TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

BEK nr 758 af 24/08/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Bekendtgørelsen gælder for indhentning af tilbud på udførelse eller projektering og udførelse (totalentreprise) af offentlige bygge- og anlægsopgaver, som er omfattet af lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren § 1, stk. 1 og 2, og for tildeling af ordren.

Stk. 2

Bekendtgørelsens §§ 17 24 gælder tilbudsgiveres (entreprenørers) indhentning af tilbud hos underentreprenører til brug for afgivelse af tilbud på en offentlig bygge- og anlægsopgave og tildeling af ordren.

Stk. 3

Bekendtgørelsen gælder dog ikke for opgaver, der udbydes af en offentlig virksomhed, der drives på et forretningsmæssigt grundlag, og hvor lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v. ikke finder anvendelse.

§ 2

Ved offentlige bygge- og anlægsarbejder indhentes tilbud ved offentlig eller begrænset licitation eller ved underhåndsbud. Udbyder kan frit vælge mellem disse former for indhentning af tilbud, jf. dog §§ 3 og 13.

Stk. 2

Udbyder skal udnytte de muligheder, der findes for at skabe tilstrækkelig konkurrence.

Stk. 3

Arbejde i regning kan anvendes, når særlige grunde foreligger.

§ 3

Udbyder kan indhente tilbud til brug for indgåelse af en rammeaftale.

Stk. 2

Ved rammeaftale forstås i denne bekendtgørelse en aftale mellem en udbyder og en virksomhed om mulig udførelse af bygge- og anlægsarbejder af samme karakter i løbet af en given periode. Ved rammeaftalen fastsættes de betingelser, som skal gælde for konkrete kontrakter, som indgås i løbet af perioden, f.eks. med hensyn til kvalitet, pris og mængde/omfang.

Stk. 3

En rammeaftale kan alene indgås efter indhentning af tilbud herpå i en offentlig eller begrænset licitation.

Stk. 4

En rammeaftale må ikke benyttes til at hindre konkurrencen.

Stk. 5

Kontrakter baseret på en rammeaftale kan alene indgås mellem den udbyder og den virksomhed, som er parter i aftalen, og skal følge de vilkår, der er fastsat i aftalen. Om nødvendigt kan udbyder anmode virksomheden om at supplere sit tilbud til brug for kontraktindgåelsen. Dette må dog ikke medføre væsentlige ændringer i aftalevilkårene.

Stk. 6

En rammeaftale må højst gælde for en periode på 4 år.

§ 4

Udbyderen må ikke byde på eget arbejde, jf. dog stk. 2. Som udbyder anses også virksomheder med indbyrdes forbindelse som nævnt i § 5, stk. 2.

Stk. 2

Stk. 1 er dog ikke til hinder for, at en statslig, amtskommunal eller kommunal udbyder kan afgive kontrolbud på bygge- og anlægsopgaver, der udbydes af henholdsvis staten, amtet eller kommunen.

§ 5

Udbyder må ikke indhente tilbud på udførelse eller projektering ogudførelse (totalentreprise) fra virksomheder, som på samme arbejde varetager eller har varetaget funktioner som rådgiver, forretningsfører eller byggeadministrator for udbyder.

Stk. 2

To virksomheder anses som én virksomhed

Stk. 3

Udbyderen kan forpligte de bydende og sine aftaleparter til at gøre opmærksom på forhold, der kan falde ind under bestemmelserne i stk. 1 og 2.

  1. hvis den ene virksomhed ejer mere end 20 pct. af den anden virksomhed, eller
  1. hvis virksomhederne har fælles forbindelse i form af bestemmende indflydelse fra eller til en fond, et holding-selskab eller et andet selskab.

§ 6

Ved begrænset licitation skal normalt indbydes mellem 5 og 7 bydende. Udbyder kan dog indbyde ned til 3 bydende, såfremt udbyder vurderer, at der herved skabes tilstrækkelig konkurrence, jf. § 2, stk. 2.

§ 7

Ved begrænset licitation kan udbyderen gennemføre en prækvalifikationsrunde ved at indkalde mulige tilbudsgivere ved offentliggørelse af en udbudsannonce i pressen eller i elektroniske medier. I udbudsannoncen skal angivesen frist på mindst 15 arbejdsdage til at anmelde interesse i at deltage i licitationen.

Stk. 2

Udbyderen skal i udbudsannoncen tillige angive,

Stk. 3

Udbyder udvælger de bydende på grundlag af oplysninger om disses økonomiske og tekniske formåen. Til brug herfor kan udbyderen kræve dokumentation for, at disse økonomisk og teknisk er i stand til at udføre opgaven, jf. stk. 4 og 5. Udbyderen skal i udbudsannoncen nærmere anføre, hvilken dokumentation, der i givet fald skal fremlægges.Udbyderen kan til enhver tid udelukke bydende i de tilfælde, der er nævnt i § 9.

Stk. 4

Virksomhedens økonomiske formåen kan godtgøres ved fremlæggelse af årsregnskaber for de sidste 3 år, ved fremlæggelse af et perioderegnskab for virksomheden for tiden fra det seneste årsregnskab, ved fremlæggelse af bankoplysning for virksomheden eller på anden måde, som udbyderen finder egnet.

  1. om opgaven vil blive tildelt efter kriteriet laveste bud eller efter kriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud, jf. § 10, stk. 1 og
  1. hvor mange bydende, der vil blive opfordret til at afgive tilbud, jf. § 6.
  1. fremlæggelse af en liste over de betydeligste arbejder, virksomheden har udført de seneste 5 år, eventuelt med kopi af afleveringsrapporter,
  1. redegørelse for virksomhedens erfaringer med lignende opgaver, som den, der udbydes,
  1. oplysning om, hvordan virksomheden normalt sikrer, at der sker kvalitetssikring af de arbejder, virksomheden udfører, herunder om virksomheden er certificeret,
  1. oplysning om, hvordan virksomheden i forbindelse med de senest udførte arbejder har sikret, at arbejdet kunne udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt,
  1. oplysning om virksomhedens håndtering af miljøforhold,
  1. redegørelse for virksomhedens antal beskæftigede og hvor mange heraf, der vil deltage i udførelsen af opgaven, samt oplysning om disses uddannelse og ansættelsesforhold, eller på anden måde, som udbyderen finder egnet.
Stk. 5

Virksomhedens tekniske formåen kan godtgøres ved

Stk. 6

Ved udvælgelsen af de bydende må kun én virksomhed indbydes fra en kreds af virksomheder med indbyrdes forbindelse som nævnt i §5, stk. 2.

§ 8

Ved indbydelse til en begrænset licitation uden forudgående prækvalifikation, jf. § 6, gælder at:

Stk. 2

Når kun bestemte virksomheder har praktisk mulighed for at udføre arbejdet, kan bestemmelserne i stk. 1, fraviges.

Stk. 3

Det skal af indbydelsen fremgå, om opgaven vil blive tildelt efter kriteriet laveste bud eller efter kriteriet økonomisk mest fordelagtige bud, jf. § 10, stk. 1.

  1. fra en kreds af virksomheder med indbyrdes forbindelse som nævnt i § 5, stk. 2 må kun én virksomhed indbydes,
  1. mindst 2 af de indbudte skal være fra områder uden for det lokale område, dog mindst 1, hvis der kun indbydes 3 bydende, jf. § 6, og
  1. udbydere med vedvarende bygge- og anlægsvirksomhed ikke må indbyde den samme kreds af virksomheder ved hvert udbud.

§ 9

Udbyderen kan udelukke bydende i følgende tilfælde:

  1. hvis den bydende ikke er myndig, er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller samværgemål efter værgemålslovens § 7,
  1. hvis den bydende er i betalingsstandsning eller under konkursbehandling,
  1. hvis den bydende er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for, at vedkommende ikke kan udføre opgaven på forsvarlig måde, eller
  1. hvis den bydende har gjort sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelse i udøvelsen af sin virksomhed og de udviste forhold medfører risiko for, at vedkommende ikke fremtidig vil udøve sådan virksomhed på forsvarlig måde.

§ 10

Når tilbud er indhentet ved offentlig eller begrænset licitation, tildeles bygge- og anlægsopgaven, medmindre licitationen annulleres, efter følgende kriterier

Stk. 2

Ved tildeling af opgaven efter kriteriet økonomisk mest fordelagtige bud skal udbyderen senest i licitationsbetingelserne angive de underkriterier, der vil blive anvendt. Disse kriterier skal angives i prioriteret rækkefølge, med mindre dette ikke er muligt. Det skal i alle tilfælde særligt angives, med hvilken vægt prisen vil indgå i tilbudsvurderingen.

  1. det laveste bud, eller
  1. det økonomisk mest fordelagtige bud under hensyntagen til forskellige kriterier, som varierer efter den pågældende kontrakt, f.eks. kvalitet, pris, byggetid, driftsomkostninger, rentabilitet, teknisk værdi, påvirkning af miljøet, arkitektur og funktion.

§ 11

Når udbyder ved tildeling af opgaven efter kriteriet økonomisk mest fordelagtige bud ikke i licitationsbetingelserne har givet afkald på forhandling om de modtagne tilbud, skal udbyder ved eventuelle forhandlinger overholde principperne i stk. 2-7.

Stk. 2

Udbyder skal senest ved forhandlingernes påbegyndelse over for de berørte tilbudsgivere, jf. stk. 3, skriftligt tilkendegive, hvilken procedure, der vil blive fulgt, herunder om forhandlingerne vil forløbe i flere faser.

Stk. 3

Udbyder skal i den indledende fase af forhandlingerne tilbyde at forhandle med alle tilbudsgivere, der har overholdt licitationsbetingelsernes mindstekrav.

Stk. 4

Under forhandlingerne skal udbyder sikre, at alle tilbudsgivere behandles ens. Navnlig må udbyder ikke udøve forskelsbehandling ved at give oplysninger, som kan stille nogle tilbudsgivere bedre end andre.

Stk. 5

Udbyder skal føre forhandlingen om det enkelte bud inden for buddets egne rammer. Udbyder må ikke under forhandlingerne give oplysninger til en tilbudsgiver om andre tilbudsgiveres løsninger eller priser, med mindre sådanne oplysninger allerede er offentligt tilgængelige.

Stk. 6

Dialogen mellem udbyder og tilbudsgiver kan have karakter af såvel teknisk afklaring vedrørende de afgivne tilbud som forhandling af elementer i tilbuddet, herunder priser.

Stk. 7

Forhandlingerne må ikke føre til, at opgavens karakter ændres væsentligt, eller til, at de valgte tildelingskriterier, deres prioritering eller vægtning, jf. § 10, stk. 2, ændres.

Stk. 8

Ved tildeling af opgaven efter kriteriet det laveste bud kan udbyder kun forhandle med lavestbydende.

§ 12

Udbyder kan ved indhentning af underhåndsbud anvende de tildelingskriterier, som er angivet i § 10, stk. 1.

Stk. 2

Hvis der ved tildelingen af opgaven alene vil blive lagt vægt på prisen, skal udbyder meddele dette ved opfordringen til at byde.

Stk. 3

Udbyder skal ved indhentning af underhåndsbud overholde bestemmelserne i § 8, stk. 1, nr. 1 og 3.

§ 13

Ved følgende arbejder kan udbyder alene indhente underhåndsbud i de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde:

Stk. 2

Underhåndsbud kan indhentes på bygge- og anlægsarbejder med en anslået samlet værdi ekskl. moms på 1 mio. kr. eller derunder.

Stk. 3

Underhåndsbud kan herudover indhentes

  • Supplerende regler for byggearbejder efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.
  1. bygge- og anlægsopgaver, der udbydes af statslige, amtskommunale, kommunale og kirkelige myndigheder,
  1. arbejder, der får tilsagn om offentlig støtte efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,
  1. arbejder, der får tilsagn om offentlig støtte efter lov om byfornyelse eller lov om byfornyelse og boligforbedring,
  1. andre bygge- og anlægsarbejder, når vedkommende styrelse sætter bekendtgørelsen i kraft for arbejder, hvortil der ydes statsstøtte eller statslig udgiftsrefusion, eller hvor arbejdet i øvrigt helt eller delvist finansieres over de årlige bevillingslove.
  1. på delarbejder, hvis anslåede værdi ekskl. moms er 500.000 kr. eller derunder, forudsat den samlede værdi af disse delarbejder ikke overstiger 20 pct. af de samlede arbejders værdi,
  1. på bygge- og anlægsarbejder, der udføres med henblik på forsøg, forskning eller udvikling, f.eks. som led i indgåelsen af en udviklingskontrakt med en statslig styrelse, jf. dog § 14, stk. 2,
  1. på bygge- og anlægsarbejder, hvis omfang, kvalitet eller tidsforløb kun med stor vanskelighed kan fastlægges i et udbudsgrundlag, såsom visse restaurerings-, reparations- og ombygningsarbejder,
  1. hvor der ikke ved licitation er indkommet et acceptabelt bud, forudsat de oprindelige udbudsbetingelser ikke ændres væsentligt,
  1. på bygge- og anlægsarbejder, der udføres som supplerende arbejder til et arbejde, der har været udbudt i licitation, når suppleringsarbejderne ikke var omfattet af det oprindelige udbud, men på grund af uforudsete forhold er blevet nødvendige for fuldførelse af arbejdet, forudsat, at ordren tildeles den virksomhed, der udfører det oprindelige arbejde,
  1. på bygge- og anlægsarbejder, der udføres som en gentagelse af et arbejde, der har været udbudt i licitation, såfremt gentagelsesarbejdet falder inden for en tidsmæssig afgrænset periode på 3 år, og det fremgik af det oprindelige udbudsmateriale, at gentagelsesarbejdet kan udføres uden afholdelse af ny licitation, forudsat, at ordren tildeles den virksomhed, der udførte det oprindelige arbejde,
  1. hvor kun en bestemt virksomhed kan udføre arbejdet,
  1. i større byggesager, der udføres med offentlig støtte efter §§ 100, 115, 140 og 160 b, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., hvor entreprenøren påtager sig ganske særlige opgaver i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af byggeriet,
  1. hvor bygge- og anlægsarbejder fortsættes på en tilgrænsende byggeplads, uden at den oprindelige byggeplads har været forladt af den oprindelige entreprenør. Det er en forudsætning, at det oprindelige arbejde har været udbudt i licitation, og at videreførelse ved fortsættelsesarbejder kan ske i den ønskede kvalitet og indebærer besparelser i forhold til nyetablering af byggepladsen,
  1. ved udførelsen af nødvendige arbejder, der af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan udsættes.

§ 14

Ved byggearbejder, der udføres med offentlig støtte efter §§ 100, 115, 140 og 160 b, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., skal anvendelsen af underhåndsbud godkendes af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet. De arbejder, der ikke er omfattet af underhåndsbudet, skal udbydes i licitation.

Stk. 2

Ved byggearbejder, som nævnt i stk. 1, skal dog 60 pct. af arbejderne udbydes i licitation, når arbejderne udføres med henblik på forsøg, forskning eller udvikling. Bestemmelsen kan fraviges, hvis udbyderen har indhentet en erklæring fra By- og Boligministeriet om, at betingelserne for ydelse af tilskud er opfyldt.

§ 15

Ved opførelse af støttede private andelsboliger kan kommunalbestyrelsen godkende, at indtil 60 pct. af byggearbejderne udføres af bygherrens egne ansatte. Sådanne arbejder skal ikke udbydes i konkurrence. Arbejder, som ikke udføres af bygherrens egne ansatte, skal udbydes.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med godkendelse af den endelige anskaffelsessum påse, at der foreligger dokumentation for bygherrens forbrug af timer til udførelse af de pågældende arbejder. Dokumentationen kan fremlægges i form af regnskabsbilag svarende til dem, som ville være blevet udfærdiget, hvis arbejdet ikke var udført af bygherrens egne ansatte.

§ 16

Ved arbejder, der udføres med offentlig støtte efter lov om byfornyelse, kan kommunalbestyrelsen godkende, at arbejdet udføres af bygherren selv eller af bygherrens egne ansatte (arbejde i eget regi).

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen skal påse, at såvel prisen som kvaliteten af det arbejde, som bygherren udfører i eget regi, er rimelig, samt at der foreligger den fornødne dokumentation for bygherrens forbrug af timer til udførelse af arbejdet.

Stk. 3

En kommune kan ikke udføre arbejde i eget regi. Kommunen kan dog udføre kommunale anlægsarbejder, som får offentlig støtte efter § 7 i lov om byfornyelse, i eget regi. De arbejder, som ikke udføres i kommunens eget regi, skal udbydes i konkurrence.

Stk. 4

Ved arbejder, der udføres med offentlig støtte efter lov om byfornyelse, skal anvendelsen af underhåndsbud og arbejde i regning godkendes af kommunalbestyrelsen. De arbejder, der ikke er omfattet af underhåndsbudet eller ikke udføres i regning, skal udbydes i licitation.

  • Regler for tilbudsgiveres (entreprenørers) indhentning af tilbud hos underentreprenører ved offentlige bygge- og anlægsopgaver

§ 17

Når en entreprenør er indbudt til at afgive underhåndsbud på et offentligt bygge- og anlægsarbejde, kan entreprenøren også selv indhente tilbud ved underhåndsbud hos mulige underentreprenører.

Stk. 2

Entreprenøren kan herudover indhente tilbud ved underhåndsbud hos mulige underentreprenører, når den enkelte underentreprise har en anslået værdi eksklusive moms på 500.000 kr. eller derunder.

Stk. 3

I øvrige tilfælde skal entreprenøren indhente tilbud ved offentlig eller begrænset licitation.

Stk. 4

Entreprenøren skal ved tilbudsindhentning til brug for offentlige bygge- og anlægsopgaver udnytte de muligheder, der findes for at skabe tilstrækkelig konkurrence.

Stk. 5

Arbejde i regning kan anvendes, når særlige grunde foreligger.

§ 18

Entreprenøren kan ved indhentning af underhåndsbud anvende de tildelingskriterier, som er angivet i § 10, stk. 1.

Stk. 2

Hvis der ved tildelingen af opgaven alene vil blive lagt vægt på prisen, skal entreprenøren meddele dette ved opfordringen til at byde.

§ 19

Entreprenøren kan benytte proceduren for gennemførelse af prækvalifikation som fastsat i § 7.

§ 20

Entreprenøren skal ved afholdelse af offentlig eller begrænset licitation anvende tildelingskriterierne som angivet i § 10.

§ 21

Når en entreprenør til brug for tildeling af opgaven som underentreprenør afholder licitation med tildelingskriteriet økonomisk mest fordelagtige bud og i forbindelse hermed vælger at gennemføre forhandlinger med de bydende, skal entreprenøren overholde principperne i § 11, stk. 2 7.

§ 22

Entreprenøren kan anvende proceduren for indgåelse af rammeaftaler som fastsat i § 3.

Stk. 2

En rammeaftale, der indgås mellem en entreprenør og en underentreprenør, må dog højst gælde for en periode på 2 år.

§ 23

Entreprenøren må ikke til brug for afgivelse af tilbud på udførelse eller projektering og udførelse (totalentreprise) indhente tilbud fra virksomheder, som på samme arbejde varetager eller har varetaget funktioner som rådgiver, forretningsfører eller byggeadministrator for udbyder (bygherren).

Stk. 2

For dette forhold gælder endvidere, at to virksomheder anses som én virksomhed

Stk. 3

Entreprenøren kan forpligte de bydende og sine aftaleparter til at gøre opmærksom på forhold, der kan falde ind under bestemmelserne i stk. 1 og 2.

  1. hvis den ene virksomhed ejer mere end 20 pct. af den anden virksomhed, eller
  1. hvis virksomhederne har fælles forbindelse i form af bestemmende indflydelse fra eller til en fond, et holding-selskab eller et andet selskab.

§ 24

Spørgsmål om overtrædelse af bestemmelser i denne bekendtgørelse kan indbringes for Klagenævnet for Udbud, jf. lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren § 13.

§ 25

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2001 og har virkning for opgaver, der udbydes efter dette tidspunkt.

Stk. 2

Cirkulære nr. 50 af 14. april 1989 om udbud af bygge- og anlægsarbejder ophæves.

Stk. 3

Bekendtgørelse nr. 311 af 19. maj 1999 om udbud m.v. af bygge- og anlægsarbejder efter lov om byfornyelse ophæves.


By- og Boligministeriet, den 24. august 2001, den 24. august 2001

/P.M.V.E.B.Jan Spohr Marianne Kolbjørn Larsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001