Bekendtgørelse om uddannelsen til Master i Køn og Kultur (MKK)

Uddannelsen til Master i Køn og Kultur har til formål at forbedre voksnes erhvervskompetence og personlige kompetence i kulturel diversitet. Uddannelsen skal på videnskabeligt grundlag gennem udvikling af faglige og personlige kompetencer kvalificere de studerende til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v. Uddannelsen skal herunder sætte de studerende i stand til at

Uddannelsen gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse.

Uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb.

1. opnå indsigt i det dynamiske samspil mellem køn og andre kulturbærende forskelle på globalt og lokalt plan i det multietniske informations- og videnssamfund,

1. få teoretiske og metodiske redskaber til at analysere og vurdere de kulturelle forskelle inden for en given kontekst og på forskellige niveauer med henblik på at vurdere deres betydning og konsekvenser og

1. iværksætte og evaluere interventioner med henblik på ligestilling og ligebehandling i virksomheder, institutioner og organisationer.

Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse.

Uddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på indtil 3 år, men kan tilrettelægges som heltidsundervisning, jf. § 2, stk. 7, i lov om åben uddannelse.

De studerende har krav på at kunne gennemføre uddannelsen som enkeltfag, jf. § 2, stk. 3, i lov om åben uddannelse.

Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk.

1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen Master i Køn og Kultur (MKK). På engelsk: Master of Gender and Culture (MGC).

Undervisningsministeriet godkender, hvilke institutioner der kan udbyde uddannelsen.

Institutionen bestemmer selv, hvor mange studerende den vil optage, medmindre ministeriet fastsætter et årligt minimums- eller maksimumstal for optagelseskapaciteten.

Udbud af uddannelsen skal annonceres offentligt.

Følgende uddannelser giver adgang til uddannelsen:

Institutionen kan fastsætte regler om, at andre relevante uddannelser giver adgang til uddannelsen. Institutionen kan herunder fastsætte regler om betingelser med hensyn til fag og fagenes niveau i disse uddannelser.

Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb.

1. En humanistisk bacheloruddannelse eller en bacheloruddannelse inden for andre hovedområder med elementer af kultur- og kommunikationsanalyse.

1. Mellemlange videregående sundhedsuddannelser, læreruddannelsen, socialrådgiveruddannelsen, pædagoguddannelsen samt journalistuddannelsen.

Ansøgere skal have mindst 2års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse og skal have sproglige færdigheder i engelsk, der gør det muligt at følge engelsksproget undervisning.

Uddannelsen omfatter efter regler fastsat af institutionen:

Uddannelsen skal udbygge de studerendes faglige og praktiske viden og øge deres teoretiske og metodiske kvalifikationer, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen eller i den mellemlange videregående uddannelse.

1. Obligatoriske fag: "Køn, kultur, etnicitet", "Køn, krop, kundskab" og "Køn, kommunikation, teknologi" svarende til mindst 10 ECTS-point for hvert fag, og som er konstituerende for uddannelsens identitet og kompetenceprofil.

1. Andre obligatoriske fag: "Teori og metode i kultur- og kønsstudier inkl. elektronisk litteratur- og informationssøgning" svarende til 10 ECTS-point.

1. Et afgangsprojekt svarende til mindst 12 ECTS-point, der inden for et af institutionen godkendt emne i tilknytning til uddannelsens obligatoriske fag skal dokumentere, at niveauet for uddannelsen er opnået.

I uddannelsen indgår, i det omfang det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

Uddannelsen skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

For eksamen gælder:

1. Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen).

1. Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

1. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Studieordningen indeholder de regler, som institutionen i henhold til denne bekendtgørelse fastsætter om:

Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

1. Adgangsgivende uddannelser svarende til mindst en mellemlang videregående uddannelse, jf. § 7, stk. 2.

1. De enkelte fag, jf. § 9, nr. 1-3, jf. § 10:

a) mål,

b) indhold,

c) omfang, angivet i ECTS-point,

d) undervisnings- og arbejdsformer,

e) tidsmæssig placering og

f) forudsætninger for deltagelse.

1. Udarbejdelse af afgangsprojekt, jf. § 9, nr. 4.

1. Merit, jf. § 15.

1. Overgangsordninger, jf. § 13, stk. 3.

Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og andre institutioner, der udbyder uddannelsen, og indhenter udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsordninger.

Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Beståede uddannelseselementer i henhold til denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af institutionen træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af denne bekendtgørelse som led i forsøg. Samtidig fastsætter ministeriet forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 7, stk. 3, og § 15.

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2001.

Undervisningsministeriet, den 22. august 2001, den 22. august 2001

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Inga Roepstorff/