Bekendtgørelse om uddannelsen til tilsynstekniker inden for kødkontrol

Formålet med uddannelsen er at sætte deltagerne i stand til under tilsyn af embedsdyrlægen og under dennes ansvar at varetage særlige kontrolopgaver på slagterier og andre kød- og kødvarevirksomheder, jf. Fødevaredirektoratets bekendtgørelse om fersk kød m.v.

Undervisningsministeriet godkender, hvilke skoler der kan udbyde uddannelsen. En godkendelse kan tilbagekaldes.

Adgang til uddannelsen har personer med en erhvervsuddannelse som slagter, pølsemager, tarmrenser eller tilsvarende niveau inden for levnedsmiddelbranchen eller 3 års relevant beskæftigelse inden for kødbranchen.

Det er en forudsætning for at gennemføre uddannelsen, at der foreligger en praktikaftale mellem deltagerne og en virksomhed og den stedlige veterinærkontrol.

Uddannelsen er en erhvervsrettet deltidsuddannelse, der kan tilrettelægges på heltid i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om åben uddannelse.

Uddannelsen har et omfang, der svarer til 21 ugers fuldtidsuddannelse, hvoraf de 7 uger er praktik.

Skolen fastsætter retningslinier for praktikken.

Uddannelsens teoretiske del omfatter følgende hovedelementer, der vægtes som følger:

De enkelte hovedelementer, delmål og indlæringsdybde beskrives i en fagplan, som udarbejdes af skolen inden for rammerne af stk. 1 og den beskrivelse af mål for de enkelte fag, som fremgår af bilag 1.

Skolen påser, at lærerne har de fornødne faglige og pædagogiske kvalifikationer for at varetage undervisningen, herunder relevant og aktuel erhvervserfaring.

Uddannelsen afsluttes med følgende prøver:

For afholdelse af prøverne gælder i øvrigt bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

1. Én mundtlig prøve i anatomi og fysiologi. Prøven varer 20 minutter. Der er forberedelsestid af samme varighed.

1. Én skriftlig prøve i mikrobiologi og hygiejne. Prøven varer 4 timer, og der er ingen hjælpemidler tilladt.

1. Én skriftlig prøve i lovgivning og kødteknologi. Prøven varer 4 timer, og alle hjælpemidler er tilladt.

1. Én kombineret praktisk og skriftlig prøve i sygdomslære og kødkontrol. Prøven varer 45 minutter. Inden prøven fremlægges et sortiment af patologiske præparater. Ved besvarelsen af den skriftlige del af prøven skal eksaminanden dokumentere evne til at bedømme præparaterne i henhold til den gældende lovgivning om kødkontrol. Der er ingen hjæpemidler tilladt.

Undervisningsministeren kan fravige reglerne i bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold eller som led i tidsbegrænsede forsøg.

Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

Klager over skolens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan for så vidt angår retlige spørgsmål indbringes for Undervisningsministeriet af den, som klagen vedrører.

Klagen indgives skriftligt til skolen senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Skolen videresender klagen til ministeriet ledsaget af skolens udtalelse. Skolen giver inden for en frist af 1 uge klageren lejlighed til at kommentere skolens udtalelse. Kommentarerne medsendes til ministereriet. Skolen skal give ministeriet de nødvendige oplysninger til behandling af sagen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. januar 2001.

Undervisningsministeriet, den 8. januar 2001, den 8. januar 2001

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Lone Basse/

Bilag 1

Januar 2001

Bekendtgørelse om uddannelsen til tilsynstekniker inden for kødkontrol

Målbeskrivelse for uddannelsen

Anatomi og fysiologi

Målet med undervisningen er, at deltagerne får

• viden om slagtedyrenes normale anatomi, således at de er i stand til at vurdere, om en foreliggende slagtekrop med organer fremviser normal tilstand

• forståelse af organernes normale funktion, således at de kan forstå de forandringer, der opstår ved fejlfunktion

• viden om vævslære og forskellige organer og organsystemers opbygning.

Undervisningen omfatter:

Vævslære

Hudsystemet

Skeletsystemet

Muskelsystemet

Kredsløbssystemet

Åndedrætssystemet

Fordøjelsessystemet

Nyrerne

Forplantningsorganerne

Nervesystemet.

Mikrobiologi og hygiejne

Målet med undervisningen er, at deltagerne erhverver en grundviden om mikroorganismer, deres livsbetingelser og livsytringer, om deres forekomst og betydning - specielt deres betydning som sygdomsårsag og som årsag til fordærvelse af levnedsmidler. Der lægges især vægt på, at deltagerne opnår viden om, hvordan mikroorganismer udøver skadelig virkning.

Undervisningen omfatter:

Almindelig mikrobiologi

Speciel mikrobiologi

Sygdomsfremkaldende bakterier

Levnedsmiddelforgiftende bakterier

Levnedsmiddelkontrol

Hygiejnebegrebet

Personlig hygiejne

Produktionshygiejne

Hygiejnekontrol.

Sygdomslære

Målet med undervisningen er, at deltagerne opnår

• elementær viden om sygdomsårsager og sygdomsforløb og de heraf opståede sygelige forandringer

• forståelse af sammenhængen mellem sygdomsforløbet og den kødkontrolmæssige bedømmelse, så slagtekroppe og organer med sygelige forandringer kan frasorteres på et korrekt fagligt grundlag

• kendskab til de patologiske tilstande, som har betydning for kødkontrollen med særligt sigte mod danske forhold

• en sådan indsigt i sygdommene, at de kan påpege sygdommen og gøre rede for de sygelige forandringers betydning for den kødkontrolmæssige vurdering.

Undervisningen omfatter:

Sygdomsbegrebet

Almentilstanden

Infektion

Inflammation (betændelse)

Forgiftning

Abnorm lugt, smag, farve

Svulstsygdomme

Tuberkulose/mycobakteriose.

Lidelser i:

Centralnervesystemet

Hjerte og kar

Øvre luftveje

Lunge og lungehinde

Mundhule og tunge

Formaver og løbe, ventrikel

Tarme

Bughinde

Lever

Urinveje, herunder nyre, nyrebækken og blære

Milt

Kønsorganer, herunder lidelser i den drægtige bør

Knogler

Muskulatur

Hud

Bindevæv

Led og seneskeder

Klove og hove.

Epidemiologi

Målet med undervisningen er, at deltagerne opnår

• viden om de sygdomsfremkaldende mikroorganismers og andre sygdomsdeterminanters placering i den almindelige økologi samt i disse faktorers betydning for frekvensen af sygdomsforandringer hos slagtedyrene

• viden om mekanismerne ved epidemiske sygdommes udbredelse i og mellem husdyrsbesætningerne og herunder de miljømæssige faktorers disponerende og medvirkende betydning