TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om diplomuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet

BEK nr 744 af 22/08/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Diplomuddannelsen i informationsteknologi har til formål at forbedre voksnes erhvervskompetence og personlige kompetence inden for informationsteknologi. Uddannelsen skal give de studerende en teoretisk, analytisk og praktisk indsigt i informationsteknologi. Uddannelsen skal herudover sætte de studerende i stand til at medvirke ved udvikling og implementering af ny informationsteknologi i virksomheder, institutioner m.v., herunder:

Stk. 2

Uddannelsen gennemføres på et niveau, der svarer til en mellemlang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse.

Stk. 3

Uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb.

  1. at forstå og anvende teorier og metoder inden for de informationsteknologiske discipliner,
  1. at kunne indgå aktivt i forbindelse med planlægning, udvikling og ibrugtagning af informationsteknologiske systemer samt tilrettelæggelse af arbejdsgange i forbindelse med anvendelse af disse systemer og
  1. kritisk at kunne deltage i vurdering af hvilke muligheder og begrænsninger der er for anvendelsen af informationsteknologien.

§ 2

Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse.

Stk. 2

Uddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på indtil 3 år, men kan tilrettelægges som heltidsundervisning, jf. § 2, stk. 7, i lov om åben uddannelse.

Stk. 3

De studerende har krav på at kunne gennemføre uddannelsen som enkeltfag, jf. § 2, stk. 3, i lov om åben uddannelse.

§ 3

Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk.

Stk. 2

1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

§ 4

Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen Diplom i informationsteknologi (DIT). På engelsk: Diploma in Information Technology.

§ 5

Uddannelsen kan efter godkendelse fra bestyrelsen for IT-Vest-samarbejdet udbydes af følgende institutioner, der deltager i IT-Vest-samarbejdet: Handelshøjskolen i Århus, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.

Stk. 2

De funktioner, der i denne bekendtgørelse tillægges institutionen, varetages af den udbydende institution.

§ 6

Undervisningsministeriet kan godkende, at uddannelsen udbydes af andre institutioner.

§ 7

Institutionen bestemmer selv, hvor mange studerende den vil optage, medmindre ministeriet fastsætter et årligt minimums- eller maksimumstal for optagelseskapaciteten.

Stk. 2

Udbud af uddannelsen skal annonceres offentligt.

§ 8

Følgende uddannelser giver adgang til uddannelsen:

Stk. 2

Institutionen fastsætter regler om, hvilke kortere videregående uddannelser og hvilke videregående voksenuddannelser der giver adgang til uddannelsen.

Stk. 3

Institutionen kan fastsætte regler om, at andre relevante uddannelser giver adgang til uddannelsen. Institutionen kan herunder fastsætte regler om betingelser med hensyn til fag og fagenes niveau i disse uddannelser.

Stk. 4

Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb.

  1. Videregående uddannelser på mindst bachelorniveau.
  1. Datamatikeruddannelsen.

§ 9

Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

§ 10

Uddannelsen omfatter teknisk-videnskabelige, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder, herunder udvikling og implementering af ny informationsteknologi.

§ 11

Uddannelsen kvalificerer til at løse informationsteknologiske problemstillinger, herunder anvendelse og vurdering af væsentlige informationsteknologiske metoder, teorier, teknikker og arbejdsformer, der knytter sig til udvikling og konstruktion af IT-systemer og software.

Stk. 2

Uddannelsen dækker følgende fagområder, der udgør uddannelsens kerneområder:

Stk. 3

Uddannelsen kan tillige dække bl.a. følgende fagområder:

Stk. 4

De kerneområder, der er nævnt i stk. 2, skal i alt mindst have et omfang svarende til 30 ECTS-point, jf. § 4, stk. 1.

  1. Programmering, herunder specielt objektorienteret programmering.
  1. Algoritmer og datastrukturer.
  1. Arkitekturer for datamater og datamatnetværk.
  1. Distribuerede systemer med fokus på deres egenskaber og programmering.
  1. Softwarearkitektur omfattende såvel klassiske arkitekturer som frameworks og designpatterns.
  1. Strukturering af information og data, herunder databaser og database-management.
  1. Metoder og arbejdsformer i softwareudvikling.
  1. Ledelse og organisering af softwareudviklingsprojekter.
  1. Menneske-maskingrænseflader, herunder brugbarhed af software.
  1. Sikkerhed og kryptering.
  1. Aftestning og verifikation.
  1. Dokumentation.
  1. Konfigurationsstyring og versionsstyring.
  1. Projektøkonomi.
  1. Kvalitetsstyring og kvalitetsstyringssystemer.

§ 12

I uddannelsen indgår et afgangsprojekt med et omfang svarende til mindst 15 ECTS-point.

Stk. 2

Det fastsættes i studieordningen, i hvilket omfang der udbydes kurser i tilknytning til uddannelsen.

Stk. 3

I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant for det pågældende fagområde, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

Stk. 4

Uddannelsen skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

§ 13

For eksamen gælder:

Stk. 2

Det skal af eksamensbeviset fremgå, at uddannelsen er udbudt under IT-Vest- samarbejdet.

  1. Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen).
  1. Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).
  1. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

§ 14

Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer regler for uddannelsen i en studieordning.

Stk. 2

Studieordningen skal indeholde regler om:

Stk. 3

Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 4

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

  1. Adgangsgivende uddannelser, jf. § 8 stk. 2 og 3.
  1. De enkelte fagområder, jf. § 11, stk. 2 og 3, jf. §12, stk. 2, 3 og 4:

a) mål,

b) indhold,

c) omfang, angivet i ECTS-point,

d) undervisnings- og arbejdsformer,

e) tidsmæssig placering og

f) forudsætninger for deltagelse.

  1. Udarbejdelse af afgangsprojekt, jf. § 12, stk. 1.
  1. Merit, jf. § 17.
  1. Overgangsordninger, jf. § 15, stk. 3.

§ 15

Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og andre institutioner, der udbyder uddannelsen, og indhenter udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

Stk. 2

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 3

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsordninger.

Stk. 4

Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

§ 16

Beståede uddannelseselementer i henhold til denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

Stk. 2

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for uddannelseselementer ved IT-Højskolen i København.

§ 17

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af institutionen træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

§ 18

Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af denne bekendtgørelse som led i forsøg. Samtidig fastsætter ministeriet forsøgets varighed og rapporteringsformen.

§ 19

Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 8, stk. 4, og § 17.

§ 20

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 2

Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

§ 21

Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

§ 22

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2001.


Undervisningsministeriet, den 22. august 2001, den 22. august 2001

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Karen Plessing/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001
Bekendtgørelse om diplomuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet | TheLawyer.sh