrepræsentantskabets medlemmer forlange, at de udpeger en forholdsmæssig andel af de medlemmer, som skal udpeges.
  1. Forbrugerrepræsentantskabet vælger selv sin formand. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.
  1. Formanden skal sørge for, at forbrugerrepræsentantskabet holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Forbrugerrepræsentantskabet skal indkaldes, såfremt dette forlanges af en tiendedel af forbrugerrepræsentantskabets medlemmer eller af to bestyrelsesmedlemmer i forening, der er valgt af forbrugerrepræsentantskabet.
  1. Over forhandlingerne i forbrugerrepræsentantskabet skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige forbrugerrepræsentantskabets medlemmer. Et medlem, der ikke er enig i forbrugerrepræsentantskabets beslutning eller har supplerende bemærkninger hertil, har ret til at få ført sin mening til protokollen.
  1. Forbrugerrepræsentantskabet skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udførelsen af sit hverv.

§ 6

§ 6

Bestyrelsens beslutningsdygtighed

  1. De i bestyrelsen behandlede anliggender afgøres ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
  1. Ved udpegning af to medlemmer til andre bestyrelser, repræsentantskaber, udvalg m.v. kan et mindretal på mindst en tredjedel af bestyrelsens medlemmer forlange, at de udpeger det ene medlem. Ved udpegning af tre eller flere medlemmer kan et mindretal på mindst en fjerdedel af bestyrelsens medlemmer forlange, at de udpeger en forholdsmæssig andel af de medlemmer, som skal udpeges.
  1. Bestyrelsen vælger selv sin formand. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.
  1. Formanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt, og skal påse, at samtlige medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen kan forlange, at bestyrelsen indkaldes.
  1. Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres en protokol, der underskrives af samtlige bestyrelsens medlemmer. Et medlem, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning eller har supplerende bemærkninger hertil, har ret til at få tilført sin mening til protokollen.
  1. Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelse om udførelsen af sit hverv.

§ 7

§ 7

Information af forbrugere

  1. Selskabet skal vederlagsfrit fremsende selskabets årsregnskab samt dagsorden og referat vedrørende selskabets generalforsamling [og forbrugerrepræsentantskabets møder] til forbrugere, som skriftligt har anmodet herom.
  1. Har en forbruger fremsat anmodning efter stk. 1, skal årsregnskabet fremsendes senest 2 uger før generalforsamlingen, hvor årsregnskabet behandles. Dagsorden for generalforsamling [og forbrugerrepræsentantskabets møder] skal fremsendes senest 8 dage før mødet. Referat af generalforsamlingen [og forbrugerrepræsentantskabets møder] skal fremsendes senest 4 uger efter mødets afholdelse.

§ 8

§ 8

Vedtægtsændringer

Ændringer i selskabets vedtægter skal godkendes af Energistyrelsen.

BEMÆRKNINGER

TIL

STANDARDVEDTÆGTER FOR AKTIESELSKABER

(Forsyningspligtvirksomhed)

Almindelige bemærkninger

I henhold til § 44 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning har miljø- og energiministeren fastsat ovenstående standardvedtægter for aktieselskaber, der driver forsyningspligtvirksomhed og aktieselskaber, der ejer en forsyningspligtvirksomhed (i det følgende benævnt holdingselskaber).

Standardvedtægterne indeholder en række særlige krav på baggrund af selskabets karakter af forsyningspligtvirksomhed. Det er forudsat, at standardvedtægterne kan omformuleres og suppleres med yderligere bestemmelser i det omfang, det er nødvendigt i henhold til anden lovgivning eller hensigtsmæssigt i det enkelte selskab, for så vidt dette sker inden for rammerne af standardvedtægterne og lov om elforsyning.

Bemærkninger til enkelte bestemmelser

Ad § 1

Bestemmelsen i § 1 angiver selskabets formål. Såfremt selskabet ønsker at drive såvel netvirksomhed som transmissionsvirksomhed, skal dette fremgå af selskabets vedtægter. Bestemmelsen i § 1, stk. 2 finder kun anvendelse, såfremt selskabet har datterselskaber eller ejerandele i andre selskaber.

Ad § 3

Bestemmelserne i §§ 3-5 finder kun anvendelse, såfremt selskabet ikke opfylder kravet om forbrugerindflydelse i elforsyningslovens § 43, jf. § 40, stk. 1 og 3.

Såfremt mindst en tredjedel af bestyrelsens medlemmer vælges af forbrugerne i selskabets forsyningsområde, jf. § 43, finder vedtægternes § 3, stk. 2-7, om indkaldelse til valgmøde, stemmeret m.v. anvendelse med de fornødne tilpasninger.

Afgrænsningen af begrebet forbruger i stk. 2 bygger på kumulative betingelser. Dette indebærer bl.a., at en person, der har rådighed over en installation i selskabets bevillingsområde, alene er forbruger i vedtægternes forstand, såfremt vedkommende faktisk aftager el fra selskabet. For holdingselskaber ændres bestemmelsen under hensyn til, at det ikke er selskabet, men den af selskabet ejede virksomhed, der driver forsyningspligtvirksomhed i henhold til bevilling.

Stk. 6 udelukker ikke en bestemmelse om, at hver forbruger har én stemme for hvert repræsentantskabsmedlem, der skal vælges, forudsat at der i den forbindelse anvendes en model til sikring af minoritetsbeskyttelse, f.eks. den d Hondtske metode.

Stk. 6 udelukker ej heller en bestemmelse om, at der vælges et forudbestemt antal repræsentantskabsmedlemmer pr. region, såfremt det sikres, at antallet af medlemmer, der vælges i hver region, er forholdsmæssigt fordelt efter antallet af forbrugere. Kravet om forholdsmæssig fordeling kan kun fraviges under ganske særlige omstændigheder, f.eks. hensynet til repræsentation af særligt tyndt befolkede områder, og navnlig hvor dette er begrænset til en overgangsperiode.

Ad § 4

Den i stk. 4 anførte ret til oplysninger om selskabets forhold forudsættes at være videregående end efter offentlighedsloven.

Ad § 5

Som alternativ til den i stk. 4 anførte valgmetode kan godkendes andre modeller til sikring af minoritetsbeskyttelse, f.eks. den d'Hondtske metode.

Ad § 6

Som alternativ til den i stk. 2 anførte valgmetode kan godkendes andre modeller til sikring af minoritetsbeskyttelse, f.eks. den d'Hondtske metode. Efter omstændighederne kan også godkendes bestemmelser om regionvis udpegning af bestyrelsesmedlemmer, jf. bemærkningerne ad § 3, stk. 6.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001