Bekendtgørelse om kontributionsprincippet

Denne bekendtgørelses regler finder anvendelse på livsforsikringsvirksomhed, hvor forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne er berettigede til bonus, og hvor aftalerne er indgået med livsforsikringsselskaber eller tværgående pensionskasser, som har fået koncession af Finanstilsynet. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på livsforsikringsaftaler, hvor det er aftalt, at det realiserede resultat beregnes og fordeles efter en anden nærmere angiven metode.

Ved realiseret resultat, jf. § 30, stk. 1, nr. 3, i lov om forsikringsvirksomhed, forstås forskellen mellem årets realiserede regnskabsmæssige forløb, jf. stk. 3, og årets forudsatte regnskabsmæssige forløb, jf. stk. 2. Hvis en ændring af det efter § 30, stk. 1, nr. 1, i lov om forsikringsvirksomhed anmeldte beregningsgrundlag fører til en ændring af hensættelserne, skal denne ændring medregnes i det realiserede resultat under stk. 4, nr. 2.

Ved det forudsatte regnskabsmæssige forløb forstås i det følgende de indtægter og udgifter, der for et givet regnskabsår forudsættes ved det anmeldte beregningsgrundlag som følge af de heri indeholdte antagelser om forsikringsrisici, forrentning og omkostninger.

Ved det realiserede regnskabsmæssige forløb forstås i det følgende de indtægter og udgifter, der faktisk er forekommet i året.

De i stk. 2 og 3 nævnte indtægter og udgifter vedrører

1. ind- og udbetalinger efter forsikringsaftalerne,

1. ændringer i hensættelser som følge af forsikringsbegivenheder samt ændringer i hensættelser som følge af ændring af det anmeldte beregningsgrundlag,

1. investeringsvirksomhed og

1. afholdte omkostninger.

Indtægter og udgifter, der ikke vedrører de bonusberettigede forsikringsaftaler, medregnes ikke i beregningen af det realiserede resultat. I det omfang, forsikringsselskabets eller pensionskassens beholdning af aktiver er opdelt, således at resultatet af investeringsvirksomheden vedrørende bestemte dele af beholdningen af aktiver skal tildeles bestemte dele af bestanden af forsikringsaftaler eller egenkapitalen, foretages fordelingerne efter §§ 3-5 i overensstemmelse hermed.

På baggrund af det efter § 2, stk. 1, beregnede realiserede resultat, skal der foretages en beregning af den del af det realiserede resultat, der tilfalder bestanden af forsikringsaftaler i overensstemmelse med det beregningsmæssige kontributionsprincip, jf. § 4. Denne del af det realiserede resultat tilføres de forsikringsmæssige hensættelser. Uanset den faktiske fordelingsmetode, jf. § 5, stk. 4, forudsættes denne del af det realiserede resultat beregningsmæssigt at blive tilført bonusudjævningshensættelserne, hvorfra midlerne fordeles til forsikringsaftalerne i overensstemmelse med det fordelingsmæssige kontributionsprincip, jf. § 5.

Den del af det realiserede resultat, der tilfalder bestanden af forsikringsaftaler, jf. § 3, 1. pkt., skal, jf. § 31, stk. 2, i lov om forsikringsvirksomhed, beregnes således, at bestanden af forsikringsaftaler tildeles en andel af det realiserede resultat, som er rimelig i forhold til, hvorledes bestanden har bidraget til dette resultat. Ved beregningen heraf indgår de i stk. 2 og 3 nævnte hensyn samt andre relevante forhold, der vedrører de omhandlede livsforsikringsaftaler.

Ved beregningen kan egenkapitalen tildeles en rimelig andel af det realiserede resultat. Herved afspejles omfanget af den risiko, som påhviler egenkapitalen i form af, at den hæfter for forpligtelserne over for forsikringsbestanden.

Ved beregningen af andelen af det realiserede resultat til forsikringsbestanden henholdsvis egenkapitalen skal der tages hensyn til den forrentning, der som følge af det anvendte beregningsgrundlag, jf. § 2, stk. 2, allerede er tildelt bestanden i form af hensættelsesforøgelse på baggrund af de forudsatte antagelser om forsikringsrisici, forrentning og omkostninger.

Det beregningsmæssige kontributionsprincip skal være opfyldt over en årrække, idet beregningen i det enkelte år skal foretages under fornødent hensyn til de tidligere års faktiske beregning samt de kommende års tilsigtede deling af det realiserede resultat mellem forsikringsbestanden henholdsvis egenkapitalen i overensstemmelse med forsikringsselskabets eller pensionskassens overskudspolitik. Der må ikke ske en systematisk omfordeling af betydelig økonomisk størrelse mellem forskellige årgange af forsikringstagere.

Fordeling af midler fra bonusudjævningshensættelserne, jf. § 3, 2. pkt., skal ske under hensyntagen til, at bonus skal frigives på rimelig vis under forsikringsaftalernes løbetid, samt at bonusudjævningshensættelserne skal have en passende størrelse i forhold til selskabets forpligtelser og økonomiske situation i øvrigt, herunder egenkapital og aktivsammensætning.

Tildelingen til de enkelte forsikringsaftaler skal afspejle, hvorledes der er bidraget til bonusudjævningshensættelserne. Der skal således ved denne fordeling tages fornødent hensyn til, hvorledes det til bonusudjævningshensættelserne tilførte realiserede resultat hidrører fra beregningsgrundlagets elementer, samt til de risici, forsikringsaftalerne indebærer, herunder forskellige renterisici. Fordelingen skal afspejle, hvorledes forsikringer med forskellige karakteristika har bidraget forskelligt til det realiserede resultat.

Det fordelingsmæssige kontributionsprincip skal være opfyldt over en årrække, idet fordelingen i det enkelte år skal foretages under fornødent hensyn til de tidligere års faktiske fordeling samt de kommende års tilsigtede fordeling af midler fra bonusudjævningshensættelserne. Der kan herved ske en udjævning af fordelingen, jf. stk. 1. Der må ikke ske en systematisk omfordeling af betydelig økonomiske størrelse mellem forskellige årgange af forsikringstagere.

De i § 3, sidste pkt., og denne paragraf omtalte bidrag til og fordelinger af midler fra bonusudjævningshensættelserne kan foretages i løbet af året på baggrund af årets forventede realiserede resultat.

Ved et negativt realiseret resultat for forsikringsbestanden eller en del af denne kan der anvendes en del af bonusudjævningshensættelserne til dækning heraf, i det omfang de omfattede forsikringsaftaler har bidraget til hensættelserne.

Såfremt dækning af et negativt realiseret resultat, jf. stk. 1, herunder dækning af eventuelle udgifter til en hensættelsesforøgelse, jf. § 2, stk. 4, nr. 2, ikke kan ske i overensstemmelse med kontributionsprincippet under anvendelse af bonusudjævningshensættelserne fra de forsikringsaftaler, hvorfra det negative realiserede resultat hidrører, eller under anvendelse af forsikringsselskabets eller pensionskassens egenkapital, skal den ansvarshavende aktuar, jf. § 89 i lov om forsikringsvirksomhed, indberette dette til Finanstilsynet. Vurdering heraf foretages over en årrække, jf. § 4, stk. 4, og § 5, stk. 3.

De i §§ 2-6 anførte beregninger af realiseret resultat og andele heraf foretages før beskatning, herunder selskabsskat og pensionsafkastbeskatning. Beskatningen fordeles efterfølgende på de relevante andele.

Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af §§ 2-7 straffes med bøde.

For Grønland gælder § 261 i lov om forsikringsvirksomhed, som sat i kraft ved anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om forsikringsvirksomhed.

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. marts 2001.