Bekendtgørelse om støtteberettigede udgifter til bygningsfornyelse, støttebortfald, tilbagebetaling af erstatning m.v. efter lov om byfornyelse

Kommunalbestyrelsen kan efter lov om byfornyelse give tilsagn om offentlig støtte til finansiering af udgifter i form af forbedringstilskud, erstatning og engangstilskud til arbejder, der iværksættes efter kapitel 3, samt arbejder der udføres efter påbud i henhold til § 166, stk. 2, i ovennævnte lov.

Kommunalbestyrelsen godkender i forbindelse med sit tilsagn de arbejder, som er nødvendige for at gennemføre kommunalbestyrelsens beslutning om bygningsfornyelse m.v. Kommunalbestyrelsen godkender endvidere de rimelige udgifter, som er forbundet med arbejderne.

Det er et vilkår for udbetaling af støtte:

Kommunalbestyrelsen kontrollerer, at bygherren overholder bestemmelserne i stk. 3.

1. at byggearbejdet først påbegyndes, når kommunalbestyrelsen har givet tilladelse hertil, jf. stk. 2,

1. at bygherren overholder bestemmelserne i Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære af 10. oktober 1991 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder, med senere tillæg og

1. at bygherren lægger ABR og AB (i totalentreprise ABT) til grund uden fravigelser i sine aftaler om teknisk rådgivning og i sine entrepriseaftaler. Kommunalbestyrelsen kan efter modtaget begrundelse i særlige tilfælde godkende fravigelser fra de i 1. pkt. omtalte bestemmelser.

Kommunalbestyrelsen oplyser i tilsagnet, efter hvilke regler arbejderne finansieres og støttes.

Kommunalbestyrelsen kan godkende følgende typer af udgifter:

1. håndværkerudgifter,

1. udgifter til arkitekt- og ingeniørbistand,

1. udgifter til byggesagsadministration og anden bygherrebistand for ejeren,

1. sædvanlige bygherreudgifter, herunder bl.a. driftstab for en periode fra højst 3 måneder før byggearbejdernes påbegyndelse og højst indtil 6 måneder efter at arbejderne i det væsentlige er afsluttede (for ejendomme, som kommunalbestyrelsen råder over, medtages driftstabet dog tidligst fra tidspunktet for byggearbejdernes påbegyndelse), samt

1. udgifter til byggelånsrenter og sædvanlige finansieringsomkostninger vedrørende byggelån. Ejeren skal indhente flere tilbud på byggelån med henblik på at opnå den lavest mulige rente på lånet. Såfremt ejeren selv finansierer byggeriet i byggeperioden, forrentes ejerens udlæg med en rentesats svarende til den af Danmarks Nationalbank til enhver tid fastsatte diskonto med tillæg af 3 procentpoint. I byggelånsrenterne modregnes husleje opkrævet i henhold til § 50, stk. 2, i lov om byfornyelse for perioden fra færdiggørelsen og indtil udbetaling af støtte.

Der kan ikke ydes støtte til arbejder, der er påbudt efter anden lovgivning, såfremt påbudet er afgivet mere end 2 år, forinden kommunalbestyrelsen har meddelt en opfordring i henhold til § 23, stk. 1, i lov om byfornyelse.

I de støtteberettigede udgifter, jf. §§ 1-3, fradrages

1. støtte efter anden lovgivning,

1. indestående på udvendige vedligeholdelseskonti, jf. lov om midlertidig regulering af boligforholdene, samt indestående på konto for forbedringer, jf. lov om leje, i det omfang beløb fra de pågældende konti kan anvendes til dækning af udgifterne,

1. indestående på indvendige vedligeholdelseskonti, jf. lov om leje, i det omfang der som led i forbedringen gennemføres hvidtning, maling og tapetsering, samt

1. for indkomstskattepligtige ejere en andel af de godkendte udgifter til byggelånsrenter, der vedrører midlertidig finansiering af udgifter til ombygningstab. Andelen udgør 30 pct. for indkomstskattepligtige selskaber m.v. og 33 pct. for indkomstskattepligtige personer.

Kommunalbestyrelsen skal påse, at forudsætningerne for støttens udbetaling til stadighed er til stede. Viser det sig, at forudsætningerne ikke er til stede, skal kommunalbestyrelsen foranledige bortfald af støtte, herunder hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalt tabserstatning, jf. lov om byfornyelse § 71.

Ejere, der modtager forbedringstilskud eller har modtaget tabserstatning efter lov om byfornyelse, har pligt til at give kommunalbestyrelsen meddelelse, såfremt en støttet bolig helt eller delvis skifter status til erhverv eller fra udlejningsbolig til ejerbolig.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2001.

Bekendtgørelsen har virkning for beslutninger efter lov om byfornyelse, hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende tilsagnsramme om offentlig støtte efter den 31. december 2000.

Bekendtgørelsen har endvidere virkning for ejendomme omfattet af § 2, stk. 3, i lov nr. 1255 af 20. december 2000 samt private udlejningsejendomme, hvor ejeren har valgt finansiering, støtte og lejefastsættelse efter bestemmelserne i § 2, stk. 4, i lov nr. 1255 af 20. december 2000.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 87 af 7. februar 2001 om støtteberettigede udgifter til bygningsfornyelse, støttebortfald, tilbagebetaling af erstatning m.v. efter lov om byfornyelse.

Bekendtgørelse nr. 460 af 14. juni 1999 har fortsat virkning for beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen har hjemtaget tilsagnsramme om offentlig støtte før den 1. januar 2001, i det omfang ejendommen ikke er omfattet af stk. 3.

Lån, hvortil der ydes støtte, udmålt efter bestemmelserne i stk. 2, 2. pkt., udmåles i mill. kr. med 3 decimaler. Afrunding foretages efter sædvanlige afrundingsregler.

By- og Boligministeriet, den 23. august 2001, den 23. august 2001

/Margrete Pump Pia Scott Hansen/