TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tankstationers salg af visse olieprodukter

BEK nr 585 af 21/06/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Bekendtgørelsen finder anvendelse på stationære detailsalgsanlæg med standere eller pumpeanlæg, hvorfra der sker salg af varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 og 8, i mineralolieafgiftsloven.

Stk. 2

Undtaget er petroleum, jf. dog § 3, stk. 3 og 4, som med henblik på opvarmning påfyldes dunke på indtil 20 liter på tankstationer, der den 1. september 2000 havde salg af petroleum fra stander m.v. til brug for opvarmning.

§ 2

Standere eller pumpeanlæg, hvorfra der sker salg af varer omfattet af § 1, stk. 1, skal betjenes manuelt af anlæggets personale.

Stk. 2

Påfyldning må ikke ske til et motorkøretøjs brændstoftank, men kun til andre beholdere og i mængder på ikke under 200 liter ad gangen.

Stk. 3

Standeren eller pumpeanlægget skal være forsynet med tydelig angivelse af, at de pågældende varer ikke må anvendes som motorbrændstof.

§ 3

Virksomheden skal føre regnskab over køb og salg af disse varer. Regnskabet kan føres særskilt eller i det almindelige forretningsbogholderi. Af regnskabet skal følgende oplysninger fremgå:

Stk. 2

Oplysninger om køb og salg af disse varer skal for hver måned sendes til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den efterfølgende måned. Oplysningerne skal for hver tankstation indeholde de punkter, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3

Virksomheder omfattet af § 1, stk. 2, skal underrette de statslige told- og skattemyndigheder, såfremt en tankstations årlige salg af petroleum den 1. januar overstiger foregående års salg.

Stk. 4

Såfremt der fra de nævnte anlæg sker ulovligt salg af olieprodukter eller der afgives urigtige oplysninger til brug for afgiftskontrollen, kan de statslige told- og skattemyndigheder stille krav om, at regnskabet, jf. stk. 1, også skal oplyse om købers navn og adresse, og at disse oplysninger skal sendes til de statslige told- og skattemyndigheder, jf. stk. 2, og at bestemmelserne i § 2 og § 3, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse for petroleum omfattet af § 1, stk. 2.

  1. Indkøb af varer.
  1. Dato for salget.
  1. Registreringsnummer for det motorkøretøj, der transporterer varerne væk fra anlægget.
  1. Mængde og pris for varerne.
  1. Transaktionsnummer eller anden identifikation, der gør det muligt at følge salget over til det særskilte regnskab eller det almindelige forretningsbogholderi.
  1. Månedlig opgørelse af lagerbeholdningen ved måling samt afstemning i forhold til købet og salget for perioden.

§ 4

Virksomhederne skal opbevare regnskabsmaterialet i henhold til § 3 i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Stk. 2

Bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens §§ 22 og 23 finder tilsvarende anvendelse på de i § 1 anførte virksomheder.

§ 5

Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter lovens § 25, stk. 3.

Stk. 2

Forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af § 2, § 3, stk. 1-3, samt påbud i medfør af § 3, stk. 4, straffes med bøde.

Stk. 3

Bestemmelserne i lovens § 25, stk. 4 og i § 26 finder tilsvarende anvendelse.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 987 af 1. november 2000 om tankstationers salg af visse olieprodukter.


Skatteministeriet, den 21. juni 2001, den 21. juni 2001

/Frode Sørensen John Fuhrmann/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001