TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om undtagelse fra krav om autorisation som kloakmester

BEK nr 69 af 01/02/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Undtaget fra kravet om autorisation som kloakmester er udførelse af nedsivningsanlæg med tilhørende ledninger til bortledning af regnvand fra tag på beboelsesbygninger med tilknyttede udhuse, carporte og garager eller på landbrugsejendommes driftsbygninger.

Stk. 2

Undtagelsen er betinget af, at anlægget anbringes på ejendommens egen grund og i øvrigt udføres efter de gældende forskrifter i Bygningsreglementet og bestemmelser udstedt i medfør af lov om miljøbeskyttelse.

Stk. 3

Undtagelsen giver ikke ret til uden autorisation som kloakmester at foretage afpropning eller øvrige indgreb i eksisterende afløbsinstallationer, ligesom udførelse af afløbsinstallationer i forbindelse med udførelse af regnvandsanlæg til brug af regnvand, til wc-skyl og vaskemaskiner ikke omfattes af undtagelsesbestemmelsen.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. februar 2001.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 201 af 28. maj 1980 om undtagelser fra krav om autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester eller kloakmester ophæves.


/Susanne Rosbach/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001
Bekendtgørelse om undtagelse fra krav om autorisation som kloakmester | TheLawyer.sh