Bekendtgørelse om veterinære grænsekontrolsteder

Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser for operatørers etablering og indretning af veterinære grænsekontrolsteder med henblik på kontrol med indførsel fra lande, der ikke er medlem af EU, og som ikke har indgået aftale med EU om grænsekontrol af dyr, dele heraf eller animalske fødevarer, sæd, æg, embryoner af dyr samt gødning, hø, halm, dyrefoder og andre produkter og genstande, hvormed sygdomme og zoonotiske smitstoffer kan spredes.

Ved grænsekontrolsted forstås et kontrolsted med tilknyttede inspektionscentre, der er udpeget og godkendt af EU-Kommissionen til at foretage veterinærkontrol af levende dyr og produkter som nævnt i stk. 1 ved ankomst fra tredjelande til en dansk grænse.

Ved operatører forstås havne, lufthavne, erhvervsorganisationer, handelstandsforeninger, enkeltvirksomheder, færgeruter eller andre private interessenter.

Et grænsekontrolsted må først tages i anvendelse, når stedet er optaget på Fællesskabs-listen over grænsekontrolsteder, der er godkendt til at føre veterinærkontrol.

Ansøgning om etablering af et grænsekontrolsted indsendes til den fødevareregion, hvor grænsekontrolstedet er hjemmehørende.

Fødevareregionen vurderer ansøgningen og indstiller til Fødevaredirektoratet, om grænsekontrolstedet kan optages på listen. Fødevaredirektoratet videresender indstillingen til EU-Kommissionen.

Operatøren foretager selv de fornødne investeringer.

Det påhviler operatøren for egen regning at sørge for, at grænsekontrolstedet til enhver tid opfylder Fællesskabets betingelser1)om grænsekontrolsteder.

Operatøren stiller vederlagsfrit faciliteterne til rådighed for fødevareregionen samt afholder merudgifter til kontrolpersonale, som skyldes en vagtordning.

Operatøren kan opkræve betaling til dækning af sine udgifter i henhold til stk. 1-3 hos importøren.

Fødevareregionen fører tilsyn med, at operatøren overholder de i § 3, stk. 2, nævnte betingelser.

Fødevaredirektoratet kan i særlige tilfælde og navnlig for at beskytte folke- og dyresundheden suspendere godkendelsen af et grænsekontrolsted.

Fødevaredirektoratet kan indstille til EU-Kommissionen, at en godkendelse tilbagekaldes, såfremt fællesskabsbetingelserne ikke er opfyldt, samt hvis grænsekontrolstedet alene benyttes i meget begrænset omfang.

Fødevaredirektoratet yder ikke operatøren kompensation i forbindelse med suspendering eller tilbagekaldelse i henhold til stk. 1 eller 2.

Ved tilbagekaldelse i henhold til stk. 1 eller 2 kan grænsekontrolstedet kun genopføres på EU-Kommissionens liste over godkendte grænsekontrolsteder efter proceduren i §§ 2 og 3.

Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 1.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Fødevaredirektoratet indstiller til EU-Kommissionen, at et grænsekontrolsted, der er etableret før denne bekendtgørelses ikrafttræden, bliver slettet af listen over Fællesskabets grænsekontrolsteder, medmindre en operatør senest den 1. februar 2001 tilkendegiver at ville videreføre stedet på de i denne bekendtgørelse opstillede vilkår.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2001.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1173 af 15. december 2000 om veterinære grænsekontrolsteder.

Bekendtgørelse om veterinære

grænsekontrolsteder I medfør af § 23, § 24 og § 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juni

1999 om sygdomme og infektioner hos dyr og § 55a, § 55b og § 78, stk. 3, i

lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m., som ændret ved

lov nr. 351 af 2. juni 1999 fastsættes: Område og definitioner § 1. Bekendtgørelsen fastsætter

bestemmelser for operatørers etablering og indretning af

veterinære grænsekontrolsteder med henblik på kontrol med

indførsel fra lande, der ikke er medlem af EU, og som ikke har

indgået aftale med EU om grænsekontrol af dyr, dele heraf eller

animalske fødevarer, sæd, æg, embryoner af dyr samt

gødning, hø, halm, dyrefoder og andre produkter og genstande,

hvormed sygdomme og zoonotiske smitstoffer kan spredes.

Ved grænsekontrolsted forstås et

kontrolsted med tilknyttede inspektionscentre, der er udpeget og godkendt af

EU-Kommissionen til at foretage veterinærkontrol af levende dyr og

produkter som nævnt i stk. 1 ved ankomst fra tredjelande til en dansk

grænse.

Ved operatører forstås havne,

lufthavne, erhvervsorganisationer, handelstandsforeninger,

enkeltvirksomheder, færgeruter eller andre private interessenter. Etablering og finansiering § 2. Et grænsekontrolsted må

først tages i anvendelse, når stedet er optaget på

Fællesskabs-listen over grænsekontrolsteder, der er godkendt til

at føre veterinærkontrol.

Ansøgning om etablering af et

grænsekontrolsted indsendes til den fødevareregion, hvor

grænsekontrolstedet er hjemmehørende.

Fødevareregionen vurderer

ansøgningen og indstiller til Fødevaredirektoratet, om

grænsekontrolstedet kan optages på listen.

Fødevaredirektoratet videresender indstillingen til

EU-Kommissionen. § 3. Operatøren foretager selv de

fornødne investeringer.

Det påhviler operatøren for egen

regning at sørge for, at grænsekontrolstedet til enhver tid

opfylder Fællesskabets betingelser 1) om grænsekontrolsteder.

Operatøren stiller vederlagsfrit

faciliteterne til rådighed for fødevareregionen samt afholder

merudgifter til kontrolpersonale, som skyldes en vagtordning.

Operatøren kan opkræve betaling til

dækning af sine udgifter i henhold til stk. 1-3 hos importøren. Tilsyn og tilbagekaldelse § 4. Fødevareregionen fører tilsyn

med, at operatøren overholder de i § 3, stk. 2, nævnte

betingelser. § 5. Fødevaredirektoratet kan i

særlige tilfælde og navnlig for at beskytte folke- og

dyresundheden suspendere godkendelsen af et grænsekontrolsted.

Fødevaredirektoratet kan indstille til

EU-Kommissionen, at en godkendelse tilbagekaldes, såfremt

fællesskabsbetingelserne ikke er opfyldt, samt hvis

grænsekontrolstedet alene benyttes i meget begrænset omfang.

Fødevaredirektoratet yder ikke

operatøren kompensation i forbindelse med suspendering eller

tilbagekaldelse i henhold til stk. 1 eller 2.

Ved tilbagekaldelse i henhold til stk. 1 eller 2