Bekendtgørelse om eftervederlag til tidligere medlemmer af Folketinget

Et ordinært folketingsmedlem, hvis medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af Folketinget, oppebærer et eftervederlag, jf. § 109, stk. 2, der svarer til grundvederlaget efter § 108, stk. 2, i lov om valg til Folketinget. Eftervederlaget ydes i det antal måneder, der svarer til det halve af det hele antal måneder, den pågældende senest i en sammenhængende periode har været medlem af Folketinget eller medlem af Europa-Parlamentet. Eftervederlaget ydes i mindst 12 måneder og højest i 24 måneder, jf. dog § 2.

For Folketingets formands vedkommende reguleres eftervederlaget efter samme regler, som gælder for statsministeren ifølge lov om vederlag og pension m.v. for ministre. Formanden kan dog ikke oppebære eftervederlag samtidig med vederlag, eftervederlag eller pension i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre. Eftervederlag ydes i en periode, der udgør halvdelen af de antal hele måneder, hvori vedkommende i alt har været formand. Der ydes eftervederlag i mindst 18 måneder og højst 36 måneder, jf. dog § 2.

Et midlertidigt folketingsmedlem, der er indtrådt som følge af et medlems orlov, oppebærer efter sin udtræden i forbindelse med folketingsvalg, sygdom eller det ordinære medlems tilbagevenden et eftervederlag, der svarer til grundvederlaget efter § 108, stk. 2, i lov om valg til Folketinget, såfremt orlovsperioden er sammenhængende og udgør mindst 6 måneder. Eftervederlaget ydes i det halve af orlovsperiodens hele antal måneder, jf. dog § 2.

Ved medlemskab i et ulige antal hele måneder oprundes eftervederlagsperioden efter stk. 1-3 til nærmeste hele antal.

Eftervederlagsperioden efter stk. 1-4 kan i ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold taler derfor, efter godkendelse af Folketingets Præsidium, forlænges i yderligere indtil 12 måneder.

En medlemsperiode, hvor et folketingsmedlem samtidig har været medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet, medregnes kun én gang. For at en medlemsperiode i Europa-Parlamentet kan indgå i beregningen af eftervederlagsperioden, skal folketingsperioden ligge umiddelbart i forlængelse af medlemskabet af Europa-Parlamentet.

Eftervederlag kan ikke oppebæres i perioder, hvori den pågældende er genindtrådt i Folketinget som ordinært eller midlertidigt medlem. Hvis det pågældende medlem udtræder af Folketinget inden eftervederlagsperiodens udløb, genoptages udbetalingen af eftervederlag, idet der dog ikke sker nogen forlængelse af perioden som følge af det seneste medlemskab af Folketinget.

I eftervederlaget efter § 1 modregnes fra og med den 13. måned for summen af følgende indtægter:

Stk. 1 gælder ikke, i det omfang der udbetales vederlag og eftervederlag i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

I eftervederlaget til en tidligere folketingsformand sker modregning allerede fra første måned. Dette gælder også modregning for eventuelt folketingsvederlag, jf. valglovens § 121.

1. Løn, rådighedsløn, ventepenge eller pension som tjenestemand,

1. løn fra ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden for staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns Kommunes skolevæsen, Færøernes landsstyre, Grønlands hjemmestyre, i en kommune, et koncessioneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret virksomhed,

1. løn fra ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i staten eller folkekirken, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne,

1. grundvederlag, eftervederlag eller pension som statsrevisor, borgmester eller rådmand,

1. pension efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre,

1. løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlemskab af Europa-Parlamentet og Kommissionen samt fra hverv i internationale organisationer, hvortil udpegning sker efter indstilling af den danske stat,

1. løn for personligt arbejde i ansættelsesforhold, som ikke er omfattet af nr. 1-3 eller 6,

1. overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der skattemæssigt anses som personlig indkomst (dvs. indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 1 eller 2),

1. vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, samt vederlag for udnyttelse af immaterielle rettigheder,

1. fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller erhvervsforhold, i det omfang de nævnte indkomster ikke er omfattet af nr. 1 eller 6, samt

1. udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven (dvs. visse pensionskasseordninger, forsikringsmæssige livrenter, invaliderenter, overlevelsesrenter og lign.) samt udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger, når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold. Dog medregnes ikke pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, (Arbejdsmarkedets Tillægspension) og nr. 4, litra c-e, (ægtefælle-, samlever- og børnepension) samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Ved oplysning om indtægten efter § 2 lægges normalt skattemyndighedernes definitioner af løn, vederlag, overskud, pension m.v. ved opgørelsen af personlig indkomst til grund. Oplysning om det tidligere medlems indkomstforhold afgives af det tidligere medlem over for Folketingets administration i form af en opgørelse af indtægten og en erklæring, jf. § 5, stk. 2.

Den skattemæssige værdi af personalegoder medregnes i indtægten efter § 2.

Bidrag til pensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven medregnes ikke i indtægten efter § 2.

Indtægten efter § 2 gøres op og modregnes i eftervederlaget samlet for eftervederlagsperioden efter de første 12 eftervederlagsmåneder. Såfremt der ikke er sammenfald mellem indtægtens optjeningsperiode og udbetalingsperiode, lægges som udgangspunkt retserhvervelsestidspunktet til grund. Såfremt omstændighederne taler herfor, kan udbetalingstidspunktet dog lægges til grund.

I de tilfælde, hvor en indtægt vedrører en periode, der kun delvis falder inden for eftervederlagsperioden efter de første 12 eftervederlagsmåneder, henføres en forholdsmæssig del af indtægten til eftervederlagsperioden svarende til eftervederlagsperiodens andel af den periode, som indtægten vedrører.

Såfremt der ikke er enighed mellem det pågældende tidligere medlem og Folketingets administration om modregningens størrelse, træffes afgørelsen af Folketingets formand.

Eftervederlag til et tidligere ordinært medlem udbetales fra måneden efter den sidste måned med udbetaling af folketingsvederlag. Eftervederlag til et tidligere midlertidigt medlem udbetales fra dagen efter den sidste dag med udbetaling af folketingsvederlag.

Ved udbetaling af eftervederlag ud over de første 12 eftervederlagsmåneder forudsættes, at det pågældende tidligere medlem afgiver en erklæring, jf. § 3, på en blanket udarbejdet af Folketingets administration, med oplysning om størrelsen af den forventede indkomst efter § 2 for den del af eftervederlagsperioden, der ligger efter de første 12 eftervederlagsmåneder. For Folketingets formand skal erklæringen dog dække hele eftervederlagsperioden.

Såfremt der senere sker ændring af indkomstforholdene af betydning for modregningen i eftervederlaget, påhviler det det pågældende tidligere medlem snarest muligt at give meddelelse herom til Folketingets administration, der regulerer modregningen. Dette gælder også, såfremt det tidligere medlem først får kundskab om ændring i indkomstforholdene efter eftervederlagsperiodens ophør. Er der tale om mindre ændringer, kan der ved periodens ophør ske en samlet regulering af modregningen.

Erklæringen efter stk. 2 skal afgives til Folketingets administration senest 1 måned før, der for første gang skal udbetales eftervederlag efter udløbet af eftervederlagsperiodens første 12 måneder. Udbetaling af eftervederlag efter udløbet af de første 12 måneder kan først ske, når Folketingets administration har modtaget erklæringen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2001 med virkning fra den 1. januar 2000.