Bekendtgørelse om deponeringsanlæg
BEK nr 650 af 29/06/2001
§ 1
Bekendtgørelsen fastsætter regler om listevirksomheder, der foretager deponering af affald. Bekendtgørelsens regler supplerer reglerne i godkendelsesbekendtgørelsen.
Medmindre andet følger af bekendtgørelsen, finder den øvrige lovgivning om håndtering af affald tillige anvendelse.
§ 2
Bekendtgørelsen omfatter deponeringsanlæg defineret som affaldsbortskaffelsesanlæg på landjorden til deponering af affald, og som er omfattet af bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen), bilag 1, punkterne K 1 b, K 3 a, K 3 b eller K 3 c.
§ 3
Bekendtgørelsen omfatter ikke tilførsel af uforurenet jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave, jf. lov om forurenet jord § 52, stk. 3.
§ 4
Ved et bestående deponeringsanlæg forstås i denne bekendtgørelse anlæg, der modtog affald med henblik på deponering før den 1. juli 2001 og er fortsat hermed, eller anlæg, der er godkendt før denne dato, uden at modtagelse af affald med henblik på deponering er påbegyndt, jf. lovens § 37 b, stk. 4.
§ 5
Ved affald forstås affald som defineret i § 3, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald (affaldsbekendtgørelsen).
Ved deponeringsenhed forstås en afgrænset og veldefineret del af et deponeringsanlæg, hvor affaldstyper med ensartede udvaskningsegenskaber deponeres sammen, og hvor der er etableret separat perkolatopsamlingssystem. En enhed kan være opdelt i celler.
Ved celle forstås en afgrænset og veldefineret del af en deponeringsenhed, hvor der ud fra anlægs- og driftstekniske forhold foretages deponering af affald.
Ved affaldskategorier forstås farligt affald, inert affald og ikke-farligt affald, der kan være enten mineralsk eller blandet.
Ved inert affald forstås affald, der ikke undergår signifikante fysiske, kemiske eller biologiske forandringer, og som har et indhold af total organisk kulstof (TOC) på maksimalt 5 g per kg tør prøve. Inert affald er hverken opløseligt eller brændbart eller på anden måde fysisk eller kemisk reaktivt. Det er ikke bionedbrydeligt og har ingen negativ indflydelse på andet materiale, det kommer i berøring med, på en sådan måde, at det kan formodes at ville medføre forurening af miljøet eller skade menneskers sundhed. Affaldets samlede perkolatafgivelse og indhold af forurenende stoffer og perkolatets økotoksicitet skal være af ubetydeligt omfang og må navnlig ikke bringe kvaliteten af overfladevand eller grundvand i fare.
Ved mineralsk affald forstås affald, der består af uorganisk, mineralsk materiale med et indhold af total organisk kulstof (TOC) på maksimalt 30 g per kg tør prøve. Mineralsk affald må kun i begrænset omfang kunne opløses i eller reagere kemisk med vand.
Ved blandet affald forstås affald, der består af en blanding af organisk og uorganisk materiale, og som ikke er omfattet af stk. 8.
Ved farligt affald forstås affald, som defineret i § 3, stk. 1, nr. 2, i affaldsbekendtgørelsen.
Ved perkolat forstås enhver væske, der siver ned gennem det deponerede affald, og som udledes fra eller er indeholdt i et deponeringsanlæg.
Ved gas fra deponeringsanlæg forstås alle gasser (herunder metan), der dannes i deponeret affald.
Ved flydende affald forstås affald i flydende form, dog ikke slam.
Ved positivliste forstås en anlægsspecifik liste over affaldstyper inden for samme affaldskategori, som en deponeringsenhed er godkendt til at modtage.
§ 6
Den, der driver et bestående deponeringsanlæg, skal til brug for tilsynsmyndighedens afgørelse om klassificering af de i stk. 2 omhandlede anlæg samt klassificering i henhold til stk. 5 senest den 1. februar 2002 indsende oplysninger til tilsynsmyndigheden om
Godkendelsesmyndigheden skal træffe afgørelse om, hvorvidt bestående deponeringsanlæg eller deponeringsenheder, hvorpå der er deponeret en eller flere typer farligt affald, jf. § 5, stk. 8, skal klassificeres som anlæg for farligt affald i henhold til affaldskategorierne i § 5, stk. 4.
Klassificeringen efter stk. 2 skal ske på baggrund af en vurdering af det på anlægget eller deponeringsenheden deponerede farlige affalds egenskaber samt mængderne heraf.
Afgørelsen efter stk. 2 skal meddeles de pågældende anlæg inden den 1. april 2002.
- hvilke affaldstyper, der er deponeret på anlæggets deponeringsenheder, jf. § 5, stk. 2, fordelt på anlægskategorier, jf. § 5, stk. 4,
- udvaskningsegenskaber og karakteristika for de deponerede affaldstyper,
- deponerede affaldsmængder på den enkelte deponeringsenhed, og
- perkolatopsamling på anlægget deponeringsenheder.
Godkendelsesmyndigheden skal i forbindelse med behandlingen af overgangsplaner, jf. §§ 7 og 8, foretage en klassificering af samtlige deponeringsanlæg eller deponeringsenheder i henhold til affaldskategorierne i § 5, stk. 4.
§ 7
Den, der driver et bestående deponeringsanlæg, skal til brug for tilsynsmyndighedens revurdering af anlæggets vilkår senest den 16. juli 2002 indsende en overgangsplan til tilsynsmyndigheden. De nærmere oplysninger, der som minimum skal være indeholdt i den indsendte overgangsplan, fremgår af bilag 4.
§ 8
Tilsynsmyndigheden træffer snarest muligt efter modtagelsen af overgangsplanen afgørelse i form af påbud efter lovens § 41, stk. 1, om anlæggets fortsatte drift og vilkårene herfor, herunder til nedlukning og efterbehandling og eventuelt krav om og fristen for gennemførelsen af udbedrende foranstaltninger, jf. § 19, stk. 1 og 2, bilag 3, punkt 3-12, og bilag 4. Fristen for gennemførelse af udbedrende foranstaltninger og efterlevelsen af den anlægsspecifikke positivliste skal fastsættes til udløbet af den i lovens § 41 a, stk. 1 og 3, omhandlede retsbeskyttelse, dog således, at der gives en rimelig tid til, at anlægget kan indrette sin drift m.v. i overensstemmelse med påbudet. Fristen kan dog ikke fastsættes til senere end den 16. juli 2009. For anlæg, der er klassificeret som anlæg for deponering af farligt affald, kan fristen for overholdelse af positivlisten, jf. § 19, stk. 1 og 2 ikke fastsættes til senere end den 16. juli 2004, jf. dog lovens § 41 a, stk. 1 og 3.
Hvis tilsynsmyndigheden ikke på baggrund af overgangsplanen finder anledning til at ændre vilkårene, bortset fra vilkår om nedlukning, efterbehandling og fastsættelse af positivliste, jf. stk. 1, træffer tilsynsmyndigheden selvstændig afgørelse om, at revurderingen ikke medfører ændring i anlæggets godkendelse bortset fra vilkår om nedlukning, efterbehandling og fastsættelse af positivliste, jf. stk. 1.
Tilsynsmyndigheden skal meddele forbud mod fortsat drift efter lovens § 41, stk. 2, når anlægget ikke kan bringes til at opfylde kravene i bilag 3, punkt 3-11.
I tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden meddeler forbud mod fortsat drift, jf. stk. 3, skal tilsynsmyndigheden samtidig meddele påbud efter lovens § 41, stk. 1, jf. lovens § 37 b, stk. 1, om nedlukning og efterbehandling i overensstemmelse med de i bilag 3, punkt 10-11, jf. punkt 4-8, og bilag 4 indeholdte bestemmelser, herunder at anlægget skal være nedlukket den 16. juli 2009. For anlæg, der er klassificeret som anlæg for deponering af farligt affald, skal tilsynsmyndigheden tillige meddele påbud om positivliste, jf. stk. 1, medmindre anlægget er nedlukket inden den 16. juli 2004.
Godkendelsesbekendtgørelsens § 12 om forudgående offentlighed finder tilsvarende anvendelse, når tilsynsmyndigheden træffer afgørelse i relation til indsendte overgangsplaner for virksomheder, der er (i)-mærket, jf. godkendelsesbekendtgørelsen, bilag 1.
Godkendelsesbekendtgørelsens § 19, stk. 2, om annoncering af afgørelser finder tilsvarende anvendelse, når tilsynsmyndigheden træffer afgørelse i relation til de indsendte overgangsplaner for virksomheder, der er (i)-mærket, jf. godkendelsesbekendtgørelsen, bilag 1.
§ 9
Ansøgning om godkendelse af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer og udvidelser af disse skal være ledsaget af de i bilag 2 angivne oplysninger, jf. tillige § 13.
§ 10
Godkendelsesmyndigheden kan meddele godkendelse efter lovens § 33, stk. 1, hvis den finder det godtgjort,
En godkendelse skal indeholde en klassificering af deponeringsanlægget eller deponeringsenhederne i henhold til affaldskategorierne i § 5, stk. 4 samt vilkår fastsat i overensstemmelse med bilag 3 og § 19.
En godkendelse skal oplyse om, at overdragelse af deponeringsanlæg, omfattet af lovens § 50, stk. 1, kun må ske til en offentlig myndighed, så længe efterbehandlingen af anlægget ikke er helt afsluttet, jf. § 23.
- at deponeringsanlægget opfylder alle relevante krav i denne bekendtgørelse, herunder bilag 3,
- at kravene i bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg er iagttaget,
- at deponeringsanlægget vil blive drevet således, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til forebyggelse af ulykker og begrænsning af følgerne af sådanne ulykker, og
- at der bliver stillet sikkerhed i henhold til kapitel 5 i denne bekendtgørelse, inden affaldsdeponeringen påbegyndes.
§ 11
Godkendelsesmyndigheden skal fastsætte vilkår om sikkerhedsstillelse i forbindelse med godkendelse af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer og udvidelser af disse.
Sikkerhedsstillelsens størrelse fastsættes på grundlag af et skøn over de samlede udgifter til opfyldelse af godkendelsens vilkår om nedlukning og efterbehandling. I skønnet indgår
De enkelte delelementer, som indgår i grundlaget for fastlæggelsen af sikkerhedsstillelsens størrelse, jf. bilag 5, punkt A og B, skal fremgå af afgørelsen. Sikkerhedsstillelsen pristalsreguleres i overensstemmelse med entreprisereguleringsindekset for jordarbejder m.v.
Hvis det af godkendelsesvilkårene fremgår, at nedlukning og efterbehandling skal iværksættes i takt med, at deponeringen ophører i de enkelte deponeringsenheder eller celler, og at deponering af affald i nye enheder eller celler ikke må påbegyndes, førend der er truffet ny afgørelse om sikkerhedsstillelse for sådanne nye enheder eller celler, kan sikkerhedsstillelsen beregnes på grundlag af udgifterne til nedlukning og efterbehandling af hver enkelt enhed eller celle.
- godkendte affaldsmængder og affaldskategorier,
- skønnede udgifter til nedlukning, jf. bilag 3, punkt 10, og bilag 5, punkt A,
- skønnede årlige udgifter til efterbehandling, herunder til grundvandsmonitering, perkolatmonitering og evt. andre moniteringskrav, samt til opsamling, transport og behandling af perkolat, jf. bilag 3, punkt. 4, 8 og 9 samt bilag 5, punkt B, og
- foreløbig fastsættelse af efterbehandlingsperiodens varighed, der som udgangspunkt fastsættes til 30 år, medmindre godkendelsesmyndigheden vurderer, at affaldets egenskaber begrunder en anden varighed.
Hvis de fastsatte vilkår om nedlukning på et anlæg, der er placeret i en råstofgrav, helt eller delvist svarer til efterbehandlingsvilkår, der med krav om sikkerhedsstillelse er fastsat efter råstoflovens § 10, skal kravet om sikkerhed efter stk. 2 nedsættes tilsvarende.
§ 12
Sikkerhedsstillelsen efter § 11 skal fastsættes som et grundbeløb pr. ton affald som minimum differentieret efter affaldskategori, der deponeres, og således at sikkerhedsstillelsen kvartalsvis opbygges i takt med, at der er deponeret affald på anlægget.
Grundbeløbet pristalsreguleres i overensstemmelse med entreprisereguleringsindekset for jordarbejder m.v.
§ 13
I ansøgningen, jf. § 9, skal godkendelsesmyndigheden forelægges den ønskede form for sikkerhedsstillelse til godkendelse.
Som sikkerhedsstillelse skal godkendelsesmyndigheden godkende
For deponeringsanlæg, der ejes og drives af kommuner, herunder kommunale fællesskaber, skal godkendelsesmyndigheden endvidere godkende, at kommunen eller de deltagende kommuner i fællesskabet selv stiller garanti over for godkendelsesmyndigheden på anfordringsvilkår.
Godkendelsesmyndigheden kan godkende anden betryggende sikkerhedsstillelse end nævnt i stk. 2 og 3, herunder deponering af andre værdier end kontanter, f.eks. værdipapirer og stillelse af pant, f.eks. i fast ejendom. Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår ved godkendelsen af sikkerhedsstillelsen.
- bankgaranti stillet af et pengeinstitut,
- kautionsforsikringspolice, eller
- deponering af kontanter på konto i pengeinstitut.
Godkendelsesmyndigheden skal endvidere påse, at den stillede sikkerhed bliver beskyttet i forhold til andre eventuelle kreditorer, inden affaldsdeponeringen påbegyndes.
§ 14
Godkendelsesmyndigheden skal fastsætte som vilkår, at virksomheden mindst en gang årligt skal indsende dokumentation for den stillede sikkerhed.
§ 15
Tilsynsmyndigheden skal fastsætte vilkår om sikkerhedsstillelse for bestående anlæg samtidig med tilsynsmyndighedens revurdering på grundlag af den indsendte overgangsplan, jf. 8.
Bestemmelserne i §§ 11-14 finder tilsvarende anvendelse for bestående anlæg, dog med følgende ændringer:
Der skal dog ikke stilles krav om sikkerhed for bestående anlæg, hvis anlægget ifølge oplysningerne i overgangsplanen eller som følge af forbud, jf. § 8, stk. 3, ikke skal eller kan drives videre efter den 15. juli 2009.
- grundbeløbet pr. ton affald, jf. § 12, stk. 1, skal fastsættes i forhold til et skøn over de samlede udgifter til nedlukning og efterbehandling. Grundbeløbet skal fastsættes pr. ton for den resterende kapacitet, og
- der skal fastsættes en frist på 3 måneder for etablering af sikkerhedsstillelsen samt for indsendelse af dokumentation herfor.
§ 16
Indtil 1 år før affaldsmodtagelsen påregnes at ophøre, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om op- eller nedregulering af sikkerhedsstillelsens størrelse, hvis
Tilsynsmyndigheden skal endvidere træffe afgørelse om nedsættelse af sikkerhedsstillelsens størrelse efter ophør af driften, hvis der under betingelserne nævnt i stk. 1, nr. 1, er grundlag for en væsentlig nedsættelse.
Bestemmelserne i § 11, stk. 3 og § 12, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved regulering af sikkerhedsstillelsens størrelse.
- grundlaget for beregning af sikkerhedsstillelsens størrelse ændres væsentligt, eksempelvis som følge af prisudviklingen eller fastsættelse af ændrede vilkår om nedlukning og efterbehandling, eller
- tilsynsmyndigheden foretager en selvhjælpshandling efter reglerne i lovens §§ 69 og 70 i den del af driftsperioden, hvor der sker deponering af affald, for de forpligtelser, der er dækket af sikkerhedsstillelsen.
§ 17
Når nedlukning i overensstemmelse med vilkårene er gennemført, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse om, at sikkerhedsstillelsen kan nedsættes med den andel, der er fastsat til dækning af disse udgifter, jf. § 11, stk. 2, nr. 2, og stk. 4.
Tilsynsmyndigheden skal herefter en gang halvårligt træffe afgørelse om nedsættelse af den del af sikkerhedsstillelsen, der er fastsat til dækning af efterbehandlingsudgifterne i perioden, jf. § 11, stk. 2, nr. 3, og stk. 4, når efterbehandlingen i den pågældende periode er udført.
§ 18
Ved overdragelse af et anlæg for deponering af affald, før efterbehandlingen er afsluttet, skal erhververen stille samme sikkerhed, som overdrageren var forpligtet til at stille, herunder for allerede deponeret affald.
Tilsynsmyndigheden kan først træffe afgørelse om frigivelse af den oprindeligt stillede sikkerhed, når ny sikkerhed efter stk. 1 er stillet.
§ 19
Affaldsdeponering skal foregå i overensstemmelse med en anlægsspecifik positivliste, jf. bilag 1. Positivlisten skal opdeles i forhold til hver enkelt deponeringskategori.
Positivlisten fastsættes som vilkår i godkendelsen eller i et påbud efter lovens § 41, stk. 1.
§ 20
Ved enhver modtagelse af affald skal deponeringsanlægget føre kontrol med
Ved enhver modtagelse af affald skal anlægget foretage en registrering af det deponerede affald med angivelse af mængde, karakteristika og oprindelse, leveringsdato, producent, og for farligt affald skal også den nøjagtige placering på deponeringsenheden registreres.
Ved enhver modtagelse af affald skal der ske en visuel inspektion af affaldet ved indgangen til anlægget og på deponeringsstedet. Ved begrundet mistanke om uoverensstemmelse mellem affaldet og dokumentationen skal der ske en yderligere kontrol af, om affaldet er i overensstemmelse med dokumentationen.
Deponeringsanlægget underretter senest den følgende hverdag efter en afvisning af affald, anlæggets tilsynsmyndighed, affaldsproducenten og affaldsproducentens eller affaldstransportørens hjemkommune om afvisningen og årsagen hertil.
- at den fornødne dokumentation, jf. §§ 49 a og 49 b i affaldsbekendtgørelsen, foreligger,
- at affaldet må deponeres på anlægget, og
- at affald, der aflæsses på en deponeringsenhed eller celle er i overensstemmelse med de typer af affald, der må deponeres på den pågældende enhed eller celle.
Der skal af deponeringsanlægget udstedes en skriftlig kvittering for modtagelse af hvert læs affald, der modtages til deponering på deponeringsanlægget.
Bestemmelserne i stk. 1 samt stk. 3-5, finder ikke anvendelse på deponeringsanlæg, hvorpå der alene deponeres affald fra én affaldsproducent.
Godkendelsesmyndigheden eller tilsynsmyndigheden skal stille krav om skærpet kontrol, i overensstemmelse med bilag 3, punkt 3, og bilag 4, punkt 1.
§ 21
Et deponeringsanlæg i drift skal til enhver tid sikres således, at der ikke er fri adgang til anlægget. Uden for anlæggets åbningstid skal anlægget være aflåst.
Deponeringsanlæggets driftsleder skal som hovedregel være fysisk tilstede i anlæggets åbningstid.
§ 22
Når en deponeringsenhed ønskes nedlukket, skal den, der driver deponeringsanlægget, sende oplysning herom til tilsynsmyndigheden, medmindre tilsynsmyndigheden har meddelt påbud om nedlukning og efterbehandling af enheden efter lovens § 41, stk. 1.
En deponeringsenhed kan først påbegyndes nedlukket, når tilsynsmyndigheden har meddelt godkendelse af, at nedlukningen påbegyndes.
En deponeringsenhed er først endeligt nedlukket, når tilsynsmyndigheden har meddelt sin godkendelse af nedlukningen, jf. § 27.
§ 23
Tilsynsmyndigheden skal træffe afgørelse om, hvornår efterbehandlingen af enheden eller anlægget kan anses for afsluttet.
§ 24
Analyser, der gennemføres som led i grundvandsmoniteringen og i de øvrige kontrol- og overvågningsprocedurer, skal udføres af akkrediterede laboratorier eller laboratorier godkendt af tilsynsmyndigheden. Hvis ikke-akkrediterede laboratorier godkendes, skal tilsynsmyndigheden fastsætte vilkår om, at kvalitetskontrollen af analyserne skal varetages af akkrediterede laboratorier.
§ 25
Deponeringsanlægget skal en gang årligt aflægge en rapport til tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med kravene i bilag 3, punkt 12.
Årsrapporten skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest den 1. marts i det efterfølgende kalenderår.
§ 26
Tilsynsmyndigheden skal, inden deponeringen af affald påbegyndes, foretage et tilsyn på anlægget til sikring af, at anlægget opfylder de relevante vilkår i godkendelsen.
§ 27
Tilsynsmyndigheden skal efter et deponeringsanlægs nedlukning foretage et tilsyn på anlægget, hvor overholdelsen af vilkårene for nedlukningen påses.
§ 28
Afgørelser om klassificering efter § 6, stk. 2, kan ikke påklages.
§ 29
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
- undlader at indsende oplysninger efter § 6, stk. 1 eller overgangsplan efter § 7,
- undlader at efterkomme en afgørelse om at stille sikkerhed, jf. § 11, stk. 1, § 15, stk. 1 og § 16, stk. 1,
- undlader at føre kontrol efter § 20, stk. 1,
- undlader at foretage registrering efter § 20, stk. 2,
- undlader at foretage visuel inspektion efter § 20, stk. 3,
- undlader at foretage underretning efter § 20, stk. 4,
- undlader at udstede skriftlig kvittering efter § 20, stk. 5,
- driver anlægget i strid med § 21,
- påbegynder nedlukning i strid med § 22, stk. 2,
- afslutter efterbehandlingen i strid med § 23,
- undlader at benytte akkrediterede laboratorier efter § 24,
- undlader at aflægge rapport efter § 25.
- voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller
- opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
§ 30
Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. juli 2001.
§ 19 finder først anvendelse for bestående deponeringsanlæg, når fristen for overholdelse af positivlisten fastsat i medfør af § 8 er udløbet.
§§ 20 og 21 finder først anvendelse for bestående anlæg fra den 16. juli 2002.
§ 25 finder første gang anvendelse for kalenderåret 2002. Indtil fristen i afgørelser efter § 8 er udløbet, skal der dog kun indrapporteres i overensstemmelse med gældende vilkår.
§ 31
Verserende sager om godkendelse af deponeringsanlæg i medfør af lovens kapitel 5, som ikke er færdigbehandlet i 1. instans den 16. juli 2001, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Verserende klagesager om afgørelser, som er truffet før den 1. juli 2001, færdigbehandles efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Miljø- og Energiministeriet, den 29. juni 2001, den 29. juni 2001
/Svend Auken Helge Andreasen/
Udarbejdelse af anlægsspecifikke positivlister
Bilag 1
- Positivlister
Affald til deponering skal baseres på en positivliste for hver enkelt deponeringsanlæg udarbejdet ud fra kendskabet til affaldets oprindelse, sammensætning og egenskaber, herunder de stabiliserende processer i affaldet.
En forudsætning for at kunne blive optaget på en positivliste er, at den pågældende affaldstype kan anvises til deponering.
En positivliste skal være specifik for hver af følgende 4 kategorier af enheder på deponeringsanlægget
- enheder for inert affald
- enheder for mineralsk affald
- enheder for blandet affald
- enheder for farligt affald.
En affaldstype, der optages på positivlister for et deponeringsanlægs enheder for inert, mineralsk og farligt affald skal være defineret via EAK-kode, jf. bilag 2 (Listen over affald) i affaldsbekendtgørelsen.
Optagelse af en affaldstype på en positivliste for en enhed for blandet affald skal være defineret således, at betegnelsen for en konkret affaldstype beskriver dennes historiske oprindelse eller affaldstypens hovedindhold.
Optagelse af en affaldstype på et deponeringsanlægs positivliste sker på grundlag af vurderinger om affaldets forventede kort- og langsigtede opførsel i relation til den pågældende affaldskategori.
Nedenstående retningslinier skal anvendes ved udarbejdelse af anlægsspecifikke positivlister. Retningslinierne gælder for såvel deponeringsanlæg som deponeringsenheder. Opmærksomheden rettes mod, at de opstillede lister over affaldstyper, som er kategoriseret som inert affald, henholdsvis mineralsk affald, jf. tabel 1 og 2, er at betragte som bruttolister. Der er således ikke taget højde for, at flere af de anførte affaldstyper ikke normalt anvises til deponering, da de pågældende affaldstyper føres til genanvendelse.
- Deponeringsanlæg for inert affald
På positivlister for deponeringsanlæg for inert affald må kun deponeres affald, der kan anvises til deponering, og som efterlever definitionen af inert affald, jf. § 5, stk. 5.
Der må kun modtages læs, der indeholder netop én af de affaldstyper, der er optaget på en positivliste for det pågældende deponeringsanlæg for inert affald.
Farligt affald kan ikke optages på en positivliste for inert affald.
For de i tabel 1 anførte affaldstyper vil udvaskningen af forurenende stoffer typisk være på samme niveau, som den gennemsnitlige udvaskning af stoffer fra uforurenet (ren) jord. Hvad angår tilladte koncentrationer af forurenende stoffer i uforurenet jord henvises til bilag 4, tabel 1, kategori 1 i bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.
Tabel 1: Liste over affaldstyper, der kategoriseres som inert affald, hvis de opfylder kriterierne i afsnit 2.1.
2.1 Kriterier
En forudsætning for, at en affaldstype kan optages på en positivliste for et deponeringsanlæg for inert affald er, at affaldet opfylder kravene til følgende egenskaber:
- Indhold af organisk stof
- Indhold af uorganiske sporelementer
- Indhold af udvaskelige uorganiske komponenter.
Indhold af organisk stof
En affaldstype kan kun optages på en positivliste for inert affald, hvis affaldets indhold af total organisk kulstof (TOC) ikke overstiger 5,0 g C pr. kg tør prøve.
Som testmetode bruges prEN 13137, august 1999. Når den endelige udgave af testmetoden (EN 13137) foreligger, skal denne anvendes.
Grænseværdien gælder for den del af den oxiderbare kulstofmængde, der ikke er elementært kulstof. I tilfælde med væsentlig indhold af elementært kulstof skal der foretages en individuel vurdering baseret på mere detaljerede analyser af kulstoffets karakter.
Desuden skal affaldestypen analyseres for relevante, specifikke organiske stoffer, som kan give anledning til overskridelser af jordkvalitetskriterier og grundvandskvalitetskriterier, jf. tabel 6.1 og tabel 6.4 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1998 om "Oprydning på forurenende lokaliteter". Analysen kan foretages ved hjælp af en passende screeningsmetode. Hvis en affaldstypes indhold af de specifikke organiske stoffer overskrider de nævnte kriterier, kan affaldstypen ikke optages på en positivliste for inert affald.
Indhold af uorganiske sporelementer
En betingelse for optagelse af en affaldstype på en positivliste for et deponeringsanlæg for inert affald er, at affaldets indhold af sporelementer ikke overskrider følgende grænseværdier (jordkvalitetskriterier):
mg/kg TS
Arsen 20
Bly 40
Kadmium 0,50
Kobber 500
Krom, total 500
Krom, udvaskeligt (Cr VI) 20
Kviksølv 1
Nikkel 30
Zink 500
Bestemmelse af affaldets indhold af sporelementer kan foretages ved AAS (Atomadsorption), ICP (Induktiv-koblet-plasma-atomemissionsspektrometri) eller ved en tilsvarende egnet metode efter oplukning af prøven i henhold til DS 259. Inden oplukningen af prøven skal 95% af prøvens indhold have en størrelse på < 0,125 µm.
Såfremt der er mistanke om, at en affaldstype indeholder andre potentielt skadelige sporelementer end de ovenfor anførte, skal der endvidere foretages prøveudtagning og analyse af disse.
Inden en affaldstype med indhold af andre potentielt skadelige sporelementer kan optages på en positivliste for inert affald skal analyseresultaterne underkastes en individuel vurdering af godkendelsesmyndigheden.
Indhold af udvaskelige uorganiske komponenter
En affaldstype kan kun optages på en positivliste for et deponeringsanlæg for inert affald, hvis affaldets indhold af specificerede salte og sporelementer, som kan udvaskes ved en batchudvaskningstest ved et L/S-forhold på 2 l/kg, ikke overskrider følgende grænseværdier:
mg/l
Klorid 150
Sulfat 250
Natrium 100
Arsen 0,008
Barium 0,3
Bly 0,01
Kadmium 0,002
Kobber 0,045
Krom, total 0,01
Mangan 0,15
Nikkel 0,01
Zink 0,1
Bestemmelse af affaldets indhold af specificerede salte og sporelementer skal foretages efter metoden beskrevet i EN 12457-2. Indtil denne metode er publiceret, skal testmetoden prEN 12457-3 fra juni 1998 (første trin, L/S = 2) anvendes efter de retningslinier, der er beskrevet i bekendtgørelsen om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsformål.
Hvis der er mistanke om, at en affaldstype indeholder andre potentielt udvaskelige og skadelige sporelementer eller salte end de ovenfor anførte, skal der foretages prøveudtagning og analyse af disse.
Inden en affaldstype med indhold af andre potentielt udvaskelige og skadelige sporelementer eller salte kan optages på en positivliste for inert affald skal analyseresultaterne underkastes en individuel vurdering af godkendelsesmyndigheden.
- Deponeringsanlæg for mineralsk affald
På deponeringsanlæg for mineralsk affald må kun deponeres ikke-farligt affald, der kan anvises til deponering, og som efterlever definitionen af mineralsk affald, jf. § 5, stk. 6.
Der må kun modtages læs, der indeholder netop én affaldstype eller læs med få affaldstyper (dvs. 2-3) af de affaldstyper, der er optaget på positivlisten. For de affaldstyper, der er markeret med fed i tabel 2, foreligger der relevant dokumentation/datagrundlag for, at affaldstyperne efterlever definitionen af mineralsk affald.
Uanset om en affaldstype er markeret med fed eller ej, kan godkendelsesmyndigheden kræve efterprøvning af, om affaldet er i overensstemmelse med forudsætningerne for, at den pågældende affaldstype er optaget på positivlisten, jf. §19.
De øvrige affaldstyper (med almindelig skrift) har karakter af at være mineralsk affald, men der foreligger ikke tilstrækkelig dokumentation/datagrundlag herfor.
Tabel 2: Liste over affaldstyper, der kategoriseres som mineralsk affald (markeret med "fed") henholdsvis affaldstyper, hvor supplerende dokumentation er påkrævet (almindelig skrift)
En forudsætning for, at der kan optages andre affaldstyper (end de i tabel 2 med fed anførte) på en positivliste for mineralsk affald er, at godkendelsesmyndigheden har modtaget dokumentation for, at den pågældende affaldstype er blevet analyseret (og efterlever betegnelsen mineralsk affald) i henhold til nedenstående kriterier.
3.1 Kriterier
En affaldstype kan kun optages på en positivliste for et deponeringsanlæg for mineralsk affald, hvis affaldet opfylder følgende krav om indhold af organisk stof:
En affaldstype kan kun optages på en positivliste for mineralsk affald, hvis affaldets indhold af total organisk kulstof (TOC) ikke overstiger 30 g C pr. kg tør prøve.
Som testmetode bruges prEN 13137, august 1999. Når den endelige udgave af testmetoden (EN 13137) foreligger, skal denne anvendes.
Grænseværdien gælder for den del af den oxiderbare kulstofmængde, der ikke er elementært kulstof. I tilfælde med væsentlig indhold af elementært kulstof skal der foretages en individuel vurdering baseret på mere detaljerede analyser af kulstoffets karakter.
Overstiges grænseværdien på 30 g C pr. kg. tør prøve, skal affaldet deponeres på et anlæg for blandet affald, medmindre TOC-indholdet er så højt, at affaldet opfylder kriterierne for farligt affald, jf. punkt 5.
Hvis der foreligger oplysninger eller er mistanke om, at en affaldstype indeholder skadelige sporelementer eller organiske stoffer, der kan medføre, at affaldet skal klassificeres som farligt affald, skal der foretages prøveudtagning og analyse af disse.
Er der tale om farligt affald, må dette ikke deponeres på et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed for mineralsk affald.
- Deponeringsanlæg for blandet affald
På deponeringsanlæg for blandet affald må kun deponeres affald, der kan anvises til deponering, og som efterlever definitionen af blandet affald, jf. § 5, stk. 7.
Definitionen indebærer, at der må deponeres alle affaldstyper, der ikke er omfattet af definitionen for farligt affald, jf. punkt 5. Affaldstyper, som er deponeringsegnet, og som er karakteriseret som henholdsvis inert og mineralsk affald skal udsorteres med henblik på deponering på deponeringsenheder for inert eller mineralsk affald. Hvis kildesortering ikke har været muligt, og det ud fra en ressource- og omkostningsmæssig betragtning ikke vurderes hensigtsmæssigt at foretage sortering af et læs med blandet affald indeholdende inert og/eller mineralsk affald, kan det pågældende læs affald deponeres på et deponeringsanlæg for blandet affald.
Optagelse af affaldstyper på en positivliste for blandet affald må kun ske, såfremt de pågældende affaldstyper ikke kan deponeres på deponeringsanlæg for inert eller mineralsk affald.
Endvidere kan optagelse af en affaldstype på en positivliste for blandet affald være underkastet en individuel vurdering af godkendelsesmyndigheden.
- Deponeringsanlæg for farligt affald
På deponeringsanlæg for farligt affald må kun deponeres affald, som efterlever definitionen af farligt affald, jf. § 5, stk. 8, og som kan anvises til deponering.
Af "Listen over affald" (bilag 2 i affaldsbekendtgørelsen) fremgår det, at affald, som er opført på listen og markeret med fed skrift, betegnes som farligt affald. Dog skal det vurderes, uanset om affaldet er markeret med fed skrift eller ej, om affaldet skal klassificeres som farligt affald i forhold til de kriterier der er givet i bilag 3 og 4 i affaldsbekendtgørelsen.
EAK-kode
Beskrivelse
Bemærkninger
Affald fra fremstilling af glas og glasprodukter samt glas- og mineraluld
10 11 02 00
Affaldsglas
10 11 03 00
Affaldsglasbaserede fibermaterialer
Beton, mursten, tegl, keramik og gipsbaserede materialer
17 01 01 00
Beton
17 01 02 00
Mursten
17 01 03 00
Tegl og keramik
Jord og klapmaterialer
17 05 01 00
Jord og sten
Separat indsamlede fraktioner
20 01 02 00
Glas
Have- og parkaffald(inklusiv affald fra kirkegårde)
20 02 02 00
Jord og sten
EAK-kode
Beskrivelse
Bemærkninger
Affald fra sukkerfremstilling
02 04 01 00
Jord fra rengøring og vask af roer
Kun ved brug af vand fra vandværk
Affaldssalte og opløsninger heraf (med undtagelse af 06 04 02)
06 03 01 00
Karbonater
Affald fra produktion af silicium og siliciumderivater
06 08 00
Affald fra produktion af silicium og siliciumderivater
Affald fra kraftværker og andre forbrændingsanlæg (med undtagelse af 19 00 00)
10 01 01 00
Bundaske
10 01 02 00
Flyveaske stammende fra kul
10 01 03 00
Flyveaske stammende fra tørv
10 01 12 00
Brugte foringer og ildfaste materialer
10 01 98 00
Flyveaske stammende fra træ og energiafgrøder.
Affald fra jern- og stålindustrien
10 02 01 00
Affald fra slaggebehandling
10 02 02 00
Ubehandlet slagge
10 02 06 00
Brugte foringer og ildfaste materialer
Affald fra termisk baserede aluminiumsværker
10 03 02 00
Anode-affald
10 03 05 00
Aluminiumoxidstøv
10 03 11 00
Støv fra røggasrensning
10 03 12 00
Andet partikelformet materiale og støv (herunder fra kuglemøller)
10 03 13 00
Fast affald fra røggasrensning
Affald fra termisk baserede blyværker
10 04 08 00
Brugte foringer og ildfaste materialer
Affald fra termisk baserede zinkværker
10 05 07 00
Brugte foringer og ildfaste materialer
Affald fra termisk baserede kobberværker
10 06 01 00
Slagge (1. og 2. smeltning)
10 06 02 00
Slagge og afskummet materiale (1. og 2. smeltning)
10 06 04 00
Andet partikelformet materiale og støv
10 06 08 00
Brugte foringer og ildfaste materialer
Affald fra termisk baserede sølv-, guld- og platinværker
10 07 01 00
Slagge (1. og 2. smeltning)
10 07 02 00
Slagge og afskummet materiale (1. og 2. smeltning)
10 07 03 00
Fast affald fra røggasrensning
10 07 04 00
Andet partikelformet materiale og støv
10 07 06 00
Brugte foringer og ildfaste materialer
Affald fra andre termisk baserede ikke-jernmetalværker
10 08 01 00
Slagge (1. og 2. smeltning)
10 08 02 00
Slagge og afskummet materiale (1. og 2. smeltning)
10 08 03 00
Støv fra røggasrensning
10 08 04 00
Andet partikelformet materiale
10 08 05 00
Fast affald fra røggasrensning
10 08 07 00
Brugte foringer og ildfast materiale
Affald fra jernstøberier
10 09 03 00
Ovnslagge
Affald fra metalstøberier
10 10 03 00
Ovnslagge
Affald fra fremstilling af glas og glasprodukter samt glas- og mineraluld
10 11 01 00
Affald af råvareblandinger før termisk behandling
10 11 05 00
Andet partikelformet materiale og støv
10 11 06 00
Fast affald fra røggasrensning
10 11 08 00
Brugte foringer og ildfaste materialer
Affald fra fremstilling af keramik, mursten, tegl og byggematerialer
10 12 02 00
Støv fra røggasrensning
10 12 03 00
Andet partikelformet materiale og støv
10 12 04 00
Fast affald fra røggasrensning
10 12 06 00
Kasserede forme
10 12 07 00
Brugte foringer og ildfast materiale
Affald fra fremstilling af cement, kalk og mørtel og produkter baseret herpå
10 13 04 00
Affald fra brænding og læskning af kalk
10 13 06 00
Andet partikelformet materiale og støv
10 13 08 00
Brugte foringer og ildfaste materialer
Affald fra formning og tildannelse (smedning, svejsning, presning, trækning, drejning, boring, skæring, savning og filning)
12 01 01 00
Filspåner og drejespåner af jern
12 01 02 00
Andre jernpartikler
12 01 03 00
Filspåner, drejespåner af ikke-jernmetal
12 01 04 00
Andre ikke-jernmetalpartikler
12 01 13 00
Affald fra svejsning
Emballager
15 01 04 00
Metal
Beton, mursten, keramik, og gipsbaserede materialer
17 01 04 00
Gipsbaserede byggematerialer
17 01 05 00
Asbestbaserede byggematerialer
Træ, glas og plast
17 02 02 00
Glas
Isolationsmaterialer
17 06 02 00
Andre isoleringsmaterialer
Affald fra affaldsbehandlingsanlæg, centrale spildevandsrensningsanlæg samt vandforsyningsanlæg
19 01 01 00
Slagge
19 01 02 00
Jernholdigt materiale fjernet fra slagge
19 01 03 00
Flyveaske fra biobrændsler
Forglasset affald og affald fra forglasning
19 04 01 00
Forglasset affald
Supplerende oplysninger ved ansøgning om godkendelse af alle kategorier af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer og udvidelser
Bilag 2
- Oplysninger om deponeringsanlæggets placering
- afstanden fra deponeringsanlæggets afgrænsning til boligområder og rekreative områder, vandveje, vandområder herunder kystnære vandområder og andre landbrugs- og byområder.
- risikoen for oversvømmelse, sætning eller jordskred på anlægget.
- observerede overjordiske anlæg og kulturhistoriske monumenter.
- vurdering af kendte jord- og grundvandsforureninger opstrøms lokaliteten.
- de samlede natur-, miljø- og planlægningsmæssige overvejelser, der ligger til grund for den valgte placering.
- Oplysninger til brug for klassificering og positivlister
- hvilke affaldskategorier anlægget ønskes godkendelse til.
- forslag til hvilke affaldstyper (inkl. relevant dokumentation, jf. bilag 1), der ønskes optaget på anlæggets positivliste, fordelt på de enkelte affaldskategorier.
- Oplysninger om sikkerhedsstillelse
- hvilken sikkerhedsstillelsesperiode, der er lagt til grund for beregningen af sikkerhedstillelsesbeløbet per ton affald for hver af de affaldskategorier, som anlægget ansøger om godkendelse til, herunder begrundelse for en eventuel fravigelse af den 30-årige periode, jf. § 11, stk. 2, nr. 4.
- et forslag til størrelse af sikkerhedsstillelsesbeløb per deponeret ton affald fordelt på de affaldskategorier, som anlægget ansøger om godkendelse til.
- hvilken form for sikkerhedsstillelse, som det pågældende anlæg ønsker at anvende, jf. § 13.
- prognoser over den forventede årlige fordeling af deponeret affald på anlægget fordelt på affaldskategorier i hele anlægget driftsperiode.
- detaljeret oversigt over nedlukningsomkostninger fordelt på enkeltposter, jf. bilag 5, punkt A, herunder hvornår omkostningerne forventes at forfalde.
- detaljeret oversigt over efterbehandlingsomkostninger, fordelt på enkeltposter, jf. bilag 5, punkt B for hvert år i hele efterbehandlingsperioden.
- den procentvise fordeling af såvel nedlukningsomkostninger som efterbehandlingsomkostninger på de affaldskategorier, som anlægget ansøger om at kunne modtage.
- Oplysninger om uddannelse
- angivelse af hvordan det sikres, at såvel driftsledelse som personale opnår beviser for deres faglige og tekniske færdigheder inden for de fastsatte tidsfrister, jf. bekendtgørelse om uddannelse af driftsledere og personale beskæftiget på deponeringsanlæg.
- angivelse af hvorvidt der ønskes dispensation inden for rammerne i ovennævnte uddannelsesbekendtgørelse, for en eller flere af deponeringsanlæggets medarbejdere med tilhørende dokumentation.
- angivelse af hvem der varetager den daglige ledelse af anlægget.
- Oplysninger om geologi/geoteknik
- resultaterne af gennemførte geologiske og geotekniske undersøgelser på og omkring lokaliteten, herunder jordens bæreevne og sætningsegenskaber, naturlige lerforekomsters egnethed som geologisk barriere (jf. punkt 10) og råstofressourcernes forekomst og egnethed for udvinding.
- en vurdering af resultaterne af undersøgelserne.
- Oplysninger om hydrogeologi
- resultaterne af gennemførte hydrogeologiske undersøgelser omkring lokaliteten, herunder en beskrivelse af
- grundvandsmagasiner, der er udnyttet eller egnet til vandindvinding.
- grundvandets transportveje mellem og i de enkelte magasiner samt til vådområder.
- lavpermeable lags egnethed som geologisk barriere.
- vandkvaliteten i de enkelte grundvandsmagasiner.
- muligheden for eventuelle afværgeforanstaltninger.
- placering af grundvandsmoniteringsboringer.
- vurdering af resultaterne af undersøgelserne.
- Oplysninger om grundvandsmonitering (evt. recipientmonitering)
- forslag til grundvandsmoniteringsprogram i deponeringsanlæggets drifts-, nedluknings- og efterbehandlingsperiode.
- forventede tidspunkter for etableringen af grundvandsmoniteringsboringerne forinden affaldsdeponeringen.
- forslag til etablering af moniteringsboringer til overvågning af:
- grundvandsstrømningen (hastighed og retning) i det primære og eventuelt sekundære magasin under og omkring deponeringsanlægget, og
- den naturlige, grundvandskemiske tilstand op- og nedstrøms samt under deponeringsanlægget.
- angivelse af hvorvidt boringer fra grundvandsmoniteringen vil indgå i det kommende program for grundvandskontrol.
- angivelse af om moniteringsboringerne er placeret eller påtænkes etableret på eller uden for deponeringsanlæggets areal, og om der i givet fald er indgået eller vil blive indgået aftale om den nødvendige rådighed.
- metodebeskrivelse til etablering af grundvandskontrol og omfanget heraf på baggrund af det opstillede program for grundvandsmonitering.
Såfremt et deponeringsanlæg er placeret umiddelbart ud til kysten eller evt. på inddæmmet areal, skal ovennævnte krav til oplysninger om grundvandsmonitering erstattes af krav til oplysninger til recipientmonitering.
- Oplysninger om vandkontrol og håndtering af perkolat
- foranstaltninger til at kontrollere vandmængder fra nedbør, som trænger ind i det deponerede affald.
- foranstaltninger for at undgå, at overfladevand og/eller grundvand trænger ind i det deponerede affald.
- foranstaltninger til at opsamle forurenet vand og perkolat.
- forslag til kontrolprogrammer for perkolat og evt. overfladevand.
- foranstaltninger til at behandle opsamlet forurenet vand og perkolat fra deponeringsanlægget, så det behandlede vand/perkolat kan udledes.
- beregning af de samlede perkolatmængder fra deponeringsanlægget på baggrund af anlæggets karakteristika samt nedbørsdata m.v.
- Oplysninger om meteorologiske data
- beskrivelse af udstyr, der vil blive anvendt til registrering af de meteorologiske data.
- beskrivelse af, i hvilken form de indsamlede data vil indgå i forhold til afrapporteringskrav over for tilsynsmyndigheden.
- Oplysninger om beskyttelse af jord og vand (membransystem)
- beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelsen af jord, grundvand eller overfladevand, samt hvorledes der sikres en effektiv opsamling af det dannede perkolat:
Geologisk barriere (sekundær membran)
- resultater af forundersøgelser.
- dimensionering.
- opbygning og karakteristika.
- beskrivelse af udførelse samt kontrolprocedurer ved eventuel etablering af kunstig barriere eller forstærkning af eksisterende barriere.
Bundmembran (primær membran)
- resultater af forundersøgelser.
- dimensionering.
- opbygning og karakteristika.
- membranarbejdets udførelse.
- kontrolprocedurer vedrørende materialer og udførelse.
- referencer.
Perkolatopsamlingssystem
- dimensionering.
- opbygning.
- specifikationer og karakteristika.
- placeringer af samle- og inspektionsbrønde.
- beskrivelse af muligheder for vedligeholdelse.
Beskrivelse af den geologiske barriere og bundmembran skal tage udgangspunkt i, at der ikke kan tillades nedsivning af perkolat eller stoftransport til grundvandet (eller eventuelt til recipient). Dimensionering af membran- og perkolatopsamlingssystemer skal tage udgangspunkt i, at mere end 99 % af den dannede perkolatmængde skal kunne opsamles og afledes fra membranoverfladen.
Hvis der i ansøgningen lægges op til en reduktion i forhold til de i bilag 3, tabel 3 anførte krav til membransystemet, skal ansøgningen som minimum indeholde følgende oplysninger til brug for godkendelsesmyndighedens miljørisikovurdering:
- en beskrivelse af de lokale geologiske forhold, herunder bestemmelse af hydraulisk ledningsevne for aktuelle magasiner.
- en beskrivelse af de hydrogeologiske forhold ved den valgte lokalitet.
- bestemmelse af baggrundsværdier for relevante stoffer.
- oplysninger om udvaskningsegenskaber mv. for de affaldstyper der er omfattet af ansøgningen.
Hvis deponeringsanlæggets membransystem er etableret med opadrettet vandtryk, skal ansøgningen indeholde alle relevante data til brug for godkendelsesmyndighedens vurdering af ind- og udsivningsforhold.
- Oplysninger om kontrol med deponigas
Ved ansøgning om godkendelse til deponering af affaldstyper med indhold af bionedbrydeligt affald skal angives en beskrivelse af, hvilke konkrete foranstaltninger, der er truffet i forhold til håndteringen af og kontrol med den dannede deponigas. Beskrivelsen skal omfatte
- forventet indhold af bionedbrydeligt affald på de enkelte deponeringsenheder.
- estimering af gasdannelse fra det deponerede affald.
- beskrivelse af gasudluftningssystem, herunder opsamling med henblik på afbrænding/energiudnyttelse eller anden form for behandling.
- forslag til program for gasmonitering på og omkring deponeringsanlægget.
- Oplysninger om gener og farer
- beskrivelse af, hvilke konkrete foranstaltninger, der er truffet for at mindske gener og farer fra driften af deponeringsanlægget som følge af
- emission af lugte og støv.
- materialer, der transporteres med vinden.
- støj og trafik.
- fugle, skadedyr og insekter.
- dannelse af aerosoler.
- eksplosion/brand.
- beredskabsplan, som skal tages i anvendelse, såfremt der opstår brand eller eksplosion på deponeringsanlægget.
- Oplysninger om nedlukning
- et forslag til den fysiske udformning af det fremtidige terræn på deponeringsanlægget, incl. eventuel beplantningsplan.
- slutafdækningens tæthed og udformning, jf. bilag 3, punkt 10.
- om enheder/celler planlægges nedlukket i takt med, at deponeringen på enhederne/cellerne ophører.
- Oplysninger om efterbehandling
- forslag til kontrol med perkolat, grundvand, overfladerecipienter, meteorologiske data, sætninger, deponigas m.v., jf. tillige punkt 7-9.
- forslag til perkolathåndtering.
- beskrivelse af vedligeholdelsesplaner for måleudstyr, pumper, drænsystemer, pumpe-/inspektionsbrønde m.v.
- Oplysninger om afspærring
- et program for deponeringsanlæggets kontrol- og adgangssystem, herunder foranstaltninger til at afsløre og forebygge illegal dumpning af affald.
- Oplysninger om midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald
Ved ansøgning om godkendelse til midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald skal følgende angives:
- foranstaltninger, der er truffet med henblik på i videst muligt omfang at eliminere gasdannelse, som følge af omsætning af bionedbrydeligt affald.
- foranstaltninger til sikring af, at brændværdien af det oplagrede affald ikke reduceres som følge af, at der sker vandindtrængning i affaldet.
Midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald kan foretages ved emballering/balletering af affaldet eller ved en anden oplagringsmetode, der sikrer affaldet mod biologisk nedbrydning samt forhindrer en unødig reduktion i affaldets brændværdi.
Herudover skal ansøgningen indeholde:
- foranstaltninger for at eliminere risici for brand eller eksplosioner i det oplagrede affald.
- beredskabsplan i tilfælde af, at der, på trods af diverse forholdsregler, alligevel opstår brand etc. i det deponerede affald, jf. punkt 12.
Supplerende krav ved godkendelse af alle kategorier af deponeringsanlæg
Bilag 3
Godkendelsesmyndigheden skal lægge følgende til grund ved behandling af en ansøgning om godkendelse af et deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer og udvidelser.
- Etablering
I godkendelsen af et deponeringsanlæg skal der fastsættes vilkår om:
- at anlægsarbejder udføres i overensstemmelse med de godkendte specifikationer, der foreligger i arbejdsbeskrivelsen.
- kvalitetskontrol af det udførte arbejde.
- at en kvalitetskontrolplan for anlægsarbejdet i forbindelse med etableringen af et deponeringsanlæg skal forelægges godkendelsesmyndigheden minimum 2 uger før anlægsarbejdet påbegyndes. Kvalitetskontrollen skal som minimum omfatte de aktive miljøbeskyttende systemer i form af membran- og perkolatopsamlingssystemer.
- indholdet af en beredskabsplan.
- Før deponering påbegyndes
I godkendelsen skal som vilkår fastsættes, at deponering af affald ikke må påbegyndes før godkendelsesmyndigheden har foretaget tilsyn, jf. § 26.
- Membransystem og perkolatopsamling
Ved godkendelse af et deponeringsanlæg skal der stilles krav om, at der etableres et membransystem bestående af en geologisk barriere, en bundmembran samt et perkolatopsamlingssystem.
Dimensionering af membran-og perkolatopsamlingssystemer skal tage udgangspunkt i, at mere end 99 % af den dannede perkolatmængde skal kunne opsamles og afledes fra membranoverfladen.
Geologisk barriere (sekundær membran)
Betingelserne for en geologisk barriere er opfyldt, når de geologiske og hydrogeologiske forhold under og omkring deponeringsanlægget har tilstrækkelig tilbageholdelsesevne til at afværge en potentiel risiko for forurening af jord, grundvand og overfladevand.
Deponeringsanlæggets bund og sider skal bestå af et minerallag, der opfylder de krav vedrørende permeabilitet og lagtykkelse, der som kombineret effekt med hensyn til beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand mindst svarer til effekten af de i tabel 3 anførte krav.
Tabel 3: Krav til minerallagets permeabilitet og lagtykkelse
Hvis den geologiske barriere ikke i sig selv opfylder ovennævnte betingelser, kan den udbygges kunstigt og forstærkes på anden måde således, at der opnås en tilsvarende beskyttelse.
En kunstigt etableret geologisk barriere, herunder udlagte lermembraner, skal have en tykkelse på minimum 0,5 meter.
Hvis der kunstigt etableres en geologisk barriere, skal det, under hensyn til deponeringsanlæggets morfologi, sikres, at de underliggende lag er tilstrækkelig stabile til at hindre, at eventuelle sætninger forvolder skade på barrieren.
Dimensionering af den geologiske barriere indgår i dimensioneringen af deponeringsanlæggets samlede membransystem.
Bundmembran (primær membran)
Over den geologiske barriere etableres en bundmembran i form af en kunstig forseglingsmembran. Som bundmembran kan anvendes polymermembraner (plast), kompositmembraner samt andre (herunder nyudviklede) membrantyper. Bundmembranen skal kunne modstå de fysiske, kemiske og biologiske påvirkninger som den bliver udsat for under etablering og drift af deponeringsanlægget. Membranens langtidsholbarhed skal dokumenteres ved simulering ved laboratorieforsøg eller ved fremlæggelse af erfaringsmateriale.
Perkolatopsamling
Over bundmembranen skal der udlægges et minimum 0,5 meter dræn- og beskyttelseslag, som har til formål at sikre, at det dannede perkolat hurtigt bliver ledt fra membranoverfladen til drænsystemet og samtidigt beskytter bundmembranen.
Materialer, som anvendes i drænsystem, skal være bestandig over for det gennemsivende perkolat, og det samlede drænssystem skal kunne modstå de fysiske påvirkninger, som det bliver udsat for under etablering og drift af deponeringsanlægget.
3.1 Miljørisikovurdering
Ovennævnte krav til etablering af membraner og perkolatopsamlingssystemer kan reduceres. En forudsætning for, at godkendelsesmyndigheden kan reducere kravene til membraner og perkolatopsamling er, at godkendelsesmyndighen foretager en miljørisikovurdering, der godtgør, at der kan foretages deponering af affald med reducerede krav, uden at dette giver anledning til potentiel fare for jord, grundvand og evt. overfladevand.
Ud fra kendskabet til det affald, som ønskes deponeret, kan godkendelsesmyndigheden beslutte, at tykkelsen af dræn- og beskyttelseslaget kan reduceres. Dræn- og beskyttelseslaget skal dog minimum være 0,3 meter.
Nedstrøms drikkevandsinteresser
Godkendelsesmyndigheden kan reducere kravene til deponeringsanlæggets membran- og perkolatopsamlingssystem på grundlag af en miljørisikovurdering som beskrevet nedenfor.
For deponeringsanlæg, som er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser eller anlæg beliggende i områder med drikkevandsinteresser, hvor der nedstrøms anlægget er indvinding til drikkevandsformål, kan kravene til membraner og perkolatopsamling dog ikke reduceres.
Hvis der ikke findes vandindvinding til drikkevandsformål eller områder med drikkevandsinteresser nedstrøms anlægget, skal miljørisikovurderingen alene tage hensyn til vandområder og eventuelle markvandingsboringer.
Miljørisikovurdering - reducerede krav
I miljørisikovurderingen skal der tages udgangspunkt i, at mindst 5% af den årlige beregnede maksimale perkolatmængde tilføres grundvandsmagasinet. For inert affald skal indgå den samlede årlige beregnede perkolatmængde i miljørisikovurderingen.
For deponeringsanlæg beliggende umiddelbart ud til kysten (inkl. anlæg på inddæmmede arealer) skal en miljørisikovurdering tage udgangspunkt i kvalitetskrav til vandområdet (havet, fjorden etc.). Ved miljørisikovurderingen skal udledningen beregnes som en punktkilde ved kysten og initialfortyndingen af perkolatet i vandområdet kan maksimalt sættes til en faktor 10. Såfremt der er detaljerede oplysninger om de aktuelle forhold i recipienten, kan initalfortyndingen fastsættes på baggrund heraf.
En miljørisikovurdering i forhold til grundvandet (og hvis relevant i forhold til recipientkvalitetskrav) skal tage udgangspunkt i forsigtighedsprincippet, og skal derfor være robust i forhold til de parametre, der indgår i risikovurderingen. Det betyder, at jo mere usikre parametre, som anvendes, desto mere konservativ skal risikovurderingen være. I praksis skal der regnes mere konservativt, hvis parametrene er skønnede eller regionale i stedet for lokale, eller hvis de af andre årsager er usikre. Jo flere tilgængelige data fra den pågældende lokalitet, jo mindre konservativ kan risikovurderingen være.
Som udgangspunkt skal miljørisikovurderingen rettes mod grundvandsressourcen frem for den enkelte indvindingsboring. I miljørisikovurderingen må det ikke forudsættes i beregningsgrundlaget, at grundvandskriterierne opfyldes ved opblanding i hele magasinets mægtighed, da det kun er teoretisk og under ganske specielle forhold, at der forekommer fuld opblanding. Endvidere er det vigtigt at forholde sig til, at grundvandet ikke som udgangspunkt er rent, men at der meget ofte er tale om ikke uvæsentlige baggrundskoncentrationer. Som følge heraf skal der altid tages højde for den aktuelle baggrundskoncentration i området i miljørisikovurderingen, dvs. for såvel naturligt forekommende stoffer (f.eks. tungmetaller) som menneskeskabte forureninger.
Hvis det ved miljørisikovurderingen kan godtgøres, at udvaskningen af forurenende stoffer i det deponerede affald ikke giver anledning til koncentrationer af forurenende stoffer i grundvandet over de i tabel 5 angivne værdier i en afstand fra deponeringsanlægget, som svarer til grundvandets transportafstand på et år, dog maksimalt 100 m, kan godkendelsesmyndigheden reducere kravene til anlæggets membransystem, jf. tabel 4.
Tabel 4: Reducerede krav til membransystemet
Membransystemets geologiske barriere skal som kombineret effekt (af permeabilitet og lagtykkelse) mindst svare til effekten af de i tabel 4 anførte krav.
Hvis der kunstigt etableres en geologisk barriere (herunder udlagte membraner) på et deponeringsanlæg, skal denne have en tykkelse på minimum 0,5 meter. Den kombinerede effekt af den kunstigt etablerede geologiske barriere og barrierens permeabilitet skal som minimum give en beskyttelse svarende til den kombinerede effekt af de reducerede krav for de enkelte affaldskategorier i tabel 4.
I tabel 5 anføres de værdier, som der skal tages udgangspunkt i ved miljørisikovurderingen. Hvad angår valg af parametre, der skal indgå i miljørisikovurderingen, vil dette afhænge af hvilke typer affald, der forventes godkendt til deponering på den pågældende lokalitet.
En miljørisikovurdering skal tage udgangspunkt i en todimensional eller en tredimensional beregningsmodel, hvor det ud fra viden om affaldet og de tilladelige perkolatkoncentrationer kan godtgøres, at værdierne i tabel 5 og eventuelle kvalitetskrav til recipienten ikke overskrides. Som tidligere nævnt skal der tages højde for de relevante stoffers baggrundskoncentration i beregningerne. Hvis der er markvandingsboringer nedstrøms anlægget, skal det undersøges, om disse stiller særlige krav til grundvandets indhold af stoffer, f.eks. klorid.
Tabel 5: Maksimalt indhold af stoffer i grundvandet, som lægges til grund for miljørisikovurderingen
Godkendelsesmyndigheden kan stille krav til andre stoffer end de nævnte, hvis de kan være til stede i perkolatet.
Miljørisikovurdering, yderligere reducerede krav
Kravene til deponeringsanlæggets membransystem kan reduceres yderligere i forhold til de i tabel 4 anførte krav, hvis det via miljørisikovurderingen kan godtgøres, at perkolatet fra det deponerede affald ikke indeholder, hverken på kort eller lang sigt, forurenende stoffer i koncentrationer, der overstiger værdierne i tabel 5.
Skærpet kontrol
Hvis godkendelsesmyndigheden ikke stiller krav om etablering af membran og perkolatopsamling, skal godkendelsesmyndigheden fastsætte krav om skærpet kontrol med det affald, der modtages til deponering på det pågældende anlæg.
- Monitering af perkolat
I godkendelsen skal der fastsættes vilkår om, at perkolatprøver skal udtages fra deponeringsanlæggets samlebrønde. Såfremt deponeringsanlægget er opdelt i flere deponeringsenheder skal der udtages prøver fra samlebrønde på den enkelte deponeringsenhed. Den samlede perkolatmængde fra anlæggets deponeringsenheder skal registreres ugentligt.
Til brug ved vurdering af den samlede dannede perkolatmængde fra et deponeringsanlæg med membransystem og perkolatopsamling skal der endvidere fastsættes vilkår om, at de i tabel 6 anførte data indsamles. Indsamlingen af data kan ske enten via meteorologisk måleudstyr placeret på deponeringsanlægget eller via en anden form for dataindsamling, der sikrer en tilsvarende kvalitet i de indsamlede data.
Tabel 6: Meteorologiske data
De indsamlede data danner grundlag for en kontrolberegning af deponeringsanlæggets årlige perkolatproduktion, jf. krav til anlæggets årsrapportering i punkt 12.
I godkendelsen skal der fastsættes vilkår om to analyseprogrammer: et rutineprogram og et udvidet program. I tabel 7 er der opstillet intervaller mellem gennemførelse af kontrol for henholdsvis udvidet program og rutineprogram. Tabellen omfatter intervaller for såvel perioden under anlæggets opfyldning (drift) som for perioden fra anlægget er nedlukket og indtil de aktive systemer gøres passive dvs. når efterbehandlingsperioden ophører.
Tabel 7: Analysefrekvens for perkolatkontrol
Godkendelsesmyndigheden skal regelmæssigt foretage en vurdering af behovet for justering af de opstillede analyseprogrammer (herunder frekvensen) på baggrund af de foreliggende analyseresultater specielt skal omfanget af rutineanalyseprogrammet vurderes kritisk hver gang, der foreligger resultater fra det udvidede analyseprogram.
Perkolatanalyserne skal gennemføres af et laboratorium, der er akkrediteret til at udføre de pågældende analyser eller af et laboratorium, der er godkendt af tilsynsmyndigheden, jf. § 24.
- Grundvandsbeskyttelse (evt. recipientbeskyttelse)
I godkendelsen skal der fastsættes vilkår om, at der skal etableres minimum 3 moniteringsboringer, heraf én opstrøms og 2 nedstrøms for deponeringsanlægget. Moniteringsboringerne skal etableres så tæt ved deponeringsarealets afgrænsning som muligt. Godkendelsesmyndigheden skal forøge antallet af boringer, såfremt dette er begrundet i deponeringsanlæggets arealmæssige udstrækning samt i resultaterne af de gennemførte hydrogeologiske undersøgelser. Før prøvetagning skal der foretages pejling af vandstanden i boringerne.
I godkendelsen skal endvidere fastsættes analyseparametre til grundvandskontrol. Analyseparametre til grundvandskontrol ved et deponeringsanlæg fastsættes med udgangspunkt i såvel perkolatets forventede sammensætning og forureningsgrad som i grundvandskvaliteten i området. Ved valg af analyseparametre skal indgå en vurdering af stoffernes mobilitet i grundvandszonen.
I tabel 8 er angivet forslag til analyseparametre for enheder for inert, mineralsk og blandet affald, der kan indgå i analyseprogrammet til grundvandskontrol.
Tabel 8: Analyseparametre, grundvand
NVOC = Ikke-flygtigt, organisk kulstof.
AOX = Adsorberbart, organisk halogen.
GC-FID-screening = Screening ved gaschromatografi for indhold af ekstraherbare, organiske stoffer, herunder opløsningsmidler og olieprodukter.
Hvad angår deponeringsenheder for farligt affald, skal analyseparametre fastsættes på baggrund af et detaljeret kendskab til de affaldstyper, som optages på deponeringsanlæggets positivliste. Som minimum bør analyseparametrene for deponeringsenheder for blandet affald, som angivet i tabel 8, medtages i analyseprogrammet for en deponeringsenhed for farligt affald.
Ud fra kendskabet til de affaldstyper, som er optaget på et deponeringsanlægs positivliste, jf. bilag 1, kan der være behov for at inddrage andre parametre end de i tabel 8 angivne parametre i analyseprogrammet (eksempelvis tungmetaller).
Hvis et deponeringsanlæg består af flere forskellige deponeringsenheder, skal analyseprogrammet indeholde summen af de fastsatte analyseparametre fra hver enkelt enhed.
Udløsningstærskler for, hvornår en betydelig miljøskade i form af forurening af grundvandet anses for at være indtrådt, skal fastsættes i godkendelsen. En betydelig miljøskade anses for at være indtrådt, hvis en analyse af en grundvandsprøve viser, at krav til grundvandskvaliteten ikke kan overholdes. I tilfælde af, at en udløsningstærskel overskrides, skal resultatet bekræftes via yderligere en prøveudtagning, og bekræftes overskridelsen, skal det fremgå af et vilkår i godkendelsen, hvilke (afværge-)foranstaltninger ejeren af deponeringsanlægget skal iværksætte.
Resultaterne af grundvandskontrolprøver skal vurderes ved hjælp af kontrolkort med faste kontrolregler og niveauer for hver nedstrøms prøveudtagningsboring. På grundlag af kendskabet til lokale variationer i grundvandskvaliteten fastsættes kontrolniveauerne i godkendelsen.
Grundvandskontrolanlyserne skal gennemføres af et laboratorium, der er akkrediteret til at udføre de pågældende analyser eller af et laboratorium, der er godkendt af tilsynsmyndigheden, jf. § 24.
Efter deponeringsanlæggets ibrugtagning er det grundlæggende udgangspunkt for fastsættelse af analysefrekvensen, at en forurening fra udsivende perkolat ikke må kunne bevæge sig længere i tidsrummet mellem 2 prøvetagninger, end det er muligt at gribe ind over for forureningen.
Som minimum skal der gennemføres grundvandskontrol 2 gange årligt i deponeringsanlæggets drifts- og efterbehandlingsperiode.
Hvis et deponeringsanlæg er placeret umiddelbart ud til kysten eller evt. på inddæmmet areal, skal ovennævnte krav til oplysninger om forslag til grundvandsmonitering erstattes af krav til recipientmonitering.
Er et deponeringsanlægs membransystem etableret med opadrettet vandtryk, skal godkendelsesmyndigheden foretage en vurdering af ind- og udsivningsforhold omkring anlægget.
- Overfladerecipient
I forbindelse med godkendelsen af et deponeringsanlæg skal der foretages en vurdering af, om der skal gennemføres kontrol i overfladerecipienter.
Analyserne skal i givet fald gennemføres af et laboratorium, der er akkrediteret til at udføre de pågældende analyser eller af et laboratorium, der er godkendt af godkendelsesmyndigheden, jf. § 24.
- Håndtering af deponigas
På deponeringsanlæg for blandet affald, skal der i godkendelsen stilles krav om, at anlægsejeren foretager monitering af, hvor meget deponigas, der genereres fra det deponerede bionedbrydelige affald.
Resultaterne fra gasmoniteringen skal indgå i årsrapporteringen, jf. punkt 12.
Hvis der foretages deponering af bionedbrydeligt affald på et deponeringsanlæg eller på en deponeringsenhed, skal der i godkendelsen fastsættes vilkår om, at anlægsejeren træffer passende foranstaltninger til at sikre, at den genererede deponigas håndteres miljømæssigt forsvarligt, dvs. at deponigassen enten affakles eller anvendes til produktion af el/varme.
Hvis der kun deponeres små mængder deponigas, kan godkendelsesmyndigheden fastsætte vilkår om, at deponigassen skal behandles i kompostbede etc.
Ved midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald, skal godkendelsesmyndigheden stille krav om, at oplagringen sker på en måde, der eliminerer risiko for gasdannelse, jf. punkt 9.
- Deponeringsanlæggets topografi (data om det deponerede affald)
Der skal fastsættes vilkår om, at anlægget i driftsperioden minimum én gang årligt foretager en vurdering af sætninger i det deponerede affald. I vurderingen skal der for hver af deponeringsanlæggets enheder indgå en opgørelse over det samlede deponeringsareal, mængde og sammensætning af det deponerede affald, deponeringsmetoder, tidspunkt for og varighed af deponeringen samt beregning af deponeringsanlæggets samlede restvolumen.
I efterbehandlingsperioden skal der minimum én gang årligt udføres målinger af sætninger i affaldet.
- Midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald
I godkendelsen skal der tillige stilles krav om, at der som en del af deponeringsanlæggets egenkontrolprogram, føres regelmæssige tilsyn med, at det midlertidigt oplagrede forbrændingsegnede affald ikke giver anledning til nedbrydning af den bionedbrydelige del af affaldet (f.eks. ved gas- og/eller temperaturmålinger), herunder at det sikres, at der ikke sker en forøgelse af affaldets vandindhold (og herigennem en reduktion i affaldets brændværdi) som følge af, at der trænger nedbør eller overfladevand ind i affaldet.
Endvidere skal der indgå en plan for afviklingen af det oplagrede forbrændingsegnede affald, og der skal stilles krav om, at deponeringsanlægget har fået godkendt en beredskabsplan, inden oplagringen af affaldet påbegyndes med henblik på at være optimalt forberedt i tilfælde af, at der skulle opstå brand eller eksplosion i affaldet.
- Nedlukning
I godkendelsen skal der stilles krav om, at nedlukning skal foretages løbende, herunder at den enkelte deponeringsenhed slutafdækkes i takt med, at enheden når den planlagte terrænudformning. Tilsvarende kan der stilles krav om, at de celler, en deponeringsenhed er opdelt i, skal slutafdækkes i takt med, at disse når den planlagte terrænudformning.
Slutafdækningen skal relateres til ønsket om at lade deponeringsanlægget overgå fra den aktive til den passive fase hurtigst muligt. Ved passiv drift forstås det tidspunkt, hvor perkolatet fra et deponeringsanlæg eller en deponeringsenhed anses for at være acceptabelt i grundvandet og/eller i recipienten omkring anlægget.
En tæt, impermeabel slutafdækning kan ikke accepteres på deponeringsanlæg med aktive miljøbeskyttende systemer.
Kravene til nedlukning ved arealer, der skal anvendes til dyrkningsformål, skal fastsættes i overensstemmelse med Landbrugsministeriets retningslinier (senest revideret 8. april 1981) vedrørende "Efterbehandling af arealer anvendt til affaldsdeponering og råstofindvinding med henblik på fremtidig dyrkningsmæssig udnyttelse".
I henhold til retningslinierne skal dyrkningslaget bestå af et øvre vækstlag på minimum 0,2 meter muld og et nedre vækstlag med indhold af ler og silt, så udtørring undgås, og rodudvikling kan finde sted.
Dyrkningslag uden rodspærre etableres med en samlet lagtykkelse på mindst 1,7 meter. Herved undgås kontakt mellem afgrødens rodnet og affaldet.
Ved etablering af rodspærre i form af et 0,15 meter tykt lag grus kan dyrkningslagets tykkelse reduceres til 1,0 meter. Rodspærren skal udlægges på et afrettet afdækningslag.
Hvis det fremtidige areal skal anvendes til andet end dyrkningsmæssige formål, skal slutafdækningen primært tjene det formål at hindre "opfrysning" af affaldet samt sikre, at den fremtidige arealanvendelse kan finde sted. Slutafdækningslaget skal i dette tilfælde være mindst 1 meter tykt.
Ved anvendelse af vækst- og dyrkningslag til slutafdækning på enheder for inert og mineralsk affald, skal godkendelsesmyndigheden acceptere, at slutafdækningen etableres med muld- og fyldjord, der ikke nødvendigvis overholder de i bilag 1 fastsatte kriterier til affaldets indhold af organisk stof.
Et deponeringsanlæg eller en del heraf kan kun betragtes som endeligt nedlukket, når godkendelsesmyndigheden har udført en afsluttende inspektion på stedet, jf. § 27.
- Efterbehandling
I godkendelsen skal der stilles vilkår om, at:
- at vedligeholdelse, overvågning og kontrol med deponeringsanlæggets miljøbeskyttende systemer mv., jf. punkt 4-8, skal fortsætte, så længe deponeringsanlægget vurderes at udgøre en miljøfare for omgivelserne, jf. § 23.
- Årsrapportering
Én gang årligt skal ejeren af et deponeringsanlæg, på grundlag af indsamlede data, udarbejde en rapport omhandlende samtlige kontrol- og overvågningsresultater.
Rapporteringen har til formål at samle resultaterne af relevante kontroller udført på deponeringsanlægget i det forløbne år.
Årsrapporten skal som indeholde følgende data:
a) Indvejede affaldsmængder fordelt på de enkelte kategorier af deponeringsenheder
b) Resultater af udvaskningsforsøg etc. i forhold til affaldstyper optaget på anlæggets positivliste
c) Oversigt over afviste affaldslæs, inkl. evt. oplysning om anvist alternativ behandlingsanlæg
d) Opfyldningstakt og forventet restvolumen
e) Perkolatkvalitet og -kvantitet for hver enkelt deponeringsenhed samt samlet for hele deponeringsanlægget. Endvidere skal der være en opgørelse over mængden af evt. recirkuleret perkolat, samt hvortil perkolatet er endeligt bortskaffet
f) Meteorologiske data inkl. kontrolberegning af anlæggets årlige perkolatproduktion
g) Resultater af grundvandskontrolprogram
h) Overfladerecipientkontrol (hvis relevant)
i) Resultater af udførte støjmålinger eller beregninger (hvis relevant)
j) Resultater fra gasmonitering, el/varmeproduktion etc. (hvis relevant)
k) Afhjælpning af gener i form af lugt, støv, skadedyr etc. (hvis relevant)
l) Vurdering af deponeringsanlæggets topografi, herunder sætninger i affaldet
m) Evt. indkomne klager vedr. anlæggets drift
n) Indtrufne nødsituationer, hvor nødprocedurer/beredskabsplan har være bragt i anvendelse
o) Opgørelse over anlæggets samlede sikkerhedsstillelse fordelt på affaldskategorier og inkl. en vurdering af sikkerhedsstillelsen i forhold til de oprindelige forudsætninger
p) Status for uddannelse af deponeringsanlæggets medarbejdere, herunder en beskrivelse af planlagte uddannelsesaktiviteter i det kommende kalenderår.
Når nedlukning er afsluttet, skal årsrapporten dog kun indeholde oplysninger som nævnt i litra e-h samt j og n.
Godkendelsesmyndigheden kan som vilkår i godkendelsen stille yderligere krav til indholdet af årsrapporten.
I årsrapporten skal samtlige udførte kontroller være kommenterede og vurderet i forhold til deponeringsanlæggets miljøgodkendelse og belastningen af miljøet fra driften af anlægget.
Endvidere skal det fremgå af årsrapporten, hvilke eventuelle afhjælpende foranstaltninger der er foretaget eller forventes foretaget.
Årsrapporteringen skal udføres som en standardrapportering, der hvert år følger samme procedure.
Godkendelsesmyndigheden kan dog fastsætte andre krav til årsrapporteringen.
Anlægsarbejder udført på deponeringsanlægget rapporteres særskilt i forbindelse med afslutning af anlægsarbejderne.
Inert affald
Mineralsk affald
Blandet affald
Farligt affald
Permeabilitetskoefficient (K)
K = 1,0 · 10 7 m/s
K = 1,0 · 10 9 m/s
K = 1,0 · 10 9 m/s
K = 1,0 · 10 9 m/s
Lagtykkelse (af in-situ lerlag)
2,0 m
2,0 m
2,0 m
5,0 m
Inert affald
Mineralsk affald
Blandet affald
Farligt affald
Permeabilitetskoefficient (K)
Ingen
K = 1,0 · 10 8 m/s
K = 1,0 · 10 8 m/s
K = 1,0 · 10 8 m/s
Krav til lagtykkelse (af in-situ lerlag)
Ingen
min. 1,0 m
min. 1,0 m
min. 2,0 m
Krav til bundmembran
Ingen
Ja
Ja
Ja
Grundvandets hovedbestanddele
Maksimalt indhold (mg/l)
Klorid
150
Sulfat
250
NVOC
Total kvælstof ¸ nitrat
1 + baggrundskoncentration
Ammonium
0,5 + baggrundskoncentration
Metaller
Maksimalt indhold (m g/l)
Arsen (As)
Bly (Pb)
10
Cadmium (Cd)
Chrom (Cr)
25
Chrom VI
Kobber (Cu)
100
Molybdæn
20
Nikkel (Ni)
10
Zink
100
Organiske mikroforureninger
Maksimalt indhold (m g/l)
Chlorerede opløsningsmidler ( vinylchlorid)
DEHP
1,2-dibromethan
0,01
PAH
0,2
MTBE
Mineralolie, total
Pentachlorphenol
Ikke målelig
Pesticider, total Pesticider Pesticider, persistente klorerede
0,5 0,1 0,03
Phenoler
0,5
Phtalater (- DEHP)
10
Vinylchlorid
0,2
AOC
10
Parameter:
Drift
Efterbehandling
Nedbørsmængde
Dagligt
Dagligt og månedsværdier
Temperatur (døgnmin./-max. kl. 14.00)
Dagligt
Månedligt gennemsnit
Fremherskende vindretning og styrke
Dagligt
Ikke relevant
Fordampning (lysimeter etc.)
Dagligt
Dagligt og månedsværdier
Luftfugtighed (kl. 14.00)
Dagligt
Månedligt gennemsnit
DEPONERINGS ENHED
MÅNED
DRIFT
EFTERBEHANDLING
År 1
Udvidet
Rutine
Udvidet
Rutine
10
11
12
År 2:
10
11
12
DEPONERINGAENHED
PARAMETER
INERT AFFALD
MINERALSK AFFALD
BLANDET
pH
Ledningsevne
NVOC
AOX
GC-FID-screening
Ammonium-N
Chlorid
Sulfat
Natrium
Calcium
Overgangsplaner for eksisterende deponeringsanlæg
Bilag 4
- Anlæg i drift efter 15. juli 2009
For deponeringsanlæg, hvor driften ønskes videreført efter 15. juli 2009, skal overgangsplanerne som minimum indeholde såvel de i bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen angivne oplysninger som de i bilag 2 i nærværende bekendtgørelse angivne oplysninger.
Overgangsplanen skal indeholde eventuelle nye eller supplerende oplysninger til brug for klassificering, i forhold til de allerede indsendte oplysninger, jf. § 6, stk. 1.
Hvis et deponeringsanlæg ikke allerede efterlever kravene til nye deponeringsanlæg, skal overgangsplanen endvidere indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, som påtænkes udført med henblik på, at anlægget kan efterleve kravene.
Hvad angår nedluknings- og efterbehandlingsprocedurer, skal overgangsplanen indeholde en beskrivelse af såvel eksisterende krav i den nuværende miljøgodkendelse som yderligere relevante forhold, jf. bilag 3, punkt 10 og 11.
Miljørisikovurdering - eksisterende anlæg
En væsentlig forudsætning for at et eksisterende deponeringsanlæg kan videreføres efter 15. juli 2009 er, at anlæggets membran- og perkolatopsamlingssystemer enten umiddelbart efterlever bekendtgørelsens krav eller kan bringes til at efterleve kravene inden for en nærmere fastsat tidsfrist, jf. § 8, stk. 1.
I lighed med bestemmelserne for nye anlæg, jf. bilag 3 punkt 3.1, kan tilsynsmyndigheden på baggrund af en miljørisikovurdering godkende videreførelse af anlæg efter 15. juli 2009 med reducerede krav til membransystem og perkolatopsamling.
Den væsentligste forudsætning for at acceptere reducerede krav til membraner og perkolatopsamling er, at anlægget ligger hensigtsmæssigt i forhold til drikkevandsinteresser og vandindvinding. En reduktion af krav til membraner og perkolatopsamling kan derfor kun accepteres, hvis en miljørisikovurdering godtgør, at de reducerede krav ikke giver anledning til potentiel fare for jord, grundvand og evt. overfladevand.
Deponeringsanlæggets beliggenhed i forhold til drikkevandsinteresser og vandindvinding
På deponeringsanlæg, som ligger i områder med særlige drikkevandsinteresser, og på anlæg beliggende i områder med drikkevandsinteresser, hvor der nedstrøms anlægget er indvinding til drikkevandsformål, kan kravene til membraner og perkolatopsamling kun accepteres reduceret, hvis det via en miljørisikovurdering er godtgjort, at perkolatet fra det deponerede affald ikke, hverken på kort eller lang sigt, indeholder forurenende stoffer i koncentrationer, der overstiger værdierne i bilag 3, tabel 5.
På anlæg, som ligger i områder med drikkevandsinteresser, uden nedstrøms vandindvinding til drikkevandsformål, eller som ligger i områder med begrænsede drikkevandsinteresser, kan tilsynsmyndigheden reducere kravene til anlæggets membransystem på grundlag af en miljørisikovurdering.
På baggrund af resultaterne af miljørisikovurderingen kan tilsynsmyndigheden acceptere, at et eksisterende deponeringsanlæg kan videreføres med følgende krav til anlæggets membran- og perkolatopsamlingssystem,
- "reducerede krav"
- "yderligere reducerede krav"
Forudsætninger for, at et eksisterende deponeringsanlæg kan videreføres med enten reducerede krav eller med yderligere reducerede krav, er, at resultaterne af miljørisikovurderingen viser, at dette ikke giver anledning til potentiel fare for jord, grundvand og evt. overfladevand, jf. de opstillede forudsætninger for udførelse af miljørisikovurderinger i bilag 3, punkt 3.1.
Som supplement til de i bilag 3, punkt 3 opstillede forudsætninger skal der i en miljørisikovurdering for et eksisterende deponeringsanlæg tages udgangspunkt i, at mindst 5% af den maksimalt årlige registrerede perkolatmængde indgår i beregningerne. Hvis der ikke er etableret membran- og perkolatopsamlingssystem på deponeringsanlægget, skal den maksimalt årlige beregnede perkolatmængde indgå i miljørisikovurderingen.
I beregningerne skal der endvidere tages udgangspunkt i et gennemsnit af perkolatets sammensætning over en periode på 5 år eller den mindre periode, hvor anlægget har været i drift. Hvis der er registreret betydelige variationer i perkolatets sammensætning, benyttes værdierne for den periode, hvor forureningsbelastningen er størst.
Skærpet kontrol
Hvis tilsynsmyndigheden accepterer, at et eksisterende deponeringsanlæg, der er etableret uden membran og perkolatopsamling, kan videreføres, skal tilsynsmyndigheden fastsætte krav om skærpet kontrol med det affald, der modtages til deponering på det pågældende anlæg.
- Anlæg, der skal være nedlukket den 16. juli 2009
En beskrivelse af følgende forhold skal som minimum være indeholdt i overgangsplaner for deponeringsanlæg, der nedlukkes inden den 16. juli 2009:
- Eventuelle nye eller supplerende oplysninger til brug for klassificering i forhold til de allerede indsendte oplysninger, jf. § 6, stk. 1.
- Beskrivelse af procedurer for nedlukningen af anlægget, herunder beskrivelse af slutafdækning inkl. kote- og beplantningsplan, jf. bilag 2, punkt 13.
- Plan for efterbehandling af anlægget, herunder kontrolprogrammer og monitering af perkolat, grundvand/recipienter og deponigas samt beskrivelse af vedligeholdelsesplaner for måleudstyr, pumper, drænsystemer, pumpe-/inspektionsbrønde mv., jf. bilag 2, punkt 14.
- Redegørelse for, hvorledes evt. deponigas planlægges opsamlet, herunder om gassen afbrændes, anvendes til energifremstilling eller behandles på anden måde, jf. bilag 2, punkt 11.
- Beskrivelse af, hvorledes uddannelseskrav til deponeringsanlæggets daglige ledelse samt til anlæggets øvrige personale planlægges gennemført med henblik på at sikre, at de relevante beviser er opnået inden for de fastsatte tidsfrister, jf. bilag 2, punkt 4.
Herudover skal overgangsplanen indeholde begrundelse for, hvorfor deponeringsanlægget ikke ønskes videreført efter 15. juli 2009.
Oversigt over delelementer til brug for sikkerhedsstillelse, jf. § 11
Bilag 5
A. Nedlukning:
- Lønninger
- Nedrivning/fjernelse af bygninger, vægtanlæg m.v.
- Oprydning (materialeoplag m.v.)
- Opbrydning inkl. bortkørsel af befæstede arealer
- Terrænregulering (volde m.v.)
- Udlægning af rodspærre
- Udlægning af råjord og dyrkningslag
- Beplantning
- Øvrige krav i medfør af miljøgodkendelse
B. Efterbehandling (efter nedlukning):
- Bortskaffelse af perkolat (inkl. evt. transport)
- Bortskaffelse af overfladevand
- Perkolat-, grundvands- og recipientmonitering
- Gasmonitering
- Kontrol med aktive miljøbeskyttende systemer (perkolat, gas m.v.)
- Kontrol af sætninger
- Drift, reparation og vedligeholdelse af miljøbeskyttende systemer (perkolat, gas m.v.)
- Vedligeholdelse af arealer (beplantning m.v.)
- Udarbejdelse af årsrapporter
- Årligt tilsyn (gebyr til amtet)
- Fjernelse/nedlukning af perkolatbrønde, perkolatbassin, gasopsamlingssystem, grundvandskontrolbrønde m.v. ved overgang fra aktiv til passiv drift
- Øvrige krav i medfør af miljøgodkendelse
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001