Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2001/2002

BEK nr 690 af 17/07/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, men som anvender en anden end de branchekoder, der er nævnt i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, herefter loven, bilag 1, kan anmeldes til Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2, hvis aktiviteterne medfører en momspligtig årlig omsætning på mere end 20.000 kr.

Stk. 2

De i stk. 1 nævnte virksomheder, der har en samlet husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder, har mere end 1,0 dyreenheder pr. hektar eller modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i perioden 1. august til 31. juli i planperioden, skal anmeldes Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2.

Stk. 3

Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

§ 2

Anmeldelse til Plantedirektoratets register sker på en af direktoratet udarbejdet anmeldelsesblanket. Anmeldelsen skal være dateret og underskrevet af den, der er ansvarlig for virksomheden.

Stk. 2

Anmeldelse til registeret skal ske senest 31. juli, for at virksomheden med virkning fra førstkommende 1. august kan købe afgiftsfri gødning. Hvis virksomheden er nyetableret i perioden fra den 1. august 2001 til den 31. juli 2002, kan virksomheden anmeldes med virkning for hele planperioden 2001/2002. Direktoratet kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra de fastsatte frister.

Stk. 3

Til de registrerede virksomheder udsteder direktoratet et bevis for registreringen. Registreringen gælder for fremtidige planperioder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret eller til virksomheden afmeldes registret, jf. lovens § 2, stk. 8.

§ 3

Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland, jf. lovens § 6, stk. 3 og 4, fremgår af bilag 1, tabel 1. For hver af virksomhedens marker beregnes en kvælstofkvote som markens areal, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende afgrøde. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artspecifikt af bilag 1, tabel 1, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Ved beregning af markens kvælstofkvote skal afgrødens kvælstofnorm for markens jordbonitet anvendes.

Stk. 2

For planperioden 2001/2002 udgør hele landet ét klimaområde. Kvælstofnormen for vinterhvede er fastsat regionsvis, jf. lovens § 6, stk. 3.

Stk. 3

En marks kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl.

Stk. 4

Ved dyrkning af de vinterhvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 2, kan kvælstofnormen for vinterhvede forøges med det i bilag 1, tabel 1 fastsatte kvælstoftillæg til dyrkning af hvede til brødfremstilling (brødhvedetillæg), hvis kravene for tildeling af tillægget er opfyldt og tilsagn om tillæg er meddelt, jf. §§ 4-6.

Stk. 5

Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. tabel 1, kolonne 7, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m3/ha.

Stk. 6

For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm, jf. bilag 1, tabel 1, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.

§ 4

Brødhvedetillæg, jf. § 3, stk. 4, kan tildeles til arealer inden for en samlet arealgrænse på 50.000 ha. Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af,

Stk. 2

Jordbrugeren skal kunne dokumentere den i stk. 1, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende. Såfremt der ikke er opgjort faldtal kan som dokumentation for overholdelse af kravet om faldtal for høsten 2000, anvendes en erklæring fra grovvare- eller møllervirksomhed.

Stk. 3

Kontrakten, jf. stk. 1, nr. 2, skal indeholde oplysninger om

Stk. 4

Den i stk. 2 og 3 nævnte dokumentation skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i 5 år og forevises på forlangende.

at jordbrugeren i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2000 og 2001) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en vinterhvedesort, hvortil der i den pågældende planperiode kunne anvendes brødhvedetillæg, at hveden er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at den havde et proteinindhold på mindst 11,0 %, et faldtal på mindst 250 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg, dog for høsten 2001 et faldtal på mindst 275 og en hektolitervægt på mindst 78,0 kg,

at jordbrugeren for den aktuelle planperiode (høst 2002) har indgået kontrakt om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling, og

at ansøgning modtages inden den dag, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha, og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 4.

navn, adresse og SE-nr. på den jordbrugsvirksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,

navn, adresse og SE-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brødfremstilling,

kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede kontrakten omfatter,

den planperiode kontrakten omfatter, og

kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved dateret underskrift.

§ 5

Tildeling af brødhvedetillæg til nyetablerede jordbrugeres arealer kan ske på de i § 4 nævnte betingelser, idet dokumentationskravet kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger af virksomheden. Ved en nyetableret jordbruger forstås en person, som ikke tidligere har ejet eller drevet en jordbrugsvirksomhed.

§ 6

Ansøgning om brødhvedetillæg skal indsendes til Landbrugets Rådgivningscenter, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N, på et skema udarbejdet af Plantedirektoratet. Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Landbrugets Rådgivningscenter eller hos Plantedirektoratet fra den 1. august 2001. Ansøgningen skal indeholde grovvare- eller møllervirksomhedens attestation for den i § 4, stk. 1, nr. 2, indgåede kontrakt og skal tillige være dateret og underskrevet af ansøgeren.

Stk. 2

Ansøgning om brødhvedetillæg i planperioden 2001/2002 modtages på hverdage fra den 7. august 2001 til den 1. marts 2002. Ansøgninger modtaget inden den 7. august 2001 betragtes som modtaget den 7. august 2001. Ansøgninger, der modtages efter kl. 16.30 betragtes som modtaget den efterfølgende hverdag.

Stk. 3

Såfremt der allerede den 7. august 2001 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for over 50.000 ha og ansøgningerne øvrigt opfylder betingelserne i § 4, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal.

Stk. 4

Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger, vil den blive afvist uden yderligere behandling.

§ 7

Kvælstofnormer for andre plantekulturer, jf. lovens § 6, stk. 4, fremgår af bilag 1, tabel 3. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.

Stk. 2

Efter skriftlig ansøgning kan Plantedirektoratet tillade en højere kvælstofnorm end anført i tabel 3 for kulturer, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for den fastsatte fællesnorm for »andre grønsager« anført i tabel 1. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.

Stk. 3

For planperioden skal virksomhedens samlede kvælstofkvote beregnes som summen af kvoterne for hver af virksomhedens kulturer. Kvoterne for hver af virksomhedens kulturer beregnes som det samlede areal med kulturen, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende kultur.

§ 8

I virksomhedens samlede kvælstofkvote skal for planperioden fradrages følgende andele af det totale kvælstofindhold i husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning tildelt virksomhedens arealer i forrige planperiode, jf. lovens § 7 (eftervirkning):

Stk. 2

For kartoffelfrugtsaft og pressesaft fra grøntpilleproduktion skal der ikke fradrages nogen andel.

Stk. 3

Har en del af en virksomheds marker en kvote for kvælstof på 0 kg N/ha, nedsættes fradraget i forhold til dette areals størrelse.

§ 9

En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 10. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt mark- eller gødningsplaner, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. §§ 1 og 2, kan ikke anvendes som dokumentation for planperioderne 1998/1999, 1999/2000 og 2000/2001. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding o.lign.

Stk. 2

Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde indenfor de sidste fem planperioder. Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter 31. marts i indeværende planperiode. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.

§ 10

Hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan virksomhedens kvælstofkvote, jf. lovens § 9, forhøjes på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet.

Stk. 2

Erklæringen skal indeholde en begrundet forklaring på, hvorfor de pågældende marker afviger fra det normale. Erklæringen afgives på en blanket, der er godkendt af direktoratet. Erklæringen skal fremsendes til direktoratet inden udgangen af planperioden. Den yderligere tilførsel af kvælstof må først gennemføres, når direktoratet skriftligt har godkendt erklæringen.

§ 11

Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden, jf. lovens § 11, stk. 2, beregnes for hver husdyrart og staldsystem som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr i perioden 1. august til 31. juli. Virksomhedens besætningsstørrelse skal kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

§ 12

Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i perioden 1. august til 31. juli i planperioden.

Stk. 2

Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien»Andre dyrearter eller staldsystemer«i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.

§ 13

Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes.

Stk. 2

Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag. Dokumentationen kan omfatte effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner eller afregninger med slagteri, mejeri el. lign. og skal mindst omfatte en periode på 3 måneder efter 1. maj i forrige planperiode. Samtlige oplysninger om virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning fra denne periode skal foreligge og anvendes ved beregning af korrektionsfaktorer.

Stk. 3

Den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning.

Stk. 4

Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer omfattet af bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, kan trækkes fra den producerede mængde kvælstof. Dette gælder, når der efter nævnte bekendtgørelse er fastsat bestemmelser om, at der må tilføres et bestemt niveau kvælstof ud over den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af udegående husdyr på de pågældende arealer.

§ 14

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i husdyrgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.

Stk. 2

Ultimolageret for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 procent af virksomhedens produktion af husdyrgødning i perioden 1. august til 31. juli i planperioden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 procent af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof.

Stk. 3

Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.

§ 15

Husdyrgødning, som virksomheden modtager eller afgiver, skal dokumenteres ved en skriftlig husdyrgødningsaftale, der indeholder oplysninger om

navn, adresse og SE-nr. på den virksomhed, der afgiver husdyrgødning,

navn, adresse og SE-nr. på den virksomhed, der modtager husdyrgødning,

det totale antal kg kvælstof i husdyrgødning og typen af husdyrgødning,

det antal dyreenheder, som den leverede husdyrgødning svarer til,

den periode, aftalen har virkning i, og

modtagers skriftlige bekræftelse på aftalen ved dateret underskrift.

§ 16

Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 18, stk. 6. Alternativt kan biogas- og fællesanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget mindst en gang inden for perioden 1. august til 31. juli i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.

Stk. 2

Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Plantedirektoratet efter bekendtgørelse om autoriserede laboratorier, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning efter bekendtgørelse om akkreditering af selskaber mv. til inspektion.

Stk. 3

Afgasset biomasse sidestilles med husdyrgødning med hensyn til krav om husdyrgødningsaftaler.

§ 17

Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:

Stk. 2

For blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning beregnes den andel, der skal anvendes, som anført i lovens § 12, stk. 2. Alternativt kan andelen fastsættes som andelen for svinegylle.

Stk. 3

Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning således, at det nedsætter gødskningsværdien, kan Plantedirektoratet tillade, at andelene i stk. 1 fraviges.

§ 18

Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinierne i § 16, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.

Stk. 2

Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.

Stk. 3

Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden, jf. lovens § 4.

Stk. 4

Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes:

Stk. 5

For andre typer af anden organisk gødning end nævnt i stk. 4 fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, til 30 procent. I særlige tilfælde kan Plantedirektoratet efter skriftlig ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4 og 5, 1. pkt.

Stk. 6

Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.

§ 19

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.

Stk. 2

I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted.

Stk. 3

Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.

§ 20

Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en skriftlig opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg. kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.

Stk. 2

Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Den skriftlige opgørelse videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i mark- og gødningsplanen efter lovens § 21, stk. 5.

Stk. 3

Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registreret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Plantedirektoratet af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest en måned efter afmeldingen fra registeret. Der henvises i øvrigt til § 26, stk. 3.

Stk. 4

Hvis virksomhedens arealer med en kvælstofkvote bortsælges, bortforpagtes eller hvis brugsretten på anden måde ophører, og hvis der på den overdragende virksomhed i den forudgående planperiode er tilført husdyrgødning eller anden organisk gødning, skal kvælstofkvoten ved udarbejdelse af gødningsplanen reduceres som nævnt i § 8. Medmindre parterne skriftligt aftaler andet, skal virksomheder, der har et areal med en kvælstofkvote, og som ophører med at eje en del af arealet, eller som bortforpagter en del heraf, reducere kvoten forholdsmæssigt mellem det overdragne areal og det samlede areal før overdragelsen.

Stk. 5

Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af Plantedirektoratet.

§ 21

Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet, hvis overførslen ikke er dokumenteret af en skriftlig husdyrgødningsaftale, jf. § 15.

Stk. 2

Ultimobeholdning af husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:

Stk. 3

I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan Plantedirektoratet godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 16, stk. 2.

Stk. 4

Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:

virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning,

produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,

mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet og

mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,

mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet og

virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.

§ 22

Mark- og gødningsplaner, gødningsregnskab og opgørelse af kvælstofkvote og -forbrug, jf. § 20, samt opgørelse af virksomhedens ultimobeholdning af handelsgødning og husdyrgødning, jf. § 21, skal opbevares i mindst 5 år.

§ 23

Virksomheden skal ud over det i lovens § 18, stk. 1, nævnte areal med plantedække etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper.

Stk. 2

Arealet med efterafgrøder som nævnt i stk. 1 skal mindst udgøre 6 procent af det areal, der i planperioden er 1-årigt udtaget eller dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2 (efterafgrødegrundarealet). Undtaget herfra er dog virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet er mindre end 2 ha samt virksomheder, hvor mindst 90 procent af efterafgrødegrundarealet udgøres af afgrøder med græsudlæg, inklusive græsudlæg indeholdende bælgplanter eller 1-årigt braklagte arealer.

Stk. 3

Efterafgrøder nævnt i stk. 1 må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før 20. oktober i den efterfølgende planperiode. Efterafgrøderne har en kvælstofnorm på 0 kg N pr. ha. Arealer med disse efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode.

Stk. 4

Det i stk. 2 nævnte mindstekrav på 6 procent anses for opfyldt, hvis arealet med efterafgrøder som gennemsnit over indeværende planperiode og op til de fire forudgående planperioder fra og med planperioden 1998/1999 mindst udgør 6 procent af efterafgrødegrundarealet i de pågældende planperioder.

Stk. 5

Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter skriftlig ansøgning tillade, at en virksomhed fraviger bestemmelserne i lovens § 18.

§ 24

Der skal foreligge en kortskitse over virksomhedens dyrkede og udtagne arealer med angivelse af markernes numre og beliggenhed. Kortskitsen skal være påført navn og planperiode.

Stk. 2

Mark- og gødningsplaner samt gødningsregnskab skal udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Plantedirektoratet. Direktoratet kan godkende andre skemaer, herunder skemaer baseret på edb-programmer. Ved godkendelse af skemaer baseret på edb-programmer kan direktoratet stille krav om, hvordan programmerne skal datere og ajourføre skemaerne.

Stk. 3

Gødningsregnskabet for virksomheder, der afgiver husdyrgødning, skal indeholde skriftlig bekræftelse fra hver virksomhed, der modtager husdyrgødning, på det antal dyreenheder den leverede mængde svarer til, samt på det totale antal kg kvælstof i og typen af den husdyrgødning, der er leveret i perioden 1. august til 31. juli i den senest afsluttede planperiode.

§ 25

For virksomheder, der alene er omfattet af reglerne om plantedække, jf. lovens § 3, skal der for hver planperiode udarbejdes en markplan.

Stk. 2

Den del af markplanen, der omfatter marker, hvor der er etableret et plantedække, eller som er udtaget af driften, jf. lovens § 18, stk. 1, og det samlede areal, der planlægges udtaget eller dyrket, skal udarbejdes senest 1. september.

Stk. 3

Den del af markplanen, der omfatter marker, der i planperioden er udtaget, dyrkes med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, samt marker, hvor der etableres eller udlægges efterafgrøder, jf. § 23, stk. 1, skal udarbejdes senest 31. marts.

§ 26

Virksomheder registreret efter § 2, stk. 1 og 2, i lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., der sælger eller afgiver afgiftsfri handelsgødning til virksomheder registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, skal hvert år senest 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder registreret efter lovens § 2, der er afsat gødning til i perioden 1. august til 31. juli. Handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er solgt eller aftalt afgivet i planperioden, skal medtages i indberetningen. Indberetningen skal omfatte navn, adresse og virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet til virksomheden i perioden.

Stk. 2

Virksomheder registeret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal hvert år senest 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder eller personer, der er afsat handelsgødning til i perioden 1. august til 31. juli. Indberetningen skal omfatte navn, adresse, CPR-nr. eller virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed eller person, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet til virksomheden eller personen i perioden.

Stk. 3

Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring som nævnt i § 20, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning som nævnt i stk. 2, 1. pkt. for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i perioden 1. august til 31. juli af den, der overdrog arealerne.

Stk. 4

Virksomheder, som hverken er registeret i medfør af lovens § 2 eller er registeret i medfør af § 2, stk. 1 og 2, i lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., og som sælger eller afgiver handelsgødning til virksomheder omfattet af lovens § 2, skal hvert år senest 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder omfattet af lovens § 2, der er afsat gødning til i perioden 1. august til 31. juli. Oplysningerne skal omfatte navn, adresse og virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet til virksomheden i perioden.

Stk. 5

Ved levering af flydende ammoniak, jf. stk. 1-4, der anvendes til foder, skal den mængde, der anvendes til foder, opgøres særskilt. Leveringer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

Stk. 6

Virksomheder, herunder offentlige myndigheder, der leverer anden organisk gødning end husdyrgødning samt biogas- og fællesanlæg, der leverer afgasset biomasse, skal indberette i hvilket omfang gødningsproduktet er leveret til brug på virksomheder omfattet af lovens § 2. Dette gælder uanset, om gødningen er leveret gennem tredjemand til virksomheder omfattet af lovens § 2. Indberetningen skal omfatte navn, adresse og SE-nr. på virksomheder omfattet af lovens § 2, der har modtaget gødningen, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet af virksomheden i perioden 1. august til 31. juli. Indberetningen skal ske til Plantedirektoratet hvert år senest den 1. oktober.

Stk. 7

Biogas- og fællesanlæg, som modtager husdyrgødning, skal hvert år indberette, hvilke virksomheder omfattet af lovens § 2, anlægget har modtaget husdyrgødning fra. Dette gælder uanset, om husdyrgødningen er leveret til biogas- og fællesanlægget gennem tredjemand. Indberetningen skal omfatte navn, adresse og SE-nr. på virksomheder omfattet af lovens § 2, der er modtaget husdyrgødning fra, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den husdyrgødning, der er modtaget i perioden 1. august til 31. juli. Indberetningen skal ske til Plantedirektoratet hvert år senest den 1. november.

Stk. 8

De i stk. 7 nævnte biogas- og fællesanlæg skal hvert år senest 1. november indberette oplysninger til Plantedirektoratet om type, mængde og kvælstofindholdet i anden organisk gødning end husdyrgødning, der er tilført anlægget i perioden 1. august til 31. juli.

Stk. 9

Indberetning af de i stk. 1-4 og stk. 6-8 nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til direktoratet. Plantedirektoratet kan dog efter anmodning tillade anden form for overførsel af data. Direktoratet fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og -struktur. Direktoratet kan ligeledes stille krav til, hvordan de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres.

§ 27

For virksomheder, der ikke i planperioden 2000/2001 har været omfattet af bekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 2000 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2000/2001, gælder:

at den andel af det totale indhold af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, der skal fradrages virksomhedens samlede kvælstofkvote, skal fastsættes som 10 procent af virksomhedens samlede forventede forbrug af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning i planperioden 2001/2002,

at virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2001 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2001. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden,

at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2001 fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2001. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden, og

at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode. Kvælstofnormen for en afgrøde med specifik forfrugt kan kun anvendes ved fastsættelse af arealers kvælstofkvote, hvis forfrugten kan dokumenteres ved markplan eller anden form for dokumentation fra den foregående planperiode.

§ 28

Plantedirektoratet fører kontrol med, at bekendtgørelsen overholdes.

Stk. 2

Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning fra Plantedirektoratet give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.

§ 29

Landbrugets Rådgivningscenter bemyndiges til at træffe afgørelser i 1. instans om tildeling af brødhvedetillæg, jf. §§ 4-6. Ansøgningen om tildeling af brødhvedetillæg indsendes til Landbrugets Rådgivningscenter.

Stk. 2

Reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for sager, hvori der træffes afgørelse af Landbrugets Rådgivningscenter efter stk. 1.

Stk. 3

Plantedirektoratet fastsætter nærmere regler om Landbrugets Rådgivningscenters sagsbehandling og om instruktion og tilsyn.

§ 30

En afgørelse truffet af Landbrugets Rådgivningscenter, jf. §§ 4-6, kan påklages til Plantedirektoratet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Klager over Landbrugets Rådgivningscenters afgørelser skal indsendes til Landbrugets Rådgivningscenter, som herefter kan beslutte at genoptage sagen. Såfremt Landbrugets Rådgivningscenter fortsat ikke finder, at betingelserne i § 4, stk. 1, er tilstede, oversendes sagen til Plantedirektoratet, som herefter træffer afgørelse.Plantedirektoratet kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage. Plantedirektoratets afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 31

Overtrædelse af § 1, stk. 3, § 2, stk. 1 og 2, § 3, stk. 1, 3, 4, 5 og 6, § 4, stk. 4,§ 7, stk. 3, § 8, stk. 1, § 9, § 10, stk. 2, §§ 11-12, § 13, stk. 1 og 2, §§ 14-20, § 21, stk. 1, 2 og 4, § 22, § 23, stk. 1, 2 og 3, §§ 24-27 og § 28, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

§ 32

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2001. §§ 1-2 træder dog i kraft den 25. juli 2001.

Bilagsoversigt

Bilag 1

Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland

JB 12 kan indplaceres efter andre jordtyper efter teksturen

Dyrkes vinterhvede efter korn eller brak og med for-forfrugt kløvergræs eller lucerne skal normen for

Tilførsel i efteråret, hvor rajgræsset er lagt ud.

Efter andre forfrugter end hvidkløver.

For indplacering af græsmarker gælder kravene til benyttelse i oversigt 1. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et normudbytte samt ved et minimum af antal dyr på græs i gennemsnit 180 dage. Indplacering skal ske efter udbyttets størrelse.

Normen omfatter også kløvergræs anvendt udelukkende til fabrik. Udbytte i ton færdigvarer pr. ha ( 93 procent tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 fe =1,2 kg. færdigvare. Udbyttekorrektion kan foretages med 30 kg N pr. tons færdigvare.

Kvælstof afsat af græssende dyr fraregnes ved opgørelsen af produktionen af kvælstof i husdyrgødningen, jf. § 13, stk. 4.

Normen er inkl. gødning afsat af udegrise og eftervirkning i følgende år.

Til efterafgrøde efter helsæd og efterslæt efter tidligt høstet frøgræs (høstet inden 1. august).

Til efterafgrøde efter korn til modenhed og efterslæt efter sildige frøgræsser (høstet efter 1. august).

For udlæg gælder, at normen kun kan anvendes på det areal, som svarer til forventet samlet udbytte divideret med udbyttenormen for den pågældende afgrøde. Kravene til benyttelse af markerne, jf. oversigt 2, er angivet ved et normudbytte samt ved et minimum antal dyr på græs i den angivne græsningsperiode.

Til efterafgrøder, der ikke udnyttes til slæt eller afgræsning samt til alle

Jordtype:

Jordtypen angives som den dominerende jordtype i rodzonen, dvs. at jordtypen kan afvige fra jordtypen i pløjelaget.

Forfrugt:

Ved anvendelse af normerne i tabellen er forfrugten den først høstede afgrøde året før. Forfrugtsværdien heraf er indeholdt i normerne i tabellen. Forfrugtsværdien af

Udbytter:

De fastsatte standardudbytter for korn , industriafgrøder og frø til udsæd er benyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning.

For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.

For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder.

For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 fe = 1,2 kg. færdigvare.

Normer for græs:

Indplacering af græsmarker skal ske efter udbyttets størrelse, herunder amtallet af græssende dyr pr. ha, jf. oversigt 1 og 2.

Oversigt 1- Minimum antal dyr på græs pr. ha omregnet i gennemsnit 180 dage for at græskategorien kan anvendes

Oversigt 2- Minimum antal dyr på græs i den angivne afgræsningsperiode

Bilag 1

Tabel 2: Vinterhvedesorter, hvortil tillægget for brødhvede kan anvendes.

Asketis

Cardos

Gefion

Grommit

Hereward

Meunier

Miller

Pentium

Revelj

Shamrock

Terra

Ure

Yacht

Bilag 1

Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer

En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).

Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket og som høstes eller afgræsses i planperioden.

Kvælstofnormerne er angivet i kg N årligt pr. ha. grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.

Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.

Bilag 2

Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Bilag 2

Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning

Gødningsproduktionen fra opdræt og fedekvæg er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Ved angivelsen af antal dyr angives det fulde antal årsdyr/producerede dyr for både småkalve og kvier/tyre. Hvis man f.eks. har 50 årsopdræt fra fødsel til kælving, angives 50 småkalve og 50 kvier.

For avlstyre op til 450 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdi pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg.

For avlstyre op til 328 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg.

Normalt fordeler gødningsproduktionen for en årsso sig med 2/3 i løbe/drægtighedsstalden og 1/3 i farestalden. Gødningsproduktionen for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelse af antal dyr angives det fulde antal årssøer i både løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man f.eks. har 50 årssøer, angives 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.

Hvis der sælges polte, der afviger fra en afgangsvægt på 100 kg., kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.

Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.

For tungsvin (30-110 kg) med en gennemsnitlig slagtevægt på 84 kg ganges normtallene med 1,23.

Ved afvigende slagtealdre kan der ud fra værdierne for de angivne slagtealdre korrigeres til mellemliggende slagtealdre.

Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange

Bilag 2

Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Bilag 2

Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg

Bilag 2

Tabel 5: Gram råprotein pr. foderenhed i fodermidler til svin

Bilag 3

Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om 6 procent efterafgrøder

Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøde

1 kødprocucerende enhed omfatter 1 stk. ammeko (årsko) + 1,02 stk. kvier/stude, tung race (0 mdr. til kælving/slagtning) + 0,453 stk. producerede ungtyre af 475 kg, tung race (0 mdr til slagtning).

For opdræt og fedekvæg anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, tung race og tyrekalve/ungtyre, tung race.

Bilag 1

Tabel 1

Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland

Tabel 2

Vinterhvedesorter, hvortil tillægget for brødhvede kan anvendes

Tabel 3

Kvælstofnormer for andre plantekulturer

Bilag 2

Tabel 1

Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Tabel 2

Indhold af kvælstof i husdyrgødning

Tabel 3

Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Tabel 4

Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg

Tabel 5

Gram råprotein pr. foderenhed i fodermidler til svin

Bilag 3

Tabel 1

Afgrøder til opfyldelse af krav om 6 procent efterafgrøder

Tabel 2

Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøder

Afgrøde

Uvandet grovsand JB 1+3

Uvandet finsand JB 2+4 og 11+121)

Vandet sandjord JB 1-4

Lerjord JB 5-10

korr. udbytte kg N/hkg

udbytte- norm hkg/ha

kvælstof- norm kg N/ha

udbytte- norm hkg/ha

kvælstof- norm kg N/ha

udbytte- norm hkg/ha

kvælstof- norm kg N/ha

udbytte- norm hkg/ha

kvælstof- norm kg N/ha

Vinterhvede (Fyns amt, Sønderjyllands amt, Ribe amt, Vejle amt, Ringkøbing amt, Århus amt, Viborg amt og Nordjyllands amt)

Vinterhvede efter korn og brak 2)

156

159

177

170

1,3

Vinterhvede efter korn eller brak med for-

frugt kl.græs eller lucerne 2)

109

111

129

122

1,3

Vinterhvede efter vinterraps

112

116

134

127

1,3

Vinterhvede efter bælgsæd, vårraps,

oliehør

121

124

142

135

1,3

Vinterhvede efter frøgræs

134

138

156

148

1,3

Vinterhvede efter kl. græs, lucerne

112

105

1,3

Vinterhvede efter andre forfrugter

134

138

156

148

1,3

Tillæg for brødhvede

0,4

Vinterhvede (Storstrøms amt, Vestsjællands amt, Roskilde amt, Københavns amt, Frederiksborg amt og Bornholms amt)

Vinterhvede efter korn og brak 2)

174

179

198

193

1,5

Vinterhvede efter korn eller brak med for-

frugt kl. græs eller lucerne 2)

126

131

150

145

1,5

Vinterhvede efter vinterraps

130

136

155

149

1,5

Vinterhvede efter bælgsæd, vårraps,

oliehør

138

144

163

158

1,5

Vinterhvede efter frøgræs

152

158

177

171

1,5

Vinterhvede efter kl. græs, lucerne

109

114

133

128

1,5

Vinterhvede efter andre forfrugter

152

158

177

171

1,5

Tillæg for brødhvede

0,2

Anden vintersæd (hele landet):

Vinterrug efter korn og brak

106

119

108

1,2

Hybridrug efter korn og brak

115

118

131

122

1,2

Vinterrug efter andre forfrugter

110

1,2

Hybridrug efter andre forfrugter

106

109

122

113

1,2

Vinterbyg efter korn og brak

151

142

160

147

1,2

Vinterbyg efter kløvergræs og lucerne

106

115

101

1,2

Vinterbyg efter andre forfrugter

133

124

142

129

1,2

Vintertriticale

136

137

150

139

1,3

Vintersæd i øvrigt

124

138

126

1,2

Vårsæd:

Vårbyg efter minimum 2 års korn

119

115

136

121

1,5

Vårbyg efter 1. års korn, brak og frøgræs

115

110

131

117

1,5

Vårbyg efter roer

101

118

103

1,5

Vårbyg efter kløvergræs og lucerne

1,5

Vårbyg efter kartofler

110

106

127

112

1,5

Vårbyg efter andre forfrugter

113

1,5

Havre

104

1,5

Vårhvede efter minimum 2 års korn

127

124

145

131

1,7

Vårhvede efter andre forfrugter

122

119

140

127

1,7

Forårssået korn, i øvrigt

113

1,5

Vårsæd + bælgsæd til modenhed

(maks. 50 pct. bælgsæd)

0,5

Industriafgrøder:

Vinterraps (inkl. efterår)

157

167

174

1,5

Vårraps

123

112

129

106

1,5

Oliehør

1,5

Spindhør

Hamp

104

Andre industriafgrøder

Bælgsæd:

Markært

Hestebønner

Lucerne

120

Lucerne med minimum 25 pct. græs

120

Anden bælgsæd

Frøafgrøder:

Rajgræs, alm. tidlig, hybrid og italiensk

104

Rajgræs, alm. sildig

118

års alm. rajgræs

127

Rajgræs, efterårsudlagt 3)

Timothe

100

Hundegræs

145

Engsvingel

109

Rødsvingel, marktyper

109

Rødsvingel, plænegræs typer

118

Stivbladet svingel

109

Engrapgræs efter hvidkløver

100

Engrapgræs, marktyper 4)

136

Engrapgræs, plænegræs typer 4)

145

Alm. Rapgræs

100

Strandsvingel

145

Rød- og hvidkløver

Kommen

118

4,0

Valmue

122

109

122

100

4,0

Spinat, frø

149

136

149

127

Bederoe- og sukkerroefrø

181

Andet frø til udsæd

109

Rodfrugter:

Kartofler, industri

350

167

400

163

450

186

450

163

0,2

Spisekartofler

300

146

300

132

400

164

400

141

0,2

Læggekartofler

250

109

275

100

300

118

300

0,2

Fabriksroer

350

113

425

106

500

127

500

104

0,1

Tillæg for bjærget top

Andre rodfrugter

109

Afgrøde

Uvandet grovsand JB 1+3

Uvandet finsand JB 2+4 og 11+121)

Vandet sandjord JB 1-4

Lerjord JB 5-10

Korr. udbytte KgN/ hkg

udbytte- norm netto fe/ha

kvælstof- norm kg N/ha

udbytte- norm netto fe/ha

kvælstof- norm kg N/ha

udbytte- norm netto fe/ha

kvælstof- norm kg N/ha

udbytte- norm netto fe/ha

kvælstof- norm kg N/ha

Grovfoder:

Fodersukkerroer, rod + top

9000

177

12000

177

12000

190

13000

172

Kålroer, rod + top

7000

166

8500

158

8500

172

8500

149

Silomajs efter korn og andre forfrugter

6000

129

8000

143

9000

170

9000

148

Silomajs efter kløvergræs

6000

8000

9000

118

9000

Vårsædhelsæd efter kløvergræs

4600

5400

6000

6700

Vårsædhelsæd efter andre forfrugter

4600

123

5400

117

6000

136

6700

119

Vårsæd/ærtehelsæd

4600

5400

6000

6700

Vintersædhelsæd

6000

154

8000

158

8000

172

10000

167

Vårsæd, grønkorn

2300

3000

2700

104

3350

Vårsæd + bælgsæd, grønfoder

2300

3000

2700

3350

Vintersæd, grønkorn

3000

118

4000

122

4000

136

5000

131

Vedv. græs, meget lavt afgræsnings-

niveau5)

0-1000

Vedv. græs, lavt afgræsningsniveau 5)

1000-2500

Vedv. græs, normalt afgræsningsniveau

eller slæt 5)

2500-4000

140

2500-4000

140

2500-4000

140

2500-4000

140

Kløvergræs med under 50 pct. kl.

(omdrift) 5)

6000

204

6250

208

7500

231

6500

213

Kløvergræs med over 50 pct. kl.

(omdrift)5)

5000

5500

6500

Græs uden kløver (omdrift) 5)

6500

285

7000

294

8500

321

7500

303

Græs, til fabrik (omdrift) 6)

256

310

365

338

Miljøgræs, MVJ-ordning, 1(80 N) 7)

3000

Miljøgræs, MVJ-ordning, 2 (0 N) 7)

2000

Græs til udegrise 8)

140

Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn

o.lign. høst i juni 11)

4000

163

4250

167

5500

190

3900

161

Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd 9+11)

2300

111

2500

115

2600

117

2200

110

Græs, udlæg/efterslæt efter korn 10+11)

1000

1100

1000

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter

grønkorn o.lign. høstet i juni 11)

3500

138

3750

138

5000

138

3400

137

Kl.græs, udlæg/efterslæt efter helsæd 9+11)

1300

1500

1300

Kl.græs, udlæg/efterslæt efter korn 10+11)

1000

1100

1000

Andet grovfoder, 7 mdr. vækstsæson

174

Andet grovfoder, 5 mdr. vækstsæson

104

Andet grovfoder, 3 mdr. vækstsæson

Efterafgrøder til opsamling af kvælstof,

inklusiv »6 pct. efterafgrøder« 12)

Afgrøde

Uvandet grovsand JB 1+3

Uvandet finsand JB 2+4 og 11+121)

Vandet jord alle jordtyper

Lerjord JB 5-10

Korr. udbytte Kg N/ hkg

udbytte- norm hkg/ha

kvælstof- norm kg N/ha

udbytte- norm hkg/ha

kvælstof- norm kg N/ha

Udbytte- norm hkg/ha

kvælstof- norm kg N/ha

udbytte- norm hkg/ha

kvælstof- norm kg N/ha

Grønsager på friland

Asier

135

120

135

110

Asparges

150

135

150

125

Bladselleri

215

200

215

190

Blomkål

255

240

255

230

Broccoli

215

200

215

190

Grønkål

165

150

165

Gulerod

400

125

400

110

400

125

400

100

0,1

Hvidkål

285

270

285

260

Kepaløg

165

150

165

140

Kinakål

195

180

195

170

Knoldselleri

235

220

235

210

Pastinak

165

150

165

140

Rodpersille

165

150

165

140

Bladpersille

205

190

205

180

Porre

225

210

225

200

Rosenkål

240

225

240

215

Rødbede

180

165

180

155

Rødkål

265

250

265

240

Salat

165

150

165

140

Savoykål

265

250

265

240

Spidskål

265

250

265

240

Spinat, blad

120

105

120

Sukkermajs

155

140

155

130

Ærter til konsum

Andre grønsager (pr. år)

265

250

265

240

Græsmarkskategori

Udbytte fe/ha

Kvier/opdræt

Ammekøer incl. opdræt

Får incl. lam

Malkekøer

Vedvarende græs, meget lavt græsningsniveau

0-1000

Benyttes

Vedvarende græs, lavt afgræsningsniveau

1000-2500

1,3

0,4

3,3

0,5

Vedvarende græs, normalt afgræsningsniveau eller slæt

2500-4000

3,1

1,0

8,3

1,3

Kløvergræs (omdrift) eller græs uden kløver (omdrift)

4000

5,0

1,5

13,3

2,0

Vedvarende græs er græs på arealer, der ikke indgår i sædskiftet og er udlagt med det formål, at arealet skal henligge med græs i mere end 5 år. Normen for græs/kløvergræs i omdrift kan undtagelsesvis bruges på vedvarende græsarealer, hvis det kan dokumenteres, at udbytterne for det vedvarende græsareal er over 4000 fe/ha. Hvis der udover afgræsning af arealet tages slæt, skal slætudbyttet fratrækkes det samlede udbytte før beregning af antal dyr på græs. Afgræsningsarealet beregnes ved at fratrække det totale slætudbytte i fe divideret med udbyttenormen for den pågældende græsmarkskategori.

Græsmarkskategori

Normudbytte fe/ha

Antal dage på græs

Kvier/ opdræt

Ammekøer incl. opdræt

Får, incl. lam

Malkekøer

Maksimal græsningsoptagelse, fe/dag

1,9

Græs, udlæg efter grønkorn o.l. høstet i juni

3900-5500

105

7,4

3,1

19,5

3,1

Græs, udlæg efter helsæd

2200-2600

5,9

2,4

15,4

2,4

Græs, udlæg efter korn

1000-1100

3,3

1,4

8,8

1,4

Kløvergræs, udlæg efter grønkorn o.l. høstet i juni

3400-5000

105

6,5

2,7

17,0

2,7

Kløvergræs, udlæg efter helsæd

1300-1500

3,5

1,4

9,1

1,4

Kløvergræs, udlæg efter korn

1000-1100

3,3

1,4

8,8

1,4

For græs- og kløvermarksudlæg skal arealerne benyttes til slæt eller afgræsning med minimum det antal dyr pr. ha, der fremgår af oversigt 2.

Afgrøde

Kvælstofnorm Kg N/ha

Havefrø

Chrysanthemum Garland

Dild

Kinesisk kål

140

Karse

120

Roquette

110

Radise

120

Bladbede, rødbede

210

Grønkål

160

Gulerødder

160

Kål (hvidkål)

200

Kruspersille og rodpersille

210

Kørvel

180

Majroe

160

Pastinak

120

Skorzonerrod

150

Havrerod

150

Purløg

120

Timian

120

Andet havefrø

100

Blomsterfrø

Markkultur, friland

Blomsterløg

300

En-årige og stauder

300

Buske og træer, planteskoler

150

Energiafgrøder

Energipil

Elefantgræs

Containerplads1)

Alle kulturer

550

Frugt og bær

Jordbær

Solbær, ribs

160

Hindbær

100

Kirsebær og blomme

100

Undervækst af græs i kirsebær- og blommekulturer2)

150

Hyld

200

Hassel

Pærer

140

Æbler

140

Andre frugtarter

100

Væksthuskultur, åbent system3)

Tomat

2350

Agurk

2100

Salat

900

Andre grønsager

800

Snitblomster

1100

Potteplanter

950

Væksthuskultur, lukket system4)

Alle kulturer

Udbragt mængde N

Champignondyrkning

Champignon

Udbragt mængde N

Skovdrift, herunder juletræer og klippegrønt

Juletræer og klippegrønt

Nyplantninger i skov med træhøjde under 3 meter

Skovrejsning på tidligere landsbrugsjord

Husdyrart

Opgørelse

1 årsko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)

1 årsammeko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)

1 stk. småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer)

Antallet svarer til antallet af opdræt 6 mdr.- kælving (tung race og Jersey opgøres hver for sig)

1 stk. kvier/stude 6 mdr.- kælving (både fra malkekøer og ammekøer)

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)

1 stk. tyrekalv 0-6 mdr.

Antallet svarer til antallet af ungtyre 6 mdr. slagtning (tung race og Jersey opgøres hver for sig)

1 stk. ungtyr 6 mdr. - slagtning

Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig)

1 årsso med 23,2 grise til 7,2 kg

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage

10 stk. producerede smågrise, 7,2 30 kg

En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning som slagtesvin og det antal, der sælges ved 30 kg

10 stk. producerede slagtesvin, 30 100 kg

Salgsbilag i perioden

1000 stk. producerede slagtekyllinger

Salgsbilag i perioden, fordelt på de tre kategorier 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger

100 stk. producerede kalkuner

Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner

100 stk. producerede ænder

Salgsbilag i perioden

100 stk. producerede gæs

Salgsbilag i perioden

100 årshøns

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

100 stk. producerede hønniker

Salgsbilag i perioden

1 årstæve, mink

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

1 årstæve, ræve eller finnraccon

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

1 årshest

Opgøres inden for vægtkategorierne 400 kg, 600 kg og 800 kg

1 stk. moderfår eller ged

Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom

Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrarter, staldtype og gødningstype. For visse dyrearter kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og sammensætning. Der henvises til tabel 3.

Husdyrart og staldtype

Gødningstype

Indhold kg kvælstof (ab lager)

1 årsko uden opdræt (malkekvæg, tung race)

Bindestald med grebning

Fast gødning + ajle

56,2 55,0

Bindestald med riste

Gylle

122,9

Sengestald med fast gulv

Gylle

114,1

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

119,1

Sengestald med spalter(kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

116,6

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

123,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse + gylle

78,2 44,9

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse + gylle

78,2 46,9

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse + gylle

78,2 45,9

Trædeudmugning

Gylle

122,4

1 årsko uden opdræt (malkekvæg, Jersey)

Bindestald med grebning

Fast gødning + ajle

46,6 45,3

Bindestald med riste

Gylle

101,5

Sengestald med fast gulv

Gylle

94,3

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

98,4

Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal

Gylle

96,4

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

102,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse + gylle

64,2 37,1

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse + gylle

64,2 38,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse + gylle

64,2 37,9

Trædeudmugning

Gylle

100,9

Ammekvæg, 1 kødproducerende enhed (1 KPE) 1)

Bindestald med grebing + dybstrøelse for kalve

Staldgødning + ajle + dybstrøelse

49,8 39,8 10,6

Bindestald med riste + dybstrøelse for kalve

Gylle +dybstrøelse

99,8 10,6

Dybstrøelse

119,2

1 årsammeko uden opdræt 2)

Bindestald med grebning

Fast gødning + ajle

27,5 22,9

Bindestald med riste

Gylle

56,1

Dybstrøelse (hele arealet eller kort ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

61,9

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse + gylle

39,9 20,1

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse + gylle

39,9 21,0

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse + gylle

39,9 20,6

Trædeudmugning

Gylle

59,1

1 stk. småkalv 0-6 mdr., tung race3)

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

5,6

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

5,6

stk. kvier/stude 6.mdr. kælvning (28 mdr.)/slagtning, tung race3)

Bindestald med grebning

Fast gødning + ajle

13,2 14,0

Bindestald med riste

Gylle

29,9

Sengestald med fast gulv

Gylle

27,8

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

29,0

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

28,4

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

30,5

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

29,7

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse + gylle

19,4 10,9

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse + gylle

19,4 11,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse + gylle

19,4 11,1

Trædeudmugning

Gylle

29,9

Spaltegulvbokse

Gylle

27,8

stk. småkalv 0-6 mdr., Jersey 3)

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

4,7

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

4,7

stk. kvier/stude 6 mdr. kælving (25 mdr.)/slagtning, Jersey 3)

Bindestald med grebning

Fast gødning + ajle

11,1 8,3

Bindestald med riste

Gylle

21,6

Sengestald med fast gulv

Gylle

20,1

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

21,0

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

20,5

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

23,8

Dybstrøelse, + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

22,7

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse + gylle

15,3 7,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse + gylle

15,3 8,1

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse + gylle

15,3 7,9

Trædeudmugning

Gylle

22,1

Spaltegulvbokse

Gylle

19,8

1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., tung race race3)+4)

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

10,8

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

10,8

1 stk. ungtyr, 6 mdr. slagtning (440 kg), tung race3)+4)

Bindestald med grebning

Fast gødning + ajle

16,2 4,9

Bindestald med riste

Gylle

24,2

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

28,8

Dybstrøelse + kort ædeplads fast gulv

Dybstrøelse

27,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse + gylle

19,2 8,6

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse + gylle

19,2 9,0

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse + gylle

19,2 8,8

Trædeudmugning

Gylle

25,7

Spaltegulvbokse

Gylle

21,9

1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., Jersey 3)+5)

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

8,2

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

8,2

1 stk. ungtyr 6 mdr. slagtning (328 kg), Jersey 3)+5)

Bindestald med grebning

Fast gødning + ajle

11,3 4,6

Bindestald med riste

Gylle

18,1

Dybstrøelse, hele arealet evt. + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

20,9

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse + gylle

13,4 6,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse + gylle

13,4 6,7

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse + gylle

13,4 6,6

Trædeudmugning

Gylle

20,2

Spaltegulvbokse

Gylle

16,4

1 årsso m. 23,2 grise til 7, 2 kg 6) + 7)

Bidrag fra løbe- og drægtighedsstalde

Individuel opstaldning, delvis spaltegulv

Gylle

16,4

Individuel opstaldning, fuldspaltegulv

Gylle

15,7

Individuel opstaldning, fast gulv

Fast gødning + ajle

3,9 9,2

Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv

Dybstrøelse + gylle

4,6 10,8

Løsgående, dybstrøelse + fast gulv

Dybstrøelse + gylle

4,6 10,5

Løsgående, dybstrøelse

Dybstrøelse

13,6

Bidrag fra farestald 6)

Kassestier, delvis spaltegulv

Gylle

7,0

Kassestier, fuldspaltegulv

Gylle

6,3

Løsdrift, fast gulv

Fast gødning + ajle

2,5 2,9

Løsdrift, delvis spaltegulv

Fast gødning + gylle

1,3 4,6

Friland 8)

Anden husdyrgødning

9,9

10 smågrise, 7,2-30 kg

Toklimastald, delvis spaltegulv

Gylle

5,7

Fuldspaltegulv

Gylle

5,3

Drænet gulv + spalter (50/50)

Gylle

5,4

Fast gulv

Fast gødning + ajle

1,5 2,3

Dybstrøelse

3,2

10 producerede slagtesvin, 30-100 kg 9)

Fuldspaltegulv

Gylle

25,9

Delvis spaltegulv

Gylle

27,3

Drænet gulv + spalter (33/67)

Gylle

26,5

Fast gulv

Fast gødning + ajle

8,2 12,3

Dybstrøelse, opdelt lejeareal

Dybstrøelse + gylle

9,3 13,6

Dybstrøelse

18,6

Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret

Produktionstid 35 dage 10)

Dybstrøelse

25,9

Produktionstid 40 dage 10)

Dybstrøelse

34,1

Produktionstid 45 dage 10)

Dybstrøelse

42,2

Skrabekyllinger, 56 dage

Dybstrøelse

38,1

Økologiske slagtekyllinger, 81 dage

Dybstrøelse

72,6

Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret

Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage

Dybstrøelse

29,1

Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage

Dybstrøelse

52,9

Ænder, produktionstid 52 dage

Dybstrøelse

11,2

Gæs, produktionstid 91 dage

Dybstrøelse

34,4

Høns, 100 årshøner

Fritgående, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse + fast gødning

16,3 24,5

Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse + fast gødning

17,9 26,9

Økologiske, konsumæg, gulvdrift

Dybstrøelse

51,7

Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse + fast gødning

19,3 29,3

Skrabehøner, konsumæg, voliere med gødningsbånd

Dybstrøelse + fast gødning

14,6 49,2

Burhøns, konsumæg, gødningskælder

Fast gødning

49,0

Burhøns, konsumæg, bånd

Fast gødning

50,1

Burhøns, konsumæg, bånd

Gylle

57,8

Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse + fast gødning

41,4 15,3

Hønniker, 100 stk. produceret

Konsum, bure, produktionstid 119 dage

Fast gødning

5,5

Konsum, gulvdrift, produktionstid 119 dage

Dybstrøelse

7,4

Rugeæg (HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage

Dybstrøelse

9,6

Pelsdyr, 1 årstæve

Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning

Gylle

2,3

Mink, bure (grusbund)

Fast gødning

0,9

Ræve og finnraccon (grusbund)

Fast gødning

2,2

Heste

1 voksen årshest, 400 kg

Dybstrøelse

34,1

1 voksen årshest, 600 kg

Dybstrøelse

42,7

1 voksen årshest, 800 kg

Dybstrøelse

52,1

Får og geder, 1 moderdyr med afkom

Får

Dybstrøelse

14,2

Mohairgeder

Dybstrøelse

11,2

Kødgeder

Dybstrøelse

13,8

Malkegeder

Dybstrøelse

14,3

Andre dyrearter eller staldsystemer 11)

kg N pr. dyreenhed

Kvæg, andre staldsystemer

100,0

Svin, andre staldsystemer

86,4

Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer

83,4

Pelsdyr, andre staldsystemer

51,7

Heste, andre staldsystemer

82,6

Andre dyrearter

98,6

Kvælstofindholdet i husdyrgødningen kan for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.

Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning:

Malkekøer, tung race:

Type 1:

For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 7659 kg mælk pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,7% af kvælstoffet i gødningen.

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:

((FE pr. årsko ´ g råprotein pr. FE / 6250) - (kg mælk pr. årsko ´ pct. protein i mælk / 638) -1,7) / 127

Malkekøer, Jersey:

Type 1:

For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 5460 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 1,1 % af kvælstoffet i gødningen.

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:

((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE / 6250) (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) 1,0)/105,2

Fedekvæg, tung race, 220-440 kg:

Type 1:

Hvis afgangsvægten afviger fra 440 kg, korrigeres med følgende faktor:

1,825 x afgangsvægt + 0,00605 x (afgangsvægt)² 695

1280

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. produceret tyr 6 mdr. til afgang x g råprotein pr. FE / 6250) (kg tilvækst x 0,0245))/24,3

Fedekvæg, Jersey, 145-328 kg:

Type 1:

Hvis afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor:

2,308 x afgangsvægt + 0,00676 x (afgangsvægt)² 500

980

Type 2:

Søer:

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FEs pr. årsso ´ g råprotein pr. FEs / 6250) - 1,50 - (antal fravænnede grise pr. årsso ´ fravænningsvægt ´ 0,024 kg N pr. kg tilvækst)) / 26,6

Smågrise:

Type 1:

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:

(afgangsvægt indgangsvægt) x (21,4 + 0,18 x (afgangsvægt + indgangsvægt)) 642

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FEs pr. produceret gris ´ g råprotein pr. FEs / 6250) - ((afgangsvægt - indgangssvægt) ´ 0,026 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,64

Slagtesvin:

Type 1:

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:

(afgangsvægt indgangsvægt) x (21,4 + 0,18 x (afgangsvægt + indgangsvægt)) 3150

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FEs pr. produceret svin ´ g råprotein pr. FEs / 6250) - ((slagtevægt ´ 1,31 - indgangsvægt) ´ 0,028 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,15

Slagtefjerkræ:

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:

Slagtekyllinger, 35 dage:

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/40,5

Slagtekyllinger, 40 dage:

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/53,6

Slagtekyllinger, 45 dage:

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/66,5

Skrabekyllinger, 56 dage:

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/63,4

Slagtekyllinger, økol., 81 dage:

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/127,0

Kalkuner, hunner:

((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/48,1

Kalkuner, hanner:

((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/87,8

Ænder:

((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4))/17,3

Gæs:

((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4))/56,1

Høns og hønniker:

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:

Fritgående høns:

((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/74,1

Økologiske høns:

((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/82,8

Skrabehøns:

((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/85,7

Burhøns:

((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/70,0

HPR-høner:

((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/88,7

Hønniker, konsum:

((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/10,7

Hønniker, HPR:

((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/13,9

Mink:

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/196

Anvendes formlen, kan der også korrigeres for kvælstofindholdet i dybstrøelse fra småkalve. Hvis småkalvenes ophold på dybstrøelse afviger fra 6 måneder, kan kvælstofindholdet korrigeres forholdsvist.

Afgrøder

Gram råprotein

pr. foderenhed

Roer, rod + top

Foderroer

Sukkerroer

Kålroer

102

Turnips

115

Rod + top

127

Roetop, frisk

190

Roetop, ensilage

225

Kålroetop

241

Top + pulpetter

180

Top + halm

204

Top + halm + pulpetter

200

Helsæd + top

155

Samensilage

Ensilerede roer + top + pulpetter

148

Ensilerede roer + halm

112

Gulerødder og kartofler

Gulerødder

108

Kartofler

Lucerne

Lucerne, begyndende blomstring

288

Lucerne i blomst

296

Lucerne efter blomstring

332

Kløvergræs

Kløvergræs, 6-8 cm, 20% kløver

238

Kløvergræs, 12-15 cm, 20% kløver

231

Kløvergræs, 20-25 cm, 20% kløver

222

Kløvergræs, 6-8 cm, 40% kløver

247

Kløvergræs, 12-15 cm, 40% kløver

240

Kløvergræs, 20-25 cm, 40% kløver

231

Kløvergræs, 6-8 cm, 60% kløver

255

Kløvergræs, 12-15 cm, 60% kløver

248

Kløvergræs, 20-25 cm, 60% kløver

240

Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding

225

Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding

251

Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding

274

Kløvergræs, 6-8 cm, tidl., ingen vanding

226

Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding

238

Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding

266

Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., vanding

218

Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding

244

Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding

267

Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., ingen vanding

218

Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding

236

Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding

267

Italiensk rajgræs

Italiensk rajgræs, forår, tidl.

238

Italiensk rajgræs, forår, midt

216

Italiensk rajgræs, forår, sen

203

Italiensk rajgræs, efter helsæd

211

Italiensk rajgræs, efter korn

222

Enggræs

Varigt enggræs

232

Græs

Græs, 6-8 cm

230

Græs, 12-15 cm

223

Græs, 20-25 cm

214

Helsæd, frisk

Galega

280

Hvidkløver, begyndende blomstring

238

Rødkløver, begyndende blomstring

196

Fodermarvkål

148

Hestebønner

210

Sød lupin

264

Havre, ærter, vikker

206

Grønbyg før skridning

185

Byghelsæd

137

Havrehelsæd

190

Majs, frisk

128

Rug, frisk

168

Ærter

188

Lucerneensilage

Lucerneensilage, høj FK

242

Lucerneensilage, lav FK

311

Kløvergræsensilage

Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver

187

Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver

192

Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver

199

Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver

191

Kløvergræsensilage, midl FK, 40 % kløver

202

Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver

211

Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver

205

Kløvergræsensilage, midl. FK 60 % kløver

222

Kløvergræsensilage, lav FK 60 % kløver

236

Græsensilage

Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage

205

Efterafgrøde, helsæd, ensilage

226

Efterafgrøde, korn, ensilage

231

Hundegræs, ensilage

231

Varigt enggræs, ensilage

209

Græsensilage, høj FK

188

Græsensilage, midl FK

194

Græsensilage, lav FK

198

Græsensilage, tung fordøjelighed

207

Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage m.v.

Galega, ensilage

288

Hvidkløver, begyndende blomstring, ensilage

264

Rødkløver, begyndende blomstring, ensilage

209

Fodermarvkål, ensilage

171

Hestebønne, ensilage

221

Sød lupin, ensilage

255

Havre + ærter + vikke, ensilage

204

Helsædensilage

Grønbygensilage

206

Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed

130

Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed

140

Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed

153

Vinterbyghelsæd, ensilage

146

Havrehelsæd, ensilage

183

Hvede-græs, ensilage

176

Hvede-ært, ensilage

156

Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed

122

Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed

126

Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed

134

Majsensilage, høj fordøjelighed

100

Majsensilage, middel fordøjelighed

102

Majsensilage, lav fordøjelighed

111

Triticalehelsæd, ensilage

134

Grønrug, ensilage

179

Grønært, ensilage

212

Byg-ært, ensilage, 20% ærter

147

Byg-ært, ensilage, 40% ærter

172

Byg-ært, ensilage, 60% ærter

196

Ærtehelsæd, ensilage

211

Hø og grønpiller

Lucernehø, i blomst

310

Kløverhø, høj fordøjelighed

185

Kløverhø, lav fordøjelighed

182

Græshø

192

Grønhø, Ekstra

214

Grønhø, Plus

240

Grønhø, Standard

260

Grønpiller, høj fordøjelighed

218

Grønpiller, middel fordøjelighed

247

Grønpiller, lav fordøjelighed

270

Lucernepiller, høj fordøjelighed

275

Lucernepiller, lav fordøjelighed

292

NH3- og NaOH-behandlet halm

Byghalm, NaOH-behandlet

103

Byghalm, NH3-behandlet, høj fordøjelighed

173

Byghalm, NH3-behandlet, lav fordøjelighed

173

Havrehalm, NH3-behandlet

184

Hvedehalm, NH3-behandlet

194

Rughalm, NH3-behandlet

254

Halm, ubehandlet

Byghalm, vår

175

Byghalm, vinter

189

Havrehalm

173

Hvedehalm

152

Rughalm

244

Ærtehalm

222

Rajgræshalm

163

Hvidkløverhalm

318

Korn

Vinterbyg

110

Vårbyg

100

Havre

130

Hvede

Rug

Triticale

Majs

Milo

Frø

Hestebønner

267

Hørfrø

139

Rapsfrø, dobbeltlav

117

Ærter

193

Soyabønner

283

Fodermidler

Gram råprotein

pr. foderenhed

Vårbyg, 1999 høst

Vårbyg, 2000 høst

Vinterbyg, 1999 høst

104

Vinterbyg, 2000 høst

108

Hvede, 1999 høst

Hvede, 2000 høst

Rug, 1999 høst

Rug 2000 høst

Tritikale, 1999 høst

Tritikale, 2000 høst

Ærter, 1999 høst

204

Ærter, 2000 høst

204

Havre, 1999 høst

141

Havre, 2000 høst

113

Sojaskrå, toasted (USA/Europa)

379

Sojaskrå, toasted (Sydamerika)

395

Sojaskrå, toasted (ukendt)

388

Rapsfrø

107

Rapsskrå

401

Rapskage, 5% fedt

343

Rapskage, 9% fedt

296

Rapskage, 14% fedt

262

Solsikkeskrå, delvis afskallet

473

Sojaproteinkoncentrat

515

Fiskemel, askefattigt

512

Fiskemel, Island

485

Fedt, teknisk animalsk fedt

Valle, kategori A

Valle, kategori B

Gærfløde, øl

287

Gærfløde, insulin (produktion)

398

Gærfløde, sprit

388

udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie

korn, græs og korsblomstrede afgrøder sået efter høst, dog sået senest den 1. august

korsblomstrede afgrøder sået efter 1. august, dog senest den 20. august1)

frøgræs.

arealer med denne etablering af korsblomstrede afgrøder indgår med en faktor på 0,5 i opgørelsen af arealet med efterafgrøder.

korn (vår- og vintersæd)

ærter

vår- og vinterraps

hestebønner

rybs

solsikke

soya

oliehør

sennep

andre 1-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret.

Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.

End of "Bilag 1"

End of "Bilag 2"

End of "Bilag 3"

Tabel 2: Vinterhvedesorter, hvortil tillægget for brødhvede kan anvendes.

Bilag 1

Asketis

Cardos

Gefion

Grommit

Hereward

Meunier

Miller

Pentium

Revelj

Shamrock

Terra

Ure

Yacht

Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer

Bilag 1

En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).

Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket og som høstes eller afgræsses i planperioden.

Kvælstofnormerne er angivet i kg N årligt pr. ha. grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.

Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.

Afgrøde

Kvælstofnorm Kg N/ha

Havefrø

Chrysanthemum Garland

Dild

Kinesisk kål

140

Karse

120

Roquette

110

Radise

120

Bladbede, rødbede

210

Grønkål

160

Gulerødder

160

Kål (hvidkål)

200

Kruspersille og rodpersille

210

Kørvel

180

Majroe

160

Pastinak

120

Skorzonerrod

150

Havrerod

150

Purløg

120

Timian

120

Andet havefrø

100

Blomsterfrø

Markkultur, friland

Blomsterløg

300

En-årige og stauder

300

Buske og træer, planteskoler

150

Energiafgrøder

Energipil

Elefantgræs

Containerplads1)

Alle kulturer

550

Frugt og bær

Jordbær

Solbær, ribs

160

Hindbær

100

Kirsebær og blomme

100

Undervækst af græs i kirsebær- og blommekulturer2)

150

Hyld

200

Hassel

Pærer

140

Æbler

140

Andre frugtarter

100

Væksthuskultur, åbent system3)

Tomat

2350

Agurk

2100

Salat

900

Andre grønsager

800

Snitblomster

1100

Potteplanter

950

Væksthuskultur, lukket system4)

Alle kulturer

Udbragt mængde N

Champignondyrkning

Champignon

Udbragt mængde N

Skovdrift, herunder juletræer og klippegrønt

Juletræer og klippegrønt

Nyplantninger i skov med træhøjde under 3 meter

Skovrejsning på tidligere landsbrugsjord

Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Bilag 2

Husdyrart

Opgørelse

1 årsko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)

1 årsammeko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)

1 stk. småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer)

Antallet svarer til antallet af opdræt 6 mdr.- kælving (tung race og Jersey opgøres hver for sig)

1 stk. kvier/stude 6 mdr.- kælving (både fra malkekøer og ammekøer)

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig)

1 stk. tyrekalv 0-6 mdr.

Antallet svarer til antallet af ungtyre 6 mdr. slagtning (tung race og Jersey opgøres hver for sig)

1 stk. ungtyr 6 mdr. - slagtning

Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig)

1 årsso med 23,2 grise til 7,2 kg

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage

10 stk. producerede smågrise, 7,2 30 kg

En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning som slagtesvin og det antal, der sælges ved 30 kg

10 stk. producerede slagtesvin, 30 100 kg

Salgsbilag i perioden

1000 stk. producerede slagtekyllinger

Salgsbilag i perioden, fordelt på de tre kategorier 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger

100 stk. producerede kalkuner

Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner

100 stk. producerede ænder

Salgsbilag i perioden

100 stk. producerede gæs

Salgsbilag i perioden

100 årshøns

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

100 stk. producerede hønniker

Salgsbilag i perioden

1 årstæve, mink

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

1 årstæve, ræve eller finnraccon

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

1 årshest

Opgøres inden for vægtkategorierne 400 kg, 600 kg og 800 kg

1 stk. moderfår eller ged

Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom

Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning

Bilag 2

Gødningsproduktionen fra opdræt og fedekvæg er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Ved angivelsen af antal dyr angives det fulde antal årsdyr/producerede dyr for både småkalve og kvier/tyre. Hvis man f.eks. har 50 årsopdræt fra fødsel til kælving, angives 50 småkalve og 50 kvier.

For avlstyre op til 450 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdi pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg.

For avlstyre op til 328 kg anvendes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg.

Normalt fordeler gødningsproduktionen for en årsso sig med 2/3 i løbe/drægtighedsstalden og 1/3 i farestalden. Gødningsproduktionen for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelse af antal dyr angives det fulde antal årssøer i både løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man f.eks. har 50 årssøer, angives 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.

Hvis der sælges polte, der afviger fra en afgangsvægt på 100 kg., kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.

Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.

For tungsvin (30-110 kg) med en gennemsnitlig slagtevægt på 84 kg ganges normtallene med 1,23.

Ved afvigende slagtealdre kan der ud fra værdierne for de angivne slagtealdre korrigeres til mellemliggende slagtealdre.

Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange

For opdræt og fedekvæg anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, tung race og tyrekalve/ungtyre, tung race.

Husdyrart og staldtype

Gødningstype

Indhold kg kvælstof (ab lager)

1 årsko uden opdræt (malkekvæg, tung race)

Bindestald med grebning

Fast gødning + ajle

56,2 55,0

Bindestald med riste

Gylle

122,9

Sengestald med fast gulv

Gylle

114,1

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

119,1

Sengestald med spalter(kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

116,6

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

123,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse + gylle

78,2 44,9

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse + gylle

78,2 46,9

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse + gylle

78,2 45,9

Trædeudmugning

Gylle

122,4

1 årsko uden opdræt (malkekvæg, Jersey)

Bindestald med grebning

Fast gødning + ajle

46,6 45,3

Bindestald med riste

Gylle

101,5

Sengestald med fast gulv

Gylle

94,3

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

98,4

Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal

Gylle

96,4

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

102,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse + gylle

64,2 37,1

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse + gylle

64,2 38,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse + gylle

64,2 37,9

Trædeudmugning

Gylle

100,9

Ammekvæg, 1 kødproducerende enhed (1 KPE) 1)

Bindestald med grebing + dybstrøelse for kalve

Staldgødning + ajle + dybstrøelse

49,8 39,8 10,6

Bindestald med riste + dybstrøelse for kalve

Gylle +dybstrøelse

99,8 10,6

Dybstrøelse

119,2

1 årsammeko uden opdræt 2)

Bindestald med grebning

Fast gødning + ajle

27,5 22,9

Bindestald med riste

Gylle

56,1

Dybstrøelse (hele arealet eller kort ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

61,9

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse + gylle

39,9 20,1

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse + gylle

39,9 21,0

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse + gylle

39,9 20,6

Trædeudmugning

Gylle

59,1

1 stk. småkalv 0-6 mdr., tung race3)

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

5,6

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

5,6

stk. kvier/stude 6.mdr. kælvning (28 mdr.)/slagtning, tung race3)

Bindestald med grebning

Fast gødning + ajle

13,2 14,0

Bindestald med riste

Gylle

29,9

Sengestald med fast gulv

Gylle

27,8

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

29,0

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

28,4

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

30,5

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

29,7

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse + gylle

19,4 10,9

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse + gylle

19,4 11,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse + gylle

19,4 11,1

Trædeudmugning

Gylle

29,9

Spaltegulvbokse

Gylle

27,8

stk. småkalv 0-6 mdr., Jersey 3)

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

4,7

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

4,7

stk. kvier/stude 6 mdr. kælving (25 mdr.)/slagtning, Jersey 3)

Bindestald med grebning

Fast gødning + ajle

11,1 8,3

Bindestald med riste

Gylle

21,6

Sengestald med fast gulv

Gylle

20,1

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

21,0

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

20,5

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

23,8

Dybstrøelse, + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

22,7

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse + gylle

15,3 7,8

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse + gylle

15,3 8,1

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse + gylle

15,3 7,9

Trædeudmugning

Gylle

22,1

Spaltegulvbokse

Gylle

19,8

1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., tung race race3)+4)

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

10,8

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

10,8

1 stk. ungtyr, 6 mdr. slagtning (440 kg), tung race3)+4)

Bindestald med grebning

Fast gødning + ajle

16,2 4,9

Bindestald med riste

Gylle

24,2

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

28,8

Dybstrøelse + kort ædeplads fast gulv

Dybstrøelse

27,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse + gylle

19,2 8,6

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse + gylle

19,2 9,0

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse + gylle

19,2 8,8

Trædeudmugning

Gylle

25,7

Spaltegulvbokse

Gylle

21,9

1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr., Jersey 3)+5)

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

8,2

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

8,2

1 stk. ungtyr 6 mdr. slagtning (328 kg), Jersey 3)+5)

Bindestald med grebning

Fast gødning + ajle

11,3 4,6

Bindestald med riste

Gylle

18,1

Dybstrøelse, hele arealet evt. + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

20,9

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse + gylle

13,4 6,4

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse + gylle

13,4 6,7

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse + gylle

13,4 6,6

Trædeudmugning

Gylle

20,2

Spaltegulvbokse

Gylle

16,4

1 årsso m. 23,2 grise til 7, 2 kg 6) + 7)

Bidrag fra løbe- og drægtighedsstalde

Individuel opstaldning, delvis spaltegulv

Gylle

16,4

Individuel opstaldning, fuldspaltegulv

Gylle

15,7

Individuel opstaldning, fast gulv

Fast gødning + ajle

3,9 9,2

Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv

Dybstrøelse + gylle

4,6 10,8

Løsgående, dybstrøelse + fast gulv

Dybstrøelse + gylle

4,6 10,5

Løsgående, dybstrøelse

Dybstrøelse

13,6

Bidrag fra farestald 6)

Kassestier, delvis spaltegulv

Gylle

7,0

Kassestier, fuldspaltegulv

Gylle

6,3

Løsdrift, fast gulv

Fast gødning + ajle

2,5 2,9

Løsdrift, delvis spaltegulv

Fast gødning + gylle

1,3 4,6

Friland 8)

Anden husdyrgødning

9,9

10 smågrise, 7,2-30 kg

Toklimastald, delvis spaltegulv

Gylle

5,7

Fuldspaltegulv

Gylle

5,3

Drænet gulv + spalter (50/50)

Gylle

5,4

Fast gulv

Fast gødning + ajle

1,5 2,3

Dybstrøelse

3,2

10 producerede slagtesvin, 30-100 kg 9)

Fuldspaltegulv

Gylle

25,9

Delvis spaltegulv

Gylle

27,3

Drænet gulv + spalter (33/67)

Gylle

26,5

Fast gulv

Fast gødning + ajle

8,2 12,3

Dybstrøelse, opdelt lejeareal

Dybstrøelse + gylle

9,3 13,6

Dybstrøelse

18,6

Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret

Produktionstid 35 dage 10)

Dybstrøelse

25,9

Produktionstid 40 dage 10)

Dybstrøelse

34,1

Produktionstid 45 dage 10)

Dybstrøelse

42,2

Skrabekyllinger, 56 dage

Dybstrøelse

38,1

Økologiske slagtekyllinger, 81 dage

Dybstrøelse

72,6

Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret

Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage

Dybstrøelse

29,1

Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage

Dybstrøelse

52,9

Ænder, produktionstid 52 dage

Dybstrøelse

11,2

Gæs, produktionstid 91 dage

Dybstrøelse

34,4

Høns, 100 årshøner

Fritgående, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse + fast gødning

16,3 24,5

Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse + fast gødning

17,9 26,9

Økologiske, konsumæg, gulvdrift

Dybstrøelse

51,7

Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse + fast gødning

19,3 29,3

Skrabehøner, konsumæg, voliere med gødningsbånd

Dybstrøelse + fast gødning

14,6 49,2

Burhøns, konsumæg, gødningskælder

Fast gødning

49,0

Burhøns, konsumæg, bånd

Fast gødning

50,1

Burhøns, konsumæg, bånd

Gylle

57,8

Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse + fast gødning

41,4 15,3

Hønniker, 100 stk. produceret

Konsum, bure, produktionstid 119 dage

Fast gødning

5,5

Konsum, gulvdrift, produktionstid 119 dage

Dybstrøelse

7,4

Rugeæg (HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage

Dybstrøelse

9,6

Pelsdyr, 1 årstæve

Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning

Gylle

2,3

Mink, bure (grusbund)

Fast gødning

0,9

Ræve og finnraccon (grusbund)

Fast gødning

2,2

Heste

1 voksen årshest, 400 kg

Dybstrøelse

34,1

1 voksen årshest, 600 kg

Dybstrøelse

42,7

1 voksen årshest, 800 kg

Dybstrøelse

52,1

Får og geder, 1 moderdyr med afkom

Får

Dybstrøelse

14,2

Mohairgeder

Dybstrøelse

11,2

Kødgeder

Dybstrøelse

13,8

Malkegeder

Dybstrøelse

14,3

Andre dyrearter eller staldsystemer 11)

kg N pr. dyreenhed

Kvæg, andre staldsystemer

100,0

Svin, andre staldsystemer

86,4

Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer

83,4

Pelsdyr, andre staldsystemer

51,7

Heste, andre staldsystemer

82,6

Andre dyrearter

98,6

Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Bilag 2

Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning:

Malkekøer, tung race:

Type 1:

For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 7659 kg mælk pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,7% af kvælstoffet i gødningen.

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:

((FE pr. årsko ´ g råprotein pr. FE / 6250) - (kg mælk pr. årsko ´ pct. protein i mælk / 638) -1,7) / 127

Malkekøer, Jersey:

Type 1:

For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 5460 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 1,1 % af kvælstoffet i gødningen.

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen:

((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE / 6250) (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) 1,0)/105,2

Fedekvæg, tung race, 220-440 kg:

Type 1:

Hvis afgangsvægten afviger fra 440 kg, korrigeres med følgende faktor:

1,825 x afgangsvægt + 0,00605 x (afgangsvægt)² 695

1280

Type 2:

Fedekvæg, Jersey, 145-328 kg:

Type 1:

Hvis afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor:

2,308 x afgangsvægt + 0,00676 x (afgangsvægt)² 500

980

Type 2:

Søer:

Type 2:

Smågrise:

Type 1:

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:

(afgangsvægt indgangsvægt) x (21,4 + 0,18 x (afgangsvægt + indgangsvægt)) 642

Type 2:

Slagtesvin:

Type 1:

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor:

(afgangsvægt indgangsvægt) x (21,4 + 0,18 x (afgangsvægt + indgangsvægt)) 3150

Type 2:

Slagtefjerkræ:

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:

Slagtekyllinger, 35 dage:

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/40,5

Slagtekyllinger, 40 dage:

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/53,6

Slagtekyllinger, 45 dage:

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/66,5

Skrabekyllinger, 56 dage:

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/63,4

Slagtekyllinger, økol., 81 dage:

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/127,0

Kalkuner, hunner:

((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/48,1

Kalkuner, hanner:

((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/87,8

Ænder:

((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4))/17,3

Gæs:

((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4))/56,1

Høns og hønniker:

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne:

Fritgående høns:

((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/74,1

Økologiske høns:

((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/82,8

Skrabehøns:

((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/85,7

Burhøns:

((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/70,0

HPR-høner:

((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/88,7

Hønniker, konsum:

((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/10,7

Hønniker, HPR:

((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/13,9

Mink:

Type 2:

Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/196

Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg

Bilag 2

Afgrøder

Gram råprotein

pr. foderenhed

Roer, rod + top

Foderroer

Sukkerroer

Kålroer

102

Turnips

115

Rod + top

127

Roetop, frisk

190

Roetop, ensilage

225

Kålroetop

241

Top + pulpetter

180

Top + halm

204

Top + halm + pulpetter

200

Helsæd + top

155

Samensilage

Ensilerede roer + top + pulpetter

148

Ensilerede roer + halm

112

Gulerødder og kartofler

Gulerødder

108

Kartofler

Lucerne

Lucerne, begyndende blomstring

288

Lucerne i blomst

296

Lucerne efter blomstring

332

Kløvergræs

Kløvergræs, 6-8 cm, 20% kløver

238

Kløvergræs, 12-15 cm, 20% kløver

231

Kløvergræs, 20-25 cm, 20% kløver

222

Kløvergræs, 6-8 cm, 40% kløver

247

Kløvergræs, 12-15 cm, 40% kløver

240

Kløvergræs, 20-25 cm, 40% kløver

231

Kløvergræs, 6-8 cm, 60% kløver

255

Kløvergræs, 12-15 cm, 60% kløver

248

Kløvergræs, 20-25 cm, 60% kløver

240

Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding

225

Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding

251

Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding

274

Kløvergræs, 6-8 cm, tidl., ingen vanding

226

Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding

238

Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding

266

Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., vanding

218

Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding

244

Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding

267

Kløvergræs, 12-15 cm, tidl., ingen vanding

218

Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding

236

Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding

267

Italiensk rajgræs

Italiensk rajgræs, forår, tidl.

238

Italiensk rajgræs, forår, midt

216

Italiensk rajgræs, forår, sen

203

Italiensk rajgræs, efter helsæd

211

Italiensk rajgræs, efter korn

222

Enggræs

Varigt enggræs

232

Græs

Græs, 6-8 cm

230

Græs, 12-15 cm

223

Græs, 20-25 cm

214

Helsæd, frisk

Galega

280

Hvidkløver, begyndende blomstring

238

Rødkløver, begyndende blomstring

196

Fodermarvkål

148

Hestebønner

210

Sød lupin

264

Havre, ærter, vikker

206

Grønbyg før skridning

185

Byghelsæd

137

Havrehelsæd

190

Majs, frisk

128

Rug, frisk

168

Ærter

188

Lucerneensilage

Lucerneensilage, høj FK

242

Lucerneensilage, lav FK

311

Kløvergræsensilage

Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver

187

Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver

192

Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver

199

Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver

191

Kløvergræsensilage, midl FK, 40 % kløver

202

Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver

211

Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver

205

Kløvergræsensilage, midl. FK 60 % kløver

222

Kløvergræsensilage, lav FK 60 % kløver

236

Græsensilage

Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage

205

Efterafgrøde, helsæd, ensilage

226

Efterafgrøde, korn, ensilage

231

Hundegræs, ensilage

231

Varigt enggræs, ensilage

209

Græsensilage, høj FK

188

Græsensilage, midl FK

194

Græsensilage, lav FK

198

Græsensilage, tung fordøjelighed

207

Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage m.v.

Galega, ensilage

288

Hvidkløver, begyndende blomstring, ensilage

264

Rødkløver, begyndende blomstring, ensilage

209

Fodermarvkål, ensilage

171

Hestebønne, ensilage

221

Sød lupin, ensilage

255

Havre + ærter + vikke, ensilage

204

Helsædensilage

Grønbygensilage

206

Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed

130

Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed

140

Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed

153

Vinterbyghelsæd, ensilage

146

Havrehelsæd, ensilage

183

Hvede-græs, ensilage

176

Hvede-ært, ensilage

156

Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed

122

Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed

126

Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed

134

Majsensilage, høj fordøjelighed

100

Majsensilage, middel fordøjelighed

102

Majsensilage, lav fordøjelighed

111

Triticalehelsæd, ensilage

134

Grønrug, ensilage

179

Grønært, ensilage

212

Byg-ært, ensilage, 20% ærter

147

Byg-ært, ensilage, 40% ærter

172

Byg-ært, ensilage, 60% ærter

196

Ærtehelsæd, ensilage

211

Hø og grønpiller

Lucernehø, i blomst

310

Kløverhø, høj fordøjelighed

185

Kløverhø, lav fordøjelighed

182

Græshø

192

Grønhø, Ekstra

214

Grønhø, Plus

240

Grønhø, Standard

260

Grønpiller, høj fordøjelighed

218

Grønpiller, middel fordøjelighed

247

Grønpiller, lav fordøjelighed

270

Lucernepiller, høj fordøjelighed

275

Lucernepiller, lav fordøjelighed

292

NH3- og NaOH-behandlet halm

Byghalm, NaOH-behandlet

103

Byghalm, NH3-behandlet, høj fordøjelighed

173

Byghalm, NH3-behandlet, lav fordøjelighed

173

Havrehalm, NH3-behandlet

184

Hvedehalm, NH3-behandlet

194

Rughalm, NH3-behandlet

254

Halm, ubehandlet

Byghalm, vår

175

Byghalm, vinter

189

Havrehalm

173

Hvedehalm

152

Rughalm

244

Ærtehalm

222

Rajgræshalm

163

Hvidkløverhalm

318

Korn

Vinterbyg

110

Vårbyg

100

Havre

130

Hvede

Rug

Triticale

Majs

Milo

Frø

Hestebønner

267

Hørfrø

139

Rapsfrø, dobbeltlav

117

Ærter

193

Soyabønner

283

Tabel 5: Gram råprotein pr. foderenhed i fodermidler til svin

Bilag 2

Fodermidler

Gram råprotein

pr. foderenhed

Vårbyg, 1999 høst

Vårbyg, 2000 høst

Vinterbyg, 1999 høst

104

Vinterbyg, 2000 høst

108

Hvede, 1999 høst

Hvede, 2000 høst

Rug, 1999 høst

Rug 2000 høst

Tritikale, 1999 høst

Tritikale, 2000 høst

Ærter, 1999 høst

204

Ærter, 2000 høst

204

Havre, 1999 høst

141

Havre, 2000 høst

113

Sojaskrå, toasted (USA/Europa)

379

Sojaskrå, toasted (Sydamerika)

395

Sojaskrå, toasted (ukendt)

388

Rapsfrø

107

Rapsskrå

401

Rapskage, 5% fedt

343

Rapskage, 9% fedt

296

Rapskage, 14% fedt

262

Solsikkeskrå, delvis afskallet

473

Sojaproteinkoncentrat

515

Fiskemel, askefattigt

512

Fiskemel, Island

485

Fedt, teknisk animalsk fedt

Valle, kategori A

Valle, kategori B

Gærfløde, øl

287

Gærfløde, insulin (produktion)

398

Gærfløde, sprit

388

Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om 6 procent efterafgrøder

Bilag 3

Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøde

udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie

korn, græs og korsblomstrede afgrøder sået efter høst, dog sået senest den 1. august

korsblomstrede afgrøder sået efter 1. august, dog senest den 20. august1)

frøgræs.

arealer med denne etablering af korsblomstrede afgrøder indgår med en faktor på 0,5 i opgørelsen af arealet med efterafgrøder.

korn (vår- og vintersæd)

ærter

vår- og vinterraps

hestebønner

rybs

solsikke

soya

oliehør

sennep

andre 1-årige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret.

Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.

Metadata

Type: Bekendtgørelse
År: 2001
Ikrafttrædelsesdato: 1. januar 2001