TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Forretningsorden for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning

BEK nr 645 af 28/06/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Klagenævnet for vidtgående specialundervisning træffer afgørelse i klager over

Stk. 2

Nævnet kan afgive udtalelser om spørgsmål, der vedrører dets sagsområde.

  1. en kommunalbestyrelses afgørelse om, afslag på eller tilbagekaldelse af henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 1, og § 51, stk. 3, og
  1. et amtsråds, for Københavns og Frederiksberg Kommuners vedkommende kommunalbestyrelsens, afgørelse om det nærmere indhold af en specialpædagogisk bistand, jf. folkeskolelovens § 21, stk. 2, og § 51, stk. 6.

§ 2

Klagenævnet består af en formand og to andre faste medlemmer. Nævnet tiltrædes for hver sag af to særligt udpegede medlemmer, jf. stk. 4-6.

Stk. 2

Formanden, der skal have juridisk kandidateksamen, beskikkes af undervisningsministeren. De to andre faste medlemmer beskikkes af undervisningsministeren efter indstilling fra henholdsvis Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening.

Stk. 3

Reglerne i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på de af undervisningsministeren beskikkede stedfortrædere for de faste medlemmer.

Stk. 4

Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening udpeger særligt sagkyndige, som efter formandens bestemmelse deltager i nævnets møder.

Stk. 5

De Samvirkende Invalideorganisationer udpeger til hvert nævnsmøde et medlem, som skal repræsentere organisationerne.

Stk. 6

De i stk. 4-5 nævnte organisationer underretter skriftligt formanden om, hvem der indtil videre kan deltage i nævnets møder som særligt udpegede medlemmer.

§ 3

Undervisningsministeriet stiller juridisk og pædagogisk sekretariatsbistand til rådighed for nævnet og afholder de med dets virksomhed forbundne udgifter, derunder til handicapkompenserende foranstaltninger.

§ 4

Nævnet udøver sin virksomhed i møder, jf. dog § 7. Ordinære møder afholdes på de af nævnet for hvert halvår fastsatte mødedage. Formanden kan aflyse ordinære møder. Formanden kan med 14 dages varsel indkalde til ekstraordinært møde.

Stk. 2

Formanden udsender senest 8 dage før et møde en dagsorden med fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling, samt så vidt muligt materiale til belysning af disse. Dagsorden med tilhørende sagsmateriale sendes til de faste medlemmer, De Samvirkende Invalideorganisationer og det eller de sagkyndige medlemmer, som efter formandens bestemmelse indkaldes til det pågældende møde, jf. § 2, stk. 4.

§ 5

Nævnet er beslutningsdygtigt, når de faste medlemmer eller deres stedfortrædere og de to særligt udpegede medlemmer, jf. § 2, stk. 4-6, er til stede.

Stk. 2

Er et fast medlem forhindret i at deltage i et møde, indkalder formanden vedkommendes stedfortræder.

Stk. 3

Sekretariatet deltager i nævnets møder, medmindre formanden eller nævnet bestemmer andet.

§ 6

Nævnet kan afvise klager, der

Stk. 2

Formanden kan på nævnets vegne træffe de i stk. 1 nævnte beslutninger, når spørgsmålet ikke giver anledning til tvivl.

  1. ikke er omfattet af nævnets kompetence,
  1. er indgivet af en person, som ikke er klageberettiget,
  1. er indgivet efter udløbet af den i loven fastsatte klagefrist eller
  1. vedrører en sag, som tidligere er afgjort af nævnet.

§ 7

Formanden kan bestemme, at en sag afgøres skriftligt på grundlag af en indstilling, der sendes til medlemmerne. Anmoder et af disse derom, skal sagen dog behandles i et møde.

Stk. 2

Nævnet kan bemyndige formanden til at træffe afgørelse på nævnets vegne i nærmere angivne sagstyper.

§ 8

Formanden drager omsorg for, at sagerne bliver forsvarligt oplyst, før de forelægges til afgørelse i nævnet, og at sagsforberedelsen fremmes med tilbørlig hurtighed med henblik på, at nævnet kan træffe afgørelse senest 4 uger efter forberedelsens afslutning.

Stk. 2

Formanden eller sekretariatet på formandens vegne kan fastsætte en frist for afgivelse af udtalelser fra klagere og myndigheder med den virkning, at nævnet kan træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, når udtalelsen ikke er modtaget efter fristens udløb.

Stk. 3

Formanden leder forhandlingerne og afstemningerne på nævnets møder.

Stk. 4

Formanden drager omsorg for, at der føres journal over nævnets sager, og at disse opbevares og afleveres efter reglerne herom.

§ 9

Nævnets møder er ikke offentlige, medmindre nævnet i det enkelte tilfælde bestemmer andet.

Stk. 2

Nævnet kan tillade, at klageren, den mindreårige eller en repræsentant for disse udtaler sig over for nævnet ved personligt fremmøde. Det kan ikke tillades de pågældende at overvære nævnets forhandling og afstemning.

§ 10

Nævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed.

Stk. 2

Nævnets afgørelser indføres i en beslutningsprotokol, der efter hvert møde underskrives af de medlemmer, som har deltaget i dette. Er der ikke enighed om en afgørelse, skal den afvigende mening fremgå af protokollen med angivelse af vedkommende medlems navn. Den pågældende kan forlange en kort begrundelse for sin afvigende mening optaget i protokollen.

Stk. 3

Nævnets afgørelser udfærdiges skriftligt. Det skal af afgørelsen fremgå, om den er truffet i enighed, eller om et eller flere medlemmer har et andet standpunkt end flertallet.

§ 11

Nævnet kan hjemvise en sag til fornyet behandling i vedkommende kommune eller amtskommune.

§ 12

Nævnets medlemmer er undergivet forvaltningslovens regler om inhabilitet og tavshedspligt.

Stk. 2

Et medlem, der bliver bekendt med, at der foreligger omstændigheder, som kan gøre den pågældende inhabil, skal underrette formanden herom. Nævnet afgør uden det pågældende medlems deltagelse og uden indkaldelse af en eventuel stedfortræder, om vedkommende er inhabil.

§ 13

Nævnet kan beslutte at offentliggøre konkrete afgørelser i anonymiseret form og at offentliggøre oversigter over nævnets praksis.

§ 14

Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. juli 2001.


Undervisningsministeriet, den 28. juni 2001, den 28. juni 2001

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Preben Bang-Jensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001