Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper
BEK nr 637 af 25/06/2001
§ 1
For heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev, der den 1. juli 1992 ligger i byzone eller sommerhusområde, gælder naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, kun for tilstandsændringer til landbrugsformål.
§ 2
Søer, moser og lignende, heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev, der er dannet, fordi der efter aftale med en offentlig myndighed i en nærmere angiven periode er gennemført en særlig driftsform på et areal, herunder braklægning og/eller pleje af dette, er undtaget fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, stk.1-3, medmindre andet er bestemt i aftalen. Undtagelsen gælder indtil et år efter aftaleperiodens udløb.
Hvor aftalen indgås med amtsrådet, skal aftalen indeholde en nærmere angivelse af, i hvilken udstrækning der på det omhandlede areal findes områder, som er omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3.
Indgås der aftale med en offentlig myndighed om pleje af et areal, der er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, kan den tidligere udnyttelse af arealet genoptages efter aftaleperiodens udløb, medmindre andet er bestemt i aftalen. Genoptagelsen skal ske senest et år efter aftaleperiodens udløb.
§ 3
2)Ved administrationen af dispensationsbestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, kan der ikke gøres undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, hvis dette vil være i strid med art. 12, stk. 1, litra d) eller art. 13, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv nr. 92/43 af 21. maj 1992 med senere ændringer (EF-habitatdirektivet), ved at indebære
Fravigelse af stk. 1 kan kun finde sted, når de i EF-habitatdirektivets art. 16 anførte betingelser er opfyldt.
For de af naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper, som rummer levesteder for arter omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV, litra a) eller litra b), og som er udpeget som EF-habitatområde for en eller flere af disse arter, gælder reglerne i bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder.
- beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der er optaget i bilag IV, litra a), eller
- ødelæggelse af de plantearter, som er optaget i bilag IV, litra b) i dette direktiv.
§ 4
Bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1-3, gælder ikke for
Etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger og af mindre bade- og bådebroer må ikke forhindre eller vanskeliggøre offentlighedens adgang til naturen, jf. naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 3.
- diger, høfder, bølgebrydere og andre foranstaltninger, der udføres som led i en kystbeskyttelse af flere ejendomme langs kysten, og hvortil de på forhånd er meddelt tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse, og
- sådanne mindre bade- og bådebroer, der er omfattet af § 2 i bekendtgørelse nr. 489 af 29. september 1981 om bade- og bådebroer.
§ 5
Udsætning af fisk, krebs og bløddyr i søer og vandløb, der er omfattet af fiskeriloven, jf. lov nr. 281 af 12. maj 1999, er undtaget fra naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, der således kun finder anvendelse ved udsætning i
Uanset bestemmelsen i stk. 1 finder naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, anvendelse, såfremt udsætning forudsætter eller indebærer fysiske indgreb i vandområdet.
Udsætning af fisk, krebs og bløddyr, der ikke er optaget på den som bilag 2 til bekendtgørelsen offentliggjorte fortegnelse, kræver tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 31.
- kunstige vande, der ikke indgår som led i eller træder i stedet for et naturligt vandløbssystem,
- lukkede vande i enkeltmandseje.
§ 6
Ved en revision af den tidligere foretagne udpegning af de vandløb, der er omfattet af beskyttelsesordningen, jf. naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1, fremlægges amtsrådets kort med forslag til revideret udpegning af vandløb til offentligt gennemsyn i 8 uger.
Amtsrådet indrykker en bekendtgørelse i stedlige blade om fremlæggelsen af forslaget. Amtsrådet sender tillige forslaget til interesserede erhvervs- og interesseorganisationer.
Efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist indsendes forslaget til Skov- og Naturstyrelsen til miljø- og energiministerens godkendelse ledsaget af de bemærkninger, som er fremkommet under den offentlige fremlæggelse og amtsrådets kommentarer hertil.
§ 7
Amtsrådet indrykker en bekendtgørelse i stedlige blade om miljø- og energiministerens godkendelse af de i § 6 nævnte kort og om det tidspunkt, hvorfra kortene efter miljø- og energiministerens bestemmelse skal være gældende.
Oplysning om de til enhver tid godkendte kort kan fås ved henvendelse til amtskommunen eller vedkommende kommune.
§ 8
Amtsrådet giver efter anmodning fra offentlige myndigheder, berørte ejere, brugere m.v. oplysning om, hvorvidt en bestemt foranstaltning, areal, sø eller vandløb er omfattet af beskyttelsesordningen.
Amtsrådet skal besvare en modtagen forespørgsel inden for 4 uger. Har vedkommende ejer m.v. ikke modtaget svar inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte frist, kan ændringen gennemføres uden dispensation.
Den regel, der er nævnt i stk. 2, 2. pkt., gælder ikke for foranstaltninger og arealer samt søer, der klart falder ind under beskyttelsesordningen. Reglen gælder heller ikke for vandløb, som er udpeget som beskyttede i offentliggjorte registreringer, jf. bekendtgørelsens § 6.
Hvis amtsrådet inden udløbet af den i stk. 2 nævnte frist har anmodet vedkommende ejer m.v. om yderligere oplysninger, regnes den i stk. 2 nævnte frist først fra modtagelsen af de ønskede oplysninger.
§ 9
Amtsrådet skal skriftligt meddele afgørelser om naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, til:
Alle afgørelser om naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, der indebærer en fravigelse af beskyttelsen efter art. 12, stk. 1, litra d), eller art. 13, stk. 1, litra a), i EF-habitatdirektivet, skal meddeles Skov- og Naturstyrelsen.
De i stk. 1 nævnte afgørelser skal endvidere meddeles skriftligt til følgende foreninger og organisationer, såfremt de har anmodet amtsrådet herom:
Amtsrådets underretning om dispensationer fra bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1-3, skal indeholde oplysning om, at dispensationer ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet, og at rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet, jf. naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 3.
- adressaten for afgørelsen,
- ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
- kommunalbestyrelsen,
- Skov- og Naturstyrelsen i sager, der ikke anses for at være af underordnet betydning, og
- offentlige myndigheder, der må antages at have interesse i sagen.
- lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
- landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og
- landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Amtsrådet giver den, som har fået en dispensation, underretning om en indgivet klage og om klagens opsættende virkning.
§ 10
Amtsrådet skal offentliggøre dispensationer fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, hvis afgørelserne anses for at være af større betydning eller af almindelig offentlig interesser. Amtsrådet skal endvidere offentliggøre andre sådanne afgørelser, når disse ikke er af underordnet betydning, og når de må anses for at have interesse for andre klageberettigede end de, som er underrettet efter reglerne i § 9, stk. 1 og 2.
Offentliggørelse sker ved bekendtgørelse i stedlige blade efter amtsrådets nærmere bestemmelse.
Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om
Amtsrådet skal offentliggøre klagemyndighedens afgørelse i en klagesag efter klagemyndighedens nærmere bestemmelse.
- hovedindholdet af afgørelsen,
- hvilke ejendomme eller dele af ejendomme, der er omfattet af afgørelsen,
- det eller de steder, hvor afgørelsen er fremlagt, og
- klageadgangen.
§ 11
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2001.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 572 af 25. juni 1992 om beskyttede naturtyper og sten- og jorddiger m.v.
Miljø- og Energiministeriet, den 25. juni 2001, den 25. juni 2001
/Svend Auken Jens Peter Simonsen/
EF-habitatdirektivets artikel 12, 13 og 16 samt lister over danske dyre- og plantearter, der er strengt beskyttede efter habitatdirektivets bilag IV, litra a) og b).
Bilag 1
Artikel 12
a) alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen
b) forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer
c) fortsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen
d) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.
- For disse dyrearter forbyder medlemsstaterne opbevaring, transport eller salg af eller bytte med og udbud til salg eller bytte af enheder, der er indsamlet i naturen med undtagelse af dem, der lovligt er indsamlet inden iværksættelsen af dette direktiv.
- Forbuddene i stk. 1, litra a) og b), samt stk. 2 gælder for alle livsstadier hos de dyr, der er omfattet af denne artikel.
- Medlemsstaterne indfører en ordning med tilsyn med uforsætlig indfangning eller drab af de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a). På grundlag af de indhentede oplysninger gennemfører medlemsstaterne de yderligere undersøgelser eller træffer de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at uforsætlig indfangning eller drab ikke får en væsentlig negativ virkning for de pågældende dyrearter.
Artikel 13
- Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at indføre en streng beskyttelsesordning for de plantearter, der er nævnt i bilag IV, litra b), med forbud mod:
a) fortsætlig plukning, indsamling, afskæring, oprivning med rod eller ødelæggelse af disse vildtvoksende planter i naturen
b) opbevaring, transport, salg af eller bytte med og udbud til salg eller bytte af enheder af disse arter, der er indsamlet i naturen, med undtagelse af dem, der lovligt er indsamlet inden dette direktivs iværksættelse.
- Forbuddene i stk. 1, litra a) og b), gælder for alle livsstadier for de planter, der er omfattet af denne artikel.
Artikel 16
- Hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, kan medlemsstaterne fravige bestemmelserne i artikel 12, 13, 14 og 15, litra a) og b):
a) for at beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne
b) for at forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom
c) af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet
d) med henblik på forskning og undervisning, genopretning af en bestand, genudsætning af disse arter og opdræt med henblik herpå, herunder kunstig opformering af planter
e) for under omhyggeligt kontrollerede betingelser selektivt og i begrænset omfang at tillade indsamling eller opbevaring af enheder af de arter, der er nævnt i bilag IV, i et antal, der er begrænset og specificeret af de kompetente nationale myndigheder.
- Medlemsstaterne sender hvert år en rapport til Kommissionen efter den model, som udvalget fastlægger, om fravigelserne efter stk. 1. Kommissionen udtaler sig om fravigelserne inden for højst tolv måneder efter modtagelsen af rapporten og underretter udvalget.
- Rapporterne skal indeholde oplysninger om:
a) de arter, der er omfattet af fravigelserne, og begrundelsen herfor, bl.a. risikoens art, med angivelse i givet fald af afviste alternative løsninger og anvendte videnskabelige oplysninger,
b) de midler, ordninger eller metoder, der er tilladt i forbindelse med indfangning eller drab af dyrearter, og begrundelsen for anvendelsen heraf,
c) de omstændigheder med hensyn til tid og sted, hvorunder disse fravigelser tillades,
d) den myndighed, der er bemyndiget til at erklære og kontrollere, at disse betingelser er opfyldt, og til at træffe beslutning om, hvilke midler, ordninger eller metoder der må anvendes, inden for hvilke grænser og af hvilke tjenester samt hvilke personer der har ansvaret for gennemførelsen, og
e) de kontrolforanstaltninger, der iværksættes, og resultaterne heraf.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a), med forbud mod:
Liste over danske dyrearter, der er strengt beskyttede efter EF-habitatdirektivets bilag IV, litra a), jf. art. 12
Dansk navn
Latinsk navn
Højere systematisk enhed
PATTEDYR
MAMMALIA
Småflagermus Alle arter
Microchiroptera
GNAVERE
RODENTIA
Syvsovere Hasselmus
Sicista betulina
Gliridae
Hoppemus Birkemus
Sicista betulina
Zapodidae
ROVDYR
CARNIVORA
Mårfamilien Odder
Lutra lutra
Mustelidae
HVALER
CETACEA
Alle arter
KRYBDYR
REPTILIA
Sumpskildpadder Europæisk sumpskildpadde
Emys orbicularis
Emydidae
Firben Markfirben
Lacerta agilis
Lacertidae
Snoge Glatsnog Æskulapsnog
Coronella austriaca Elaphe longissima
Colubridae
Dansk navn
Latinsk navn
Højere systematisk enhed
PADDER
AMPHIBIA
Salamandre
Salamandridae
Stor vandsalamander
Triturus cristatus
Skivetungede frøer
Discoglossidae
Klokkefrø
Bombina bombina
Løgfrøer
Pelobatidae
Løgfrø
Pelobates fuscus
Løvfrøer
Hylidae
Løvfrø
Hyla arborea
Ægte frøer
Ranidae
Spidssnudet frø Springfrø
Rana arvalis Rana dalmatina
Tudser Strandtudse Grønbroget tudse
Bufo calamita Bufo viridis
Bufonidae
FISK
PISCES
Laksefisk Snæbel
Coregonus Oxyrhynchus
Salmoniformes
INSEKTER
INSECTA
Biller Bred vandkalv Lys skivevandkalv
Dytiscus latissimus Graphoderus Bilineatus
Coleoptera
Dansk navn
Latinsk navn
Højere systematisk enhed
Torbister Eremit
Osmoderma eremita
Scarabaeidae
Sommerfugle Sortplettet blåfugl
Maculinea arion
Lepidoptera
Guldsmede Grøn mosaik- guldsmed Stor kærguldsmed Grøn kølleguldsmed
Aeshna viridis Leucorrhinia pectoralis Ophiogomphus cecilia
Odonata
BLØDDYR
MOLLUSCA
Muslinger Tykskallet malermusling
Unio crassus
Bivalvia
Liste over danske plantearter, der er strengt beskyttede efter EF-habitatdirektivets bilag IV, litra b), jf. art. 13
Dansk navn
Latinsk navn
Højere systematisk enhed
BREGNER
FILICOPSIDA
Slangetungefamilien Enkelt månerude
Botrychium simplex
Ophioglossaceae
ENKIMBLADEDE
MONOCOTYLEDONES
Skebladfamilien Vandranke
Luronium natans
Alismataceae
Najadefamilien Liden Najade
Najas flexilis
Najadaceae
Gøgeurtfamilien Fruesko Mygblomst
Cypripedium calceolus Liparis loeselii
Orchidaceae
TOKIMBLADEDE
DICOTYLEDONES
Stenbrækfamilien Gul Stenbræk
Saxifraga hirculus
Saxifragaceae
Bilag 2
POSITIVLISTE
Fortegnelse over nutidigt forekommende arter af ferskvandsfisk og krebs i Danmark, der i udsætningmæssig sammenhæng betragtes som naturligt hjemmehørende
Dansk navn
Latinsk navn
Højere systematisk enhed
Geografisk udbredelse
Distrikt1)
rundmunde
petromyzon-tidae
Flodlampret
Lampetra fluviatilis
Hele landet
1-31
Bæklampret
Lampetra planeri
Hele landet
Havlampret
Petromyzom marinus
Gyder i vore store vandløb
1-31
laksefisk
salmonidae
Laks
Salmo salar
Vandsystemer med udløb til Vesterhavet syd for Limfjorden samt Gudenåen
15, 24-30
Ørred
Salmo trutta
Hele landet
1-31
Regnbue- ørred2)
Oncorhyn- chus mykiss
Meget udbredt. Kun få selvproducerende bestande. Undslipper fra dambrug. Udsættes i put-and-take søer
1-31
Dansk navn
Latinsk navn
Højere systematisk enhed
Geografisk udbredelse
Distrikt1)
Helt
Coregonus lavaretus
Vandsystemer med udløb til Vesterhavet og Limfjorden. Mariager Fjord samt Gudenåen
15, 16, 18-28
Snæbel
Coregonus oxyrinchus
Vandsystemer med udløb til Vadehavet
28-30
Heltling
Coregonus albula
Susåens, Gudenåens og Skals Å vandsystemer, evt. udsat i Susåen
6, 15, 22
Smelt
Osmerus eperlanus
Flere bestande i søer og vandløb landet over. Stor udbredelse i Gudenåen
1, 4, 11, 15, 18-19, 21-23, 25-26
Stalling
Thymallus thymallus
Vandsystemer med udløb til Vesterhavet syd for Limfjorden, udsat i Gudenåen
24-28, udsat i dist.15
Gedde- familien
Esocidae
Gedde
Esox lucius
Hele landet
1-31
Dansk navn
Latinsk navn
Højere systematisk enhed
Geografisk udbredelse
Distrikt1)
KARPE- FAMILIEN
CYPRINIDAE
Skalle
Rutilus rutilus
Hele landet
1-31
Rudskalle
Scardinius erythroph- talmus
Hele landet, muligvis undtagen Bornholm
2-31
Strømskalle
Leuciscus leuciscus
Vandsystemer med udløb til Vesterhavet syd for Limfjorden
24-30
Rimte
Leuciscus idus
Sjælland og Fyn samt Grenåens, Vidåens og Brede Ås vandsystemer
2-9, 14, 29-30
Flire
Blicca bjoerkna
Hele landet. Udbredelse dårligt kendt.
1-31
Brasen
Abramis brama
Hele landet, muligvis undtagen Bornholm
2-31
Dansk navn
Latinsk navn
Højere systematisk enhed
Geografisk udbredelse
Distrikt1)
Regnløje
Leucaspius delineatus
Bornholm, Sjælland, Kogsbølle Bæk på Fyn, udsat (?) i Sandbjerg-Mølledam v. Sønderborg, Skærsø, Ejstrup Søerne v. Skjern og Rovst Fiskesø v. Grindsted
1-8, enkl. obs. 9, 11, 12, 27
Elritse
Phoxinus phoxinus
Bornholm, Fyn, hele Jylland. På Sjælland kun Køge Å og Susåen
1, 5, 6, 9-30
Suder
Tinca tinca
Kendes fra hele landet undtagen Lolland. I Nordjylland kun fra Thy og Raunstrup Sø. Sjælden i Vestjylland
1-6, 8-16, 18-30
Grundling
Gobio gobio
Almindelig i Øst- og Midtjylland, sjældnere i Vestjylland. I Nordjylland kun Rye Å og Mors. På øerne kun Arresø, Frederiksborg Slotssø og Susåen
2, 3, 6, 11-16, 18-30
Dansk navn
Latinsk navn
Højere systematisk enhed
Geografisk udbredelse
Distrikt1)
Løje
Alburnus alburnus
Hele landet
1-31
Karuds
Carassius carassius
Hele landet
1-31
Karpe2)
Cyprinus carpio
Indført i 1500-tallet, udsat i hele landet
1-31
SMERLINGER
COBITIDAE
Smerling
Barbatula barbatula
2 vandsystemer på Fyn og 2 i Jylland
9, 12, 15
Pigsmerling
Cobitis taenia
5 vandsystemer på Sjælland og 3 på Fyn
4, 5, 6, 8, 9
Dynd- smerling
Misgurnus fossilis
Vidåen, Sølsted Mose (1980), Magisterkogen (1983)
30
PIGFINNEFISK
PERCIDAE
Aborre
Perca fluviatilis
Hele landet
1-31
Sandart2)
Stizostedion lucioperca
Udsat mange steder landet over, muligvis naturlig forekomst i Sønderjylland
1-6, 8-15, 19, 21-25, 28-30
Dansk navn
Latinsk navn
Højere systematisk enhed
Geografisk udbredelse
Distrikt1)
Hork
Gymnocephalus cernuus
Hele landet, undtagen Bornholm og Vendsyssel
2-16, 17-31
FERSKVANDS- ULKE
COTTIDAE
Finnestribet ferskvands- ulk
Cottus poecilopus
Skjern å
27
Hvidfinnet ferskvands- ulk
Cottus gobio
Uddød, talrig i Susåen indtil ca. 1960
ÅLEFAMILIEN
ANGUILLIDAE
Ål
Anguilla anguilla
Hele landet
1-31
TORSKEFISK
GADIDAE
Ferskvands- kvabbe eller Knude
Lota lota
Hele landet, undtagen Bornholm, Lolland-Falster og nord for Limfjorden
2-6, 9-16, 18-19, 21,31
HUNDE- STEJLER
GASTERO- STEIDAE
Trepigget hundestejle
Gasterosteus aculeatus
Hele landet
1-31
Nipigget hundestejle
Pungitius pungitius
Hele landet
1-31
Dansk navn
Latinsk navn
Højere systematisk enhed
Geografisk udbredelse
Distrikt1)
STAMSILD
CLUPEIDAE
Stavsild
Alosa fallax
Gyder sandsynligvis i flere af vore større vandløb. Fanges jævnligt ved kyster og fjorde. Registreres hvert år i Ribe Å
1-31
Majsild
Alosa alosa
Som stavsild, men muligvis mindre udbredt
1-31
MULTE- FAMILIEN
MUGILIDAE
Tyklæbet multe
Chelon labrosus
Er i de senere år registreret i stigende omfang langs kyster og vandløb. Gyder sandsynligvis flere steder
24-30, evt. andre steder
FLADFISK
PLEURONEC-TIDAE
Skrubbe
Platichthys flesus
Nedre del af vandsystemer i hele landet
1-31
KREBS
ASTACIDAE
Flodkrebs
Astacus astacus
Hele landet
1-31
Bilag
Bilag 3
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001