TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om refusion af befordringsrabat til efterlønsmodtagere og overgangsydelsesmodtagere

BEK nr 590 af 22/06/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Ved de transportansvarlige forstås i denne bekendtgørelse Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) og fælleskommunale trafikvirksomheder. I amter uden fælleskommunale trafikvirksomheder er det amtsrådet eller kommunalbestyrelsen.

§ 2

De transportansvarlige yder rabat i henhold til loven ved efterlønsmodtageres og overgangsydelsesmodtageres køb af abonnementskort med billede til personligt brug.

Stk. 2

Rabat kan ydes til abonnementskort med gyldighed i op til 12 måneder. Rabat kan dog kun ydes så længe, medlemmet får efterløn eller overgangsydelse.

Stk. 3

Rabatten udgør 50 pct. af den ordinære pris på abonnementskortet.

§ 3

Ved salget af abonnementskortet skal de transportansvarlige se legitimation med billede for køber. Som legitimation kan køberen bruge kørekort, pas eller dankort.

Stk. 2

Køberen skal også vise dokumentation for, at pågældende modtager efterløn eller overgangsydelse. Dokumentationen kan være den sidste udbetalingsspecifikation fra a-kassen. Købers personnummer skal fremgå af udbetalingsspecifikationen. Køberen kan også bruge en erklæring fra arbejdsløshedskassen om, at pågældende får efterløn eller overgangsydelse.

Stk. 3

De transportansvarlige kan beslutte, at købere kan forny deres abonnementskort skriftligt. Ved fornyelsen skal køberen medsende dokumentation efter stk. 2.

Stk. 4

De transportansvarlige skal ved salget registrere køberens personnummer, abonnementskortets ordinære pris, kortets gyldighedsperiode og den ydede rabat.

§ 4

Direktoratet refunderer 90 pct. af det beløb, der i medfør af § 2 er ydet i rabat.

Stk. 2

De transportansvarlige skal bede direktoratet om refusion efter udløbet af hvert kvartal. Anmodningen skal være modtaget i direktoratet senest 3 måneder efter kvartalets udløb.

Stk. 3

De enkelte transportansvarlige skal sende deres opgørelse direkte til Arbejdsdirektoratet.

§ 5

De transportansvarlige skal lægge en edb-læsbar diskette ved anmodningen om refusion. Oplysningerne på disketten skal opfylde kravene i bilag 1. Der skal være angivet køberens personnummer, abonnementskortets ordinære pris og kortets gyldighedsperiode samt den ydede rabat.

§ 6

Den eksterne revisor for den enkelte transportansvarlige skal attestere anmodningen om refusion.

Stk. 2

Ved attestationen skal revisoren erklære, at der er sikre forretningsgange hos den transportansvarlige. Det skal fremgå, at rabatten er ydet efter loven, og at rabatten er opgjort korrekt og i overensstemmelse med den transportansvarliges registreringer.

Stk. 3

Såfremt revisoren på forhånd har erklæret, at der er sikre forretningsgange, jf. stk. 2, kan der uden attestation efter stk. 1 ske acontoafregning af refusion i løbet af kalenderåret. Efter kalenderårets udløb skal revisoren attestere, at alle betingelser i stk. 2 er opfyldt.

Stk. 4

Hvert år i januar skal Arbejdsdirektoratet have meddelelse om, hvem der er underskriftsberettiget for den enkelte transportansvarlige.

§ 7

Arbejdsdirektoratet overfører refusionsbeløbet til en konto hos de transportansvarlige.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001.

Stk. 2

Samtidig ophæves Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 51 af 27. januar 1998 om refusion af befordringsrabat til efterlønsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere og seniorydelsesmodtagere.

Krav: Komma-separeret ASCII-fil i DOS format, leveret på en 3 ½" HD-diskette med filnavnet INDDATA.TXT

Bilag 1

Filen skal opbygges således, at første linie (START-POST) indeholder oplysninger om, hvem der indleverer data. De efterfølgende linier (DATA-POSTER) indeholder oplysninger om hvert solgte kort og den ydede rabat.

START-POST:

DATA-POST

Eksempel:

"11897514", "Arbejdsdirektoratet"

"2301352337", "060000", "030000", "961115", "970215"

"0212423842", "020000", "010000", "961101", "961201"

"1203379875", "012500", "006250", "961201", "970101"

Feltnavn

Længde

Beskrivelse

CVR-nummer

Firmaets CVR-nummer

Firmanavn

100

Firmanavn

Feltnavn

Længde

Beskrivelse

Personnummer

10

Angives uden bindestreg

Kort-pris

Kort-pris i øre

Rabat

Rabat i øre

Startdato

Angives i ÅÅMMDD

Slutdato

Angives i ÅÅMMDD

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001