Bekendtgørelse om indberetning af værdien af pensionsordninger mv. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn, delpension og fleksydelse
BEK nr 584 af 21/06/2001
§ 1
Der skal efter denne bekendtgørelse indberettes om pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens afsnit I, bortset fra de i lovens § 2, nr. 3, og nr. 4, litra b-e, nævnte. Dertil skal der indberettes om opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
§ 2
Indberetningspligten påhviler:
- Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
- Offentlige myndigheder.
- Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv., der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet.
§ 3
Følgende oplysninger skal indberettes om den enkelte pensionsordning:
Om pensionsordninger, der består ved ejerens 59½. år, skal følgende oplyses:
Om indbetaling som nævnt i § 5 skal følgende oplyses:
- Den indberetningspligtiges CVR-nr. Har den indberetningspligtige ikke et CVR-nr., anvendes dennes SE-nr.
- Ejerens CPR-nr. Har ejeren ikke et CPR-nr., anvendes ejerens navn og adresse.
- Entydig identifikation af ordningen ved konto- eller policenummer.
- Ordningens betegnelse efter kapitel 1 i bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger (senest bekendtgørelse nr. 326 af 10. maj 2001).
- Dagen for opgørelse af ordningens værdi efter stk. 2 eller 3 (opgørelsestidspunktet).
- Indberetningstidspunktet (måned og år).
- At indberetningen sker efter denne bekendtgørelse.
- Om ordningen er led i et ansættelsesforhold.
- Ordningens værdi opgjort efter § 4 i det omfang ordningen består af en livsvarig alderspension (livrente eller lignende).
- Ordningens værdi opgjort efter § 4 i det omfang ordningen ikke består af en livsvarig alderspension (livrente eller lignende), med angivelse af om værdien efter § 4, stk. 3, 2. pkt., er opgjort ved ejerens 59½. eller 60. år.
- I det omfang indbetalingen er til en livsvarig alderspension (livrente eller lignende), oplyses den beregnede tilvækst til den årlige livsvarige ydelse som følge af indbetalingen.
- I det omfang indbetalingen er til en ordning, der ikke består af en livsvarig alderspension (livrente eller lignende), oplyses tilvæksten til ordningens værdi som følge af indbetalingen.
§ 4
Værdien af en pensionsordning opgøres i danske kroner.
Består en pensionsordning af en aftale om en livsvarig alderspension (livrente eller lignende), opgøres denne del af ordningens værdi til størrelsen af den årlige livsvarige alderspension ved udbetaling fra det 60. år.
I det omfang en pensionsordning ikke er omfattet af stk. 2, opgøres værdien af ordningen ved det 60. år, herunder kursværdien af værdipapirer i depot samt rente-, udbytte- og bonustilskrivning. Såfremt værdien af ordningen ved det 60. år ikke er kendt på opgørelsestidspunktet, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, opgøres værdien af ordningen ved det 59½. år.
Er en pensionsordning sammensat af en livsvarig alderspension samt en supplerende engangsydelse, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A, opgøres den livsvarige alderspension efter stk. 2, mens den supplerende engangsydelse opgøres særskilt efter stk. 3 som den maksimale supplerende engangsydelse.
Ved opgørelse af værdien af en indeksordning bortses fra indekstillæg efter § 1 i lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing.
For personer, der er født senest den 30. juni 1944, med ret til statslig, amtskommunal eller kommunal tjenestemandspension eller medlemskab af en tjenestemandslignende pensionsordning, opgøres værdien af en førtidig alderspension efter stk. 2 med et førtidspensionsfradrag på 3½ pct. Udbetales pensionen allerede på opgørelsestidspunktet, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, skal værdien opgøres efter stk. 2.
Opgørelse af en ordnings værdi efter stk. 2-6 foretages i øvrigt ud fra de forudsætninger, der er til stede på opgørelsestidspunktet, jf. § 3, stk. 1, nr. 5.
§ 5
Der skal ved hver indbetaling til en pensionsordning i tiden fra ejeren er fyldt 60 år, og indtil ejeren er fyldt 65 år, foretages en opgørelse efter principperne i § 4 af den tilvækst i ordningens værdi på indbetalingstidspunktet, der er en følge af indbetalingen, når indbetalingen er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A. Pensionsværdien af indbetalingen opgøres efter værdien på indbetalingstidspunktet.
§ 6
Indberetning skal ske elektronisk til Told- og Skattestyrelsen.
Indberetningen skal ske senest ved udgangen af den kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvor ejeren af pensionsordningen bliver 59½ år. I tilfælde som nævnt i § 5 skal indberetningen dog ske senest ved udgangen af den kalendermåned, der følger efter den kalendermåned, hvor ejeren af pensionsordningen foretog den indbetaling, der udløste indberetningspligten.
§ 7
Told- og Skattestyrelsen kan efter aftale med Arbejdsdirektoratet fastsætte nærmere regler for de oplysninger, der skal indberettes.
§ 8
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 543 af 30. juni 1999 om indberetning af pensioner m.v. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn og delpension.
Bekendtgørelsens § 5, jf. § 3, stk. 3, og § 6, stk. 2, 2. pkt., har virkning for indbetalinger, der foretages fra den 27. april 2001. Indberetning om indbetalinger, der er foretaget i perioden 27. april 2001 indtil 1. juli 2001, foretages i juli 2001.
Skatteministeriet, den 21. juni 2001, den 21. juni 2001
/Frode Sørensen Hans Refslund/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001