TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR's og TV 2's public service virksomhed og anden virksomhed

BEK nr 740 af 21/08/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Reglerne i bekendtgørelsen omhandler DR s og TV 2 s regnskabsmæssige adskillelse mellem på den ene side stationernes public service virksomhed, jf. §§ 6 b og 6 c i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, og på den anden side stationernes anden virksomhed, herunder anden programvirksomhed, jf. lovens §§ 6 d og 6 e.

Stk. 2

Med TV 2 menes i denne bekendtgørelse såvel TV 2 s landsdækkende virksomhed som TV 2 s regionale virksomheder.

§ 2

DR og TV 2 skal fra og med regnskabet for 2001 som en del af årsregnskabet offentliggøre et delregnskab for public service virksomheden og et delregnskab for anden virksomhed, herunder anden programvirksomhed, der udøves i eget regi.

Stk. 2

Delregnskaberne opstilles efter samme principper som det samlede årsregnskab og skal afstemmes med dette.

Stk. 3

Kravet om udarbejdelse af delregnskaber, jf. stk. 1 og 2, gælder ikke, hvis omsætningen for anden virksomhed samlet udgør mindre end 5% af omsætningen og samtidig ikke overstiger 3 mio.kr. årligt.

Stk. 4

DR og TV 2 udarbejder åbningsbalancer pr. 1. januar 2001 for delregnskaberne. Åbningsbalancerne skal godkendes af Rigsrevisionen.

Stk. 5

SåfremtDR og TV 2 etablerer dattervirksomheder eller associerede virksomheder med henblik på udøvelse af anden virksomhed, jf. lovens § 6 e, stk. 4, udarbejdes koncernregnskab efter årsregnskabslovens bestemmelser herom. Koncernregnskaberne revideres af Rigsrevisionen.

  • Fordeling af aktiviteter på hhv. public service virksomhed og anden virksomhed

§ 3

DR og TV 2 skal for samtlige aktiviteter foretage en vurdering af, om der er tale om public service virksomhed eller anden virksomhed. Eventuelle tvivlsspørgsmål skal forelægges Kulturministeriet.

Stk. 2

Til public service virksomhed henregnes, jf. i øvrigt eksemplerne i bilag 1:

Stk. 3

Til anden virksomhed henregnes, jf. i øvrigt eksemplerne i bilag 1:

Stk. 4

Anden virksomhed kan udøves i eget regi og/eller i selskabsform, jf. lovens § 6 e, stk. 1, 2 og 4.

  1. Programvirksomhed og hertil knyttede aktiviteter, der udøves i medfør af lovens §§ 6 b eller 6 c.
  1. On-line virksomhed, der knytter sig til DR s hhv. TV 2 s public service programvirksomhed, jf. lovens § 6 b.
  1. Programvirksomhed, der ikke udøves som en del af DR s og TV 2 s public service virksomhed, herunder eventuelt programvirksomhed i henhold til lovens § 6 d.
  1. On-line virksomhed, der ikke knytter sig til DR s hhv. TV 2 s public service programvirksomhed, jf. lovens § 6 e, stk. 3.
  1. Andre aktiviteter, der udøves med henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab mv.

§ 4

DR s og TV 2 s regnskabssystemer skal tilrettelægges, så det er muligt at henføre omkostninger og indtægter samt balanceposter til hhv. public service virksomhed og anden virksomhed, der udøves i eget regi.

§ 5

Udveksling af ydelser mellem hhv. public service virksomhed og anden virksomhed inden for den enkelte virksomhed kan ske ved omkostningsfordeling, jf. § 7.

Stk. 2

Udveksling af ydelser kan ligeledes ske til markedspris, det vil sige til den pris, hvortil ydelsen afsættes til 3. part, jf. § 8. Er der tale om en ydelse, der ikke afsættes til 3. part, skal prisen mindst give dækning for de langsigtede gennemsnitsomkostninger ved ydelsen.

§ 6

Ydelser fra en TV 2 virksomhed til en anden TV 2 virksomhed henregnes til public service delregnskabet, såfremt ydelsen indgår i den modtagende virksomheds public service aktiviteter.

Stk. 2

Udveksling af ydelser sker til markedspris, jf. § 8. Er der tale om en ydelse, der ikke afsættes til 3. part, skal prisen mindst give dækning for de langsigtede gennemsnitsomkostninger ved ydelsen. TV 2 s centrale bestyrelse kan dog efter forhandling med de regionale bestyrelser fastsætte særlige vilkår for nyheds- og aktualitetsindslag i hhv. de landsdækkende og de regionale udsendelser.

§ 7

DR og TV 2 skal ved fordeling af indtægter og omkostninger på hhv. public service virksomhed og anden virksomhed i det omfang, der ikke sker intern afregning til markedspris mellem de to former for virksomhed, anvende en almindeligt anerkendt metode til fordeling af såvel indtægter som de fulde omkostninger på de enkelte aktiviteter/aktivitetsområder.

Stk. 2

Indtægts- og omkostningsfordeling på de enkelte aktiviteter/aktivitetsområder under hhv. public service virksomhed og anden virksomhed foretages med baggrund i regnskabskontering, transaktionsregistrering, tidsstudier, statistik, stikprøver og/eller skøn. Fordelingen skal resultere i et retvisende billede af indtægter og udgifter/ressourceforbrug forbundet med de enkelte aktiviteter/aktivitetsområder under hhv. public service virksomhed og anden virksomhed.

§ 8

Prisen for den enkelte vare eller tjenesteydelse, som DR og TV 2 afsætter som led i deres anden virksomhed, skal fastsættes på grundlag af markedsmæssige vurderinger, idet der ikke må ske konkurrenceforvridning over for private eller offentlige konkurrenter.

Stk. 2

Vedprisfastsættelsen skal der samtidig sikres dækning for de langsigtede gennemsnitsomkostninger forbundet med anden virksomhed som helhed samt en rimelig avance. Ved beregningen af de langsigtede gennemsnitsomkostninger for anden virksomhed som helhed skal indgå såvel direkte som indirekte omkostninger, også på sigt, forbundet med produktionen af de varer og tjenesteydelser, der produceres som led i anden virksomhed.

Stk. 3

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder, uagtet at der ikke udarbejdes delregnskab, jf. § 2, stk. 3.

  • Overførsel af kapital mellem public service virksomhed og anden virksomhed

§ 9

DR og TV 2 kan overføre kapital fra public service virksomheden til anden virksomhed, herunder anden virksomhed i selskabsform, forudsat, at der ikke er tale om licensmidler, og forudsat, at overførslen sker på markedsøkonomiske vilkår i overensstemmelse med det markedsøkonomiske investorprincip. Kapitaloverførsel skal godkendes af bestyrelsen for den pågældende virksomhed.

Stk. 2

Overførsel af materielle anlægsaktiver mellem public service virksomhed og anden virksomhed (herunder anden virksomhed i selskabsform) skal ske til markedspris, dog minimum til bogført værdi.

§ 10

Af årets overskud af anden virksomhed overføres 30% til public service delregnskabet med henblik på at sikre konkurrencemæssig ligestilling med konkurrerende virksomheder, der i modsætning til DR og TV 2 er skattepligtige.

§ 11

DR og TV 2 skal til enhver tid over for Rigsrevisionen og Kulturministeriet kunne redegøre for, hvilke konkrete aktiviteter, der henregnes som public service virksomhed og hvilke konkrete aktiviteter, der henregnes som anden virksomhed.

Stk. 2

DR og TV 2 skal endvidere kunne dokumentere de anvendte principper for omkostningsfordeling og prisfastsættelse.

§ 12

Rigsrevisionen fører tilsyn med, at DR og TV 2 overholder reglerne, og udtaler sig i revisionsprotokollat eller på anden vis herom.

§ 13

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1 september 2001. Reglerne har virkning fra 1. januar 2001.


Kulturministeriet, den 21. august 2001, den 21. august 2001

/Elsebeth Gerner Nielsen Lars M. Banke/

Fordeling af aktiviteter på hhv. public service virksomhed og anden virksomhed

Bilag 1

Eksempler på aktiviteter, der skal henregnes til public service virksomhed:

Public service tv-virksomhed, herunder tekst tv og "TV-FONEN" samt regional job-tv.

DR s public service radiovirksomhed, incl. digital radiovirksomhed (DAB).

Public service on-line virksomhed (overvejende hjemmesider, der supplerer programmerne).

Undervisningsvirksomhed i tilknytning til programvirksomheden.

DR s salg af egenproducerede programmer, vist i DR.

TV 2 regionernes salg af egenproducerede programmer, vist i TV 2.

DR s ensemblers virksomhed.

Salg af klip fra public service programvirksomhed.

Eksempler på aktiviteter, der skal henregnes til anden virksomhed:

Anden programvirksomhed.

TV 2/DANMARK s salg/videresalg af programmer.

DR s salg af egenproducerede programmer, der ikke vises i DR.

TV 2-regionernes salg af egenproducerede programmer, der ikke vises i den pågældende region.

Sekundær udnyttelse af programrettigheder (tv, video, CD er og bånd, CD Rom, tidsskrifter, bøger, merchandising mm.).

Kommerciel medierelateret virksomhed (tv, video, CD er og bånd, CD Rom, grafik, tidsskrifter, bøger, merchandising mm.).

On-line virksomhed, der ikke knytter sig til DR s hhv. TV 2 s public service programvirksomhed (markeder, visse spil, ping, søgemaskine etc.).

Udlejning af faciliteter (studier, lokaler, OB-vogn/transmissioner. ENG, redigering, SNG mv.)

Øvrige aktiviteter (undervisningsaktiviteter for lukkede brugergrupper, konsulentbistand mm.).

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001
Bekendtgørelse om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR's og TV 2's public service virksomhed og anden virksomhed | TheLawyer.sh