Bekendtgørelse om anerkendelse af udenlandske beviser til tjeneste i handelsskibe
BEK nr 71 af 01/02/2001
§ 1
Denne bekendtgørelse fastsætter de nærmere regler for udstedelse af dansk STCW-konventionspåtegning (anerkendelsesbevis) til udenlandske beviser, der fra 1. februar 2002 kræves for tjeneste om bord i skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister som navigationsofficerer, maskinofficerer eller radiooperatører.
Ved "Udenlandsk bevis" forstås i denne bekendtgørelse et gyldigt bevis udstedt af en kompetent udenlandsk myndighed i et land, der er part til STCW-konventionen, og
- som giver ret til tjeneste som officer i dette lands handelsskibe, og
- som er udstedt i overensstemmelse med reglement II/1, II/2, II/3, III/1, III/2, III/3, IV/2, V/1 eller VII/1 i STCW-konventionen af 1978, som revideret i 1995.
§ 2
Anerkendelse af udenlandske beviser forudsætter,
Under særlige omstændigheder kan Søfartsstyrelsen anerkende udenlandske beviser fra et bevisudstedende land, uanset at stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt.
En liste over lande omfattet af stk. 1, nr. 3, offentliggøres i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen.
Rederier, som påtænker ansættelse af søfarende i besiddelse af udenlandsk bevis udstedt af et land, der ikke er opført på den i stk. 3 nævnte liste, kan anmode Søfartsstyrelsen om at indlede procedurer i henhold til stk. 1, nr. 2, over for det pågældende bevisudstedende land.
- at IMOs Sikkerhedskomite har meddelt, at det bevisudstedende land ved sit informationsmateriale til IMO har vist, at det fuldt og helt har implementeret STCW-konventionen af 1978, som revideret i 1995,
- at Søfartsstyrelsen har sikret sig, om nødvendigt ved stedlige inspektioner, at det pågældende land fuldt og helt opfylder konventionens minimumskrav til kvalifikationer, udstedelse af beviser, opretholdelse af registre over udstedte beviser samt etablering af systemer til kvalitetssikring af uddannelse og bevisudstedelse, og
- at der i henhold til konventionens bestemmelser er indgået en aftale om anerkendelse af beviser med det pågældende land.
§ 3
Ansøgning om udstedelse af anerkendelsesbevis indgives til Søfartsstyrelsen på særlig formular, som rekvireres i Søfartsstyrelsen.
Ansøgningsskema udfyldes og indsendes i overensstemmelse med den på formularen påtrykte vejledning.
§ 4
Udstedelse af anerkendelsesbevis forudsætter,
Krav om prøveaflæggelse, jf. stk. 1, nr. 2, kan fraviges, når Søfartsstyrelsen har et særligt indgående kendskab til det bevisudstedende lands uddannelses- og bevisudstedelsessystem eller til den uddannelsesinstitution, hvor bevisindehaveren har gennemført uddannelsen. I "Meddelelser fra Søfartsstyrelsen" offentliggøres, i hvilke tilfælde krav om prøveaflæggelse bortfalder.
Krav om prøveaflæggelse, jf. stk. 1, nr. 2, kan endvidere fraviges, såfremt der for ansøgeren foreligger en egnethedserklæring fra en af Søfartsstyrelsen dertil godkendt skibsfører eller maskinchef, under hvilken ansøgeren har gjort tjeneste i overtallig stilling i et skib tilhørende det i stk. 1, nr. 4 nævnte rederi under følgende vilkår:
Krav om prøve eller gennemført kursus, jf. stk. 1, nr. 3, kan i særlige tilfælde fraviges, når tilstrækkeligt kendskab til dansk søfartslovgivning dokumenteres på anden måde.
- at ansøgeren er i besiddelse af udenlandsk bevis med en resterende gyldighedsperiode på mindst 6 måneder,
- at ansøgeren over for Søfartsstyrelsen eller en af denne bemyndiget institution eller person behørigt har legitimeret sig og forevist krævede dokumentationer, jf. vejledningen, og har aflagt en prøve, hvis form og indhold fastsættes af Søfartsstyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3 samt § 7,
- at kendskab til dansk søfartslovgivning ved udstedelse af anerkendelsesbevis, der giver ret til tjeneste som overstyrmand, maskinchef eller 1. maskinmester er særskilt dokumenteret ved prøveaflæggelse over for Søfartsstyrelsen eller en af denne bemyndiget institution eller person, eller ved med tilfredsstillende resultat at have gennemført et af Søfartsstyrelsen godkendt kursus, og
- at der foreligger tilkendegivelse fra et rederi om beskæftigelse af den pågældende søfarende i dansk registreret skib.
- Inden tjenesten påbegyndes skal der gennem rederiet være indsendt ansøgning om udstedelse af anerkendelsesbevis i overensstemmelse med § 3. Søfartsstyrelsen vil herefter hurtigst muligt underrette rederiet, om anerkendelsesbevis vil kunne udstedes på grundlag af egnethedserklæringen.
- Egnethedserklæringen, som skal udfærdiges på en af Søfartsstyrelsen godkendt formular, udstedes af skibsføreren eller, hvis det drejer sig om ansøgning om bevis som maskinofficer af maskinchefen, efter mindst 1 måneds overtallig tjeneste på grundlag af dennes vurdering af pågældendes kvalifikationer til den tjeneste, hvortil der søges anerkendelsesbevis.
Godkendelse til udstedelse af egnethedserklæring, jf. stk. 3, forudsætter, at vedkommende skibsfører eller maskinchef er i besiddelse af dansk sønæringsbevis og har gennemført et af Søfartsstyrelsen afholdt kursus i vurdering af egnethed.
§ 5
Et anerkendelsesbevis udstedes med gyldighed på højst 5 år. Gyldighedsperioden kan ikke overstige udløbsdatoen for det udenlandske bevis, der anerkendes.
Et udenlandsk anerkendelsesbevis kan ikke benyttes som grundlag for udstedelse af dansk anerkendelsesbevis.
Tjeneste som skibsfører forudsætter dansk indfødsret.
§ 6
Søfartsstyrelsen kan bemyndige et dansk rederi til at varetage de i § 4, stk. 1, nr. 2 og 3 nævnte opgaver, under forudsætning af,
Søfartsstyrelsen auditerer kvalitetssystemet med henblik på meddelelse af bemyndigelse og opretholdelse af meddelte bemyndigelser.
- Anerkendelsesbeviser for søfarende med fartstid i danske skibe forud for ansøgningen
- at rederiet har fast dansk repræsentation i det bevisudstedende land, og
- at procedurer for udførelse af de overdragede opgaver dokumenteres i et kvalitetssystem.
§ 7
For navigations- eller maskinofficerer, der kan dokumentere mindst 1 år tjeneste som sådan i danske skibe inden for de seneste 3 år forud for ansøgningen, bortfalder kravet om prøveaflæggelse, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, under forudsætning af,
Egnethedserklæringen, som nævnt i stk. 1, nr. 2, skal være udfærdiget af en skibsfører eller, hvis ansøgningen om anerkendelsesbevis vedrører en ansøger med tjeneste som maskinofficer, bortset fra tjeneste som maskinchef, af en maskinchef. Skibsføreren henholdsvis maskinchefen skal have gjort tjeneste sammen med vedkommende således, at egnethedserklæring kan afgives på et realistisk grundlag.
Det skal af erklæringen fremgå,
- at den pågældende søfarende er i besiddelse af udenlandsk bevis udstedt af et land, der er opført på den i § 2, stk. 3, nævnte liste, og
- at der til ansøgningen er bilagt en erklæring om den pågældendes egnethed.
- på hvilke danske skibe den pågældende har gjort tjeneste inden for de forudgående 3 år og i hvilke stillinger,
- i hvilke perioder den pågældende har gjort sådan tjeneste (datoer for på- og afmønstringer),
- på hvilket skib eller hvilke skibe skibsføreren henholdsvis maskinchefen, der udfærdiger erklæringen, har gjort tjeneste sammen med den pågældende samt varigheden af perioden, og
- skibsførerens henholdsvis maskinchefens vurdering af den pågældendes egnethed i stillingen, hvortil der søges anerkendelsesbevis.
§ 8
Søfartsstyrelsen kan inddrage et anerkendelsesbevis, hvis indehaveren ved sin sejlads eller anden tjeneste om bord har udgjort en direkte trussel mod liv, ejendom eller miljøet eller det på grund af indehaverens sjælelige eller legemlige tilstand skønnes uforsvarligt fortsat at lade den pågældende udøve den virksomhed, beviset giver ret til.
Rederiet er ansvarlig for, at et inddraget bevis indleveres til Søfartsstyrelsen.
Når der er truffet afgørelse om inddragelse af et anerkendelsesbevis, underrettes det bevisudstedende land om afgørelsen af Søfartsstyrelsen.
§ 9
Tjeneste i stilling, hvor anerkendelsesbevis er foreskrevet, er tilladt uden anerkendelsesbevis i en periode på højest 3 måneder, hvis
For tjeneste som radiooperatør kræves udover forudsætningerne i stk. 1, at pågældendes radiocertifikat af Søfartsstyrelsen er godkendt i henhold til Radioreglementet.
- den pågældende søfarende er i besiddelse af gyldigt udenlandsk bevis, som af den bevisudstedende stat er påtegnet om, at pågældende i henhold til STCW-konventionen er kvalificeret til den tjeneste, der varetages,
- det bevisudstedende land er opført på den i § 2, stk. 3, nævnte liste,
- betingelserne i § 4, stk. 2, for bortfald af prøvekrav er opfyldt, eller Søfartsstyrelsen på grundlag af en modtaget egnethedserklæring, jf. § 4, stk. 3, har meddelt, at anerkendelsesbevis kan udstedes,
- betingelserne i § 4, stk. 1, nr. 3, er opfyldt, hvis der er tale om tjeneste som overstyrmand, maskinchef eller 1. maskinmester,
- ansøgning om anerkendelsesbevis er indsendt til Søfartsstyrelsen i overensstemmelse med gældende vejledning forinden tjenesten tiltrædes, og
- beviset i original form forefindes om bord sammen med behørig dokumentation for, at indsendelse af ansøgning er sket.
§ 10
Med ansøgningen skal følge et gebyr på 500 kr.
En ansøgning kan først behandles, når det i stk. 1 nævnte gebyr er indbetalt til Søfartsstyrelsen.
Særskilt gebyr, hvis størrelse fastsættes af Søfartsstyrelsen på grundlag af prøvens omfang og afholdelse, opkræves ved prøve aflagt over for Søfartsstyrelsen i henhold til § 4, stk. 1, nr. 2 og 3.
I forbindelse med anmodning i henhold til § 2, stk. 4, kan Søfartsstyrelsen opkræve gebyr til dækning af udgifter ved undersøgelser, herunder eventuelle nødvendige stedlige inspektioner, hvis der er tale om et land, hvorfra alene ganske få anerkendelsesbeviser ønskes udstedt.
§ 11
Bekendtgørelsen træder i kraft 15. februar 2001.
Søfartsstyrelsen, den 1. februar 2001, den 1. februar 2001
/Niels J. Bagge Jørn Bøgh/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001