Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer på havanlæg

Bekendtgørelsen omfatter ethvert arbejde, herunder anvendelse, håndtering, oplagring, transport, produktion og bortskaffelse, hvor der anvendes eller påtænkes anvendt stoffer og materialer på havanlæg, som omhandlet i havanlægslovens § 1.

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse på boreskibe og andre skibe, medens der fra disse udøves efterforsknings- eller indvindingsvirksomhed af råstoffer i undergrunden under havbunden.

Bekendtgørelsens kapitel 6 om anmeldelse og kapitel 11 om malearbejde m.v. på havanlæg finder alene anvendelse på faste havanlæg samt på de flytbare havanlæg, der er boreenheder.

Energistyrelsen kan dog i forbindelse med meddelelse af ibrugtagningstilladelse, jf. bekendtgørelse om sikkerhed m.v. på havanlæg, bestemme, at kapitel 6 og kapitel 11 også finder helt eller delvis anvendelse på andre flytbare havanlæg.

Ved anvendelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse skal følgende definitioner lægges til grund:

Ved stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed forstås i denne bekendtgørelse:

Energistyrelsen kan, efter indhentet udtalelse fra Koordinationsudvalget, fastsætte, at stoffer og materialer, hvorom der foreligger oplysninger om en særlig risiko ved deres anvendelse, skal anses for farlige for eller forringende for sikkerhed eller sundhed. Afgørelsen skal offentliggøres.

Grænseværdi for stoffer og materialer er, medmindre andet er anført, grænsen for den tidsvægtede gennemsnitlige koncentration af et stof eller materiale i den luft, der indåndes på arbejdspladsen, vurderet i forhold til en nærmere fastsat referenceperiode.

1. Stoffer: Grundstoffer og deres forbindelser.

1. Materialer: Sammensætninger af to eller flere stoffer, herunder biologiske materialer.

1. Stoffer og materialer, der opfylder kriterierne for klassificering som farlige efter bestemmelserne herom i lov om kemiske stoffer og produkter, og bestemmelser herom udstedt i medfør af loven.

1. Stoffer og materialer, der er optaget på Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for stoffer og materialer og bilag hertil.

1. Materialer, der indeholder 1 % eller derover, for gasformige materialer 0,2 %, af et stof optaget med en grænseværdi i arbejdstilsynets liste over grænseværdier for stoffer og materialer.

1. Materialer, der indeholder 1 % eller derover, for gasformige materialer 0,2 %, af et stof, der er klassificeret som sundhedsfarligt eller miljøfarligt efter bestemmelserne herom i lov om kemiske stoffer og produkter, og bestemmelser herom udstedt i medfør af loven.

1. Stoffer og materialer, der er omfattet af bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer m.v. på havanlæg.

1. Stoffer og materialer, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse m.v. af asbest på havanlæg.

1. Stoffer og materialer, som på grund af deres fysisk-kemiske, kemiske eller toksikologiske egenskaber og den måde, hvorpå disse anvendes eller forekommer på arbejdspladsen, kan udgøre en risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed.

1. Stoffer og materialer, der er omfattet af § 32, stk. 2.

1. Materialer, som ifølge Energistyrelsens afgørelse efter § 55, skal anses for farlige for eller i øvrigt forringende for sikkerhed og sundhed.

Biologisk grænseværdi er, grænsen for koncentrationen af et givet stof eller materiale i et givet biologisk miljø, dens metabolit eller effektindikator.

For visse stoffer og materialer er der i følgende kapitler fastsat særlige krav:

1. Kapitel 11 om malearbejde m.v. på havanlæg.

1. Kapitel 12 om arbejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser.

Arbejde med stoffer og materialer skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse m.v. på havanlæg.

Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse m.v. på havanlæg.

I vurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene under arbejdet skal der, i overensstemmelse med bestemmelserne herom i bekendtgørelse om arbejdets udførelse m.v. på havanlæg, indgå en vurdering af, hvorvidt der findes farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen.

Findes der farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen, skal følgende elementer tillige indgå i vurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene:

Bestemmelserne i stk. 2 finder ikke anvendelse, hvis arbejdsgiveren dokumenterer, at arten og omfanget af påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige og at foranstaltninger er unødvendige.

Arbejdsgiveren skal fra leverandøren eller fra andre let tilgængelige kilder skaffe yderligere oplysninger, der er nødvendige for vurderingen.

1. Stofferne og materialernes farlige egenskaber.

1. Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed, jf. § 28.

1. Eksponeringsgraden, -typen og varigheden.

1. Omstændighederne ved arbejdet med farlige stoffer og materialer, herunder mængden.

1. Grænseværdier, fastsat på Arbejdstilsynets liste over grænseværdier for stoffer og materialer.

1. Virkningen af de forebyggende omstændigheder, der er truffet eller skal træffes.

1. Hvor det er muligt, de konklusioner, der kan drages af foretagne arbejdsmedicinske undersøgelser.

Vurderingen skal tillige indeholde en fortegnelse over de farlige stoffer og materialer, der bruges på arbejdspladsen med henvisning til de relevante leverandøroplysninger, jf. § 28.

Visse aktiviteter på havanlægget, som f.eks. reparations- og vedligeholdelsesarbejde, der kan forudses at give anledning til væsentlig påvirkning fra stoffer og materialer eller som kan forringe sikkerheden og sundheden af andre grunde, selv om der er truffet tekniske foranstaltninger, skal medtages i vurderingen.

Hvis arbejdet indebærer risiko for påvirkning fra flere farlige stoffer eller materialer, skal der foretages en samlet vurdering af risikoen.

Havanlæggets sikkerhedsorganisation skal inddrages i vurderingen efter stk. 1, 2, 6 og 7.

I det omfang det følger af ovennævnte vurdering, at der er fare for de ansattes sikkerhed og sundhed, skal de i kapitel 4, 5 og 10 nævnte foranstaltninger træffes.

Dog er det ikke nødvendigt at træffe disse foranstaltninger, hvis vurderingen viser, at mængden af farlige stoffer og materialer kun udgør en ringe risiko for de ansattes sikkerhed og sundhed, og at foranstaltningerne efter §§ 4 og 7 er tilstrækkelige til at begrænse denne risiko.

I det omfang, det følger af ovennævnte vurdering, jf. § 5, at der findes farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen, skal påvirkning fra de farlige stoffer og materialer fjernes eller begrænses til et minimum i forbindelse med arbejdes udførelse efter følgende regler:

1. Ved at mængden af farlige stoffer og materialer fjernes, erstattes eller begrænses til det minimum, der er nødvendigt for arbejdet, jf. §§ 8-11.

1. Gennem indretning af arbejdsstedet, jf. § 12, stk. 1.

1. Tekniske hjælpemidler, jf. § 12, stk. 1.

1. Ved at begrænse antallet af ansatte, som påvirkes eller risikerer at blive påvirket af farlige stoffer og materialer til et minimum, jf. § 12, stk. 1.

1. Gennem egnede arbejdsmetoder, herunder sikker håndtering, oplagring og transport på arbejdspladsen af farlige stoffer og materialer, jf. § 12, stk. 1.

1. Brug af egnede personlige værnemidler, jf. § 12, stk. 1.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum.

Foranstaltninger efter § 8 skal navnlig foretages ved at erstatte et farligt stof eller materiale med et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale eller arbejdsproces.

Det skal herunder sikres, at stofferne og materialerne anvendes i den form, der medfører mindst risiko for påvirkning ved arbejdet.

Hvis erstatning ikke kan foretages, skal dette på forlangende dokumenteres over for Energistyrelsen.

Erstatning efter § 9, stk. 1, skal foretages, uanset at påvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er af ubetydeligt omfang.

Såfremt brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn.

Hvis erstatning ikke kan foretages eller undlades, fordi en samlet afvejning efter stk. 2 viser, at brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre ringere tekniske egenskaber eller urimelige merudgifter for arbejdsgiveren, skal dette på forlangende dokumenteres overfor Energistyrelsen.

Havanlæggets sikkerhedsorganisation skal inddrages i vurderingen efter §§ 9 og 10.

Hvis det på grund af arbejdets særlige karakter ikke er muligt efter kapitel 3, at fjerne faren for de ansattes sikkerhed og sundhed, skal arbejdsgiveren på grundlag af vurderingen i § 5 træffe følgende foranstaltninger i nævnte rækkefølge:

I forbindelse med de særlige foranstaltninger skal der foretages arbejdsmedicinske undersøgelser i henhold til kapitel 10, hvis risikoen er af en sådan karakter, at det er relevant.

1. Tilrettelægge arbejds- og produktionsmetoder, foretage teknisk kontrol samt bruge egnet arbejdsudstyr og egnede materialer for at undgå eller formindske udslip fra farlige stoffer og materialer.

1. Anvende kollektive beskyttelsesforanstaltninger ved farekilden, så som tilstrækkelig ventilation og passende tilrettelæggelse af arbejdet.

1. Anvende individuelle beskyttelsesforanstaltninger, herunder personlige værnemidler.

Medmindre arbejdsgiveren tydeligt på andre måder kan godtgøre, at der ved de i § 12 nævnte særlige foranstaltninger er opnået tilstrækkelig beskyttelse, skal arbejdsgiveren regelmæssigt, og når der sker ændringer i forholdene, som kan indebære en risiko for de ansattes påvirkning fra farlige stoffer og materialer, foretage målinger, især når det skønnes nødvendigt for grænseværdiernes overholdelse.

Arbejdsgiveren skal ved vurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene, jf. § 5, tage hensyn til resultaterne af de i stk. 1 nævnte målinger.

Arbejdsgiveren skal på grundlag af vurderingen efter § 5 og de generelle forebyggelsesprincipper i § 7 navnlig træffe foranstaltninger med henblik på i nævnte rækkefølge, at

1. forhindre tilstedeværelsen på arbejdspladsen af farlige koncentrationer af brændbare stoffer og materialer eller farlige mængder af kemisk ustabile stoffer og materialer, eller, hvis arbejdet er af en sådan art, at dette ikke er muligt, undgå tilstedeværelse af antændningskilder, der kan give anledning til brande og eksplosioner, eller uhensigtsmæssige omstændigheder, der kan medføre, at kemisk ustabile stoffer eller materialer fremkalder skadelige fysiske virkninger, og

1. mindske de skadelige virkninger for de ansattes sikkerhed og sundhed i tilfælde af brande eller eksplosioner som følge af, at brandbare stoffer eller materialer antændes, eller skadelige fysiske virkninger som følge af kemisk ustabile stoffer eller materialer.

Der skal udarbejdes beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner efter bestemmelserne herom i bekendtgørelse om sikkerhed m.v. på havanlæg. Sikkerhedsøvelser efter disse planer skal udføres med jævne mellemrum.

Hvis anvendelsen af farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen medfører ulykke, uheld eller overhængende fare herfor, skal arbejdsgiveren straks træffe foranstaltninger til at imødegå påvirkninger heraf og underrette de ansatte herom.

Kun ansatte, hvis arbejde gør det nødvendigt, har adgang til de berørte områder. Disse ansatte forsynes med passende personlige værnemidler, jf. bekendtgørelse om anvendelse af personlige værnemidler på havanlæg.

Arbejdsgiveren skal sikre, at information om nødforanstaltninger vedrørende farlige stoffer og materialer er til rådighed for alle ansatte, der indgår i beredskabet, jf. bekendtgørelse om sikkerhed m.v. på havanlæg. Informationen skal indeholde oplysninger om

1. konstaterede risici ved arbejdet med farlige stoffer og materialer,

1. foranstaltninger til identifikation af farer så der kan foretages de nødvendige forholdsregler, og

1. alle tilgængelige oplysninger om særlig fare, der kan opstå i forbindelse med ulykker eller nødsituationer, herunder oplysninger om planer udarbejdet efter § 15.

Et stof eller materiale, der fremstilles eller importeres til brug på havanlæg samt boreskibe og andre skibe, jf. § 1, eller som bringes ind på dansk kontinentalsokkelområde eller dansk søterritorium af et sådant anlæg eller skib, og som kan være farligt for eller i øvrigt forringende for sikkerhed eller sundhed, skal anmeldes til Arbejdstilsynet.

Anmeldelse skal, for de stoffer og materialer der fremstilles i Danmark, indgives af fremstilleren, og for de stoffer og materialer der importeres, indgives af importøren. Importøren skal have hjemsted i Danmark eller et andet land, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber. Anmeldelse skal, når de pågældende stoffer og materialer bringes ind på dansk kontinentalsokkelområde eller dansk søterritorium af et anlæg eller skib omfattet af § 1, indgives af anlæggets eller skibets ejer eller bruger. Anmeldelse skal være indgivet inden stoffet eller materialet tages i anvendelse.

Anmeldelse skal ske på særlige skemaer, der udleveres af Arbejdstilsynet.

Anmeldelse er dog ikke fornøden, såfremt stoffet eller materialet allerede er anmeldt i Danmark og har fået tildelt et produktregistreringsnummer (PR-nr.).

Stoffer og materialer, der fremstilles eller importeres til forsknings- eller analyseformål, omfattes ikke af bestemmelsen i stk. 1.

Den, der har anmeldt efter § 18, skal underrette Arbejdstilsynet om enhver ændring af de anmeldte oplysninger, herunder om stoffet eller materialet anvendes eller forudsættes anvendt til andre formål, om der foreligger ny toksikologisk viden eller ændringer i sammensætningen af et materiale.

Den, der har anmeldt efter § 18, skal efter anmodning fra Arbejdstilsynet foretage eller lade foretage undersøgelser med henblik på yderligere oplysninger.

En anmelder af et stof eller et materiale kan henvise til en tidligere anmelders oplysninger om det samme stof eller materiale, hvis det dokumenteres, at denne er indforstået hermed.

En anmelder af et stof, som anmelderen tidligere har anmeldt til Miljøstyrelsen, kan opfylde sin pligt efter § 18, stk. 1, ved at henvise til den tidligere anmeldelse.

Produktregistreringsnummer (PR-nr.), tildelt af Arbejdstilsynet ved anmeldelse, skal være påført stoffets eller materialets emballage senest 1 år efter tildelingen.

Farlige stoffer og materialer skal være emballeret således, at emballagen opfylder bestemmelserne herom i lov om kemiske stoffer og produkter, og bestemmelser herom udstedt i medfør af loven.

Emballagen skal mærkes i overensstemmelse med kravene til mærkning i lov om kemiske stoffer og produkter, og bestemmelser herom udstedt i medfør af loven, samt med et eventuelt tildelt produktregistreringsnummer (PR-nr.) jf. § 22.

Når Energistyrelsen forlanger det, eller når forholdene i øvrigt giver anledning dertil, skal fremstilleren eller importøren af et stof eller et materiale lade foretage undersøgelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, samt give alle oplysninger, som er nødvendige for at konstatere, om stoffet eller materialet har virkninger, der kan indebære en fare for sikkerhed eller sundhed.

Undersøgelse af stoffernes og materialernes fysisk-kemiske og toksikologiske egenskaber skal udføres efter de retningslinier om anmeldelse af nye kemiske stoffer, der er angivet i lov om kemiske stoffer og produkter, og bestemmelser herom udstedt i medfør af loven.

Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har adgang til tekniske datablade og lignende, udarbejdet af leverandøren, om stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed. De tekniske datablade og lignende skal indeholde alle væsentlige oplysninger om stoffets eller materialets virkning på sikkerhed og sundhed.

Den, der overdrager eller overlader et stof eller et materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, skal sørge for, at det ved levering er forsynet med en letforståelig brugsanvisning. Brugsanvisningen skal dateres og være gratis. I brugsanvisningen skal der gives miljøoplysninger om stoffet eller materialet efter bestemmelserne herom i lov om kemiske stoffer og produkter, og bestemmelser herom udstedt i medfør af loven.

En brugsanvisning skal have følgende overskrifter og indeholde oplysninger om følgende:

En brugsanvisning skal være udfærdiget på dansk og engelsk. Energistyrelsen kan dog tillade fravigelser herfra. Energistyrelsen kan endvidere bestemme, at brugsanvisningen skal udfærdiges også på andre sprog.

Producenten eller importøren skal sørge for, at oplysningerne i brugsanvisningen i karakter og omfang kan opfylde de formål, der er angivet i de af Arbejdsministeriet udarbejdede retningslinier for udarbejdelse af brugsanvisninger, og at brugsanvisningen i øvrigt er udarbejdet i overensstemmelse hermed.

1. Identifikation af stoffet eller materialet og af leverandøren, herunder oplysning om handelsnavn samt et eventuelt produktregistreringsnummer (PR-nr.) tildelt af Arbejdstilsynet. For så vidt angår stoffer og materialer, der skal mærkes, angives den producent, leverandør eller importør, der er anført på etiketten.

1. Oplysning om sammensætning og indholdsstoffer, herunder de stoffer og materialer, der er klassificeringspligtige efter bestemmelserne herom i lov om kemiske stoffer og produkter, og bestemmelser herom udstedt i medfør af loven, og oplysninger om indholdsstoffer i form af organiske opløsningsmidler.

1. Fareidentifikation.

1. Førstehjælpsforanstaltninger.

1. Brandbekæmpelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved brand.

1. Forholdsregler over for udslip ved uheld, herunder oplysninger om forholdsregler ved spild.

1. Håndtering og opbevaring, herunder oplysninger om sikkerhedsforskrifter ved oplagring.

1. Eksponeringskontrol og personlige værnemidler, herunder oplysninger om forholdsregler ved udsættelse for stoffet eller materialet, og om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler samt eventuelt forbud mod enegang.

1. Fysisk-kemiske egenskaber.

1. Stabilitet og reaktivitet, herunder oplysninger om egenskaber ved opvarmning og brand.

1. Toksikologiske oplysninger (sundhedsfarlige egenskaber), herunder oplysninger om evt. symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen.

1. Miljøoplysninger, jf. stk. 1, sidste sætning.

1. Bortskaffelse, herunder oplysninger om forholdsregler ved bortskaffelse.

1. Transport.

1. Regulering, herunder oplysninger om f.eks. anvendelsesbegrænsninger, krav om særlig uddannelse, særlige krav til alder m.v.

1. Andre informationer, herunder anvendelsesområder.

Når der foreligger væsentlige nye oplysninger om beskyttelse af sikkerhed, sundhed og miljø, skal producenten eller importøren sørge for, at brugsanvisningen revideres, benævnes revision og nydateres.

Hvor der beskæftiges ansatte ved arbejde med stoffer og materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, skal der for hvert enkelt stof eller materiale udarbejdes en brugsanvisning med alle de oplysninger, der er nævnt i § 28, stk. 2, såfremt dette er teknisk og fagligt muligt. Er der forbud mod enegang, skal dette angives i brugsanvisningen.

Brugsanvisningen skal i fornødent omfang ajourføres.

Brugsanvisninger skal opbevares tilgængeligt for de ansatte.

De ansatte, der er beskæftiget med stoffet eller materialet, skal vejledes i brugen heraf og have brugsanvisningen udleveret med effektiv instruktion.

Brugsanvisningen skal være udfærdiget på dansk og engelsk. Energistyrelsen kan dog tillade fravigelser herfra. Energistyrelsen kan endvidere bestemme, at brugsanvisningen skal udfærdiges også på andre sprog.

Arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har adgang til brugsanvisninger fra leverandøren.

Sikkerhedsorganisationen på havanlægget skal underrettes om relevante grænseværdier for de farlige stoffer og materialer. Skal der ikke oprettes sikkerhedsorganisation, skal de ansatte på tilsvarende måde underrettes.

Arbejdsgiveren skal sikre, at ansatte, der vurderes at være udsat for påvirkning fra farlige stoffer og materialer, jf. § 5, har adgang til at få foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis

Den arbejdsmedicinske undersøgelse skal tilrettelægges og gennemføres med henblik på at forebygge og bekæmpe arbejdsbetingede lidelser.

Undersøgelsen skal forestås af arbejdsmedicinske klinikker eller afdelinger, herunder arbejdsmedicinske ambulatorier, eller af andre lignende sagkyndige.

Eventuelle, rimelige udgifter til undersøgelsen afholdes af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren skal sørge for, at undersøgelsen kan foregå uden tab af indtægt for lønmodtageren og så vidt muligt i arbejdstiden.

1. påvirkningen er af en sådan art, at identificerbar sygdom eller forringelse af helbredet kan sættes i forbindelse med udsættelsen,

1. det er sandsynligt, at sygdommen eller virkningen kan opstå under de særlige forhold den ansatte arbejder under,

1. den anvendte undersøgelsesmetode kun indebærer minimal risiko for den ansatte, og

1. der foreligger effektive teknikker til påvisning af indikationer på sygdommen eller virkningen.

Energistyrelsen gør virksomheden bekendt med, hvorvidt resultaterne af den arbejdsmedicinske undersøgelse giver anledning til nye foranstaltninger, herunder ajourføring af vurderingen af sikkerheds- og sundhedsforholdene, løbende helbredsundersøgelse for de ansatte samt foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse.

Kapitlet omfatter arbejde med de i bilag 1 nævnte stoffer og materialer samt klargøring og afslutning i forbindelse med disse arbejder.

For følgende stoffer og materialer er der fastsat særlige bestemmelser:

1. Epoxyharpikser:

a) Epoxyharpikser med en middelmolvægt på 700 eller derunder.

b) Materialer med 1 vægtprocent eller derover af epoxyharpiks med en middelmolvægt på 700 eller derunder.

c) Epoxyharpikser med en middelmolvægt på over 700, som indeholder 1 vægtprocent eller derover af en monomer epoxyforbindelse med molvægt på 700 eller derunder.

d) Materialer, som indeholder epoxyharpiks i så store mængder, at indholdet af monomere epoxyforbindelser med en molvægt på 700 eller derunder er 1 vægtprocent eller derover.

e) Reaktive opløsningsmidler, dvs. opløsningsmidler, som indeholder én eller flere epoxygrupper, og som skal anvendes i hærdende systemer.

f) Materialer, som skal anvendes i hærdende systemer, og som indeholder 0,2 vægtprocent eller derover af stoffer, nævnt under nr. 1, litra e.

1. Isocyanater:

a) Monomere og præpolymere isocyanater.

b) Materialer, som indeholder isocyanat som nævnt under nr. 2, litra a, i en mængde på 0,5 vægtprocent eller derover.

Det skal sikres, at et stof eller materiale, før det tages i brug, er forsynet med et kodenummer i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre.

Ved kodenummer forstås i dette kapitel en kode bestående af to tal forbundet med en bindestreg. Tallet før bindestregen angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der mindst skal træffes mod indånding af dampe fra stoffets eller materialets indhold af flygtige bestanddele, herunder organiske opløsningsmidler. Tallet efter bindestregen angiver de sikkerhedsforanstaltninger, der mindst skal træffes mod kontakt med stoffet eller materialet på hud, i øjne og i luftveje eller mod indtagelse.

Et stofs eller materiales kodenummer skal anføres tydeligt på emballagen eller på anden måde meddeles skriftligt til modtageren. Kodenummeret skal oplyses i de brugsanvisninger, der skal udarbejdes af leverandør og arbejdsgiver, jf. §§ 28 og 29.

For stoffer og materialer, der er omfattet af § 32, stk. 2, gælder endvidere, at brugsanvisningerne skal indeholde oplysninger om, hvorvidt stoffet eller materialet indeholder epoxyharpikser, monomere epoxyforbindelser, reaktive opløsningsmidler eller isocyanater, samt om stoffets eller materialets udhærdningstid.

Et stof eller materiale, for hvilket der foreskrives blanding af flere komponenter eller tilsætning af fortyndingsmiddel, skal forsynes med et kodenummer både for stoffet eller materialet alene og for den brugsklare blanding.

Et stof eller materiale, for hvilket der foreskrives brug ved en bestemt temperatur, skal forsynes med et kodenummer både for stoffet eller materialet ved rumtemperatur og ved den foreskrevne temperatur.

Hvis der arbejdes med et materiale, der indeholder stoffer med kogepunkt mindre end 65oC samt en række andre stoffer, som adsorberer dårligt på kulfiltre, jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse om fastsættelse af kodenumre, skal eventuelle åndedrætsværn som beskyttelse mod indåndingsfaren være luftforsynet åndedrætsværn.

Emballagen eller meddelelsen omkodenummeret skal indeholde oplysning om indholdet af de i stk. 1 anførte stoffer og om brug af åndedrætsværn som angivet i stk. 1.

Et stof eller materiale, herunder den brugsklare blanding, må ikke anvendes uden at kodenummeret forstoffet eller materialet er oplyst. Oplysningen herom skal være tilgængelig for arbejdstageren.

Såfremt de nødvendige oplysninger for fastsættelse af kodenummer ikke kan fremskaffes, skal brugen af stoffet eller materialet ske efterde højeste kodenumre.

Et stof eller materiale må ikke anvendes, hvis det til den påtænkte anvendelse kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale. Der skal derfor normalt anvendes et stof eller materiale med lavest muligt kodenummer i brugsklar stand.

Erstatning af et stof eller materiale skal ske i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

Ved arbejde med stofferne og materialerne, herunder afslutning, f.eks. rengøring af påføringsudstyr, og klargøring af arbejdet, skal der træffes tekniske sikkerhedsforanstaltninger, så personer, der arbejder med stofferne og materialerne, og andre personer, som færdes på havanlægget, beskyttes mest muligt mod påvirkning fra de anvendte stoffer og materialer.

Ved arbejde med stofferne og materialerne skal der endvidere træffes foranstaltninger til beskyttelse af det omgivende miljø.

For arbejde på emner, som er fastmonteret, eller ikke med rimelighed, f.eks. på grund af størrelse, form eller vægt, kan flyttes til specielt indrettet arbejdsplads, og hvor de i stk. 1 nævnte tekniske foranstaltninger derfor ikke med rimelighed kan gennemføres, skal de i bilag 2-4 nævnte sikkerhedsforanstaltninger som minimum træffes, herunder de, der er angivet til imødegåelse af sundhedsfare fra støv- og afbrændingsprodukter.

Arbejdes der med stoffer og materialer på varme flader med en temperatur over 35oC, skal fladerne afkøles, hvis det kan ske uden urimelige merudgifter eller ulemper.

Anvendes der stoffer og materialer på varme flader med en temperatur op til 40oC, fastsættes sikkerhedsforanstaltningerne ud fra kodenummeret, idet tallet før bindestregen forhøjes til nærmeste højere tal. Derudover skal der altid benyttes åndedrætsværn i form af helmaske. Såfremt fladens temperatur er højere end 40oC, skal der altid, hvis åndedrætsværn er foreskrevet, anvendes luftforsynet helmaske.

Efter afslutningen af det enkelte arbejde med stofferne og materialerne og indtil de påførte stoffer og materialer er tørret eller udhærdet i en sådan grad, at faren for sundhedsfarlige påvirkninger er ophørt, skal sikkerhedsforanstaltningerne, jf. § 39, fortsat følges.

Hvor det er nødvendigt, at flere beskæftigede samtidig udfører arbejde med stofferne eller materialerne så nær hinanden, at der er fare for sundhedsfarlig påvirkning ud over den, der kan henføres til eget arbejde, skal der træffes tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til imødegåelse af sundhedsfaren.

Andre beskæftigede end de, der udfører arbejde med stofferne eller materialerne eller nødvendigt arbejde i forbindelse hermed, må ikke opholde sig så nær arbejdet, at de kan blive udsat for sundhedsfarlig påvirkning fra dette arbejde, medmindre dette ikke kan undgås af tvingende driftsmæssige årsager. I sådanne tilfælde skal der træffes tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til imødegåelse af sundhedsfaren.

Ved arbejde med stoffer eller materialer, der er omfattet af § 32, stk. 2, skal der endvidere opsættes advarselsskiltning i henhold til bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning på havanlæg.

Arbejde med luftforsynet åndedrætsværn må for den enkelte ansatte ikke overstige 6 timer pr. arbejdsdøgn.

Den tilførte luft skal være temperatur- og fugtighedsreguleret, og lufttilførslen skal ske uden træk- og støjgener.

I belastende situationer som følge af arbejdets art, temperaturforhold eller lignende, samt hvis lufttilførslen ikke finder sted under optimale forhold skal arbejdstiden med luftforsynet åndedrætsværn nedsættes.

Arbejde med filtrerende åndedrætsværn må for den enkelte ansatte ikke overstige 3 timer pr. arbejdsdøgn. I belastende situationer som følge af arbejdets art, temperaturforhold eller lignende, skal arbejdstiden med filtrerende åndedrætsværn nedsættes.

Arbejde med åndedrætsværn må ikke foregå uafbrudt. Hver arbejdstime bør indeholde 10 til 15 minutters pause.

Skønnes det ved arbejdets tilrettelæggelse, at den ansattes arbejde med filtrerende åndedrætsværn vil vare over det i stk. 4 fastsatte tidsrum, skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn allerede fra arbejdets begyndelse. Hvis arbejdet er så fysisk anstrengende, at vejrtrækningen gennem en filtermaske bliver vanskelig på grund af modstanden, skal der anvendes luftforsynet åndedrætsværn.

De i stk. 3-6 angivne begrænsninger i anvendelse af åndedrætsværn skal for det enkelte arbejde fastsættes ud fra en konkret vurdering af arbejdsforholdene og fremgå af skriftlige procedurer.

For stoffer og materialer omfattet af § 32, stk. 2, gælder, at påføring ikke må foretages ved sprøjtning, men kun manuelt ved hjælp af spartel, pensel, malerrulle, fugepistol og lignende enkle tekniske hjælpemidler.

Sprøjtning er uanset bestemmelsen i stk. 1 tilladt under følgende forhold og ved følgende typer af sprøjtearbejder og -områder:

1. I lukkede systemer.

1. I sprøjtekabiner, jf. § 39.

1. I sprøjtebokse med effektiv ventilation.

1. Ved fastmonterede dele af havanlægget, for hvilke der stilles krav om stor korrosionsbeskyttelse svarende til korrosionsklasse 3 og 4, jf. bilag 5.

1. Ved indvendig overfladebehandling af benzin- og olietanke og udvendig overfladebehandling på oversiden af eventuelle flydetage til disse tanke.

1. Ved indvendig overfladebehandling af gastanke og udvendig overfladebehandling på oversiden (taget) af disse tanke.

1. Ved indvendig overfladebehandling af tanke til vand indeholdende korroderende faktorer.

Personer, der har konstateret eksem eller epoxyallergi, må ikke arbejde med de i § 32, stk. 2, nr. 1, litra a f, nævnte stoffer og materialer.

Personer, der lider af astma eller eksem, samt personer, som har konstateret kroniske lungelidelser eller konstateret hud- eller luftvejsallergi over for isocyanater, må ikke arbejde med de i § 32, stk. 2, nr. 2, litra a og b, nævnte stoffer og materialer.

Personer med kraftig håndsved (hyperhidrosis manuum) må ikke arbejde med de i § 32, stk. 2, nævnte stoffer og materialer.

Det skal sikres, at arbejde med de af § 32, stk. 2, omfattede stoffer og materialer kun finder sted, hvis den ansvarlige arbejdsleder har gennemgået en særlig uddannelse udarbejdet af arbejdsmarkedets organisationer og godkendt af Arbejdstilsynet eller en anden tilsvarende undervisning, der er godkendt af Energistyrelsen.

Det skal endvidere sikres, at de, der skal arbejde med de af § 32, stk. 2, omfattede stoffer og materialer, har fået den nødvendige og tilstrækkelige instruktion i og forståelse af det enkelte arbejdes udførelse. Instruktionen skal som minimum omfatte oplysninger om

Den, der foretager den i stk. 2 nævnte instruktion, skal som minimum have gennemgået den i stk. 1 nævnte uddannelse.

1. sundhedsfaren ved brug af stofferne og materialerne,

1. forholdsregler mod påvirkning fra disse, herunder brug af egnede værnemidler og særligt arbejdstøj,

1. hvordan spredning af stofferne og materialerne undgås,

1. personlig hygiejne, herunder at indtagelse af mad, drikke m.v. samt at rygning på arbejdspladsen ikke må finde sted, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om indretning af arbejdssteder m.v. på havanlæg, og at arbejdstøj som anvendes ved arbejde med stofferne og materialerne, ikke må bæres under indtagelse af måltider, samt

1. bortskaffelse af forurenede personlige værnemidler og særligt arbejdstøj.

Hvor der arbejdes med stofferne eller materialerne, skal der være tilstrækkeligt førstehjælpsudstyr, herunder øjenskyllevæske.

På havanlæg, hvor der arbejdes med stoffer og materialer omfattet af § 32, stk. 2, skal der forefindes et kommunikationssystem, der muliggør konstant forbindelse til land til nødtjenesterne.

På havanlægget skal der forefindes relevante lægemidler til behandling af eksem, åndedrætsbesvær og ætse- eller øjenskader.

Ved arbejde med stoffer og materialer omfattet af § 32, stk. 2, skal der være adgang til rindende varmt og koldt vand i nærheden af det sted, hvor arbejdet udføres. Vandhanerne må ikke være håndbetjente. Energistyrelsen kan kræve, at der etableres særskilte vaskefaciliteter, hvis det skønnes, at brug af de almindelige vaskefaciliteter vil medføre en sundhedsrisiko for andre ansatte.

I forbindelse med de i stk. 1 nævnte vaskefaciliteter skal der være egnet rensemiddel, mild sæbe, bløde engangshåndklæder og egnede hudcremer til påsmøring efter vask, samt affaldsbeholder.

Hvis der arbejdes med stoffer og materialer omfattet af § 32, stk. 2, kan Energistyrelsen, såfremt sundhedsmæssige forhold taler herfor, stille særlige krav til omklædningsfaciliteterne, herunder, at der skal være indrettet særskilt omklædningsrum. Der skal være adskilt opbevaring af gangtøj og arbejdstøj.

For stoffer og materialer omfattet af § 32, stk. 2, gælder, at spild, rester, tom emballage, kasseret arbejdstøj og brugte engangshåndklæder skal lægges i særlige affaldsbeholdere, der skal være mærket tydeligt med indholdet.

Før arbejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser påbegyndes skal Energistyrelsens tilladelse indhentes.

Før arbejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser påbegyndes, skal arbejdsgiveren sørge for følgende:

1. De ansatte skal have foretaget en blodprøve til konstatering af blodets indhold af bly (PbB). Måling af PbB skal ske under anvendelse af absorptionsspektometri eller en metode, der giver tilsvarende resultater.

1. Måling af blykoncentrationen i luften.

1. De pågældende ansatte får foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis resultatet af den i nr. 1 nævnte måling af bly i blodet er højere end 40 µg Pb/100 ml blod eller resultatet af den i nr. 2 nævnte måling er større end 75 µg/m3.

Arbejdsmedicinske undersøgelser foretages herefter med passende mellemrum.

Hvis det på baggrund af en arbejdsmedicinsk undersøgelse viser sig, at PbB overskrider 70 µg/100 ml, skal arbejdsgiveren revidere den vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene, der er foretaget i henhold til § 5, samt revidere de foranstaltninger, der er foretaget i henhold til § 7.

Energistyrelsen kan beslutte, at § 2, stk. 2, skal omfatte materialer, som ikke skal klassificeres, men som indeholder stoffer og materialer, der er optaget på Arbejdstilsynets liste over grænseværdier. Sådanne afgørelser offentliggøres.

Energistyrelsen kan, hvor særlige forhold foreligger, blandt andet under hensyntagen til den periode et havanlæg fungerer på dansk område, tillade afvigelser i enkelttilfælde fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse, samt for særlige grupper af stoffer og materialer, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang det er foreneligt med Rådets direktiv af 7. april 1998 (98/24/EF) om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser.

Energistyrelsen kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra § 28 i denne bekendtgørelse, når det skønnes rimeligt og fuldt forsvarligt, og i det omfang det er foreneligt med Kommissionens direktiv af 5. marts 1991 (91/155/EØF), som ændret ved Kommissionens direktiv af 10. december 1993 (93/112/EØF) om fastsættelse af de nærmere bestemmelser for en særlig informationsordning vedrørende farlige præparater i henhold til artikel 14 i direktiv af 31. maj 1999 (1999/45/EF) om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater.

Energistyrelsen kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra kapitel 11 i denne bekendtgørelse, når det kan påvises, at sikkerheden og sundheden ikke forringes.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel den, der

For overtrædelse af § 4, § 5, § 6, stk. 1, § 8, § 9, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1, §§ 11-17, §§ 29 og 30, § 33, stk. 1, §§ 34-36, § 38, stk. 1, §§ 39-43, § 44, stk. 1, §§ 45-48, § 49, stk. 1 og 2 og stk. 3, sidste pkt., og §§ 50-54 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes pågældende som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

1. overtræder § 4, § 5, § 6, stk. 1, § 7, § 8, § 9, stk. 1 og 2, § 10, stk. 1, §§ 11-17, § 18, stk. 1 og 2, §§ 19 og 20, § 22, § 25, §§ 27-30, § 33, stk. 1, §§ 34-36, § 38, stk. 1, §§ 39-43, § 44, stk. 1, §§ 45-48, § 49, stk. 1 og 2 og stk. 3, sidste pkt., og §§ 50-54,

1. ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til bekendtgørelsen, eller

1. tilsidesætter vilkår for tilladelser i henhold til bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2001.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 64 af 7. februar 1996 om stoffer og materialer, der anvendes på havanlæg og bekendtgørelse nr. 1181 af 17. december 2000 om malearbejde m.v. på havanlæg.

Indtil den 30. juli 2002 skal oplysninger i henhold til § 28, stk. 2, nr. 12, kun gives i det omfang, disse er indeholdt i brugsanvisningen fra leverandøren.

Ved anvendelse af §§ 18-28 i denne bekendtgørelse erstatter følgende definitioner indtil den 30. juli 2002 definitionerne i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, nr. 1-9:

1. Stoffer og materialer, der skal klassificeres i overensstemmelse med de af Miljø- og Energiministeriet til enhver tid fastsatte regler om klassificering.

1. Stoffer og materialer, der er optaget på Arbejdstilsynets til enhver tid gældende liste over grænseværdier for stoffer og materialer og bilag hertil.

1. Materialer, der er omfattet af Arbejdstilsynets til enhver tid gældende bekendtgørelse om materialer med indhold af flygtige stoffer, herunder organiske opløsningsmidler.

1. Stoffer og materialer, der er omfattet af § 32, stk. 2.

1. Stoffer og materialer, der er omfattet af Energistyrelsens til enhver tid gældende bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer m.v. på havanlæg.

1. Stoffer og materialer, der er omfattet af Energistyrelsens til enhver tid gældende bekendtgørelse om anvendelse m.v. af asbest på havanlæg.

Miljø- og Energiministeriet, den 14. august 2001, den 14. august 2001

/Svend Auken Peter Helmer Steen/

Stoffer og Materialer, jf. § 32

Bilag 1

1. Malevarer og malevarelignende overfladebelægninger, f.eks. acrylatgulve.

1. Lim (klæbemidler), herunder organiske opløsningsmidler, der anvendes til sammenføjning.

1. Udfyldningsmidler, herunder fugemidler, tætnings- og spartelmasser samt kit.

1. Fortyndingsmidler, der anvendes til ovennævnte stoffer og materialer.

1. Produkter, der bruges ved klargøring og afslutning ved arbejde med ovennævnte stoffer og materialer, herunder affedtningsmidler, afvaskemidler og farvefjerningsmidler.

1. Øvrige stoffer og materialer, der indeholder epoxyharpikser og isocyanater jf. § 32, stk. 2.

Arbejde indvendigt i indkvarteringen, jf. § 39

Bilag 2

2.1. Bilagets område

Arbejde med produkter indvendigt i indkvarteringen på havanlæg og på almindelige installationer i disse områder, som f.eks. rør, installationslemme og skabe.

a) Ved indkvarteringen forstås på faste havanlæg de rum og områder, der er angivet i § 1 i bekendtgørelse om opholdsrum m.v. på faste havanlæg.

b) Ved indkvarteringen forstås på flytbare havanlæg de rum og områder, der er angivet i § 1 i bekendtgørelse om opholdsrum m.v. på flytbare havanlæg.

2.2. Forbudsskema

I skema 2.1 angives det højest tilladte tal før bindestregen for malevarer i brugsklar blanding for visse malearbejder.

I skema 2.2 angives det højest tilladte tal før bindestregen for lim i brugsklar blanding.

2.3. Sikkerhedsforanstaltninger