Bekendtgørelse om professionsbacheloruddannelsen i økonomi og informationsteknologi

Formålet med professionsbacheloruddannelsen i økonomi og informationsteknologi er, at de studerende tilegner sig den teoretiske viden og praktiske erfaring, der er nødvendig for efter endt uddannelse dels at kunne behandle erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og informationsteknologiske problemstillinger i private og offentlige virksomheder, dels at kunne indgå i et tværfagligt samarbejde.

De studerende skal kvalificere sig til under anvendelse af samfundsvidenskabelige teorier og metoder at:

1. Forholde sig praktisk, projektorienteret og tværfaglig til samspillet mellem IT-baseret projektledelse og erhvervsøkonomiske problemstillinger samt opnå kompetencerne til at håndtere dette samspil.

1. Udføre økonomiske, datalogiske og ledelsesmæssige arbejdsopgaver.

1. Kunne fortsætte i teoretisk og praktisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet uddannelse.

Uddannelsen foregår ved uddannelsesinstitutioner, der af Undervisningsministeren er godkendt hertil. Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed, hvilket indebærer ansvar for indhold, sammenhæng og koordinering af uddannelsens teoretiske og praktiske uddannelseselementer.

Uddannelsen er en semesteropdelt uddannelse, der er normeret til 3½ studenterårsværk eller 210 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Hvert semester varer 18-24 uger.

Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor i økonomi og informationsteknologi. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Economics and Information Technology.

Uddannelsen tilrettelægges, så der etableres en vekselvirkning og kombination mellem teori og praktisk undervisning.

I uddannelsen indgår studieformer, der understøtter den studerendes udvikling af kompetence i forhold til læring, selvstændighed og samarbejdsevne samt kompetence til at skabe faglig fornyelse.

Uddannelsen tilrettelægges med progression og kompleksitet gennem forløbet. Fagenes placering, omfang og indhold prioriteres i forhold til de erhvervsøkonomiske og informationsteknologiske problemstillinger, der er i uddannelsen.

I undervisningen inddrages resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder fra områder, der er relevante for professionen og egnede til at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden.

I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer. Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Uddannelsen omfatter undervisning bestående af obligatoriske fag, valgfag og praktik inden for følgende fag/fagområder:

Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt med et omfang af mindst 15 ECTS-point, der inden for et af institutionen godkendt emne i tilknytning til uddannelsens obligatoriske fag/fagområder dokumenterer, at niveauet for uddannelsen er opnået.

Målet med praktikken er at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk kundskab og derved sikre professionsbasering og praksisnærhed. Praktikken tager udgangspunkt i en konkret opgave, og forløbet tilrettelægges i samarbejde mellem praktikstedet, uddannelsesinstitutionen og den studerende med progression i forløbet fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende arbejde.

Praktikken foregår på en af uddannelsesinstitutionen godkendt virksomhed. Det påhviler praktikstedet at udarbejde en beskrivelse af det praktiske undervisningsforløb. Beskrivelsen skal godkendes af uddannelsesinstitutionen.

Nærmere regler om praktikken, herunder kriterier for godkendelse af praktiksteder og de studerendes pligt til at deltage i praktikken, fastsættes i studieordningen.

Uddannelsen indeholder 7 eksterne prøver, herunder bachelorprojektet. Én prøve placeres ved udgangen af 2. semester. Placeringen af de andre eksterne prøver og eventuelle interne prøver fastsættes i studieordningen.

Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og præstationen ved prøven. Prøven er individuel.

Praktikforløbet skal godkendes af uddannelsesinstitutionen på baggrund af en rapport, som den studerende udarbejder under praktikopholdet, og en udtalelse fra praktikstedet. Der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået for praktikopholdet.

For eksamen i øvrigt gælder:

1. Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen).

1. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

1. Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler for uddannelsen i en studieordning.

Studieordningen skal indeholde regler om:

Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

1. Mål, indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte fag samt fagenes placering og bedømmelse i studieforløbet. Omfanget af fagområderne fastsættes i ECTS-point.

1. Mål, indhold, tidsmæssigt omfang, placering, tilrettelæggelse og bedømmelse af praktikken, jf. § 9.

1. Godkendelse af praktiksteder, jf. § 9.

1. Obligatorisk deltagelse i praktikken, jf. § 9, stk. 2.

1. Undervisnings- og arbejdsformer i uddannelsen, herunder IT i undervisningen, jf. § 1.

1. Udarbejdelse af bachelorprojektet, jf. § 8.

1. Merit, jf. § 14.

1. Internationalisering.

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Ved udarbejdelse af studieordningen deltager en repræsentant for de studerende og en repræsentant for praktikstederne. Ved væsentlige ændringer af studieordningen tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen. Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved studieårets begyndelse og skal indeholde overgangsregler.

Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

Institutionen kan herudover i hvert enkelt tilfælde eller ved regler fastsat af institutionen godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele.

Undervisningsministeriet kan godkende fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, hvor institutionen kan dispensere, jf. §14, stk. 2.

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen. Institutionen videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist af mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til ministeriet.

Fristen for at indgive klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2001.

Undervisningsministeriet, den 16. juli 2001, den 16. juli 2001

/P.M.V.Hanne Buchfg. Styrelseschef Hanne Baumann/